Det har ikke været praktisk muligt at foretage en effektiv anonymisering af den samlede afgørelsestekst. SKAT har derfor set sig nødsaget til at udelade nogle af de faktiske omstændigheder i sagen, for at undgå en overtrædelse af reglerne om tavshedspligt.

Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at A A/S, der har regnskabsår 1. februar-31. januar, er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og at selskabet derfor overgår til beskatning som investeringsselskab pr. 1. februar 2009, når det lægges til grund, at selskabets gennemsnitlige beholdning af aktiver i løbet af indkomståret 2009 (der afsluttes den 31. januar 2010) vil svare til selskabets opgjorte aktivbalance pr. 31. januar 2009?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Med vedtagelsen af lovforslag L 23 den 5. februar 2009 blev definitionen af investeringsselskaber i aktieavancebeskatningslovens § 19 udvidet til at omfatte selskaber, der driver kollektiv investeringsvirksomhed.

Det er A A/S' og rådgivers vurdering, at A A/S vil overgå til beskatning som investeringsselskab som følge af de ændrede regler.

A A/S er et børsnoteret selskab med en deraf følgende bred investorkreds, bestående af personer, selskaber mv.

Af anmodningen fremgår bl.a. følgende:

Indtil A A/S er fuldt investeret gennem private selskaber, investeres en del af selskabets kapital i henholdsvis rentebaserede fordringer og børsnoterede aktier. Endvidere fremgår, at A A/S' portefølje af børsnoterede aktier i private selskaber blev opbygget i april 2007 for at give aktionærerne en eksponering mod private equity markedet, indtil selskabets kapital er investeret gennem private selskaber.

For så vidt angår andelene i private equity fonde kan følgende oplyses:

Investeringerne foregår i praksis som Limited Partner (kommanditist) gennem deltagelse i udenlandske Limited Partnerships (kommanditselskaber), hvor A A/S deltager med beskedne andele, som hovedregel i niveauet mellem 0,25 % op til ca. 1 %, hvortil kommer ganske få investeringer med andele på 6 -7 %, men i alle tilfælde under 10 %. A A/S' ejerandele til de underliggende aktier vil typisk være lavere end de nævnte ejerandele, det vil sige, i alle tilfælde væsentligt under 10 %.

I praksis adskiller A A/S' investeringer via Limited Partnership sig ikke fra direkte investeringer i porteføljeaktier mv.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Skatteministeren fremsatte den 8. oktober 2008 forslag om ændringer af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love (Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne mv. - lovforslag L 23).

Under lovforslagets behandling i Folketinget blev lovforslagets bestemmelser om en udvidelse af definitionen på et investeringsselskab ændret, således at bestemmelsen også omfatter selskaber, hvis virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer mv., hvor kollektiv investering blev defineret som investeringer, hvor et selskab har mindst 8 deltagere.

Af lovmotiverne fremgår det, at sigtet har været at ramme passive investeringer, mens selskaber, der baserer sig på produktionsvirksomhed samt holdingselskaber i sædvanlige koncerner, falder uden for ABL § 19, se hertil eksempelvis bilag 80 til L 23.

Definitionen af investeringsselskaber er således ved L 23 blevet bredere, hvilket medfører, at en række selskaber fra indkomståret 2009 vil blive kvalificeret som investeringsselskaber. 

Udvidelse af definitionen på et investeringsselskab

Ved lovændringerne, der blev endeligt vedtaget i februar måned 2009, blev der indsat følgende nye bestemmelse i ABL § 19, stk. 2, nr. 2:

"Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m. v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for én deltager."

Investeringsselskaber omfattede tidligere kun to grupper af selskaber, investeringsforeninger mv., nemlig 1) selskaber mv., der er omfattet af UCITS-direktivet samt 2) selskaber mv., der er forpligtet til at indløse investorerne til indre værdi.

Efter ændringerne i februar måned 2009 er kredsen af de omfattede selskaber udvidet med selskaber, hvis virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer mv., så der ikke længere er krav om indløsningspligt/tilbagesalg som en betingelse for at blive omfattet af ABL § 19.

Selskaber, der driver kollektiv investeringsvirksomhed

Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses et selskab efter udvidelsen af ABL § 19 for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer mv. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Definition af værdipapirer

Afgrænsningen af begrebet "værdipapirer" foretages efter lovforarbejderne på samme måde som hidtil. Ved værdipapirer forstås navnlig aktier, investeringsforeningsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

15 %-reglen

Efter den nye affattelse af ABL § 19, stk. 3, skal et selskab, der ellers opfylder de øvrige betingelser for at blive kvalificeret som et kollektivt investeringsselskab, ikke anses som et investeringsselskab, hvis mere end 15 % af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitlig er placeret i andet end værdipapirer. Ordet "andet" vil i praksis typisk omfatte aktiebeholdninger, der udgør 10 % eller mere af aktiekapitalen i de underliggende (datter)selskaber. Ejer selskabet 10 % eller mere af aktiekapitalen i et (datter)selskab, medregnes aktierne ikke som "værdipapir", medmindre det pågældende (datter)selskab selv er et investeringsselskab.

