I den hidtidige praksis er KL § 46, stk. 3 blevet udlagt på forskellige måder i forhold til spørgsmålet om lønomlægning. Derfor skal man være forsigtig, når man henviser til tidligere praksis.

Når et gode er finansieret ved en nedgang i den kontante løn, er der en risiko for, at aftalen ikke indebærer en reel ændring af vederlagets sammensætning, men at den i stedet er en betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler. Hvis det er betaling for et privat gode, er finansieringen over bruttolønnen i strid med KL § 46, stk. 3.

For at afgøre om en aftale om lønomlægning er i strid med KL § 46, stk. 3, er det derfor nødvendigt at klarlægge om de faktiske forhold indebærer en reel ændring af lønnens sammensætning eller om det er betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler. Der kan ikke opstilles en udtømmende liste over, hvad der kan indgå i denne afklaring af de faktiske forhold - alt, der er egnet til at belyse de faktiske forhold, kan indgå. De følgende fire afsnit er typisk relevante at tage i betragtning:

  • Er lønnedgangen uafhængig af eventuelt varierende udgifter? Se C.A.5.1.6.3.5.2.2
  • Hvor lang tid varer lønnedgangen? Se C.A.5.1.6.3.5.2.3
  • Fremgår ændringen i lønnen som et fradrag på lønsedlen? Se C.A.5.1.6.3.5.2.4
  • Er godet stillet til rådighed af arbejdsgiveren? Se C.A.5.1.6.3.5.2.5