Klagen angår, at foreningen A som ejer af 60 % af det børsnoterede selskab B A/S er anset for at udøve erhvervsmæssig virksomhed i relation til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. § 1, stk. 4, med derfor følgende ansættelse af skattepligtig indkomst.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2002 - Skattepligtig indkomst

Selskabsrevisionen har ansat indkomsten til 917 tkr. 

Landsskatteretten ændrer indkomsten til 0. For så vidt C G/S i år 2002 er omdannet til A f.m.b.a., er det lagt til grund, at ansættelsen alene angår A f.m.b.a

Indkomståret 2003 - Skattepligtig indkomst

Selskabsrevisionen har ansat indkomsten til -3.937 tkr.

Landsskatteretten ændrer indkomsten til 0.

Indkomståret 2004

Selskabsrevisionen har ansat indkomsten til 1.269 tkr.

Landsskatteretten ændrer indkomsten til 0.

Sagens oplysninger

C G/S var til og med den 18. april 2002 skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 (gensidig forsikringsforening). Med regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 2002 blev skadesforsikringsporteføljen og de 100 % ejede datterselskaber, samt tilhørende aktiver og passiver solgt til det børsnoterede datterselskab B A/S. Overdragelsen skete som en skattepligtig overdragelse. Som betaling for overdragelsen modtog C G/S et kontant vederlag på 200 mio. kr. samt aktier i B A/S for 288 mio. kr.

I forbindelse med vedtagelse af overdragelsen af skadesporteføljen blev det besluttet, at C G/S skulle omdannes til en forening med begrænset ansvar, A f.m.b.a.

B har meddelt skattemyndigheden, at A f.m.b.a. er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og da der ikke er nogen erhvervsmæssig aktivitet, er der ikke opgjort en skattepligtig indkomst og indsendt selvangivelse.

A f.m.b.a.'s indtægter består ifølge det oplyste bl.a. af renter vedrørende vederlaget fra det skattepligtige salg i 2002 (fra C G/S til B A/S), forrentning af koncerninterne mellemregninger samt renter af bankindeståender.

Det fremgår af årsrapporterne for 2002, 2003 og 2004, at foreningen ejer aktier i B A/S svarende til 60 % af selskabets aktier, herunder for året 2002 for nominelt 1.073.917.280 kr. aktier. Årets resultat (før skat) udgør hhv. 293 mio. kr., 211 mio. kr. og 292 mio. kr. Foreningens aktiver er følgende (i mio. kr.):

  

	2002	2003	2004
Aktier i B A/S Indlån i kreditinstitutter Tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender Periodeafg./Tilgodehavende renter I alt	1.734      202   1.937	1.960    180      18   2.158	2.225    180        1                   11        6 2.423

Kontantbeholdningen for år 2002 på 202 mio. kr. er stillet til sikkerhed for afgivne forpligtelser. Der er ifølge det oplyste tale om en garanti på 210 mio. kr., der blev stillet over for B A/S i forbindelse med overdragelsen af forsikringsporteføljen fra C G/S til B A/S. Garantien var stillet vedrørende et tilgodehavende krav over for 3. mand, som var omtvistet, og der var indledt voldgiftssag herom.

Ifølge vedtægter for A f.m.b.a. vedtaget af Repræsentantskabet den 18. april 2002 er medlemmerne af foreningen de til enhver tid værende forsikringstagere i de selskaber i B A/S Koncernen, der indtegner skadesforsikringer. Medlemmerne hæfter ikke for foreningens forpligtelser og er ikke forpligtet til at betale kontingent eller foretage andre indbetalinger til foreningen. Foreningens ledelse består af en delegeret forsamling (Repræsentantskabet), en bestyrelse (Tilsynsrådet) samt en direktion. Medlemmerne af foreningen vælger Repræsentantskabet, der vælger foreningens bestyrelse. Denne vælger, grundet aktiemajoriteten, bestyrelsen i selve forsikringsselskabet.

