1. Indledning

Dette styresignal omhandler overgangsreglerne for selskaber, der ejer aktier eller investeringsforeningsbeviser, som skattemæssigt skifter status og bliver omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber som følge af lov nr. 98 af 10. februar 2009. Overgangsreglen for de tilfælde, hvor investor er et selskab er ændret ved lov nr. 1388 af 21. december 2009.

Overgang til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19 indebærer:

• at investeringsselskabet bliver skattefrit bortset fra den indeholdte 15 pct. beskatning af visse udbytter, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19
• at investeringsselskabets aktiver og passiver anses for solgt på tidspunktet for overgangen til en ny skattemæssig status, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 1 og 4
• at investors aktier eller investeringsforeningsbeviser overgår fra beskatning efter realisationsprincippet til beskatning efter lagerprincippet
• at der for investor skal foretages en opgørelse af gevinst og tab på de aktier og investeringsforeningsbeviser, der berøres af statusskiftet.

Styresignalet indeholder følgende punkter:

• tidspunktet for investors overgang til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19
• beskatning af gevinst og tab for investor oparbejdet indtil overgangen til lagerbeskatning
• eksempler på opgørelse af det fradragsberettigede nettokurstab
• overgangen for det selskab, som overgår til at blive et investeringsselskab
• de aktuelle lovregler m.v.

2. Tidspunktet for investors overgang til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19

2.1. Hvornår sker overgangen til lagerbeskatning for investor?

Ifølge ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 10, stk. 9, i lov nr. 98 af 10. februar 2009 har lovændringen virkning fra og med gevinst og tab, der opgøres for indkomståret 2009 og henføres til indkomståret 2010.

I overensstemmelse med aktieavancebeskatningslovens § 33 tages der udgangspunkt i selskabets/investeringsforeningens indkomstår (2009).

I tilfælde, hvor selskabet/investeringsforeningen har bagudforskudt indkomstår, således at indkomståret 2009 er påbegyndt i kalenderåret 2008, anvendes investors indkomstår, idet intentionen ikke har været, at en latent gevinst i kalenderåret 2008 skal beskattes i det år.

I tilfælde, hvor både selskabet/investeringsforeningen og investor har bagudforskudt indkomstår, sker overgangen den 1. januar 2009.  

2.2. Overgang til lagerbeskatning i forskellige situationer

Overgangsreglerne synes at forudsætte, at selskabet og investor har kalenderåret som indkomstår. Imidlertid forekommer det, at investeringsselskabet eller investor anvender et andet indkomstår end kalenderåret, og dette vil have betydning for overgangstidspunktet og dermed det tidspunkt, hvor der skal opgøres en værdi som følge af statusskiftet. Det er SKATs opfattelse, at konsekvenserne af, at selskabet og investor har et andet indkomstår end kalenderåret, er som anført nedenfor.

2.2.1. Begyndelsen af selskabets/investeringsforeningens indkomstår 2009 er overgangstidspunkt

Begyndelsen af selskabets/investeringsforeningens indkomstår 2009 er overgangstidspunkt i følgende situationer:

Selskabet/investeringsforeningen har kalenderår og investor har kalenderår, bagudforskudt indkomstår eller fremadforskudt indkomstår.

Selskabet/investeringsforeningen har fremadforskudt indkomstår og investor har kalenderår, bagudforskudt indkomstår eller fremadforskudt indkomstår.

2.2.2. Begyndelsen af investors indkomstår 2009 er overgangstidspunkt

Begyndelsen af investors indkomstår 2009 er overgangstidspunktet i følgende situationer:

Selskabet/investeringsforeningen har bagudforskudt indkomstår og investor har kalenderår.

Selskabet/investeringsforeningen har bagudforskudt indkomstår og investor har fremadforskudt indkomstår.

 2.2.3. Den 1. januar 2009 er overgangstidspunkt

Hvis både selskabet/investeringsforeningen og investor har bagudforskudt indkomstår, er overgangstidspunktet den 1. januar 2009.

3. Beskatning af gevinst og tab for investor oparbejdet indtil overgangen til lagerbeskatning

3.1. Opgørelse af gevinst og tab som følge af statusskiftet

For aktier og investeringsforeningsbeviser, der skattemæssigt skifter status til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af aktien eller beviset ved overgangen og anskaffelsessummen. Se afsnit 2 ovenfor for situationer, hvor selskab og/eller investor har et andet indkomstår end kalenderåret.

