| Varemodtageren skal vedlægge fortoldningsangivelsen fornøden dokumentation
for, at varerne evt. kan opnå kontingenttoldbehandling. For kontingenter, der
er omfattet af præferenceaftaler, skal betingelserne for præferencetoldbehandling
være opfyldt.
EFTA/EØSUdover almindelig oprindelsesdokumentation er det en betingelse
for kontingenttoldbehandling af visse fisk og fiskerivarer med oprindelse i EFTA-
og EØS-landene, at indførselsprisen (prisen franko grænse) overholder
de reference- eller særlige minimumimportpriser EU har fastsat.
Ved bedømmelse af, om reference- eller minimumimportpriser er overholdt, sammenlignes
den fakturerede pris for varen med reference- eller minimumimportprisen. Varemodtageren
skal endvidere i fortoldningsangivelsens rubrik 44 angive fiskens størrelse
og indførselspris mv.Se Toldtariffens bilag 3.5.
De Østeuropæiske og De Baltiske landeLigesom for visse GATT-bundne
og autonome kontingenter giver nogle ordninger adgang til indførsel med nedsat
landbrugselement, hvortil der kræves fremlæggelse af en importlicens.
Disse ordninger administreres af EU-direktoratet i forbindelse med licensudstedelsen.
For visse jern og stålprodukter kræves der udover sædvanlig oprindelsesdokumentation
fremlagt eksportlicens attesteret af de kompetente myndigheder i eksportlandet.
MiddelshavsområdetFor vin med oprindelse i Algeriet, Marokko og Tunesien
(EU-kontingentløbenummer 09.1001, 09.1107 og 09.1205) skal der udover sædvanlig
oprindelsesdokumentation fremlægges et certifikat for oprindelsesbetegnelsen
attesteret af de kompetente myndigheder. Se bilag 26.
Undtagelsesvis kan der i stedet for et certifikat for oprindelsesbetegnelsen fremlægges
et VI 1-dokument eller et VI 2-uddrag, der er påtegnet i overensstemmelse med
art. 9 i Europa-Kommissionens forordning (EØF) nr. 3590/85.
Indførsel af hedvin med oprindelse på Cypern (EU-kontingentløbenummer
09.1415, 09.1417 og 09.1423) er betinget af, at disse vine angives som hedvin i
det VI 1-dokument eller VI 2-uddrag, der er omhandlet i Kommissionens forordning
(EØF) nr. 3590/85.
Kontingenttoldbehandling af varer under EU-kontingentløbenummer 09.1554 og
09.1555 er betinget af, at der udover sædvanlig oprindelsesdokumentation fremlægges
ægthedscertifikat udstedt af de kompetente myndigheder i Den Tidligere Jugoslaviske
Republik Makedonien, se bilag 24 og 25.
Henførsel under toldkontingenterne for afskårne blomster og blomsterknopper
i forordning (EØF) 1981/94 kan afbrydes for storblomstrede og småblomstrede
roser, enkeltblomstrede og mangeblomstrede nelliker, hvis det på fællesskabsplan
konstateres, at de i forordning (EØF) 4088/87 fastsatte prisbetingelser ikke
overholdes.
Der kan ikke senere ske regulering til kontingenttoldbehandling for angivelser,
der er modtaget på et tidspunkt, hvor adgangen til kontingenttoldbehandling
var suspenderet, selv om kontingentet genåbnes på et senere tidspunkt.
AVSSom en undtagelse fra gennemførelsesbestemmelsernes artikel 67 ff.
har Kommissionen truffet afgørelse om at anse tunfiskekonserves, der er omfattet
af EU-kontingentløbenr. 09.1661, 09.1657 og 09.1653 og fremstillet i Fiji,
Papua Ny Guinea, Mauritius eller Senegal af fisk uden oprindelsesstatus, for at
have oprindelse i disse stater. De EUR.1 certifikater, der udstedes i medfør
af disse afgørelser, skal i rubrik 7 indeholde følgende angivelse:
- Papua Ny Guinea - Undtagelse - afgørelse 2/97
- Fiji - Undtagelse - afgørelse 1/98
- Mauritius og Senegal - Undtagelse - afgørelse 2/96
Garn, der er omfattet af EU-kontingentløbenummer 09.1671 og fremstillet
i Zambia af korte polyesterfibre uden oprindelsesstatus, anses for at have
oprindelse i denne stat. De EUR.1 certifikater, der udstedes i medfør af denne
afgørelse, skal i rubrik 7 indeholde følgende angivelse: Undtagelse -
afgørelse nr. 5/97.