Om foreningens formål hedder det i vedtægternes § 3:

"Foreningens formål er at opretholde og videreføre virksomheden som finansiel virksomhed gennem ejerskabet af aktiemajoriteten i B A/S og derved - direkte eller indirekte - eje aktier i et eller flere selskaber, der driver finansiel virksomhed, herunder forsikringsvirksomhed og bankvirksomhed samt anden virksomhed, som efter Tilsynsrådets skøn står i forbindelse hermed".

I tilfælde af foreningens opløsning - bortset fra opløsning i forbindelse med fusion eller sammenlægning - skal foreningens formue udloddes til foreningens medlemmer på tidspunktet for opløsningen. Udlodningen skal ske i forhold til den af de enkelte medlemmer betalte præmie i de sidste 5 år før opløsningen.

I relation til den skattemæssige behandling af A f.m.b.a. for de af sagen omhandlede indkomstår er der enighed mellem foreningen og skattemyndigheden om, at foreningen er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. 

Under sagens behandling for skattemyndighederne har et revisionsfirma i brev af 11. august 2005 talmæssigt opgjort den skattepligtige indkomst for foreningen for indkomstårene 2002, 2003 og 2004 til hhv. 917 tkr., -3.937 tkr. (i brevet anført -3.938 tkr.) og 1.269 tkr. Det er dog ifølge brevet opfattelsen, at foreningen ikke driver erhvervsmæssig virksomhed, således at foreningens indtægter heller ikke er skattepligtige.

Foreningen er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som en forening med begrænset ansvar, og foreningen er registreret i medfør af lov om erhvervsmæssige virksomheder (LEV). Herom hedder det i brevet af 11. august 2005:

"Vi har indhentet oplysninger til brug for sagen. Ved overdragelsen af alle skadesforsikringsaktiviteterne til B A/S blev det drøftet med selskabets advokat, om det var hensigtsmæssigt, efter indhentet tilladelse fra Finanstilsynet, at lade foreningen registrere i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter retningslinierne i LEV, uanset at denne lov efter advokatens og Finanstilsynets opfattelse ikke finder anvendelse på A f.m.b.a., da LEV § 5, stk. 1, udtrykkeligt foreskriver, at loven ikke gælder for juridiske enheder, der er undergivet tilsyn af Finanstilsynet. Det blev dog besluttet på foranledning af advokaten at registrere foreningen af følgende årsager. 

• En registrering af foreningens vedtægter og dermed også af bestemmelserne om, at foreningens ansvar er begrænset til foreningens formue, og at medlemmerne ikke hæfter for foreningens gæld,
• Bekræftelse af registrering ved offentlig myndighed, hvilket vil gøre det lettere at dokumentere foreningens eksistens og juridiske identitet over for udenlandske myndigheder mv., og
• Muligheden for at få en "tegningsudskrift" og anden praktisk dokumentation for tegningsrettigheder mv."

Skattemyndighedens afgørelse

ToldSkat Selskabsrevisionen (nu SKAT, Store Selskaber - Kontrol) har ansat A f.m.b.a.´s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2002, 2003 og 2004 til hhv. 917 tkr., -3.937 tkr. og 1.269 tkr., hvilket er i overensstemmelse med opgørelserne i brevet af 11. august 2005 fra revisionsfirmaet.

Udgangspunktet er, at A f.m.b.a. er en juridisk enhed, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

I og med at foreningens formål er at opretholde og videreføre virksomhed, som finansiel virksomhed gennem ejerskabet af aktiemajoriteten i B A/S, og derved direkte og indirekte eje aktier i et eller flere selskaber, der driver finansiel virksomhed, anses dette for erhvervsmæssig virksomhed efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. § 1, stk. 4. 

Opfattelsen af, at foreningen driver erhvervsmæssig virksomhed, syntes understøttet af Højesterets dom i sagen SKM2004.297.HR vedrørende advokat- og revisoromkostninger og Højesterets dom i TfS 1993.49, hvor en fond drev erhvervsmæssig virksomhed, idet fonden varetog den overordnede styring af anpartsprojekter, og dermed blev beskattet af bl.a. renter.