Værdien skal opgøres på de angivne tidspunkter - uanset om tidspunktet svarer til udløbet af selskabets/investeringsforeningens regnskabsår eller ej.

Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 33 finder anvendelse.

3.2. Gevinst på aktier, herunder investeringsforeningsbeviser, som på overgangstidspunktet har været ejet i mindre end 3 år.

For selskaber henføres gevinst på aktier eller investeringsforeningsbeviser, som ved overgangen har været ejet i mindre end 3 år til den almindelige selskabsindkomst dagen efter overgangen. Se aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 (aktieavancebeskatningslovens § 8 er ændret med virkning fra indkomståret 2010). 

3.3. Tab på aktier, herunder investeringsforeningsbeviser, som på overgangstidspunktet har været ejet i mindre end 3 år.

Er der tale om tab, kan tabet modregnes i gevinster på andre aktier ejet i mindre end 3 år på salgstidspunktet (herunder fortjenester på aktier, som overgår til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19, og som er ejet i mindre end 3 år på overgangstidspunktet). Tabet kan kun fradrages i det omfang tabet overstiger summen af skattefrie udbytter af de pågældende aktier. 

Henstår der efter dette kildeartsbegrænsede fradrag et nettotab, skal dette tab behandles efter reglen i aktieavancebeskatningslovens § 43, stk. 2 (indsat ved lov nr. 525 af 12. juni 2009). Det fremgår af denne bestemmelse, at nettotab efter kildeartsbegrænsningen ikke kan fradrages efter de almindelige regler for tab på aktier med under 3 års ejertid i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 (aktieavancebeskatningslovens § 8 er ændret med virkning fra indkomståret 2010). Tabet indgår i stedet i opgørelsen efter aktieavancebeskatningslovens § 19 som et tillæg til værdien af aktien eller beviset ved opgørelsen efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. Tabet henføres til dagen efter overgangen. Hvis den skattepligtige indkomst derved bliver negativ, overføres underskuddet til senere indkomstår efter de almindelige regler i ligningslovens § 15.

Investor kan ikke vælge, om man vil anvende reglen i § 10, stk. 9, i lov nr. 98 af 10. februar 2009, eller om man vil anvende reglen i aktieavancebeskatningslovens § 43, stk. 2, idet reglerne skal anvendes som anført ovenfor.  

Tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 43, stk. 2, jf. ovenfor, indgår i opgørelsen af gevinst eller tab vedrørende det første år, hvor gevinst eller tab på aktien eller beviset skal lagerbeskattes. Det vil sige, at tabet tillægges værdien ved overgangen til lagerbeskatning. Tabet tages således i betragtning ved opgørelsen af gevinst/tab i 2009. Som følge af det forskudte lagerprincip henføres gevinst eller tab i 2009 til dagen efter udløbet af investeringselskabets henholdsvis investeringsforeningens indkomstår 2009. 

Hvis både selskabet/investeringsforeningen og investor har kalenderåret som indkomstår, det vil sige overgangen sker 1. januar 2009, tages tabet således først i betragtning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2010.

Hvis selskabet/investeringsforeningen og/eller investor har forskudt indkomstår, vil det derimod kunne forekomme, at dagen efter udløbet af selskabets/investeringsforeningens indkomstår 2009 ligger i investors indkomstår 2009. I disse tilfælde skal tabet tages i betragtning ved opgørelsen af investors skattepligtige indkomst for indkomståret 2009.

For god ordens skyld bemærkes, at det forskudte lagerprincip er afskaffet og erstattet af et almindeligt lagerprincip med virkning fra og med indkomståret 2010, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009 § 1, nr. 32. Det betyder, at investorerene for indkomståret 2010 i visse tilfælde skal medregne 2 års gevinst eller tab.

3.4. Særlige regler om opgørelse af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser, som på overgangstidspunktet har været ejet i 3 år eller mere.

Ved beregningen af om investor har gevinst eller nettokurstab på aktier ejet i 3 år eller mere, medregnes alle aktier og investeringsforeningsbeviser, der som følge af ændringen i lov nr. 98 af 10. februar 2009 bliver omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og som har været ejet i 3 år eller mere på overgangstidspunktet.

