Som anført under F.6.3 ydes der ikke afgiftsgodtgørelse for varer og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden, rumvarme og varmt vand, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. punktum, kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 4, 1. punktum.

I mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, kulafgiftslovens § 8, stk. 4 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, sker der en modifikation af ovennævnte bestemmelse om rumvarme og varmt vand, idet bestemmelsen - på nærmere anførte betingelser - giver adgang til afgiftsgodtgørelse for varer, varme og varmt vand, der anvendes som procesenergi i forbindelse med varefremstilling.

Der kan dog altid jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 2. punktum , kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 2. punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 4, 2. punktum, ydes afgiftsgodtgørelse for varme og varer, der bruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, hvis højst 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning,

Bestemmelsen, der blev indsat ved lov nr. 444 af 10. juni 1997, tager sigte på forbrug af varme og varer i lukkede procesanlæg, som ikke opfylder nedennævnte bestemmelse for procesenergi om temperaturstigning på mindst 10 grader C i forhold til det omgivende rum, og hvor der kun er tale om en mindre varmeafgivelse.

Procesformål, se nedenforFølgende forbrug af varme og varer, kan anses for procesformål:

Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 1, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 1 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 1:

Vask mv. af varer bestemt for afsætningVarme og varmt vand, der anvendes ved fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen enten vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg, fx varmt vand til skoldning af dyrekroppe på slagterier.

Afgiften godtgøres, uanset at processen også bidrager til opvarmning af lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9.

Temperaturstigninger på mindst 10 grader CVarme og varmt vand, der anvendes ved fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10 grader C, såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg. Afgiften godtgøres, uanset at processen også bidrager til opvarmning af lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9.

Den tilsvarende bestemmelse findes ikke i elafgiftsloven, da elektricitet forbrugt i maskiner og anlæg som udgangspunkt anses for procesenergi, medmindre der er tale om forbrug af elektricitet i elvandvarmere, elradiatorer e.l.

Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 2, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 2, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 1 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 2:

Lokaler opvarmet til mindst 45 grader COpvarmning af særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45 grader C ved fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering.

Udover driftstemperaturen på mindst 45 grader C består afgrænsningen til almindelig rumvarme i, at rummet skal være specielt indrettet til forarbejdning af varer.

Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9.

Malekabiner
Opvarmning af malekabiner. Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9.

Malekabinen skal være et lukket rum. Dette gælder også for kabiner, der er utraditionelle p.g.a. størrelsen af det emne, der skal males/lakeres, fx maling af skorstene og vindmølletårne. Kabinen skal være indrettet med udsugning og anlægget skal være godkendt efter miljøreglerne.

Der må alene foregå sprøjtning med maling eller lak og efterfølgende tørring i malekabinen. Endvidere kan der ske forudgående afdækning i forbindelse med maling eller lakering. Derimod må der ikke foregå fx slibning eller samling af emner i kabinen. Undervognsbehandling (sprøjtepåføring af rustbeskyttelsesmiddel) er heller ikke omfattet af malekabine-bestemmelsen, jf. SKM2001.343.TSS.

Byretten har, jf. SKM2009.128.BR truffet afgørelse i en sag om tilbagebetaling af gas- og kuldioxidafgift af naturgas anvendt til opvarmning af 3 malehaller på et skibsværft. Selvom hallerne ud fra de fysiske forhold godt kunne betragtes som "malekabiner" efter gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 2, lagde retten afgørende vægt på den måde, hvorpå lokalerne blev anvendt. Efter en naturlig sproglig fortolkning måtte ved "malekabine" forstås et aflukket rum, hvor der males, og hvor malingen efterfølgende tørrer. Under henvisning bl.a. til Højesterets dom, SKM2007.262.HR, der ligeledes vedrørte rumvarmereglerne, var der ikke grundlag for at fortolke undtagelsesbestemmelsen udvidende. Da der ikke var sikre holdepunkter i lovens forarbejder for, at begrebet "malekabine" kunne anses for også at omfatte malehaller, hvor der som i den konkrete sag også blev foretaget sandblæsning mv., var energiforbruget ikke afgiftsfritaget. Retten fandt, at malehallerne efter deres indretning og anvendelse måtte anses for at være "rum" og ikke "særlige anlæg" efter gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 2. Der blev lagt væt på, at varmen i dette tilfælde skulle tilføres ved hjælp af det særlige anlæg og ikke fra rummet, som anlægget stod i. Efter forarbejderne til gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 2, der vedrører "særligt indrettet rum" kræves der således en meget direkte sammenhæng mellem den foretagne opvarmning og det forhold, at varen ændrer karakter (f.eks. tørrer). Der må ikke foregå en egentlig forarbejdning i rummet, ligesom personer kun lejlighedsvis må opholde sig i rummet. Eftersom der i malehallerne skete en forarbejdning i form af sandblæsning, maling m.v., samt da personer opholdt sig i hallerne i længere tid ad gangen, konkluderede retten at betingelserne for afgiftsfritagelse ikke var opfyldt.

