Parter

H1 ApS
(advokat Erik Høimark)

mod

Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Anne Krebs)

Afsagt af landsdommerne

Würtzen, Thomas Jønler og Rikke Fisker Sørensen (kst.)

Byretten har den 9. december 2008 afsagt dom i 1. instans (BS 150-88/2008).

Påstande

For landsretten har appellanten, H1 ApS, påstået indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at der ikke er grundlag for at forhøje appellantens skattepligtige indkomster for indkomståret 2000 med 496.185,98 kr. for 2001 med 692.813,02 kr. og for 2002 med 1.004.663,25 kr., subsidiært at forhøjelserne alene skal ske med mindre beløb. Mest subsidiært har appellanten påstået sagen hjemvist til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, dog således at appellantens indkomster forhøjes for 2000 med 496.185,98 kr., for 2001 med 692.813,02 kr. og for 2002 med 1.004.663,25 kr.

Supplerende oplysninger

Parternes påstande er korrigeret, for så vidt angår forhøjelserne af appellantens indkomster for 2000 - 2002, da der er enighed mellem parterne om, at skattemyndighedernes renteberegning ved opgørelsen af en forrentning af mellemværendet mellem appellanten og H2 SA skal følge appellantens indkomstår, som er 1. oktober - 30. september.

Der har været fremlagt bilag vedrørende bankkvitteringer for overførsler af beløb fra appellanten til selskaberne H2 SA og H5 S.R.L. i de omhandlede indkomstår. Det fremgår af kvitteringerne, at 12 overførsler er sket til H2 SA og 18 overførsler er sket til H5 S.R.L.

Det er oplyst, at H5 S.R.L. er et rumænsk selskab, der er 100 % ejet af til appellanten.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at aftalen med H2 SA blev til, efter at appellantens hidtidige drueproducent havde standset sine aktiviteter i 1998. Det rumænske selskab H5 S.R.L. producerede druerne til den vin, der lå til grund for aftalen med H2 SA. Appellanten havde et økonomisk overskud i 1999, og man valgte at placere pengene i overensstemmelse med aftalen med H2 SA i stedet for eksempelvis at lade pengene forrente i banken, da aftalen med H2 SA var økonomisk fordelagtig for appellanten. Vinproduktionen i Rumænien forudsatte en forudbetaling fra appellanten, da drueproducenterne også skulle have forudbetaling. Varigheden af en vinproduktion er meget forskellig, og det afhænger blandt andet af, hvilken slags vin der produceres. Vinen, der skulle leveres efter aftalen med H2 SA, var planlagt til levering efter 4-5 år. Leveringstidspunktet blev udskudt, da det var svært at afsætte vinen. Af hensyn til appellanten blev vinen leveret i 2008, og det var mest forsvarligt at lade vinen opbevare i Rumænien. Han har personligt kautioneret for appellantens gæld.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det med samme begrundelse, som byretten har anført, at de omhandlede pengeoverførsler fra appellanten må anses for et usikret lån til finansiering af H2 SA's drift.

Efter bevisførelsen, herunder indholdet af aftalen af 1. marts 1999 mellem appellanten og H2 SA, tiltrædes det endvidere, at det er lagt til grund, at appellantens betalinger ikke skulle forrentes. Det lægges dernæst til grund, at en væsentlig del af betalingerne, som ifølge aftale skulle have været tilgået H2 SA, blev betalt til appellantens datterselskab, H5 S.R.L., men de nærmere vilkår for disse betalinger er ikke oplyst. Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at rentefriheden ikke har været forretningsmæssigt begrundet, og at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en rentekorrektion efter ligningslovens § 2.

Skattemyndighederne har foretaget en konkret vurdering af aftalegrundlaget og øvrige omstændigheder for at kunne skønne over størrelsen af den rentefod, hvormed lånet burde forrentes, og har redegjort herfor. Med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at ændre skattemyndighedernes skøn, hvorefter renten i overensstemmelse med udgangspunktet i praksis er ansat til diskontoen + 4 %.

Som følge heraf, og da parterne er enige om, at appellantens indkomster herefter skal forhøjes for 2000 med 496.185,98 kr., for 2001 med 692.813,02 kr. og for 2002 med 1.004.663,25 kr., tager landsretten indstævntes påstand til følge.

Appellanten skal betale sagsomkostninger for landsretten til indstævnte med 55.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inklusive moms. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi, omfang og resultat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at appellanten H1 ApS' indkomster forhøjes for 2000 med 496.185,98 kr., for 2001 med 692.813,02 kr. og for 2002 med 1.004.663,25 kr.

Appellanten skal betale sagens omkostninger for landsretten til indstævnte, Skatteministeriet, med 55.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.