| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteret |
| SKM2015.9.HR | Sagen angik, om appellanten skulle beskattes af afkastet af formuen i en fond i Liechtenstein. Skatteministeriets krav var baseret på en betragtning om, at appellanten i skattemæssig henseende måtte anses som ejer af formuen i fonden. Appellanten gjorde gældende, at han ikke havde mulighed for at råde over fonden, da han ikke var stifter af fonden, og at stifterens ret ikke kunne overføres til andre, heller ikke ved arv. Et flertal i Højesteret tog appellantens påstande til følge. Flertallet lagde bl.a. vægt på, at spørgsmålet om beskatning af fondens indtægter hos appellanten måtte bero på en selvstændig vurdering af, om fonden i forhold til appellantens økonomi måtte anses som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Flertallet fandt det ikke godtgjort, at fondens formue var overgået til appellanten, og appellanten var derfor ikke rette indkomstmodtager til afkastet af formuen. | Tidligere instans: SKM2013.741.ØLR SKM2012.294.LSR |
| SKM2012.95.HR | Et beløb, som blev udbetalt til en skatteyder fra en engelsk trust stiftet af skatteyderens morfar, var en gave fra skatteyderens mor. Beløbet kunne kun udbetales af trustee med moderens samtykke. Moren havde en vis adgang til at råde over trustkapitalen dels ved testamente, dels - i form af vetoret. Højesteret fandt, at moren måtte anses for ejer af trustkapitalen i dansk afgiftmæssig henseende. Det modtagne beløb måtte karakteriseres som en gave fra moren. | Stadfæstelse af SKM2010.459.ØLR. |
| SKM2011.97.HR | Henset til de familiemæssige relationer mellem personen A og medstifteren af en fond i Liechtenstein, BA, må beviskravene til, at der vedrørende A's lån i fonden forelå et reelt gældsforhold, og at der for A bestod en retlig forpligtelse til at betale renter, skærpes. Efter en samlet vurdering af omstændighederne fandt Landsretten ikke, at A har godtgjort, at der for ham forelå en sådan retlig forpligtelse. Det forhold, at A i 2005 betalte et større beløb til fonden og også tidligere havde foretaget visse betalinger, kunne henset til tidspunkterne herfor sammenholdt med de foreliggende oplysninger om forbindelsen mellem A og fonden efter BA' død ikke føre til en ændret vurdering. For Højesteret kom det frem, at det i første række er A og hans familie, der skulle begunstiges af fondens midler. Det er endvidere oplyst, at fonden i perioden 1998-2006 har udbetalt betydelige beløb til A og hans familie. Renteudgifter, som A havde fratrukket, blev ikke anerkendt som reelle. | Stadfæstelse af SKM2008.626.ØLR Se også SKM2005.67.ØLR og SKM2015.9.HR. |
| Landsretsdomme |
| SKM2005.67.ØLR | Landsretten fandt, under hensyn til reglerne i Liechtenstein om betingelserne for at anse en fond for et selvstændigt retssubjekt, at en fond, der var hjemmehørende i Liechtenstein, ikke var et selvstændigt skattesubjekt efter de danske regler, og at fondens formue og indtægter derfor kunne beskattes hos de afdøde stiftere, der havde haft bopæl i Danmark. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at fondens vedtægter åbnede mulighed for, at stifterne kunne bevare rådigheden over fondens formue, og at formuen ved fondens eventuelle opløsning kunne føres tilbage til stifterne. Samtidig lagde landsretten vægt på, at der ikke efter liechtensteinsk ret gjaldt et krav om effektiv udskillelse af formuen. | Tidligere instans: SKM2002.237.LSR Se også SKM2011.97.HR og SKM2015.9.HR. |
| Skatterådet |
| SKM2014.503.SR | Skatterådet kan ikke bekræfte, at "Trust for benefit of A" kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, idet kapitalen ikke anses for definitivt og effektivt udskilt fra spørgers formuesfære. Skatterådet lægger vægt på, at spørgers bror, B, er co-trustee, at spørger kan få sin bror til at stoppe med at være co-trustee, at der under sagens forløb er fremkommet nye oplysninger, for at opnå den ønskede skattemæssige kvalifikation af trusten, og at der ikke er en uafhængig bestyrelse/administration af trusten. På baggrund heraf anser Skatterådet "Trust for benefit of A" for skattemæssigt transparent, hvorfor spørger skal beskattes af hele afkastet fra trusten. | |
| SKM2014.493.SR | Stifteren af The X Will Trust har ved testamente besluttet at oprette Trusten ved sin død. Vurderingen af Trustens skattemæssige kvalifikation efter dansk ret skal foretages i forhold til sønnen, idet sønnen som begunstiget anses for at råde over Trustens midler. Hertil lægges der vægt på, at der ikke er en uafhængig bestyrelse/administration af Trusten, idet trustee på foranledning af sønnen vil opløse Trusten. På denne baggrund anses The X Will Trust skattemæssigt for at være transparent, hvorfor sønnen skal beskattes af det løbende afkast i Trusten. Sønnen arver trustkapitalen direkte ved stifterens død, og da boet er skiftet i UK, hvor stifteren var hjemmehørende, og der ikke indgår aktiver i boet i form af fast ejendom i Danmark eller virksomhed med fast driftssted i Danmark, skal der ikke betales boafgift til Danmark i forbindelse med arveerhvervelsen. Skatterådet bekræfter, at den del af trustens midler, som stammer fra arven, kan udbetales til sønnen, hans hustru og børnene eventuelt med gaveafgift på 15 pct., uden at der derudover forfalder danske skatter og afgifter, når The X Will Trust opløses. Skatterådet bekræfter, at den del af trustens midler, som stammer fra afkast af arven, og under forudsætning af at sønnen er beskattet af afkastet, kan udbetales til sønnen, hans hustru og børnene, eventuelt med en gaveafgift på 15 pct., uden at der derudover forfalder danske skatter og afgifter, når The X Will Trust opløses. | |
