Dato for udgivelse
22 dec 2005 10:02
Gyldig til
1. januar 2012
Til
Virksomheder, der er forbrugsregistreret for gas, el og varme og til leverandører af gas, el og varme samt til visse gasfyrede kraftvarmeværker mv.
Sagsnummer
05-018413
Resumé
Justeringer mv. af reglerne om forbrugsregistrering for gas, el og varme

Folketinget har den 16. december 2005 vedtaget lovforslag nr. L 81 om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove (afgiftslempelser på fjernvarme mv. som led i udmøntning af finanslovsaftalen 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljø-filtre og mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering mv.).

Ved lovændringen er der sket enkelte justeringer mv. af ordningen om forbrugsregistrering for gas, el og varme, der trådte i kraft den 1. september 2004. Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2006.

Der er i hovedtræk tale om følgende justeringer mv.:

1)      "Afregningsmålerprincippet" er ændret til et "virksomhedsprincip".

2)      Adgangen til forbrugsregistrering udvides til også at omfatte virksomheder, der aftager varme fra et decentralt/industrielt gasfyret kraftvarmeværk.

3)      Decentrale/industrielle gasfyrede kraftvarmeværker, der overvejende leverer varme til virksomheder, som er omfattet af punkt 2 ovenfor, kan registreres efter gasafgiftsloven.

4)      Det er præciseret i gasafgiftsloven og elafgiftsloven, at det er forbrugstidspunktet, der er afgørende for, hvornår forbrugsvirksomheden skal angive og betale afgift.

5)      Som følge af at "afregningsmålerprincippet" er ændret til et "virksomhedsprincip", er tidspunktet for afgiftsgodtgørelse for leverancer af gas, el eller varme blevet ændret.

Der er nedenfor gjort nærmere rede for lovændringerne.

I nyhedsbrevets punkt 6 er der under overskriften "Identifikation af afregningsmålere" redegjort nærmere om identifikation af afregningsmålere herunder brug af målestedsidentifikation/ aftagenummer (EAN-nummer) for afregningsmålere, der er omfattet af en forbrugsregistrering.

Forbrugsregistrerede virksomheder og deres repræsentanter har i flere tilfælde overfor Skatteministeriet og SKAT påpeget, at de ikke altid i rette tid får tilsendt de nødvendige oplysninger, som skal bruges ved opgørelse af nettoafgiften, der skal angives og betales til SKAT senest den 15. i måneden efter forbrugsmåneden. Opmærksomheden henledes på, at ordningnen om forbrugsregistrering grundlæggende forudsætter, at energileverandørerne sender oplysninger mv. til virksomhederne i rette tid.

1. "Afregningsmålerprincip" er ændret til et "virksomhedsprincip"

Efter de hidtil gældende regler er det det årlige forbrug pr. afregningsmåler (Gas: 75.000 m3, El: 100.000 kWh og Varme: 4.000 GJ), og godtgørelsens størrelse på 90 pct. af den samlede energi- og CO2-afgiftsbelastning, der er afgørende for, om en virksomhed kan forbrugsregistreres.

"Afregningsmålerprincippet" er blevet ændret til et "virksomhedsprincip", dvs. at de hidtidige krav til forbrugets størrelse og godtgørelsens størrelse for at blive forbrugsregistreret er ændret fra at gælde for hver afregningsmåler til at gælde inden for samme lokalitet. Det betyder bl.a., at en virksomhed, der indenfor samme lokalitet har 2 eller flere afregningsmålere, kan få alle målere omfattet af én forbrugsregistrering, hvormed det er det samlede forbrug inden for lokaliteten og ikke hver enkelt måler, der er afgørende for registreringen. Der er samtidig tale om en administrativ forenkling.  

Ved lokalitet forstås virksomhedens geografiske forretningssted. Har virksomheden flere forretningssteder (flere geografiske lokaliteter) - er det forbruget ved de enkelte lokaliteter, der er afgørende for, om den enkelte lokalitet kan blive omfattet af en forbrugsregistrering.   