På baggrund af de faktuelle forhold omkring foreningens formålsparagraf og virke er det opfattelsen, at der er en sådan forbindelse mellem det erhvervsmæssige formål med virksomheden, aktiviteten og det totale afkast af værdipapirer- og kontantbeholdningen, at dette skal indgå i den erhvervsmæssige, og dermed skattepligtige aktivitet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. § 1, stk. 4.

Begrundelsen er nærmere uddybet i sagsfremstillingen, herunder er der er citeret uddrag fra forarbejderne til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

SKAT, Store Selskaber - Kontrol har bl.a. vedrørende klagen til Landsskatteretten bemærket, at det er forholdet - at det øverste moderselskab repræsenteres af en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, der har aktiemajoriteten - der er atypisk, og ikke det forhold at medlemskabet aktiveres automatisk. Vedrørende foreningens varetagelse af medlemmernes interesser er det opfattelsen, at der ikke umiddelbart kan være harmoni mellem medlemmernes interesser (at tegne forsikringer til fordelagtig pris) og foreningens interesser (at modtage udbytte fra datterselskaber, hvori forsikringerne tegnes). Der består herved et misforhold, som netop fremhæver det atypiske i den valgte organisationsform.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at A f.m.b.a. for de pågældende indkomstår ikke har indkomst til beskatning, idet foreningen hverken direkte eller indirekte driver erhvervsmæssig virksomhed.

SKATs fortolkning af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og beskatningen kan ikke tiltrædes. I A f.m.b.a. foregår ikke aktiv udøvelse af virksomhed, og foreningen har heller ingen ansatte. Foreningen deltager hverken direkte eller indirekte i aktiviteten i B A/S, og passivt ejerskab af aktieposten på 60  % i selskabet gør ikke foreningen erhvervsdrivende. Det delvise personsammenfald i ledelsen er derfor også uden betydning.

Foreninger, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er subjektivt fuldt skattepligtige, men objektivt omfatter skattepligten alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, jf.  § 1, stk. 4.

I cirkulære nr. 136 af 7.11.1988 til selskabsskatteloven punkt 52 — 54 er der nærmere redegjort for omfanget af skattepligten for en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Cirkulæret nævner, at aktieudbytter og aktieavancer samt renteindtægter og kursgevinster vil være skattefrie, medmindre der er tale om næringsvirksomhed. Renter af erhvervsmæssig driftskapital skal dog medregnes ved opgørelsen af et eventuelt overskud ved erhvervsmæssig virksomhed, ligesom tilsvarende renteudgifter vil kunne fradrages.

Der er ikke støtte i ordlyden i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, § 1, stk. 4, i forarbejderne til disse bestemmelser, i domspraksis eller administrativ praksis for at anse holdingforeninger for per definition at udøve erhvervsvirksomhed ved holdingfunktionen. I selskabsskattelovens § 1, stk. 4, hedder det:

"Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger mv. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening mv. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen mv..."

Denne tydelige definition af, hvad der ligger i begrebet indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, må antages at være udtømmende. Det må således netop have været lovgivers intention at skabe klarhed over, hvilke indtægter der kan anses for at være erhvervsmæssige. Det er således en almindelig erkendelse i juridisk metode, at anvendelse af detailregulering nødvendigvis må føre til modsætningsslutninger.

Det står klart, at holdingvirksomhed ikke kan være omfattet af den citerede ordlyd, idet der ganske enkelt ikke er støtte herfor efter en almindelig sproglig fortolkning heraf. En modsætningsslutning fra selskabsskattelovens § 1, stk. 4, må således føre til, at indtægter, der tilkommer foreningen som følge af renteafkast, kursgevinster og udbytter fra datterselskabet, ikke kan anses for at være erhvervsmæssige i den forstand, der forudsættes i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. § 1, stk. 4. En sådan fortolkning stemmer også godt overens med det klare almindelige udgangspunkt om, at renter og udbytter som udgangspunkt ikke er indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed, med mindre renterne og udbytterne vedrører fordringer og aktier, som indgår i foreningens omsætningsformue, jf. LV 2005 S.C.1.4.-l.5. og punkt. 52 i cirkulære nr. 136 af 7.11. 1988.

