A AMBA klager for indkomstårene 1997, 1998 og 1999 over, at de stedlige skattemyndigheder har forhøjet selskabets nettoformuer med hhv. 33.542.000 kr., 39.924.000 kr. og 14.528.000 kr.

Det er oplyst, at selskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og at selskabets skattepligtige indkomst som følge heraf opgøres som en procentdel af selskabets skattepligtige formue ved indkomstårets udgang, jf. selskabsskattelovens § 14.

Det er videre oplyst, at selskabet i de omhandlede år ejede samtlige aktier i B A/S og C SA og derudover 55 % af aktiekapitalen i selskabet D A/S og 50 % af aktiekapitalen i E A/S. B A/S ejede aktier i en lang række uden- og indenlandske datterselskaber.

Ved selvangivelserne for de omhandlede år har selskabet medtaget værdien af aktierne i datterselskaber med følgende beløb:

Disse værdier er beregnet på baggrund af datterselskabernes indre værdi, hvilket bl.a. skete med udgangspunkt i en korrespondance med de kommunale skattemyndigheder, som havde tilkendegivet, at man var af den opfattelse, at selskabets unoterede aktier skulle fastsættes til indre værdi med tillæg af en eventuel goodwillværdi, beregnet efter Ligningsrådets anvisninger. Ved selvangivelserne for de omhandlede år er ikke tillagt eller fratrukket værdi af goodwill, idet der er henvist til, at beregning af goodwill for datterselskaberne efter de dagældende beregningsregler udviste negative goodwillværdier.

Den kommunale skattemyndighed har henvist til, at aktier i datterselskaber i henhold til selskabsskattelovens § 14 skal medregnes i formuegrundlaget med mindst 80 % af handelsværdien. Den skattemæssige formueværdi beregnet efter de tidligere gældende regler vedrørende formuebeskatning kan ikke anvendes, da aktier skal værdiansættes i overensstemmelse med værdiansættelsen i et marked, hvor de berørte aktier sættes til salg. Der skal derfor også tages hensyn til den ikke bogførte værdi af goodwill og andre aktiver ved værdiansættelsen af de omhandlede aktier. Koncernen består af 4 datterselskaber, der sammenlagt har ca. 40 datterdatterselskaber i 4-5 led. Det korrekte må være, at der foretages en opgørelse af handelsværdien af de enkelte selskaber, subsidiært på hvert af de 4 datterselskaber med underliggende koncern. En beregning af de underliggende selskabers samlede goodwill baseret på grundlag af koncernens resultat og balance giver meget svingende resultat afhængig af aktivers størrelse, da koncernen har en aktivmasse på 1,2 – 1,6 mia. kr. i perioden 1997 – 1999. Det betyder, at selv små procentvise ændringer i en aktivpost har stor indvirkning på den skattemæssige vejledende opgørelse af goodwill.

Den kommunale skattemyndighed har herefter foretaget en skønsmæssig ansættelse af værdien af datterselskaberne, hvor der tages udgangspunkt i den bogførte værdi ultimo af datterselskabsaktierne inklusive betaling for merværdi på tilkøbte aktier (koncerngoodwill), som nedsættes med 10 % årligt og med tillæg af interne avancer. Videre har skattemyndigheden fundet, at ingen af de 4 datterselskaber kan indgå med en værdi under 0 kr. Opgørelsen er herefter foretaget således:

Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at aktierne i de 100 % ejede datterselskaber B A/S og C SA ved opgørelsen af selskabets skattepligtige formue skal medregnes til en kurs, der svarer til datterselskabernes skattemæssige egenkapital, medens aktierne i D A/S og E A/S skal medregnes til skattekursen. Dette vil medføre, at aktierne skal medtages med følgende beløb ved formueopgørelsen:

Han har til støtte for sin principale påstand bl.a. anført, at bestemmelsen i selskabsskattelovens  § 14, stk. 7, om, at aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt forening, medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 % af handelsværdien, blev indsat ved lov nr. 1219 af 27.12.1996. I de specielle bemærkninger til lovforslaget er i tilknytning til denne bestemmelse anført, at ”bestemmelsen svarer til gældende praksis vedrørende ligningslovens § 19”. Den dagældende praksis er beskrevet i betænkning nr. 1244/1992 om andelsbeskatningen, hvoraf det fremgår, at unoterede datterselskabsaktier skal medregnes til en kurs, der svarer til den skattemæssige egenkapital, og at øvrige unoterede aktier skal medregnes til skattekursen. Ved indførelsen af bestemmelsen i selskabsskattelovens  § 14, stk. 7, blev det således klart forudsat, at den hidtidige praksis for værdiansættelse af unoterede aktier fortsat skulle anvendes.