De pågældende aktier skal indgå i opgørelsen, uanset om der er gevinst eller tab på den enkelte aktie eller det enkelte bevis. Det er således kun, hvis der rent faktisk er et nettotab, efter at gevinst er modregnet i tab, at der kan foretages tabsfradrag efter den nye overgangsregel.

Investor kan således ikke vælge, at de aktier eller beviser, som der er gevinst på, er skattefrie og de aktier eller beviser, som der er tab på, omfattes af tabskontoen.

Ved beregningen af nettokurstabet foretages en særskilt opgørelse for aktier eller beviser, hvor investor har kunnet modtage skattefrit udbytte i henhold til selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2. Hvilke selskaber, der kan modtage skattefrie udbytter i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, er beskrevet i Ligningsvejledningen 2009-2, afsnit S.C.1.2.4.3.1.

Såfremt investor har aktier eller beviser, hvor investor i ejerperioden har kunnet modtage skattefrit udbytte i henhold til selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2, er der ikke fradrag for tab vedrørende disse aktier. Se § 10, stk. 10, i lov nr. 98 af 10. februar 2009, som ændret ved lov nr. 1388 af 21. december 2009.

Såfremt den særskilte opgørelse udviser et nettokurstab, indgår dette tab ikke i den samlede opgørelse af nettokurstabet.

Såfremt den særskilte opgørelse udviser en nettokursgevinst, indgår denne gevinst i den samlede opgørelse af nettokurstabet.

Ved beregningen skal nettokurstabet nedsættes, i det omfang selskabet i indkomståret 2006 og indtil overgangen har været fritaget for at medregne udbytter fra aktierne eller beviserne. Det vil f.eks. sige skattefrie udbytter efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, eller den del af udbyttet (34%), som i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 3, er skattefrit (ændret med virkning for udbytter, som udloddes den 1. januar 2010 eller senere).

Hvis den særskilte opgørelse udviser et nettokurstab, skal den almindelige nettokurstabskonto ikke reduceres med eventuelle skattefrie udbytter efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.   

3.4.1. Gevinst efter opgørelse efter nettoprincippet

Udviser beregningen, som fremgår af punkt 3.4, samlet en gevinst, er gevinsten skattefri.

3.4.2. Tab efter opgørelse efter nettoprincippet

Udviser beregningen, som fremgår af punkt 3.4, samlet et nettokurstab, kan tabet fradrages i gevinster på samtlige aktier m.v. som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Kan tabet ikke udnyttes fuldt ud i det første år, kan tabet fradrages i følgende indkomstårs nettokursgevinster efter aktieavancebeskatningslovens § 19. De principper, der gælder for tab, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3 og 4, gælder også for disse tab. 

Nettokurstabet skal selvangives og udgør en del af skatteansættelsen for det første år, hvor aktierne og investeringsbeviserne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Se § 3, stk. 4, i lov nr. 1388 af 21. december 2009.

4. Eksempler

Eksempel 1 (Investor har aktier i ét selskab - aktierne har på overgangstidspunktet været ejet i mindre end 3 år - oparbejdet tab)

En investor A, som er et selskab, har aktier i et selskab I, der som følge af lov nr. 98 af 10. februar 2009, bliver omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

A's 200 aktier i I er købt den 15. maj 2007 for kurs 300, det vil sige købspris i alt (200 x 300) 60.000 kr. Fra købstidspunktet og indtil overgangen er der modtaget udbytte på 6.000 kr. fra I. I henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 3 (som ændret med virkning fra den 1. januar 2010), er det kun 66 % af udbyttet der skal medregnes ved opgørelsen af A's skattepligtige indkomst. Det vil sige, at 2.040 kr. af udbyttet er skattefrit.

På det tidspunkt I overgår til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19, som følge af lov nr. 98 af 10. februar 2009, er handelsværdien af aktierne i I i alt 40.000 kr. Det vil sige, at A har haft et tab på (40.000 kr. - 60.000 kr.) - 20.000 kr.

Tabet på 20.000 kr. skal reduceres med det skattefrie udbytte på 2.040 kr. Det betyder, at det fradragsberettigede tab er (20.000 - 2.040) 17.960 kr. 