---

For virksomheder, der har én eller flere afregningsmålere inden for samme lokalitet, som ikke hidtil har været omfattet af forbrugsregistreringen, skal det som følge af lovændringen direkte aftales mellem energileverandøren og den forbrugsregistrerede virksomhed - hvilke afregningsmålere, der er omfattet af forbrugsregistreringen. Udover, at identifikationen af de omfattede afregningsmålere skal være entydig - så skal det også fremgå fra hvilket tidspunkt de(n) pågældende afregningsmåler(e) omfattes af forbrugsregistreringen.     

Bemærk endvidere, at det fortsat er forbrugsvirksomhedens pligt at afmelde sig fra registrering, hvis den ikke længere opfylder kriterierne for at være forbrugsregistreret.

Ovennævnte skift fra et afregningsmålerprincip til et virksomhedsprincip ændrer ikke ved, at der fortsat skal være tale om en entydig identifikation af de afregningsmålere, der er omfattet af en forbrugsregistrering. Dette krav gælder både for leverandøren af gas, el eller varme og for den forbrugsregistrerede virksomhed. Der henvises i øvrigt til Punkt 6 i nyhedsbrevet om "Identifikation af afregningsmålere".

2. Forbrugsregistrering for varme fra et decentralt/industrielt kraftvarmeværk

Efter de hidtidige regler gælder muligheden for forbrugsregistrering kun for varme, der leveres fra centrale kraftvarmeværker eller fra registrerede varmemellemhandlere.

Det har imidlertid vist sig, at nogle virksomheder (især gartnerier) modtager varme direkte fra et ikke-registreret decentralt/industrielt kraftvarmeværk i så store mængder, at de, hvis varmeleverancen kom fra et centralt kraftvarmeværk eller en varmemellemhandler, ville opfylde reglerne for forbrugsregistrering.

Gasafgiftsloven er blevet ændret, så der også er mulighed for, at virksomheder, der aftager varme fra et naturgasfyret decentralt /industrielt kraftvarmeværk, kan blive forbrugsregistreret, således at forbrugsvirksomheden kan få leveret varmen uden afgift, og efterfølgende angive og betale den ikke-godtgørelsesberettigede afgift (nettoafgift) - på samme måde, som når forbrugsregistrerede virksomheder aftager varme fra et centralt kraftvarmeværk eller en registreret varmemellemhandler. 

Forbrugsvirksomheden skal opfylde de almindelige betingelser for at blive forbrugsregistreret, dvs. at det årlige forbrug af varme skal være over 4.000 GJ inden for samme lokalitet, godtgørelsen skal udgøre mindst 90 pct., og virksomheden må ikke være i restance for skatter og afgifter, når den søger om registrering.

Bemærk, at der skal være tale om et kraftvarmeværk, der udelukkende bruger naturgas, som afgiftspligtigt brændsel, og som er registreret efter gasafgiftsloven og CO2-afgiftsloven (se punkt 3 nedenfor).

Der gælder derudover de samme regler om angivelse og betaling af nettoafgift som for øvrige virksomheder, der forbrugsregistreres for varme.

3. Registrering af naturgasfyrede decentrale/industrielle kraftvarmeværker

3.1. Indledning

De fleste decentrale og industrielle kraftvarmeværker bruger naturgas som brændsel.

For at skabe en afgiftsmæssig sammenhæng i forhold til forbrugsvirksomheder som nævnt i punkt 2 ovenfor, er gasafgiftsloven blevet ændret, således at decentrale/industrielle kraftvarmeværker får adgang til at blive registreret efter gasafgiftsloven (og CO2-afgiftsloven), hvilket bl.a. giver disse værker mulighed for at få gas tilført uden afgift fra en gas-netvirksomhed.

Der stilles de samme krav til sådanne værker for at blive registreret, som der gør til en varmemellemhandler.

Der er nedenfor redegjort nærmere om decentrale/industrielle kraftvarmeværkers registrering efter gasafgiftsloven (og CO2-afgiftsloven), og om de pågældende værkers angivelse og betaling af afgift til SKAT.