Konserverede asparges, der er omfattet af EU-kontingentløbenr. 09.1655 og fremstillet
i Lesotho af asparges uden oprindelsesstatus, anses for at have oprindelse i denne
stat. De EUR.1 certifikater, der udstedes i medfør af denne afgørelse,
skal i rubrik 7 indeholde følgende angivelse: Undtagelse - afgørelse 1/97.
Visse tekstilvarer, der er omfattet af EU-kontingentløbenr. 09.1673-80 og fremstillet
i Mauritius af garn og stof uden oprindelsesstatus, anses for at have oprindelse
i denne stat. De EUR.1 certifikater, der udstedes i medfør af denne afgørelse,
skal i rubrik 7 indeholde følgende angivelse: Undtagelse - afgørelse nr.
1/99.
OLTFrosne torskefileter, der er omfattet af EU-kontingentløbenr. 09.1651
og fremstillet på Saint Pierre og Miquelon på basis af materialer uden
oprindelsesstatus, anses for at have oprindelse i disse stater. De EUR.1 certifikater,
der udstedes i medfør af denne beslutning, skal i rubrik 7 indeholde følgende
angivelse: Undtagelse - beslutning 96/529/EF.
GSPVisse tekstilvarer, der er omfattet af EU-kontingentløbenr. 09.8001-35;
09.8050-84 og 09.8101-35 og fremstillet i Laos, Cambodja eller Nepal af garn og
stof uden oprindelsesstatus, anses for at have oprindelse i disse stater. De oprindelsescertifikater,
formular A, der udstedes i medfør af disse afgørelser, skal i rubrik 4
indeholde følgende angivelse:
- Laos - Undtagelse - forordning (EF) nr. 1537/1999
- Cambodja - Undtagelse - forordning (EF) nr. 1538/1999
- Nepal - Undtagelse - forordning (EF) nr. 1539/1999
GATT-bundne og autonome toldkontingenterEn række toldkontingentordninger
for visse landbrugsvarer, f.eks. kød og ost, er ikke medtaget i Toldtariffens
bilag 4, da disse ordninger kræver importlicens fra EU-direktoratet. Ordningerne
administreres af EU-direktoratet i forbindelse med udstedelsen af licenserne. Løbenummeret
starter altid med 94xxx.
Kontingenttoldbehandling af visse frugter og frugtsafter (EU-kontingentløbenummer
09.0025, 09.0027 og 09.0033) er betinget af, at der fremlægges et ægthedscertifikat
udstedt af de kompetente myndigheder. Se bilag 20-23.
For visse fisk og fiskerivarer er det en betingelse for kontingenttoldbehandling,
at indførselsprisen overholder de mindstepriser, EU har fastsat. Er der fastsat
mindstepriser, skal varemodtageren i fortoldningsangivelsens rubrik 44 angive fiskens
størrelse, indførselspris mv. Se Toldtariffens bilag 3.5.
Varer fremstillet på håndvæv samt håndfremstillede varerEU
har etableret et særligt præferencearrangement for visse tekstilvarer
fremstillet på håndvæv samt visse andre håndfremstillede varer,
hvor den toldfri indførsel er begrænset af toldkontingenter, se Rådets
forordning (EØF) nr. 1808/95 af 24. juli 1995 (L 176).
For EU-kontingentløbenummer 09.0104 og 09.0106 kan kontingentfordelen til enhver
tid midlertidigt, fuldstændigt eller delvis tilbagetrækkes i tilfælde
af uregelmæssigheder eller manglende administrativt samarbejde om kontrol af
ægthedscertifikater.
For visse tekstilstoffer fremstillet på håndvæv (EU-kontingentløbenummer
09.0101 og 09.0103) er det bestemt, at varerne skal være stemplede eller plomberede
i hver ende af stofstykket. Håndvævede produkter af silke eller bomuld
skal endvidere være ledsaget af et fremstillingscertifikat. Se A.8, samt bilag
28.
Kontingenttoldbehandling af visse varer fremstillet i hånden (EU-kontingentløbenummer
09.0104) er betinget af, at der fremlægges et certifikat vedrørende visse
kunsthåndværksprodukter, såkaldte handicrafts, udstedt af de kompetente
myndigheder i eksportlandet. Se A.8, samt bilag 27. |