A ApS klager for indkomståret 2000 over, at de stedlige skattemyndigheder har nægtet selskabet sambeskatning.
Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet blev stiftet den 26. marts 1999 under navnet B ApS med en nominel anpartskapital på 125.000 kr. Selskabet var et skuffeselskab. Den 1. november 1999 erhvervede C selskabet til kurs pari, hvorefter selskabets navn ændres til A ApS. Selskabets regnskabsår var 1. juli til 30. juni, medens dets første regnskabsår løb over perioden 26. marts 1999 til 30. juni 2000.
A ApS erhvervede herefter den 1. november 1999 D ApS. Dette selskab var ligeledes et skuffeselskab, som blev stiftet den 26. marts 1999. I forbindelse med erhvervelsen foretog man en kapitalforhøjelse på 3.875.000 kr., omdannede selskabet til et aktieselskab, samt ændrede selskabets navn til E A/S. Dette selskabs første regnskabsår strakte sig ligeledes over perioden 26. marts 1999 til 30. juni 2000. Selskaberne har ved indgivelsen af selvangivelserne for indkomståret anmodet om at blive sambeskattede fra nærværende indkomstår efter selskabsskattelovens § 31.
De stedlige skattemyndigheder har nægtet selskaberne adgang til sambeskatning. Myndighederne har henvist til, at datterselskabet ikke har været ejet i hele moderselskabet indkomstår, jf. cirkulære 1999-46, pkt. 1.2. Selskabet har endvidere ikke kunnet udnytte undtagelsesbestemmelsen hertil, idet denne ikke har kunnet anvendes på moderselskaber, som var skuffeselskaber, jf. TfS 1993.149.
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet opfyldte betingelserne i cirkulære 1999-46, hvorfor selskabet har været berettiget til sambeskatning med datterselskabet i det pågældende indkomstår. Repræsentanten har henvist til, at det var korrekt, at man ikke opfyldte betingelsen om, at datterselskabet skulle have været ejet gennem hele regnskabsåret. Repræsentanten har imidlertid henvist til undtagelsen om, at der alligevel tillades sambeskatning når blot selskabernes indkomstår slutter samtidigt, og moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse når bortses fra forrentning af indskudskapitalen. Dette har netop været tilfældet i nærværende sag, hvorfor selskabet havde adgang til sambeskatning med datterselskabet.
Endelig har repræsentanten afvist henvisningen til TfS 1993.149, idet denne omhandlede et tilfælde, hvor et skuffeselskab købte en igangværende virksomhed. Ligningsrådets udsagn om, at reglen ikke kunne anvendes analogt på et moderselskab, som var et skuffeselskab, kunne derfor ikke udstrækkes til at omfatte nærværende tilfælde, idet der var tale om to skuffeselskaber.
Landsskatteretten skal udtale:
Landsskatteretten bemærker, at begge omhandlede selskaber blev stiftet 26. marts 1999 som skuffeselskaber, at B ApS blev erhvervet den 1. november 1999 af C, samt at B ApS den 1. november 1999 erhvervede D ApS, hvorved der blev skabt en holdingstruktur. Retten bemærker endvidere, at begge selskabers indkomstår var perioden 26. marts 1999 til 30. juni 2000, hvorfor selskaberne opfylder den i selskabsskattelovens § 31, stk. 1 og pkt. 1 i cirkulære 1999-46 opstillede betingelse om identiske regnskabsår. Retten finder herefter, at betingelsen i cirkulærets pkt. 1.2. om ejerskab må anses for opfyldt, uanset at datterselskabet ikke har været ejet af moderselskabet i hele dettes indkomstår. Retten her herved henset til, at moderselskabet erhvervede datterselskabet på et tidspunkt, hvor datterselskabet havde været uden aktivitet ud over forrentningen af egenkapitalen siden dets stiftelse. Landsskatteretten finder derfor under hensyn til ordlyden i cirkulære 1999-46 ikke grundlag for at antage, at et moderselskab, som var et skuffeselskab, skulle være udelukket fra sambeskatning i nærværende tilfælde. Selskaberne har herefter i kraft af cirkulære 1999-46 et retskrav på sambeskatning i indkomståret 2000.