For så vidt angår datterselskaber, som et holdingselskab har en bestemmende indflydelse på, eller datterselskaber, der ejes af et koncernforbundet selskab efter LL § 2, stk. 2 og 3, ses der efter ABL § 19, stk. 3, ved opgørelsen af 15 %-reglen bort fra aktierne i datterselskabet, og i stedet medregnes aktiverne i datterselskabet (transparent) ved opgørelsen (evt. forholdsmæssigt svarende til moderselskabets ejerandel).

Overgangsregler

Som nævnt ovenfor er det en betingelse for at undgå beskatning som investeringsselskab, at mere end 15 % af formuen placeres i andre aktiver end "værdipapirer". I indkomståret 2009 nedsættes grænsen på 15 % efter forholdet mellem antal hele måneder fra den 1. marts 2009 indtil udgangen af selskabets indkomstår 2009 og hele selskabets indkomst opgjort i hele måneder.

Har selskabet, ligesom A A/S, fremad forskudt regnskabsår (1. februar - 31. januar), nedsættes grænsen til 11/12 x 15 % =13,75%.

Skattemæssig vurdering

For A A/S gælder, at selskabet er børsnoteret og derfor opfylder kravet om at være en "kollektiv investering" (det vil sige med mindst 8 deltagere).

A A/S formue består af "værdipapirer", jf. selskabets balance pr. 31. januar 2009.

A A/S har i intet tilfælde ejerskab, hverken via de enkelte Limited Partnership eller gennem øvrige aktiebesiddelser, som blot tilnærmelsesvis vil udgøre 10 % af aktiekapitalen, og A A/S' aktieinvesteringer skal derfor i sin helhed medregnes som "værdipapirer".

A A/S vil således ikke opfylde kravet om, at mindst 15 % af selskabets aktiver udgør andet end værdipapirer, og selskabet skal herefter skattemæssigt behandles på samme måde, som er tilfældet for en række andre kapitalforvaltningsselskaber, der alle synes overgået til beskatning som investeringsselskab ved begyndelsen af indkomståret 2009.

Sammenfattende vil A A/S herefter overgå til status som investeringsselskab pr. 1. februar 2009, når det lægges til grund, at selskabets gennemsnitlige sammensætning af aktiver for indkomståret 2009 vil svare til selskabets aktivbalance pr. 31. januar 2009, idet selskabet ikke opfylder kravene i 15 %- reglen, jf. ABL § 19, stk. 3.

Rådgiver skal derfor henstille, at det rejste spørgsmål bevares med et JA.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmålet drejer sig om, hvilken betydning ændringen af aktieavancebeskatningslovens § 19 har for A A/S.

Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, lyder "Undtaget fra skattepligten er:"

Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19 lyder "Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 (...)".

SKAT skal bemærke, at A A/S ikke førhen har været omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, idet der ikke eksisterer en indløsningsret eller tilbagesalgsret for aktionærerne.  

Aktieavancebeskatningslovens § 19 blev ændret i februar 2009 ved Lov nr. 98 af 10. februar 2009 (L23 2008-09). De indsatte sætninger er fremhævet i den neddenfor citerede bestemmelse. Ændringer i bestemmelsen som følge af Lov nr. 525 af 12. juni 2009 er ikke medtaget i det følgende citerede afsnit.

Aktieavancebeskatningslovens § 19 " Stk. 1 Gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2 Ved et investeringsselskab forstås:

1. Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1.
2. Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.(...) Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for én deltager.".

Hvis et selskab beskattes som investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, skal aktionærerne benytte et modificeret lagerprincip ved opgørelsen af gevinst og tab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5. Det betyder, at den skattepligtige skal medregne urealiseret gevinst eller tab ved sin indkomstopgørelse. Det modificerede lagerprincip betyder dog, at gevinst og tab først medregnes dagen efter udgangen af det indkomstår i selskabet, som gevinst og tab vedrører, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. Efter vedtagelsen af Lov nr. 525 af 12. juni 2009 vil der pr. indkomståret 2010 ikke længere gælde et modificeret lagerprincip. Der vil i stedet gælde det almindelige lagerprincip, hvorefter værdiændringen henføres til den sidste dag i investeringsselskabets indkomstår.