3.2. Betingelser for registrering 

1. Leveringsgrænser:

Det er en betingelse for at blive registreret efter gasafgiftsloven, at mindst 50 pct. af varmen leveres til virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme.

Værket skal ved anmeldelse til registrering kunne dokumentere over for SKAT, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme, eller kunne sandsynliggøre, at det inden for de kommende 12 måneder leverer mindst 50 pct. af varmen til virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme.  

2. Sikkerhedsstillelse:

Værket skal stille sikkerhed over for SKAT for afgiften indeholdt i den varme, som leveres til andre forbrugere end virksomheder, der er forbrugsregistret for varme. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter (opkrævningsloven).

3. Restancer:

Værket må ikke være i restance med skatter og afgifter, når den ansøger om registrering.

3.3. Anmeldelse til registrering

Anmeldelse til registrering skal ske på en særskilt blanket (registreringsanmeldelse nr. 23.032), der p.t. er under ajourføring. Blanketten kan fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Blanketten findes endvidere elektronisk på adressen www.webreg.dk.   

Udover de almindelige registreringsoplysninger om virksomheden skal værket afgive en erklæring om, at det opfylder eller vil komme til at opfylde betingelsen om, at mindst 50 pct. af den producerede varme leveres til virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme.

SKAT kan kræve dokumentation for, at værket opfylder betingelserne for at blive registreret. 

3.4. Registreringbevis

Værket vil få tilsendt et bevis for registreringen.

3.5. Ændrede forhold

Værket skal underrette SKAT, hvis betingelserne for at være registreret ikke længere er opfyldt.

Inddragelse af registrering

SKAT kan inddrage registreringen, hvis værket ikke har afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter eller afgifter eller har været i restance med skatter og afgifter.

3.6. Afgiftsfri leverancer af varme - generelt

Decentrale/industrielle kraftvarmeværker kan levere varme uden afgift til virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme.

Værket skal aflæse varmemålere hos de forbrugsregistrerede virksomheder ved udgangen af hver måned. Der stilles ikke krav om månedsvis aflæsning af målere hos ikke afgiftsregistrerede varmeaftagere.

Et afgiftssystem, der giver adgang til forbrugsregistrering, forudsætter, at den forbrugsregistrerede virksomhed får et grundlag for at opgøre afgiftstilsvaret/nettoafgiften, og angive og betale afgift senest den 15. i måneden efter afgiftsperiodens udløb.

Det forudsætter derfor, at værket i rette tid efter hver enkelt afgiftsperiode sender fakturaer/opgørelser til forbrugsregistrerede virksomheder, der bl.a. skal oplyse om varmeleverancens størrelse og afgiftsindholdet i varmeleverancen.

3.7. Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Værket kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde fradrage naturgas, som er anvendt til at fremstille varme, der er leveret til virksomheder, som er forbrugsregistreret for varme. 

Opgørelse af den samlede afgiftsbelastning for værkets produktion af varme

Forbrug af gas til fremstilling af varme ifølge "kraftvarmereglerne", der gælder for decentrale/industrielle kraftvarmeværker   500.000 m3

Energiafgift i alt af gasforbrug til varmefremstilling

500.000 m3 x 2,042 kr.

 1.021.000 kr.

CO2-afgift i alt af gasforbrug til varmefremstilling

500.000 m3 x 0,198 kr.

 99.000 kr.

Fordeling af afgiftsindholdet i varme: 

Afgiftsindholdet i varmeleverancerne fra værket skal fordeles forholdsmæssigt/lineært på alle varmeaftagere, der er tilsluttet forsyningsnettet. Fordelingen skal ske på grundlag af størrelsen af varmeaftaget.

Værket skal mindst en gang årligt foretage en endelig opgørelse af afgiftsindholdet for varmeleverancer indenfor forsyningsnettet - herunder regulere for nettabet, der også skal fordeles lineært.