Se endvidere F.6.4.6 vedrørende varmt vand i hedtvandsrenser, varmekalorifere og tørreanlæg til biler, hvor også Højesterets praksis jf. SKM2007.262.HR er refereret.

Lokaler til lagring af osteOpvarmning af lokaler specielt indrettet til lagring af oste, når lagringen er en integreret del af ostningsprocessen. Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9.

Lokaler til lagring af spegepølserOpvarmning af lokaler specielt indrettet til lagring af spegepølser, når lagringen er en integreret del af spegepølseproduktionen. Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9.

Lokaler til tørring af træOpvarmning af lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer). Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9.

Lukkede procesrumOpvarmning af specielt indrettede lukkede procesrum kan anses for procesenergi på følgende betingelser:

• Opvarmningen skal bidrage aktivt til, at varen ændrer karakter under opholdet i lokalet.
• Opvarmningen er udelukkende et led i forarbejdningen/fremstillingen af varer.
• Under forarbejdningen må der kun lejlighedsvis opholde sig personer i lokalet - i forbindelse med fyldning og tømning samt ved kortvarig inspektion af processen.

Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 444 af 10. juni 1997.

Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 3, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 2 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3:

Proceslisten - tung procesVarme og varmt vand, der bruges i de anvendelser, fx væksthusgartnerier, der er nævnt i listen over tunge processer, se F.6.5 jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9.

Opvarmning af staldbygningerVarme og varmt vand, der bruges i landbrugets staldbygninger, jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9.

Ved lov nr. 963 af 20. december 1999, der trådte i kraft ved bekendtgørelse nr. 646 af 1. august 2002 og som har virkning fra 1. januar 2000, skete der en udvidelse af begrebet "opvarmning af staldbygninger", så forbruget af rumvarme i visse lokaler i tilknytning til staldbygningen kan anses for procesenergi.

Bestemmelsen er indsat som 2. og 3. punktum i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 3, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 2 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, jf. nedenfor.

Omfattet af godtgørelsen af varme og varmt vand brugt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen.

Det er dog en forudsætning, at selve staldområdet er opvarmet. Opvarmning af kontorlokaler i uopvarmede staldbygninger er dermed ikke godtgørelsesberettiget.

Udover lokaler, hvor fx selve fodringen styres, kan der være tale om forrum til selve staldarealet, hvor der sker omklædning og vask af hænder mv., samt gangarealer mellem forskellige dele af staldene.

Opvarmning af lokaler, der anvendes til opdræt af forsøgsdyr, er ikke omfattet af adgangen til afgiftsgodtgørelse, jf. SKM2007.159.LSR og SKM2008.428.BR, som er stadfæstet af landsretten, jf. SKM2009.265.VLR, se F.6.4.6.

Der kan derudover ikke ydes afgiftsgodtgørelse for rumvarme og varmt vand, som anvendes i værksteder, maskinhuse, medarbejderboliger, folkestuer, baderum mv.

Yderligere om bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.4.5.

Cirkulation af rengøringsvæskerDer ydes afgiftsgodtgørelse for varmt vand, der anvendes til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9.

Rengøring i sådanne anlæg benævnes også som CIP-rengøring. CIP-rengøring indebærer, at den samme rengøringsvæske kan sendes gennem tank- og rørsystemerne flere gange (cirkuleres).

Rengøring mv. af slagterierDer ydes afgiftsgodtgørelse for varmt vand, der anvendes af slagterier til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varmt vand forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, hvis der er fælles varmtvandsnet, og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, se F.6.9.

Se F.6.4.6  (TfS 2000, 643) om produktionsudstyr. Ved grovpartering forstås for svin og lam mv. partering i halve kroppe, for kvæg mv. partering til og med fjerdinger.

Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 5, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 5, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 3 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 5:

Rengøring af genbrugsemballageDer ydes afgiftsgodtgørelse for varme og varmt vand, der anvendes til rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport eller salg af varer. De emballagetyper, der typisk er tale om, er kødkasser, fiskekasser, brødkasser m.m., der anvendes ved vareudveksling mellem virksomheder. Denne regel gælder også, selv om indtil 25 pct. af genbrugsemballagen (kasserne) bruges internt i virksomheden, dvs. til andre formål end transport eller salg af varer. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 444 af 10. juni 1997.

