åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Vareområde
§ 1, stk. 1
Der er afgift på følgende varer:

Nr. 1Chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af enhver art.

Afgiftspligten omfatter alle kakaopræparater, bortset fra de i D.1.1.2 omtalte kakaoholdige produkter, der på visse betingelser kan holdes uden forafgiftspligten.

Nr. 2Lakridssaft, lakrids og lakridsvarer af enhver art. Pulveriseret lakridsrod og blandinger af salmiak og lakridsrod o.l.

Nr. 3Masser helt eller delvis fremstillet af mandler, nødder eller andre kerner af enhver art og varer af sådanne masser, fx marcipan og nougat.

Nr. 4Konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn o.l., tilsat essenser eller farve, og i øvrigt sukkervarer af enhver art.

Nr. 5Tyggegummi.

Nr. 6Kandiseret frugt og frugtskal og andre kandiserede varer med undtagelse af skaller af citrusfrugter.

Nr. 7Sukkade, marmelade og tilsvarende varer, når de er formet i plader, stænger, figurer o.l.

Nr. 8Vafler, der er pålagt eller på anden måde indeholder chokolade, skummasse eller masser helt eller delvis af mandler, nødder eller kerner,medmindre vaflerne afsættes i blandinger med afgiftsfri vafler, biskuit o.l. i et sådant forhold, at antallet af vafler ikke overstiger 25 pct. af det samlede antal stykker i blandingen, ogvaflerne ikke efter § 1, stk. 1, nr. 10, betragtes som erstatningsvarer for eller efterligninger af chokoladevarer.

Vaffelblandinger med et indhold af vafler pålagt eller med indhold af chokolade på over 25 pct. er afgiftspligtige i deres helhed. Se i øvrigt om vafler i D.1.1.2.

Nr. 9Kager, kiks o.l. delvis bestående af skummasse, når bagværket ikke udgør mindst to tredjedele af varens rumfang.

Nr. 10Andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og brug og den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes somefterligninger af eller erstatningsvarer for de varer, der er nævnt under § 1, stk. 1, nr. 1-8.

Kager, kiks, biskuit o.l. bagværk vil i almindelighed være afgiftspligtige, når de er helt overtrukket med chokolade. Endvidere er masser, der er fremstillet uden brug af mandler,nødder eller andre kerner, afgiftspligtige, når de er tilsat aroma- og smagsstoffer. Se i øvrigt om helseprodukter i D.1.1.2.

Ovenanførte varer er i øvrigt omfattet af afgiftspligten, uanset om der er benyttet naturlige eller kunstige sødestoffer til fremstillingen.

Afgørelser Afgiftspligten omfatter også chokolade- og sukkervarer, der sælges som dyrefoder, medmindre det godtgøres, at varerne er uegnet tilmenneskeføde, se SKM2004.202.VLR.

Proteinbarer, som er overtrukket med chokolade, indeholder chokolade eller kakaopulver, er omfattet af afgiftspligten uanset at produkterne alene sælges via motionscentreog lignende. Proteinbarer uden indhold af kakao eller chokolade kan efter en samlet vurdering ansees for at være en afgiftspligtig sukkervarer, når den er fremstillet af druesukker,glukosesukker eller lignende, eller såfremt varens udformning og størrelse er meget lig traditionelle slikvarer, se SKM2009.816.LSR.

Der er i bilaget til D1 optaget nogle eksempler på afgørelser om afgiftspligtige og afgiftsfrie varer.