Indhold

Dette afsnit beskriver den længstlevende ægtefælles succession i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

Afsnittet indeholder:

  • Personer omfattet af reglen
  • Hovedregel
  • Undtagelse

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor afdødes dødsbo er udleveret til uskiftet bo mv. og er omfattet af DBSL afsnit III.

Se afsnit C.E.4.1 om, hvilke dødsboer der er omfattet af skattereglerne om uskiftede boer.

Hovedregel

Den længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto på afdødes skattemæssige vilkår. Se DBSL § 59, stk. 1

Undtagelse

Den længstlevende ægtefælle kan vælge ikke at indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

Se DBSL § 59, stk. 2 og afsnit C.E.11.1.2.2 om den længstlevende ægtefælle, der ikke ønsker at succedere i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.