Se iøvrigt F.6.4.6 om SKM2001.147.LSR, hvorefter containere ikke kunne anses som genbrugsemballage.

Vask mv. af tekstilerDer ydes afgiftsgodtgørelse for varme og varmt vand, der anvendes til vask eller rens af tekstiler og efterbehandling i forbindelse hermed i form af tørring, rulning m.m.

Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 444 af 10. juni 1997.

Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 6, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 6, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 4 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 6:

Rumvarme i jernstøberierBestemmelsen indebærer, at opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål, som omfattet af nr. 30 i listen over tunge processer, og lokaler, hvor det flydende metal anvendes (udstøbes), kan anses for procesenergi.

Hvor dette forbrug af varme ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme, kan der dog højst ydes godtgørelse for 30 pct. af det samlede forbrug af energi til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål.

Det er en forudsætning for godtgørelse, at der smeltes mindst 10 t jern eller stål om dagen.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 963 af 20. december 1999, og den har haft virkning fra 1. januar 2000.

Yderligere om bestemmelsens ikrafttræden, se F.6.4.5.

Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 7, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 7, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 5 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 7:

Hærdning af glasfiberemnerBestemmelsen indebærer, at varme, der anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af armeret hærdeplast, og som ikke er omfattet af godtgørelsesreglerne for lukkede procesrum, kan anses for procesenergi.

Armeringen kan eksempelvis bestå af glasfibre, kulfibre, træ, eller forskellige naturfibre samt af plastskum.

Der kan dog højst ydes godtgørelse for 1/3 af det samlede forbrug af varme i sådanne lokaler.

Det er en betingelse, for den udvidede adgang til afgiftsgodtgørelse, at anvendelsen sker i virksomheder, som har en industriel fremstilling af varer af armeret hærdeplast, eksempelvis skibe, vindmøllevinger og forskellige beholdere. Der kan ikke ydes godtgørelse til virksomheder, der som led i fremstillingen af andre produkter lejlighedsvist har en produktion af armeret hærdeplast.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 963 af 20. december 1999, og den har haft virkning fra 1. januar 2000.

Yderligere om bestemmelsens ikrafttræden, se F.6.4.5.

Opvarmning - opførelse og renovering af bygningerAd mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 8, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 8, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 6 og gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 8:

Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der indsat følgende bestemmelse i ovennævnte energiafgiftslove: "Afgiften af varme og varer, der udelukkende forbruges til udtørring af bygningsmaterialer eller opretholdelse af den for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger." Bestemmelsen er trådt i kraft den 1. juli 2004.

Efter bestemmelsens ordlyd omfatter adgangen til afgiftsgodtgørelse udelukkende opvarmning i forbindelse med opførelse eller renovering af bygninger, hvilket vil sige den midlertidige opvarmning, der sker i selve byggeperioden, og som er nødvendige for at producere bygningen. Det er endvidere en forudsætning, at opvarmningen udelukkende har dette formål. Når bygningen eller den del heraf, som opvarmningen rettes imod, fremtræder som færdig, ophører byggeperioden og dermed også retten til afgiftsgodtgørelse. Dette medfører for eksempel, at afgiften af energi til udtørring af vægge må anses som godtgørelsesberettiget, også selv om loft og betongulv er lagt og vinduer og døre isat. Bygningen vil i lovens forstand fremstå som færdig, når væggene er tørre. Det samme gælder, såfremt udtørringen vedrører en etageadskillelse.

Lægning af træ- eller klinkegulve og opsætning af loftsbeklædning og skillevægge, malerarbejde, epoxybelægning og lignende vil typisk foregå efter rummets konstruktion. Såfremt sådanne arbejdsopgaver foregår, før rummet er færdigt, vil energiforbruget dog være at anse som godtgørelsesberettiget, når processen ligger inden for rammerne af en sædvanlig arbejdstilrettelæggelse.

Der er tale om en præcisering af retstilstanden på området, som kom til udtryk i et TSS-cirkulære nr. 2002-16 af 17. maj 2002, se F.6.4.6. - "Udtørring af bygninger".      

Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 14, kulafgiftslovens § 8, stk. 13, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 14:

Støttebrændsel i affaldsforbrændings-anlæg mv., der leverer varmeMineralolieafgiftslovens § 11, stk. 14, er sålydende:

"Uanset stk. 4 kan der dog altid ydes tilbagebetaling for forbruget af afgiftspligtige varer og varme, der overstiger en beregnet mængde, når mindst 25 pct. af den indfyrede energi hidrører fra andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet. Denne mængde beregnes for hvert afgiftspligtigt brændsel som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i det afgiftspligtige brændsel og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede mængder ganget med den leverede mængde varme divideret med 0,7 og omregnet til liter henholdsvis kilogram efter de i § 9, stk. 2, anførte værdier for energiindhold. Hvis virksomheden ikke nærmere kan dokumentere energiindholdet i de afgiftspligtige brændsler, anvendes de i § 9, stk. 2, anførte værdier. Kun varer, hvis energiindhold utvivlsomt overstiger 9,4 MJ/kg, medregnes, hvis energiindholdet i de indfyrede brændsler opgøres på grundlag af de i § 9, stk. 2, anførte værdier."

Bestemmelsen indebærer følgende:

1. Den nytttiggjorte mængde varme skal måles.
2. Ved brug af standardvirkningsgraden på 0,7 beregnes et teoretisk bruttoenergiforbrug.
3. Der indføres et loft over afgiftsbetalingen svarende til det afgiftspligtige brændsels andel af den indfyrede energi.
4. Energiindholdet i affald opgøres detaljeret af virksomheden, eller ved anvendelse af en standard på 9,4 MJ/kg. Affald med et energiindhold på under 9,4 MJ/kg sættes dog til 0 MJ/kg, hvis der anvendes standardberegning for energiindholdet i affaldet.

Der kan i det pågældende tilfælde opnås afgiftsgodtgørelse for halvdelen af olieforbruget.

Bestemmelserne i kulafgiftslovens § 8, stk. 13, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 14 er parallelle med mineralolieafgiftslovens.

Bestemmelsen retter sig til virksomheder, der udover afgiftspligtige varer, fx olie eller naturgas, også anvender et ikke-afgiftspligtigt brændsel, som fx affald som brændsel ved varmefremstilling. Omfattet er fx dermed affaldsforbrændingsanlæg, der leverer varme, og som anvender afgiftspligtig støttebrændsel ved forbrændingen/varmefremstillingen.

SKAT har, jf. SKM2007.607.SKAT præciseret retstilstanden for affaldsforbrændingsvirksomheder, der bruger olie som støttebrændsel. Præciseringen tager udgangspunkt i en model, hvor affaldet og støttebrændslet afbrændes i den samme kedel, hvor der fremstilles damp, som anvendes til produktion af elektricitet. Affaldsforbrændingsvirksomheden leverer endvidere varme til et varmeforsyningsselskab og forbruger varme til intern rumopvarmning.

Forbrug af olie som støttebrændsel i affaldsforbrændingsvirksomheder, der leverer varme, er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4 og 14.

Ved opgørelsen af olieforbruget efter stk. 14 medregnes også olie, der er anvendt ved opstart af kedler til affaldsforbrænding.

Virksomheden skal måle forbruget af olie til nævnte formål.

Forbrug af olie i andre fyringsanlæg end i affaldsforbrændingsanlægget, f.eks. i spidslastkedler, må ikke medregnes ved opgørelsen efter stk. 14.

Affaldsforbrændingsvirksomheder, som fremstiller elektricitet, skal først opgøre forbruget af afgiftspligtige brændsler, der er anvendt til at fremstille elektricitet og varme. Fordelingen af brændslet mellem el- og varmefremstilling sker efter reglerne i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2. Forbruget af afgiftspligtige brændsler til elfremstilling, der er fritaget for afgift efter § 9, stk. 2, må ikke indgå i opgørelsen efter § 11, stk. 14.

Dernæst opgøres forbruget af afgiftspligtige brændsler, som virksomheden kan opnå afgiftsgodtgørelse for efter reglerne i § 11, stk. 14.

Ved "den leverede mængde varme" i § 11, stk. 14 forstås den mængde varme, der leveres til varmeforsyningsselskabet/varmeforsyningsnettet, og affaldsforbrændingsvirksomhedens eget forbrug af rumvarme og varmt vand. Den leverede mængde varme måles ab værk.

Opgørelse efter § 11, stk. 14 følger den periode, som affaldsforbrændingsvirksomheden anvender ved angivelse af tilsvaret efter momsloven.

Reglerne i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 14, gasafgiftslovens § 10, stk. 14 og kulafgiftslovens § 8, stk. 13 kan også anvendes ved afbrænding af andre ikke-afgiftspligtige brændsler end affald.