TfS 1993, 516 LR Ligningsrådet gav tilladelse med vilkår, idet anpartshaverne, udover at blive vederlagt med anparter i de modtagende selskaber i samme forhold, som de besad anparter i det indskydende selskab ikke inden for et tidsrum af 3 år fra spaltningsdatoen måtte afhænde de modtagne anparter på en måde, som medførte en forrykkelse af det indbyrdes ejerforhold. I samme tidsrum måtte anpartshaverne heller ikke afhænde de modtagne anparter på en måde, så mere end 10 pct. af pålydende værdi af de modtagne anparter blev vederlagt med andet end anparter. I samme afgørelse udtalte Ligningsrådet sig om anvendelsen af den bogførte værdi ved beregningen af kontant udligningssum efter FUL § 15, stk. 2.

Se endvidere TfS 1995, 71 LR og TfS 1996, 104 LR, hvor Ligningsrådet satte vilkår for tilladelsen. Begge afgørelser vedrører fastsættelse af ejertidsvilkår.

TfS 1997, 669 LR Et selskab, A ApS, var stiftet i forbindelse med en skattefri aktieombytning. Ved tilladelsen hertil var der stillet vilkår om, at A ApS skulle bevare sin ejerandel i datterselskabet B A/S i 3 år regnet fra tidspunktet for aktieombytningen. Inden udløbet af 3-års-perioden modtog Ligningsrådet anmodning om tilladelse til skattefri spaltning med ophør af A ApS. For selskabsretligt at muliggøre en spaltning var det meningen, at A ApS inden spaltningen skulle omdannes til et A/S. Da spaltningen var i strid med aktieombytningsvilkåret, var det i anmodningen forudsat, at de selskaber, der opstod ved spaltningen, som konsekvens af spaltningsreglerne kunne indtræde i aktieombytningsvilkåret. Ligningsrådet fandt ikke hjemmel i spaltningsreglerne til en sådan succession. Aktieombytningsvilkåret måtte derfor lempes ved en selvstændig revurdering i henhold til reglerne herom. Da reglerne om aktieombytning gav mulighed for en sådan lempelse, kunne der gives tilladelse til skattefri spaltning med fastsættelse af særlige vilkår, hvis begrundelse var uafhængig af aktieombytningsvilkåret.

TfS 1998, 13 LR Et aktieselskab A A/S ønskedes spaltet uden ophør af det indskydende selskab. I det indskydende selskab var der to biler, hvoraf den ene anvendtes erhvervsmæssigt i den virksomhed, der ønskedes udspaltet. Ligningsrådet gav tilladelse til spaltningen, men fastsatte vilkår om, at den erhvervsmæssigt anvendte bil ligeledes skulle spaltes til det modtagende selskab.

TfS 1997, 940 LR To brødre fik Ligningsrådets tilladelse til at indskyde deres aktieposter i et nystiftet holdingselskab (aktieombytning). Der blev stillet vilkår om 3 års ejerskab for holdingselskabet. I umiddelbar forlængelse af aktieombytningen ønskedes det nystiftede holdingselskab spaltet, således at det indskydende selskab ophørte. Der blev givet tilladelse hertil. De 2 modtagende selskaber skulle i den forbindelse overtage aktieombytningsvilkåret om bevarelse af det relative ejerskab i datterselskabet i 3 år. Det var et vilkår for spaltningen, at de 2 brødre ikke i 3 år efter spaltningen afhændede deres aktier i de modtagende selskaber på en måde, der medførte forrykkelse af det indbyrdes ejerforhold. Brødrene måtte derudover i 3 år fra spaltningen ikke afhænde aktierne i de modtagende selskaber på en måde, der medførte, at mere end 10 pct. af pålydende værdi af de modtagne aktier blev vederlagt med andet end aktier. Spaltningsvilkårene medførte, at brødrene ikke i 3-års-perioden kunne overdrage aktier efter ABL § 11 på en måde, der medførte, at brødrene kunne komme til at eje hver sit holdingselskab.

På linie hermed er TfS 1999, 203 LR.

SKM2001.79.LR Et selskab A A/S skulle spaltes pr. 1. januar 2000 ved en skattefri spaltning. Selskabet ønskede på forhånd afklaret, om det indskydende selskab og det modtagende selskab kunne indgå en aftale om, hvorledes der skulle forholdes med hensyn til krav, der vedrørte tiden inden spaltningen, men som først opstod efter spaltningen. Hovedprincippet, som selskabet ønskede, gik ud på, at den gren, der havde givet anledning til kravet i sidste ende skulle afholde udgifterne hertil. Visse krav ville ikke kunne henføres til nogen af grenene; der var tale om sager, der kunne benævnes fælles sager. Ved sådanne krav ville selskaberne anvende en fordelingsnøgle på x pct. til det indskydende selskab og y pct. til det modtagende selskab. Fordelingsnøglen x pct./y pct. var baseret på omsætningen i de to grene, og fordelingsnøglen svarede også til antallet af medarbejdere i de to grene. Ligningsrådet tiltrådte, at den omtalte aftale om fordeling af skattekrav og andre krav samt af tilbagebetalinger, som selskaberne agtede at indgå med hinanden, lå indenfor rammerne af den meddelte tilladelse til spaltning. Accepten af fordelingsaftalen blev givet på vilkår, at selskaberne hvert år med indgivelse af selvangivelsen i særskilt bilag til selvangivelsen skulle angive, 1) om der er i det forløbne indkomstår blev honoreret krav eller modtaget tilbagebetalinger, som henhørte under den beskrevne aftale, og 2) præcisere og forklare, hvorledes sådanne krav/tilbagebetalinger blev placeret i de to selskaber. Ligningsrådet lagde vægt på, at det indskydende selskab og det modtagende selskab begge var/skulle være børsnoterede selskaber. Selvom ejerkredsen ved spaltningens vedtagelse var identisk, ville aktionærkredsen i de to selskaber qua børsnoteringen hurtigt blive ændret i forhold til hinanden. De to aktionærkredse ville efterfølgende have modsatrettede interesser.