Forud for indførelsen af fondsbeskatningsloven gjaldt selskabsskattelovens bestemmelser også for fonde. Praksis vedrørende forståelsen af begrebet "erhvervsmæssig" er derfor analyseret i Betænkning om fonde nr. 970/1982, s. 266 ff. og særligt s. 272 ff, vedrørende begrebet i selskabsskatteloven. Fra den skatteretlige litteratur vedrørende fortolkningen af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 er der i øvrigt henvist til Borum i Juristen 1964, s. 458 og Aage Michelsen i RR 1973, s 215 ff. og s. 220 ff. Betænkningen og artiklerne er nærmere gennemgået i repræsentants indlæg til Landsskatteretten af 28. september 2006.

Forståelsen af virksomhedsbegrebet i Højesterets dom i SKM2004.297.HR kan ikke bruges analog på foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Højesterets begrundelse for at tillade fradrag for rådgiveromkostninger efter ligningslovens § 8 J i forbindelse med en aktieombytning var bl.a.:

"Ifølge aktieselskabslovens § 1, stk. 1, og anpartsselskabslovens §1, stk. 1, skal aktie- og anpartsselskaber være erhvervsdrivende, og det er i selskabsretten anerkendt, at kravet herom er opfyldt, også for så vidt angår selskaber, hvis virksomhed alene består i at besidde aktier eller anparter i et eller flere datterselskaber. Udgangspunktet må på denne baggrund være, at sådanne moderselskaber også anses for erhvervsdrivende ved anvendelsen af de skatteretlige regler. ".

Højesteret har kun udtalt sig om ligningslovens § 8 J, og at denne skal forstås således, at samtlige aktie- og anpartsselskaber er at anse for erhvervsdrivende i henseende til fradragsretten efter denne bestemmelse. Derimod har Højesteret ikke taget stilling til, om erhvervsdrivende virksomheder, som er registreret efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, tillige pr. automatik vil være omfattet af bestemmelsen. Højesteret har til skatteyders gunst valgt en lempelig fortolkning af ligningslovens § 8 J i modsætning til skattemyndighedernes restriktive fortolkning. Det er hverken forvaltningsretligt acceptabelt eller i overensstemmelse med almindelige lovfortolkningsprincipper, såfremt en sådan begunstigende fortolkning tillægges bebyrdende virkning for skatteyderne ved fortolkningen af helt andre skatteregler. Hertil kommer af stor vigtighed, at Højesterets præmisser indeholdt følgende udsagn:

"Da der hverken i ordlyden af ligningslovens § 8 J, i forarbejderne til bestemmelsen eller i oplysningerne om selskabets virksomhed er holdepunkter for et modsat resultat, må etableringen af ... herefter anses for en etablering af en erhvervsvirksomhed, således at selskabet i medfør af bestemmelsen kan fradrage udgifter til advokat og revisor afholdt i forbindelse med etableringen..."

Dommen må derfor tages til indtægt for det standpunkt, at der i mangel af andre holdepunkter anlægges en fortolkning, der svarer til den civilretlige fortolkning af begrebet som forudsat i anpartsselskabsloven. I det foreliggende tilfælde vedrørende fortolkningen af selskabsskattelovens § I, stk. 1, nr. 6, jf. § 1. stk. 4, må det konstateres, at der netop findes andre holdepunkter, derved at lovgiver faktisk har indført en udtømmende definition af erhvervsmæssig virksomhed, når det drejer sig om indkomstopgørelse i foreninger mv. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Selvom det er almindeligt antaget, at erhvervsvirksomhedsbegrebet fortolkes i store træk ensartet, konstaterer Hanne Søgaard Hansen i Festskrift til Ole Bjørn, 2004, s. 273 ff (s. 284), at der er stor forskel på den konkrete begrebsanvendelse inden for forskellige områder af skatteretten. Forfatteren finder, at disse forskelle til en vis grad kan forklares med, at virksomhedsbegrebet er elastisk og retter sig ind efter den aktivitet, der konkret skal bedømmes. Tilsvarende finder Kristian Nørskov Stridsen & Flemming Schøiler i TfS 2001, 373, at begrebet næppe generelt kan antages at være entydigt i skattelovgivningen, hvorfor man må være varsom med præjudiciel anvendelse af praksis vedrørende andre bestemmelser i skattelovgivningen.