3.8. Opgørelse, angivelse og betaling af gasafgift og CO2-afgift

Grundlaget for at opgøre afgiften, som værket selv skal angive og betale, er afgiftsbelastningen for den varme, som værket har fremstillet i afgiftsperioden. I opgørelsen kan fradrages afgiften af leverancer af varme, der er omfattet af en forbrugsregistrering.

Afgiftsperioden er kalendermåneden.

Angivelse og betaling af gasafgift og CO2-afgift skal ske senest den 15. i måneden efter afgiftsperiodens udløb.

3.9. Nettab

Nettabet i forsyningsnettet skal fordeles forholdsmæssigt mellem varmeaftagerne. Dette gælder uanset, om der anvendes afregningsmålere, som måler forbruget af varme hos forbrugeren i varmeenergienheder, fx i GJ (varmeenergimålere), eller om der anvendes afregningsmålere, som måler forbruget i m3 (volumenmålere).

Som nettab skal regnes med det lavest konstaterede nettab i de seneste 3 varmeår.

Ved udgangen af et varmeår - hvor der er sket aflæsning af varmeforbruget hos samtlige varmekunder, der er tilsluttet varmeforsyningsnettet - opgøres det faktiske nettab i varmeåret.

Værket kan ud fra administrative og forenklingsmæssige hensyn vælge at undlade at regulere, når der kun er tale om mindre differencer mellem den anvendte faktor for nettab og det endeligt opgjorte nettab for hele varmeåret. Afvigelser på op til ca. 1 pct.-point kan umiddelbart anses for en mindre difference.

3.10. Eksempel på afgiftsopgørelse for en afgiftsperiode ved varmeenergimåling

Forudsætninger:

 Varmeleverance i alt  

25.000 GJ 

 - Nettab: fx 4 pct.

 4 pct. af 25.000 GJ 

1.000 GJ 

 Varmeleverance i alt efter fradrag af nettab  (25.000-1.000) GJ

24.000 GJ 

- Varmeleverancer til forbrugsregistrerede virksomheder ifølge måling  

 20.000 GJ

Varmeleverancer til ikke-afgiftsregistrerede varmeaftagere   (24.000-20.000) GJ

 4.000 GJ

Energi-/gasafgiftsbelastning  

1.021.000 kr. 

 CO2-afgiftsbelatning  

99.000 kr. 

Energi-/gasafgiftsbelastning pr. GJ varme 1.021.000 kr./24.000 GJ 

 42,54 kr./GJ

CO2-afgiftsbelastning pr. GJ varme 99.000 kr./24.000 GJ 

 4,13 kr./GJ.

4. Præcisering af angivelses- og betalingstidspunkt for afgift af gas og el

Den gældende lovgivning indeholder ikke fuldstændig klarhed med hensyn til, hvornår en virksomhed, der er forbrugsregistreret for gas og el, skal angive og betale afgift.

Dette har bevirket, at gældende lovgivning i enkelte tilfælde er blevet fortolket således, at det ikke er tidspunktet for forbruget af gas eller el, men derimod tidspunktet for modtagelsen af fakturaen, der afgør, hvornår en forbrugsvirksomhed skal angive og betale afgift.

Da dette ikke har været intentionen, er det blevet præciseret, at det er tidspunktet for forbrug, dvs. tidspunktet for leveringen af elektriciteten eller gassen fra energileverandøren/netvirksomheden, og ikke faktureringstidspunktet, der er afgørende for, hvornår den forbrugsregistrerede virksomhed skal angive og betale nettoafgift.

5. Konsekvensændring af tidspunktet for afgiftsgodtgørelse

Ændringen fra "afregningsmålerprincippet" til "virksomhedsprincippet" for forbrugsregistrering har medført en konsekvensændring af reglerne for tidspunktet for godtgørelse, der er blevet ændret fra et årligt forbrug pr. afregningsmåler til et årligt forbrug inden for samme lokalitet (forretningssted).

Reglen er herefter, at virksomheder med et årligt energiforbrug inden for samme lokalitet under 75.000 m3 gas, 100.000 kWh el eller 4.000 GJ varme kan få afgiftsgodtgørelse på baggrund af a conto faktureringer af gas, el eller varme, før leverancerne har fundet sted.