SKM2001.78.LR Et selskab A A/S ønskedes spaltet uden ophør af det indskydende selskab. Selskabet havde en post egne aktier, hvoraf en mindre del ønskedes udspaltet til det modtagende selskab. Baggrunden herfor var, at det modtagende selskab skulle anvende aktierne til afdækning af udstedte aktieoptioner til medarbejdere. Ligningsrådet fandt, at posten egne aktier ikke var en del af den gren af virksomheden, som skulle udspaltes til det modtagende selskab. Der blev derfor stillet vilkår om, at hele selskab A''s beholdning af egne aktier forblev i det indskydende selskab.

SKM2001.216.LR Et selskab der var ejet af to aktionærer blev udspaltet til to nystiftede selskaber - et driftsselskab og et kapitalselskab - og med ophør af det hidtidige selskab. Den skattefri spaltning blev givet med ejertidsvilkår. I kapitalselskabet ønskede aktionærerne udarbejdet en aftale, hvor selskabets formue blev opdelt i to ligelige dele til brug for den enkelte aktionærs isolerede investeringer. Ved den ene aktionærs udtræden af selskabet ville denne aktionærs aktier blive værdiansat efter den mindre- eller merværdi aktionærerne hver især havde tilføjet selskabet. Det var Ligningsrådets opfattelse, at en sådan aftale var i strid med pro rata-reglen i FUL § 15 a, stk. 2. Formelt set var der ikke ved aftalen foretaget en interesseopdeling, da der var tale om én juridisk enhed. Men ud fra en realitetsbetragtning var en interesseopdeling netop hensigten med aftalen.

SKM2001.220.LR A og B ejede samtlige anparter i Holding A ApS. Ved spaltningen skulle Holding A ApS ophøre. Ved tilladelsen til spaltning blev der givet ejertidsvilkår, således at A og B ikke måtte ændre deres indbyrdes ejerforhold indenfor en periode af 3 år regnet fra spaltningsdatoen. Der anmodedes efterfølgende om, at ejertidsvilkåret stillet ved spaltningen revurderedes, og der henvistes i den forbindelse til "den generelle praksisændring Ligningsrådet havde foretaget i konsekvens af EF-domstolens afgørelse i Leur Bloem-sagen". Told- og Skattestyrelsen udtalte, at det ved behandling af anmodning om spaltning skal påses, at vederlaget i forbindelse med spaltningen ydes i henhold til pro rata-reglen. Ejertidsvilkåret i sagen - og i tilsvarende sager - stilles for at sikre, at lovens krav ikke omgås ved, at der efterfølgende ændres på pro rata-ejerskabet. Den periode, hvori det indbyrdes ejerforhold ikke må ændres, er i praksis fastsat til 3 år fra spaltningsdatoen. Leur-Bloem-dommen ændrer ikke ved den praksis, der gælder for ejertidsvilkår fastsat på baggrund af lovens krav om pro rata-vederlæggelsen. Dog kan der ud fra en konkret vurdering bl.a. af det sagsforløb, der har udviklet sig efter spaltningens gennemførelse, dispenseres fra et stillet ejertidsvilkår. Ligningsrådet fandt ikke, at der i den konkrete sag var omtalt særlige forhold, der gav mulighed for at dispensere fra det stillede vilkår.

SKM2003.17.TSS To brødre ansøgte om tilladelse til skattefri aktieombytning umiddelbart efterfulgt af en skattefri ophørsspaltning af det ved aktieombytningen etablerede holdingselskab. Ved aktieombytningen erhvervede holdingselskabet 2/3 af aktiekapitalen i driftsselskabet og tilsvarende 2/3 af stemmeretten. Ved den efterfølgende ophørsspaltning erhvervede de to modtagende selskaber hver 1/3 af aktiekapitalen i driftsselskabet og tilsvarende 1/3 af stemmeretten. Told- og Skattestyrelsen imødekom efter en konkret vurdering af den samlede omstrukturering det ansøgte. Det var et vilkår for tilladelsen til den skattefri aktieombytning, at der blev foretaget efterfølgende anmeldelse af væsentlige ændringer i de forhold, der lå til grund for tilladelsen, herunder af ændringer i koncernstrukturen. Efter ophørsspaltningen af det ved ombytningen stiftede holdingselskab påhvilede anmeldelsesvilkåret de to modtagende selskaber.

SKM2004.148.TSS Sagen vedrørte en skattefri spaltning af et i forbindelse med en skattefri aktieombytning nystiftet holdingselskab. Hensigten var, at det ene af de modtagende selskaber skulle successionsoverdrages til hovedaktionærens børn i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 11 i umiddelbar forlængelse af spaltningen. Told- og Skattestyrelsen imødekom anmodningen om skattefri spaltning med vilkår om, at den efterfølgende successionsoverdragelse gennemførtes således, at børnene hver især opnåede 15% af stemmerne i det underliggende driftsselskab.