Vedrørende SKAT sagsfremstilling bemærkes, at SKAT påpeger, at det er en meget atypisk organisering med en medlemsforening, som man pr. automatik bliver medlem af ved tegning af en forsikring. Dette kan ikke tiltrædes, jf. herved Landsskatterettens afgørelse i TfS 2002, 6. Desuden er det almindeligt i forbindelse med gensidige forsikringsselskabers omdannelse til aktieselskaber, at forsikringstagerne bevarer/nye forsikringstagere indtræder i medlemskabet af den overliggende forening. SKAT´s tvivl om, hvorvidt foreningen varetager medlemmernes interesse, er uden betydning for sagen, men der er absolut ikke modsatrettede interesser i at arbejde for medlemmernes optimale forsikringsbetingelser og samtidig have et passivt ejerskab af aktier i forsikringsselskabet, tværtimod.

SKAT har givet udtryk for, at det ikke har været hensigten med selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, at man skulle organisere ejerskabet af en børsnoteret virksomhed som en forening, og at bestemmelsen er en opsamlingsbestemmelse, således at det er muligt at beskatte indtægt af erhvervsmæssig virksomhed i foreninger mv. på lige fod med selskaber og personlig virksomhed. Bestemmelsen fungerer ganske rigtigt som en opsamlingsbestemmelse på den måde, at hvis foreningen, fonden, institutionen eller lignende ikke kan placeres i en af de andre bestemmelser i selskabsskatteloves § 1, beskattes den efter lovens § 1, stk. 1, nr. 6. SKATs opfattelse, at det ikke har været hensigten med bestemmelsen, at en forening helt eller delvis skulle kunne eje et aktieselskab uden at blive skattepligtig af udbytte mv., mangler realitet. Lovbestemmelsen og cirkulæret afgrænser jo netop, hvad der er skattepligtig indkomst.  

SKAT har henvist til lovforslaget fremsat 26. november 1959, hvor det af bemærkningerne fremgår, at der så vidt muligt skal ske ligelig beskatning af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, uanset om aktiviteten foregår i forenings- eller selskabsregi. Det er opfattelsen, at SKATs afgørelse netop trækker i den modsatte retning, idet SKAT vil beskatte udbytter, der i øvrigt ville være skattefrie for et selskab med samme ejerandel som foreningen. I en næringssituation skal der ske udbyttebeskatning, idet selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, ikke finder anvendelse for foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, men for A f.m.b.a. er der netop ikke tale om en sådan situation.

Foreningens registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - forening med begrænset ansvar - og efter retningslinier i lov om erhvervsmæssig virksomhed er uden skattemæssig relevans, men skal ses som et forsøg på fra foreningens side på en relevant måde at kommunikere og dokumentere foreningens retlige forhold til omverdenen.  

SKAT har nævnt, at kontantbeholdningen på 202 mio. kr. er stillet til sikkerhed for afgivne forpligtelser. Garantien er alene forbundet med den skete overdragelse af forsikringsvirksomheden og som led i fastsættelsen af overdragelsesvilkårene, herunder overdragelsessummen.

SKATs udtalelse

SKAT, Store Selskaber - Service har indstillet indkomstansættelserne for indkomstårene 2002, 2003 og 2004 stadfæstet.