Ændringen til aktieavancebeskatningslovens § 19 blev fremsat ved ændringsforslag af 2. december 2008. Baggrunden for forslaget var "Formålet med den forslåede ændring af definitionen af begrebet investeringsselskab er at sikre en korrekt beskatning af personer i landet, som investerer i udenlandske investeringsinstitutter, der opsamler deres overskud i instituttet og ikke giver de danske skattemyndigheder sådanne oplysninger om sammensætningen af instituttets overskud, at de danske investorer løbende kan blive beskattet af overskuddet i overensstemmelse med danske skatteregler.(...)".

Skatteministeren har i bilag 29 til Lov 98 af 10. februar 2009 udtalt, at "Det er korrekt, at denne definition også vil omfatte danske selskaber, hvis virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer, og hvor der er mindst 8 deltagere. Disse selskabers aktionærer vil i fremtiden løbende blive beskattet af den urealiserede værdistigning på aktierne (lagerbeskatning), og beskatningen sker som kapitalindkomst. Til gengæld vil investeringsselskabet blive fritaget for selskabsbeskatning.".

Det er i anmodningen oplyst, at A A/S er børsnoteret på Københavns Fondsbørs, og det må derfor antages, at selskabet har mindst 8 aktionærer. Det vil derfor som udgangspunkt betyde, at selskabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3 - 5 omfatter dog 3 undtagelser, til stk. 2.

Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3 "Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 5. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. (...)

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, og en kontoførende forening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 5. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 5. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2.(...)".

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, at hvis selskabet har mere end 15 pct. i løbet af regnskabsåret af selskabets regnskabsmæssige aktiver i andet end værdipapirer m.v., vil selskabet ikke blive betragtet som investeringsselskab.

Spørgsmålet er dog, hvad "(...) andet end værdipapirer m.v.(...)" omfatter.

Ved indførelsen af aktieavancebeskatningslovens § 19 fremgik det af bemærkningerne til Lov nr. 1413 af 21. december 2005 (L78), at "Bestemmelsen svarer til dels til § 2a, stk. 1 i den nuværende aktieavancebeskatningslov."

Ved en lovændring af aktieavancebeskatningslovens § 2a, jf. lov nr. 407 af 1. juni 2005 (L98), hvorefter investeringsselskaber blev omfattet, fremgår det, at "(...)Selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v.

Ved investering forstås navnlig anskaffelse af værdipapirer, herunder erhvervelse af forkøbsrettigheder og køberettigheder, lån og udlån af værdipapirer, og optagelse af lån for at finansiere en anskaffelse.

Det anføres i forslaget til lovtekst, at et investeringsselskab omfatter: Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v. Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. (...) For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej.

Definitionen skal ses i sammenhæng med, at det også kræves, at der er aftalt indløsningsret til indre værdi, jf. herom nedenfor.

Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.(...)"

SKAT skal her bemærke, at det under afsnittet de faktiske oplysninger er oplyst, at investering i private selskaber i praksis foregår som investering i kommanditselskaber, hvor A A/S er kommanditist. Det fremgår af fremlagt dokumentation, at kommanditselskaber investerer i aktier. Som det fremgår ovenfor er aktier omfattet af udtrykket "værdipapirer m.v." i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3. Det er således ikke SKATs opfattelse, at et selskab kan blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3 ved at investere mere end 15 pct. i løbet af regnskabsåret af selskabets regnskabsmæssige aktiver i transparente selskaber, når disse investerer i værdipapirer m.v.

SKAT ligger til grund ved indstillingen, at A A/S' hovedformål er investering i aktier eller værdipapirer m.v.

Når hovedformålet i A A/S er at foretage investering i værdipapirer, og A A/S ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i de investerede selskaber, er det SKATs opfattelse, at undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3 ikke finder anvendelse.

SKAT skal yderlige bemærke § 10, stk. 16 i Lov nr. 98 af 10. februar 2009 vedrørende beregning af 15 pct. grænsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3 for indkomståret 2009.

Det er tilsvarende SKATs opfattelse, at hverken aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 4 eller 5 finder anvendelse.

I forhold til hvornår A A/S vil overgå til beskatning som investeringsselskab følger det af aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 5, hvorefter "Overgang (...) til et investeringsselskab eller andet selskab sker med virkning fra begyndelsen af selskabets eller foreningens indkomstår".

Det er oplyst, at A A/S har indkomstår fra 1. februar til 31. januar. Det betyder, at A A/S overgår til beskatning som investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, pr. 1. februar 2009.

Det er herefter SKATs opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med et "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.