I indkomståret 2009 har A gevinst på andre aktier ejet i mindre end 3 år på 5.000 kr., som skal modregnes i tabet på 17.960 kr. Det resterende tab på (17.960 kr. - 5.000 kr. ) 12.960 kr. tillægges værdien ved overgangen til lagerbeskatning. Det betyder, at A´s anskaffelsessum på I ved overgangen til aktieavancebeskatningslovens § 19 er (40.000 kr. + 12.960 kr. ) 52.960 kr.

Tabet tages således i betragtning ved opgørelsen af gevinst/tab i indkomståret 2009.

Som følge af det forskudte lagerprincip, henføres gevinst eller tab til dagen efter udløbet af investeringsselskabets indkomstår 2009.        

Eksempel 2 (Investor har aktier i ét selskab - aktierne har på overgangstidspunktet været ejet i 3 år eller mere - oparbejdet tab)

En investor A, som er et selskab, har aktier i et selskab I, der som følge af lov nr. 98 af 10. februar 2009, bliver omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

I eksemplet forudsættes det, at A ikke i ejertiden har modtaget skattefrit udbytte i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Fra indkomståret 2006 og indtil overgangstidspunktet er der udbetalt i alt 10.000 kr. i udbytte fra I til A. I henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 3 (som er ændret med virkning fra 1. januar 2010), er det kun 66% af udbyttet der skal medregnes ved opgørelsen af A's skattepligtige indkomst. Det vil sige, at 3.400 kr. af udbyttet er skattefrit. 

På det tidspunkt I overgår til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19, som følge af ændringen i lov nr. 98 af 10. februar 2009, ejer A 100 aktier.

50 af aktierne er købt 1. januar 2004 til kurs 100, det vil sige	5.000 kr.
50 af aktierne er købt 30. december 2005 til kurs 400, det vil sige	20.000 kr.
I alt	25.000 kr.
Kursværdien ved overgangen er 175, det vil sige at handelsværdien er (175 X 100)	17.500 kr.
Gevinst/tab ved overgangen kan opgøres til følgende:
Handelsværdi ved overgangen	17.500 kr.
Samlet anskaffelsessum	25.000 kr.
Gevinst/tab	-7.500 kr.
Modtaget skattefrit udbytte	-3.400 kr.
Nettokurstabskonto	-4.100 kr.

Ved udgangen af indkomståret 2009 er værdien af aktierne i I steget til kurs 200, det vil sige en samlet værdi pr. 31. december 2009 på 20.000 kr.

I indkomståret 2010 skal A beskattes af en værdistigning (i 2009) på 2.500 kr., som skal reduceres med - 4.100 kr. Det betyder, at A ikke skal beskattes i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19 i indkomståret 2010, og har et nettokurstab på 1.600 kr. som kan fremføres.  

Eksempel 3 (Investor har aktier i tre selskaber - aktierne i alle tre selskaber har på overgangstidspunktet været ejet i 3 år eller mere - oparbejdet gevinst i det ene selskab og oparbejdet tab i de to andre selskaber)

En investor A, som er et selskab, har aktier både i selskab I, selskab II og selskab III, der alle tre som følge af lov nr. 98 af 10. februar 2009, bliver omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

A har i ejertiden modtaget skattefrie udbytter fra selskab II og selskab III i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

På det tidspunkt, hvor I overgår til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19, som følge af ændringen i lov nr. 98 af 10. februar 2009, ejer A 150 aktier, som er købt den 1. april 2003 til kurs 500. Det vil sige en samlet købspris på (150 x 500 kr.) 75.000 kr. Kursen ved overgangen er 200, hvilket betyder, at den samlede handelsværdi ved overgangen er (150 x 200 kr.) 30.000 kr. Det samlede tab ved overgangen er (30.000 kr. - 75.000 kr.) -45.000 kr. Fra indkomståret 2006 og indtil overgangstidspunktet er der udbetalt i alt 10.000 kr. i udbytte fra I til A. I henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 3, er det kun 66% af udbyttet, der skal medregnes ved opgørelsen af A's skattepligtige indkomst. Det vil sige, at 3.400 kr. af udbyttet er skattefrit. Det skattefrie udbytte nedsætter tabskontoen.