Det er gjort gældende, at foreningen, som ejer aktieposten på 60 % i det børsnoterede selskab C A/S, må anses for at have indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

Det må tillægges vægt, hvordan foreningens konkrete (erhvervsmæssige) aktivitet udøves, samt i hvilken selskabsstruktur og med hvilket formål holding-foreningen udøver sine aktiviteter, jf. herved begrundelsen i afgørelsen samt udtalelsen til Landsskatteretten fra SKAT, Store selskaber - Kontrol.

Det er supplerende bemærket, at det af ledelsesberetningen for A f.m.b.a. fremgår, at foreningen i lighed med de øvrige aktionærer vil fokusere på, at B A/Sdrives på rentabelt grundlag, og at foreningen ønsker at oparbejde en selvstændig formue ved siden af aktieposten i C A/S. Repræsentantskabet i foreningen vælges af skadesforsikringstagerne i C A/S Koncernen, og Tilsynsrådet, der udgør bestyrelsen i foreningen, vælges af Repræsentantskabet. Direktionen i A f.m.b.a. udgøres af den administrerende direktør for B A/S, ligesom formanden for foreningens Tilsynsråd er den samme, som er formand for Tilsynsrådet for B A/S.

Det er endvidere til dokumentation af foreningens reelle erhvervsmæssige karakter bemærket, at det fremgår af årsrapporten for foreningen, at A f.m.b.a. Koncernen er omfattet af reglerne omkring kapitaldækning i lov om finansiel virksomhed § 36. Finansiel virksomhed er pr. definition erhvervsmæssig virksomhed.

Dette sammenholdt med, at foreningens medlemmer tvangsmæssigt er skadesforsikringstagerne i et datterselskab, hvilket datterselskab ubestridt udøver erhvervsmæssig virksomhed, må medføre, at aktiviteten i A f.m.b.a. - efter en konkret vurdering af bl.a. formål, aktivitet og ledelsessammenfald mellem forening og underliggende driftsselskaber - reelt må karakteriseres som erhvervsmæssig virksomhed.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. § 1, stk. 4, er udformet således, at der er anført eksempler på, hvad man dengang i 1960, da bestemmelsen blev indsat, betragtede som erhvervsmæssig virksomhed. Lovbestemmelsen er ikke udformet således, at erhvervsmæssig virksomhed kun foreligger i de i loven anførte eksempler, nemlig indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. Bestemmelsen giver mulighed for at fortolke, hvad der anses for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Dette ses af cirkulære nr. 136 af 7.11.1988. I punkt 52 anføres "Til erhvervsmæssig indtægt betragtes også entreindtægter, annonceindtægter, reklameindtægter, indtægter ved bankospil og lotteri ...".

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det lægges som ubestridt til grund, at A f.m.b.a. er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. § 1, stk. 4, er A f.m.b.a. derfor skattepligtig af indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed. Ifølge punkt 52 - 54 i cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 er indtægter i form af aktieudbytter og -avancer, renteindtægter og kursgevinster skattefri for foreninger, medmindre der er tale om indtægter erhvervet ved næringsvirksomhed.

A f.m.b.a.'s indtægter udgøres i det væsentlige af renter fra vederlaget ved salget af aktiver til B A/S, koncernmellemværender og bankindeståender.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærker, at der hverken i ordlyden af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. 1, stk. 4, eller i forarbejderne til bestemmelserne er holdepunkter for at anse foreningens ejerskab af aktierne i B A/S for erhvervsmæssig virksomhed i relation til bestemmelserne. Foreningens renteindtægter, herunder fra koncernmellemværender og bankindeståender, kan derfor ikke anses for erhvervet ved næringsvirksomhed.

Disse retsmedlemmer kan herefter tiltræde, at den skattepligtige indkomst for hvert af indkomstårene 2002, 2003 og 2004 ændres til en ansat indkomst på 0. For indkomstår 2002 er det, for så vidt C G/S i dette år er omdannet til  a.m.b.a., lagt til grund, at ansættelsen alene angår A f.m.b.a.  

Et retsmedlem finder, at det i overensstemmelse med skattemyndighedens opfattelse kan tiltrædes, at de påklagede indkomstansættelser stadfæstes.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.