Cigaretter
§ 1, stk. 1
►Fra 1. juli 2010 er afgiften af cigaretter 67,50 øre pr. stk. + 21,65 pct. af detailprisen inkl. tobaksafgift og moms, jf. § 28, dog minimum 103,65 øre pr. stk. Minimumsafgiften skal pålægges i stedet for den beregnede afgift, i de tilfælde, hvor den beregnede afgift er mindre end 103,65 øre pr. cigaret.◄

Eksempel
Salgsprisen for en pakke med 20 stk. cigaretter er 39 kr.

Stykafgift

13,5 kr.

Værdiafgift

8,444 kr.

Tobaksafgift i alt

21,944 kr.

Moms

7,8 kr.

Tobaksafgift og moms i alt

29,744 kr.

Afgiftsværdi
§ 28, stk. 1-3
Afgiftsværdien for cigaretter - den værdi, som afgiften skal beregnes af - er varens højeste detailpris inkl. tobaksafgift (stykafgift + værdiafgift) og moms.

Detailprisen er varens pris ved salg til forbruger, inkl. prisen for pakninger, gaveæsker og sortimentsæsker, hvori varen sælges.

Detailprisen fastsættes af fremstillingsvirksomheden i EU eller dennes repræsentant for hvert enkelt EU-land. For varer fra tredjelande fastsættes detailprisen af importøren. Foreligger der ikke en almindelig detailpris, beskattes varen på grundlag af en af told- og skatteforvaltningen skønnet detailpris.

RestaurationerCigaretter, der udleveres i restaurationer mv., hvor serveringspersonalet aflønnes efter reglerne om betjeningsafgift, kan dog sælges til en højere pris end den, der er anført på stempelmærket, og som svarer til tillæg af betjeningsafgift, ferietillæg af betjeningsafgiften og moms af disse beløb.

Fastpris Virksomheder, der er registreret for fremstilling eller modtagelse af cigaretter og røgtobak, skal håndhæve, at disse varer i detailhandlen ikke sælges til en anden pris end stempelmærkeprisen. Det følger af lov nr. 938 af 27. december 1991 om faste priser på tobaksvarer.

Røgtobak
§ 1, stk. 1-2
Afgiften af røgtobak er for

Pladetobak, spunden og granuleret tobak samt anden røgtobak med en snitbredde på mindst 1 mm (groftskåret)

602,50 kr. pr. kg

Anden røgtobak, hvor mere end 25 pct. mas. af tobakspartiklerne har en snitbredde på mindre end 1 mm (finskåret).

652,50 kr. pr. kg

Røgtobak, hvor mere end 25 pct. mas. af tobakspartiklerne har en snitbredde på over 1 mm, og som er solgt eller er bestemt til at blive solgt til rulning af cigaretter, skal beskattes som finskåren røgtobak.

Tidligere afgiftssatser Afgiften af cigaretter og røgtobak har tidligere udgjort:

Cigaretter
01.04.1986-30.09.2003: 60,68 øre pr. stk. + 21,22 pct.
01.10.2003-08.01.2005: 48,92 øre pr. stk. + 21,22 pct.
09.01.2005-31.12.2009: 63,66 øre pr. stk. + 13,61 pct.
01.01.2010-01.07.2010: 62,98 øre pr. stk. + 20,80 pct.

Røgtobak
01.01.1996-31.12.2000: Pladetobak mv. 350 kr. pr. kg - Anden røgtobak 400 kr. pr. kg.
01.01.2001-31.12.2009: Pladetobak mv. 402,50 kr. pr. kg - Anden røgtobak 452,50 kr. pr. kg.
01.01.2010-01.07.2010: Pladetobak mv. 522,50 kr. pr. kg - Anden røgtobak 572,50 kr. pr. kg.

1. januar 2014

►Fra den 1. januar 2014 forhøjes afgiftssatserne for cigaretter og røgtobak yderligere, svarende til ca. 0,40 kr. pr. 20 stk. cigaretter (både fabrikeret og hjemmerullede) og 16 kr. pr. kg røgtobak i forhold til det niveau, som opnås ved forhøjelsen den 1. januar 2010. Forhøjelsen af afgiften på cigaretter sker ved, at værdiafgiften for cigaretter øges fra 21,50 pct. til 22,49 pct.◄

►Minimumsafgiften på 103,65 øre pr. cigaret, bibeholdes uændret efter 1. januar 2014.◄