åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "B.1.1 Afgiftspligtigt vareområde" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Vareområde
§ 1, stk. 1 og § 12, stk. 4
Der skal betales afgift af følgende varer:

  • spiritus, herunder ethanol (alkohol) i ren stand eller blandet med vand (sprit), med et ethanolindhold på over 1,2 pct. vol., fx akvavit, cognac, whisky, vodka, rom, gin, likør og finsprit.
      
    Dette punkt omfatter alle produkter med et virkeligt alkoholindhold på over 1,2 pct. vol., som henhører under toldtariffens pos. 2207-2208, selv når disse produkter indgår i et produkt, der henhører under et andet kapitel i toldtariffen, se dog B.1.5. Undtaget er enkelte varer under pos. 2208, som ikke uden tilsætning af spiritus eller vin kan bruges til fremstilling af drikkelige varer med et ikke uvæsentligt ethanolindhold, fx visse ethanolholdige essenser til brug ved fremstilling af limonade o.l.
       
  • hedvin, vermouth, frugtvin o.l. med et ethanolindhold over 22 pct. vol. (varer under toldtariffens pos. 2204-2206).
       
  • andre varer med et ethanolindhold på mere end 1,2 pct. vol., hvis varerne er drikkelige, fx whisky-soda og cocktails. Øl omfattes ikke af afgiftspligten. Det samme gælder vin og frugtvin med et ethanolindhold på 22 pct. vol. og derunder.
       
  • ethanolholdige ekstrakter, essenser o.l., der ikke er afgiftspligtige efter § 1, men som virksomheden vil anvende til fremstilling af afgiftspligtige varer.
      
  • indført vin og ethanolholdige ekstrakter, essenser o.l., som ikke i sig selv er spiritusafgiftspligtige, inddrages under afgiftspligten, når de tilføres en autoriseret virksomhed med henblik på brug ved fremstilling af spiritusafgiftspligtige varer.

Tillægsafgift af alkoholsodavand
§ 1, stk. 1
Fra 1. juni 2005 skal der betales en tillægsafgift af alkoholsodavand.

Følgende drikkevarer, der er omfattet af spiritusafgiften, anses for alkoholsodavand

  • blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, der henhører under pos. 2208, hvis blandingens alkoholindhold er på under 15 % vol., jf. Rådets forordning nr. 1576/89 af 29. maj 1989 (med senere ændringer mv.) om fastlæggelse af almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af spiritus, og over 1,2% vol.

Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter varer under pos. 2009, 2201 og 2202, dvs.

  • frugt- og grøntsagssafter, most o.l.
  • drikkevarer med eller uden kulsyre, fx almindelig drikkevand, mineralvand, limonade, sodavand og kakaomælk.

SKAT kan kræve dokumentation for produktets bestanddele og produktionsprocessen. Dokumentationen kan være i form af en leverandør- eller fabrikanterklæring.

Følgende drikkevarer anses ikke for alkoholsodavand

  • spiritus, der alene er tilsat aromastoffer  
  • spiritus med et alkoholindhold på eller over 15 pct. vol., dvs. omfattet af EU-Rådets forordning om fastlæggelse af almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af spiritus.

Fremstilling af sprit/spiritus
§ 1, stk. 3
Indmæskning, gærsætning, destillation, syntese o.l., hvorved der fremkommer spiritus, må kun foretages af autoriserede virksomheder, se B.1.3.

EmballageafgiftEmballager til spiritus, herunder denatureret sprit, er afgiftspligtig efter emballageafgiftsloven, se G.1.

Returpantsystemet Emballager til alkoholsodavand med 10 pct. vol. alk. eller derunder er omfattet af reglerne om pant og indsamling mv. af emballager, se B.3.6.1.

Højesteret har den 5. februar 2004 truffet afgørelse i en sag om tariferingen af en solbærlikør, hvor spørgsmålet var, om produktet skulle afgiftsberigtiges som spiritus eller som vin. Højesteret fandt det mest nærliggende at henføre produktet til bestemmelserne om spiritus. Dommen er offentliggjort i SKM2004.103.HR.

I sagen Skattevërket mod Gourmet Classic LtD (C-468/06) har EU-domstolen taget stilling til et præjudicielt spørgsmål om vin til madlavning. Spørgsmålet vedrørte fortolkning af Rdirektiv 92/83 af 19. 10.92 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer og drejede sig nærnmere om vin til madlavning med et alkoholindhold på 4,8% pr. 100 kg som tilberedt produkt. Konklussionen var, at såfremt vin til madlavning har et virkeligt alkoholindhold på over 1,2 % vol., skal den tariferes som ethanol som omfattet af art. 20, første led, i direktivet.

Gærede produkter tilsat alkohol►I sag C-150/08 (Siebrand BV) har EU-domstolen fastslået, at gærede alkoholholdige drikkevarer, som oprindeligt svarer til pos. 2206 i EU's Kombinerede Nomenklatur (KN), og som er tilsat en vis mængde destilleret alkohol, vand, sukker (sirup), aroma- og farvestoffer, og for visse af disse drikkevarer desuden en flødecreme, som har bevirket, at de ikke længere smager, dufter og/eller ser ud som en drikkevare, der er fremstillet af en bestemt frugt eller et bestemt naturprodukt, henhører under KN's pos. 2208. Dommens konsekvenser er bekrevet i SKM2010.157.SKAT