| SKM2014.491.SR | Udbetalinger fra en af afdøde A oprettet trust i USA til afdødes enke B anses for arv, da den oprettede trust ifølge vedtægterne er "revocable" og dermed transparent. Trustformuen er ikke definitivt og effektivt udskilt fra stifterens fomuesfære, hvorfor udbetaling af trustformuen til stifterens enke må anses som arv, der ikke medfører indkomstskattemæssige konsekvenser. SKAT bemærker, at efter at B arver trustformuen, anses trusten tillige for at være transparent i forhold til hende, idet hun har råderet over trusten i form af, at hun efter 36 måneder til enhver tid kan afsætte trustee og indsætte en ny. Derfor skal hun beskattes af det løbende afkast fra trusten. | |
| SKM2014.314.SR | Sagen handlede om, hvorvidt beneficianterne, to søstre (O og P), hjemmehørende i USA kunne betragtes som værende de reelle udbyttemodtagere ved udbytteudlodninger fra Selskabet hjemmehørende i Danmark til Trusten. Stifterne (forældrene) havde oprettet Trusten på Bermuda (A og B Family Trust), hvori var indskudt 49 pct. af anparterne i Selskabet (C ApS) hjemmehørende i Danmark. De resterende 51 pct. af anpartskapitalen i selskabet var ejet af et schweizisk selskab, hvis ultimative ejer var stifternes søn, M. Beneficianterne havde fået udlagt trustkapitalen som en gave fra stifterne (forældrene), hvorfor Trusten skulle vurderes i forhold til de to søstre og ikke stifterne. Trusten på Bermuda havde to beneficianter, stifternes to døtre, som begge var hjemmehørende i USA, en uafhængig trustee eller trustees og en protektor. Protektor for Trusten var broderen, som kunne afsætte trustee eller trustees samt vælge en ny trustee eller trustees. Dette sulle godkendes af beneficianterne. Endvidere skulle beneficianterne selv udpege en ny protektor, såfremt broderen selv trådte af som protektor, eller hvis han ikke længere kunne varetage opgaven. Beneficianterne skulle også godkende eventuelle ændringer af vedtægten for Trusten. Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering, at Trusten skattemæssigt var transparent, og at de to søstre var ejere af Trustens midler. Skatterådet bekræftede, at de to søstre ansås for at være de reelle udbyttemodtagere ved en udbytteudlodning fra Selskabet til Trusten, og derfor fandt dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 10, nr. 2, litra b, anvendelse, således at Danmark ved en sådan udlodning kunne indeholde 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet. | |
| SKM2013.176.SR | Skatterådet fandt, at indestående og urealiserede kapitalgevinster i en udenlandsk trust, oprettet af spørgerens tidligere arbejdsgiver til fordel for dennes ansatte, herunder spørgeren, frem til xx dato 2011, hvor spørgeren er flyttet til Danmark, kan udbetales uden dansk skat til spørgeren. Værditilvækst efter xx dato 2011 vil blive beskattet som renter/udbytter og kapitalgevinster hos spørgeren. En eventuel engelsk skat, som opstår i forbindelse med udbetalingerne kan ikke fratrækkes i den danske skattebetaling. | |
| SKM2011.740.SR | En spørger med bopæl i England ønskede oplyst, hvorledes de begunstigede til en i 1994 oprettet "Foundation" med hjemsted i Liechtenstein, skulle beskattes, herunder om de udbetalte legater skulle beskattes som arv, gave eller indkomst. Skatterådet fandt, at eftersom fonden ikke kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt eller en båndlagt kapital efter danske regler, ville indestående i fonden og afkastet heraf skattemæssigt skulle henføres til spørgeren, og midler hidrørende fra fonden til begunstigede i Danmark skulle anses for at være ydet direkte af spørgeren og ville være gave eller skattepligtig indkomst for de begunstigede. Ved fondsstifterens død, vil fondens kapital blive anset for at tilhøre spørgerens formuesfære og skattemæssigt blive anset for at falde i arv til fondens begunstigede. | |
| SKM2011.76.SR | Skatterådet fandt, at en New Zealandsk trust ikke opfyldte betingelserne for at kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Skatterådet lagde herved vægt på, at der ikke var tale om en definitiv og effektiv udskillelse af kapitalen fra stifterens formuesfære. | |
| SKM2011.75.SR | Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at en trust påtænkt oprettet på Cypern ville være at anse som en familiefond og dermed et selvstændigt skattesubjekt. | |
| SKM2009.101.SR | Skatterådet fandt, at en fond i Liechtenstein opfyldte fondskriterierne. Skatterådet lagde herved vægt på, at fonden havde en formue af mere varig karakter, at formuen var uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, at fonden havde et eller flere bestemte formål, og at fonden havde en selvstændig ledelse i forhold til stifteren. | |