For så vidt angår den kommunale skattemyndigheds skønsmæssige ansættelse af goodwill har repræsentanten bl.a. bemærket, at alle oplysninger, som er nødvendige for at foretage en beregning af goodwill år for år, er til stede. Da en beregning således lader sig foretage, er der ikke grundlag for at foretage en skønsmæssig opgørelse af goodwill eller anvende en model herfor, som ikke har grundlag nogetsteds i skattelovgivningen. De praktiske vanskeligheder og tilfældige resultater af en sådan beregning, som skattemyndigheden har henvist til, er i øvrigt i sig selv en begrundelse for, at goodwill ikke kan indregnes i værdien af de omhandlede aktier. Repræsentanten har i denne forbindelse yderligere henvist til selskabsskattelovens § 14, stk. 2, hvoraf fremgår, at der skal ses bort fra goodwill og lignende immaterielle rettigheder, uanset om de pågældende aktiver kan overdrages. Der var før formueskattens afskaffelse helt fast praksis for, at værdi af goodwill ikke indgik ved opgørelsen af værdien af unoterede aktier. Selskabsskattelovens § 14, stk. 2, er således en lovfæstelse af praksis fra formueskattens tid, og der er tale om en generel bestemmelse, som også omfatter datterselskaber. I modsat fald ville en goodwill af en bestemt art, f.eks. koncerngoodwill, ikke skulle medregnes, hvis den lå i A.m.b.a.-selskabet, men medregnes, hvis den samme goodwill lå i et datterselskab. Dette ville være selvmodsigende.

Han har nedlagt subsidiær påstand om, at aktierne i de 4 datterselskaber værdiansættes til indre værdi (regnskabsmæssig egenkapital) med tillæg af en eventuel goodwill, beregnet efter Ligningsrådets vejledende anvisninger.

Han har til støtte for denne påstand bl.a. anført, at en beregning af goodwill efter reglerne i TS-meddelelse nr. 34 af 10.1.1994 vil føre til en værdi af goodwill på 0 kr. for alle 4 selskaber i de 3 omhandlede indkomstår.  Det er hans opfattelse, at beregningsreglerne i Ligningsrådets vejledende anvisning bør anvendes, da der ikke foreligger særlige øvrige holdepunkter for værdiansættelsen. TSS-cirkulære 2000-10 af 28.3.2000 har ikke virkning for indkomstårene 1997, 1998 og 1999, idet der henvises til UfR 1983.8 HD, hvor Højesteret fastslog, at et af Statsskattedirektoratet udstedt administrativt cirkulære ikke kunne have tilbagevirkende kraft.

Revisoren har nedlagt en mere subsidiær påstand om, at de to 100 % ejede datterselskaber B A/S og C SA værdiansættes til 80 % af den skattemæssige egenkapital, og at de to datterselskaber E A/S og D A/S værdiansættes til den regnskabsmæssige indre værdi med tillæg af en eventuel goodwill, beregnet efter Ligningsrådets vejledende anvisninger, idet eventuel negativ egenkapital i selskaberne dog nulstilles. Han har opgjort aktiernes værdi således:

Landsskatteretten skal udtale:

Ved en opgørelse af formuen i en andelsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, medregnes foreningens aktiver og passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. § 14, stk. 3. Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt forening, medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 % af handelsværdien, jf. selskabsskattelovens § 14, stk. 7. Denne bestemmelse blev ændret ved Lov nr. 1219 af 27.12.1996 om afskaffelse af formueskatten, og det fremgår af forarbejderne, at den svarer til den tidligere gældende praksis vedrørende ligningslovens § 19.

Retten bemærker indledningsvis, at der ikke foreligger oplysninger, som f.eks. overdragelse af de omhandlede aktier, købstilbud fra uafhængige parter e. lign., som kan danne grundlag for et skøn over aktiernes handelsværdi.

Af den tidligere gældende ligningslovs § 19 fremgik bl.a., at aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt aktionær, ved opgørelsen af den skattepligtige formue skulle medregnes med mindst 80 % af en til aktiens pålydende andel i selskabets hele formue, opgjort på grundlag af selskabets status efter reglerne i statsskattelovens §§ 12 – 14.

Retten finder herefter, at handelsværdien af aktierne i de to datterselskaber, som foreningen ejede hele aktiekapitalen i, i overensstemmelse med tidligere gældende praksis vedrørende ligningslovens § 19 bør sættes til den skattemæssige værdi af disse selskabers egenkapital, dog som minimum 0 kr. Aktierne i B A/S skal således medregnes med 0 kr. i indkomståret 1997, 30.461.000 kr. i indkomståret 1998 og 43.700.000 kr. i indkomståret 1999. Tilsvarende skal aktierne i C SA medregnes med henholdsvis 16.977.152 kr. i 1997, 13.044.781 kr. i 1998 og 5.095.732 kr. i 1999.

For så vidt angår aktierne i D A/S og E A/S finder retten, at de efter omstændighederne passende kan ansættes til den beregnede skattekurs, idet der bl.a. er henset til, at skattekursen ifølge cirkulære nr. 185 af 17.1.1982 kan anses som en skematisk beregnet handelsværdi for aktier, hvor omsætning ikke kan dokumentere en handelsværdi. Retten kan således tiltræde klagerens principale påstand, hvorefter aktierne i E A/S skal medregnes med 5.020.410 kr. for indkomståret 1997, 6.254.241 kr. for indkomståret 1998 og 5.905.736 kr. for indkomståret 1999, og aktierne i D A/S skal medregnes med 1.293.259 kr. i indkomståret 1997, 1.486.319 kr. i 1998 og 1.701.897 kr. i 1999.

Aktierne i datterselskaberne skal således i indkomståret 1997 medtages med i alt 23.290.821 kr., i indkomståret 1998 med i alt 51.246.341 kr. og i indkomståret 1999 med 56.403.365 kr.