Virksomheder, der har et årligt energiforbrug, som overstiger ovennævnte mængder, kan først få afgiftsgodtgørelse, når energileverancen har fundet sted og dermed fysisk er modtaget af virksomheden. 

6. Identifikation af afregningsmålere

6.1. Indledning

Identifikation af en afregningsmåler har I relation til ordningen om forbrugsregistrering til formål at sikre en entydig identifikation af en bestemt fysisk måler. Identifikationen har betydning for både energileverandøren og dennes regnskabsførelse, fakturering mv., og for den forbrugsregistrerede virksomhed, der får leveret energien uden afgift, herunder opgørelse af energiforbruget, som den forbrugsregistrerede virksomhed skal betale afgift af (betaling af nettoafgift). Identifikationsnummeret skal dermed fremgå af fakturaer, forbrugsopgørelser mv. 

Omfatter en faktura energileverancer til flere lokaliteter, skal dette tydeligt fremgå af fakturaen.  

De afgiftsmæssigt begrundede krav til et identifikationsnummer i forhold til ordningen om forbrugsregistrering kan kort beskrives således:

  • Identifikationsnummeret skal være entydigt og unikt
  • Der må kun være knyttet én afregningsmåler til identifikationsnummeret
  • Der skal kunne dokumenteres samhørighed mellem identifikationsnummeret og den fysiske måler.

For energileverandører, der anvender målernummeret som identifikationsnummer, vil ovennævnte krav som udgangspunkt være opfyldt.

Tilsvarende kan målestedsidentifikation/aftagernummmer (EAN-nummer) anvendes, hvis ovennævnte krav er opfyldt.

Bemærk endvidere at ved skift af afregningsmåler, skal måle-data for den tidligere afregningsmåler opbevares som en del af regnskabs-/dokumentationsmaterialet.

6.2. Kort om aftagenummer (EAN-nummer)

Elbranchen og gasbranchen anvender det samme interntationale nummereringssystem, der administreres af GS1 Denmark (tidligere EAN-Danmark).

Nummereringssystemets opbygning er ens for elbranchen og gasbranchen.

Systemet består af 18 cifre og er opbygget som vist her:

 Pos 1-2 57  Danmark 
 Pos 3-7 15151  Gasforsyningssektoren 
 Pos 3-7 13131  Elforsyningssektoren 
 Pos 8-10 xxx  Nummer for netvirksomheden 
 Pos 11-17 yyyyyyy  7 cifre til fortløbende nummerering af målesteder (tildeles af netvirksomheden) 
 Pos 18 Teknisk kontrolciffer 

De første 10 cifre udgør en international entydig identifikation for netvirksomheden.

Pos 11-17 angiver målepunktet.

El-netvirksomhedern benævner de sidste 11 cifre af EAN-nummeret for "Aftagenummer".

Mere information

Hvis du har brug for mere information, er du velkommen til at ringe til SKAT på tlf. 7222 1818 eller sende en mail til skat@skat.dk.

Nyhedsbrevet findes desuden på SKATs hjemmeside, www.skat.dk, under Virksomhed - Nyheder.

De gældende regler for forbrugsregistrering fremgår af SKATs Punktafgiftsvejledning. Vejledningen kan ses på www.skat.dk - under Rådgiver - Juridiske vejledninger. Der henvises i vejledningen til nedenstående 2 nyhedsbreve om ordningen:

1) Nyhedsbrev af juli 2004 (Energiafgifter - Forbrugsregistrering for gas, el og varme (nettoafregning af afgift) og mellemhandlerregistrering for varme).

2) Nyhedsbrev af september 2004 (Energiafgifter - Forbrugsregistrering - Opgørelse af nettoafgift af gas, el og varme og opgørelse af afgiftsindholdet i varme).  

Med venlig hilsen

SKAT

 

 

 

Henvisning
Punktafgiftsvejledningen 2005-4