På det tidspunkt, hvor II overgår til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19, som følge af ændringen i lov nr. 98 af 10. februar 2009, ejer A 1000 aktier, som er købt den 1. oktober 2003 til kurs 400. Det vil sige en samlet købspris på (1000 x 400 kr.) 400.000 kr. Kursen ved overgangen er 550, hvilket betyder, at den samlede handelsværdi ved overgangen er (1000 x 550 kr.) 550.000 kr. Den samlede gevinst ved overgangen er (550.000 kr. - 400.000 kr.) 150.000 kr. Fra indkomståret 2006 og indtil overgangstidspunktet er der udbetalt i alt 10.000 kr. i skattefrit udbytte fra II til A. Hele beløbet er skattefrit, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. 

På det tidspunkt, hvor III overgår til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19, som følge af ændringen i lov nr. 98 af 10. februar 2009, ejer A 1250 aktier, som er købt den 2. februar 2004 til kurs 500. Det vil sige en samlet købspris på (1250 x 500 kr.) 625.000 kr. Kursen ved overgangen er 395, hvilket betyder, at den samlede handelsværdi ved overgangen er (1250 x 395 kr.) 493.750 kr. Det samlede tab ved overgangen er (493.750 kr. - 625.000 kr.) -131.250 kr. Fra indkomståret 2006 og indtil overgangstidspunktet er der udbetalt i alt 7.500 kr. i skattefrit udbytte fra III til A. Hele beløbet er skattefrit, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. 

Der foretages en særskilt opgørelse ved overgangen for aktierne i selskab II og selskab III, da A i ejertiden har kunnet modtage skattefrit udbytte i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Den særskilte opgørelse udviser en nettokursgevinst på (150.000 kr. - 131.250 kr.) 18.750 kr. Denne gevinst indgår i den samlede opgørelse af tabskontoen. De skattefrie udbytter på henholdsvis 10.000 kr. og 7.500 kr. nedsætter tabskontoen.

A's samlede tabskonto ved overgangen til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19, som følge af lov nr. 98 af 10. februar 2009 er (-45.000 kr. + 3.400 kr. + 18.750 kr. + 10.000 kr. + 7.500 kr.) -5.350 kr.

Tabskontoen på 5.350 kr. kan anvendes til modregning i gevinster omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 i det første år efter overgangen. Kan tabet ikke anvendes fuldt ud i det første år, kan den resterende del anvendes i de følgende år.

5. Overgangen for det selskab, som overgår til at blive et investeringsselskab

For selskabet sker overgangen til skattefrihed ved begyndelsen af selskabets indkomstår 2009, jf. aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 5. Aktiverne som er i behold ved overgangen, skal ved den afsluttende ansættelse indgå til handelsværdien ved udgangen af indkomståret 2008.

Det bemærkes, at uanset at selskabet overgår til skattefrihed, skal selskabet dog betale den indeholdte 15 pct. skat af visse udbytter, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

I henhold til selskabsskattelovens § 5, stk. 3, skal ledelsen i selskabet, der ændrer skattemæssig status, senest en måned efter statusændringen indsende en opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår.

Hvis det er ændringen af aktieavancebeskatningslovens § 19, som bevirker, at selskabet overgår til skattefrihed, finder SKAT, at statusskiftet sker, når loven træder i kraft.

Told- og Skatteforvaltningen har mulighed for at dispensere fra fristen for indlevering af den afsluttende ansættelse.

Det bemærkes, at såfremt et selskab eller en investeringsforening som følge af lov nr. 98 af 10. februar 2009 umiddelbart fremtræder som overgået til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19, men hvor det inden udløbet af selskabets eller foreningens indkomstår konstateres, at betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19 ikke er opfyldt, er der ikke sket et statusskifte efter aktieavancebeskatningslovens § 33.

6. De aktuelle lovregler m.v.

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Bestemmelsens anvendelsesområde blev udvidet, således at en række aktier og investeringsforeningsbeviser omfattes af reglen, jf. § 2, nr. 1-3 i lov nr. 98 af 10. februar 2009 og § 1 i lov nr 1388 af 21. december 2009. Det skal bemærkes, at bestemmelsen ikke omfatter investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger og andele i kontoførende investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 4.

Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7

Denne regel om det forskudte lagerprincip er ophævet ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Ophævelsen har virkning fra og med indkomståret 2010.

Aktieavancebeskatningslovens § 43, stk. 2

Tab, der realiseres som følge af, at et selskab m.v. i indkomståret 2009 skifter status, således at det omfattes af § 19, kan ikke fradrages efter § 8, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, selv om tabet ellers er omfattet af denne bestemmelse. Tabet indgår i stedet i opgørelsen efter § 19 som et tillæg til værdien af aktien eller investeringsforeningsbeviset ved opgørelsen efter § 23, stk. 7.

Selskabsskattelovens § 13, stk. 3

"Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f, 4 eller 5 a, eller som er hjemmehørende i udlandet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab hverken er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19 eller ligningslovens § 16 C, stk. 15. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab ejer mindre end den ejerandel, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, hvis det udbyttegivende selskab er hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis det udbyttegivende selskab deltager i en international sambeskatning efter § 31 A. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Bestemmelsen i 1. og 3. pkt. omfatter ikke udbytter, hvis det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen."

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er selskabsskattelovens § 13, stk. 3, ophævet. Ophævelsen af selskabsskattelovens § 13, stk. 3, har virkning for udbytter, som udloddes fra og med den 1. januar 2010.

§ 10, stk. 9 i lov nr. 98 af 10. februar 2009

"§ 2, nr. 1, har virkning fra og med gevinst og tab, der opgøres for indkomståret 2009 og henføres til indkomståret 2010 efter bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. For aktier og investeringsforeningsbeviser, som er anskaffet inden begyndelsen af indkomståret 2009, og som ikke er afstået på dette tidspunkt, opgøres gevinst og tab for indkomståret 2008 som forskellen mellem værdien af aktien eller beviset ved udgangen af indkomståret 2008 og anskaffelsessummen. Den herved opgjorte gevinst eller det herved opgjorte tab henføres til den skattepligtige indkomst for 2009. For personer medregnes den herved opgjorte gevinst eller det herved opgjorte tab ved opgørelsen af aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, medmindre disse aktier eller investeringsbeviser m.v. er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17."

Bemærkningerne til lovforslaget L 23 samt svar af 7. maj 2009 på spørgsmål 335 fra Folketingets Skatteudvalg, indeholdende bidrag til fortolkning af ikrafttrædelses- og overgangsreglerne vedrørende aktieavancebeskatningslovens § 19.

§ 10, stk. 10 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, indsat ved lov nr. 1388 af 21. december 2009

"Selskaber, hvis aktier eller investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 1274 af 31. oktober 2007, som følge af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2 som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, overgår til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19, kan opgøre et nettokurstab for disse aktier eller investeringsforeningsbeviser, jf. 2.-4. pkt. Nettokurstabet opgøres som forskellen mellem selskabets samlede anskaffelsessum på aktierne og investeringsforeningsbeviserne og den samlede værdi af disse på overgangstidspunktet. Nettokurstabet nedsættes, i det omfang selskabet i indkomståret 2006 og indtil overgangen har været fritaget for at medregne modtagne udbytter af aktier eller beviser som nævnt i 1. pkt. 1. pkt omfatter ikke nettokurstab på aktier, hvor selskabet i ejerperioden har kunnet modtage skattefrie udbytter efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Det opgjorte nettokurstab fradrages efter de principper, der gælder for tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3 og 4, idet nettokurstabet fradrages i nettogevinster efter aktieavancebeskatningslovens § 19. Tab, der ikke kan fradrages efter 5. pkt., fradrages i de følgende indkomstårs nettogevinster efter aktieavancebeskatningslovens § 19."  

§ 3, stk. 4, i lov nr. 1388 af 21. december 2009

Nettokurstab opgjort efter § 10, stk. 10, i lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love som affattet ved denne lovs § 2 for aktier og investeringsforeningsbeviser skal selvangives og udgør en del af skatteansættelsen for det første år, hvor aktierne og investeringsforeningsbeviserne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. 

Begrebet bagudforskudt indkomstår anvendes for indkomstår, der slutter inden udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Begrebet fremadforskudt indkomstår anvendes for indkomstår, der slutter efter udløbet af det kalenderår, som indkomståeret træder i stedet for.