GB art. 526, stk. 4Et toldoplag kan godkendes som proviantoplag i overensstemmelse med art. 37 i Kfo. 612/2009.

Kfo. 612/2009, art. 37Proviantoplag defineres som oplag, hvor landbrugsvarer oplægges mod forudbetaling af eksportrestitution. Det er en betingelse, at varerne er bestemt til proviantering af:

  • søgående skibe  
  • luftfartøjer, som beflyver internationale ruter, herunder ruter inden for EU
  • bore- eller udvindingsplatforme, herunder arbejdssteder med servicefunktion i tilknytning hertil, som er placeret på den europæiske kontinentalsokkel eller på kontinentalsoklen i den ikke-europæiske del af EU, men uden for en zone på tre sømil beregnet fra den basislinje, fra hvilken bredden af en medlemsstats territorialfarvand måles.

De oplagte varer skal være bestemt til brug ombord (til restaurant eller besætning) på ovennævnte skibe mv., jf. artikel 35 og 41 i Kfo. 612/2009. Efter denne forordning gælder desuden særlige regler for luftfartøjer, der samtidig beflyver tredjelandsdestinationer.

TilladelseTilladelse gives normalt til virksomheder, der driver provianteringsvirksomhed, og som skriftligt forpligter sig til at overholde bestemmelserne i artikel 40, stk. 2, i ovennævnte forordning.

Opbevaring og behandlingVarerne skal opbevares i lokaler, der er godkendt af told- og skatteforvaltningen.

De oplagte varer kan ikke forarbejdes under opbevaringen. Det er dog tilladt at nedfryse og/eller ompakke varerne.

TilførselTilførsel kan ske fra virksomheder her i landet eller andre EU-lande, samt ved overførsel fra andre proviantoplag.

FraførselVarerne kan fraføres proviantoplaget til skibe, luftfartøjer og bore- og udvindingsplatforme samt overføres til andre proviantoplag.

Ved fraførsel i andre tilfælde skal der forinden rettes henvendelse til told- og skatteforvaltningen.