Skattedepartementet har i skd. 1967.1.4 redegjort for anvendelsen af de tidligere gældende regler i LOSI § 2, nr. 6-8 og LL § 16 ff på visse båndlagte kapitaler. Redegørelsen må anses for også at være gældende for reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Den omfatter følgende båndlæggelser:
- Hvor en kapital bestående af aktier m.v. i henhold til tredje mands beslutning er båndlagt med udbytteret til fordel for en anden end kapitalejeren.
- Hvor en skattepligtig i levende live selv har bestemt, at en kapital skal overføres til descendenter og arveberettigede eller andre, medens udbyttet af kapitalen forbeholdes.
- Hvor det er bestemt, at udbyttet skal tillægges kapitalen.
Avance eller tab på aktierne m.v. i de under pkt. 1 og 2 nævnte tilfælde skal hos den aktuelle ejer af kapitalen behandles skattemæssigt efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Det samme gælder i de under pkt. 3 nævnte tilfælde, for så vidt de båndlagte aktier m.v. er endeligt overdraget til den fremtidige ejer. Såfremt kapitalen først engang i fremtiden under visse betingelser skal tilfalde en person, et legat eller lign., således at der i øjeblikket ikke eksisterer nogen aktuel ejer af kapitalen, er der ingen mulighed for at foretage en beskatning.
Til belysning af begrebet "aktuel ejer" vedrørende aktier, som indgår i båndlagte kapitaler, kan nævnes følgende eksempler:
En skatteyder, som ved gave eller arv har erhvervet aktier, der er båndlagt med forbehold af rentenydelse for nogle nærmere angivne andre personer i disses levende live, anses som den aktuelle ejer, uanset den omhandlede båndlæggelse, skd. 1976.39.293 og LSRM 1977, 134 LSR.
Hvor en arvelader ved testamente havde båndlagt en kapital til rentenydelse for sit eneste barn, men ikke truffet bestemmelse om, hvorledes der skulle forholdes med kapitalen ved barnets død, blev barnet anset som aktuel ejer.
En rentenyder kan derimod ikke anses for ejer af en båndlagt kapital, hvis det er bestemt, f.eks. ved testamente, hvem den båndlagte kapital skal tilfalde ved rentenydelsens ophør. Se LSRM 1976, 20 LSR, hvor kapitalen ikke fandtes at have nogen aktuel ejer i et tilfælde, hvor kapitalen ved rentenyderens død skulle udbetales til hendes livsarvinger.
Hvor det er bestemt, at de båndlagte aktier ved rentenyders død skal falde i arv til dennes arvinger ifølge loven eller testamente, således at rentenyder har testationsret med hensyn til kapitalen, anses rentenyder som aktuel ejer, LSRM 1971, 112 LSR.
En livsvarig rentenydelse for en anden end den, der skal have den båndlagte kapital, anses efter overvejelser i Skattedepartementet for kapitalindkomst. Hvis rentenydelsen består af aktieudbytte, beskattes den som aktieindkomst, se TfS 1991, 530 DEP. Denne afgørelse er udførligt kommenteret i TfS 1992, 194 DEP. Se også i tilslutning hertil TfS 1992, 425 LSR, om en løbende udbetaling (rentenydelse) fra en trust i USA til en her i landet hjemmehørende person. Landsskatteretten fandt, at ydelserne skulle beskattes som kapitalindkomst, bl.a. fordi trustens midler overvejende var anbragt i obligationer.
I SKM2009.249.SR havde danske A´s amerikanske far B, efterladt en betydelig formue i en "trust for B". Ved faderns død overgik hovedparten af midlerne i "trust for B" til "trust for A", hvor A var den eneste begunstigede. SKAT fandt, at der var tale om forhold, der må sidestilles med en båndlagt kapital uden aktuel ejer. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at A ikke var skattepligtig af indkomst oppebåret af "trust for A". Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at A skulle medregne den del af udbetalinger fra "trust for A", der stammer fra aktieudbytte til aktieindkomsten efter personskattelovens § 4a. De resterende udbetalinger skal beskattes som kapitalindkomst.
I SKM2009.474.SR blev en engelsk trust stiftet i 2004, da W, som boede i England, døde. Der var ikke udarbejdet vedtægter for trusten, men stifterens tilkendegivelser om anvendelse af trustens formue blev fulgt. SKAT fandt, at efter danske retsregler foreligger der en endelig og effektiv udskillelse af stifterens midler til trusten. Henset til de konkrete forhold fandt SKAT dog, at forholdene i trusten måtte sidestilles med en båndlagt kapital med en aktuel ejer. SKAT vurderede, at i de tilfælde, hvor en anden end den aktuelle ejer er tillagt retten til hele afkastet eller en del af dette, skal beskatningen ske hos denne anden person, da der ellers vil ske dobbeltbeskatning. Den aktuelle ejer skal således beskattes af det nettoafkast, der tilgår den bundne kapital fratrukket den del, der udbetales til rentenyderen. SKAT finder, at den rette indkomstmodtager er den, der er tillagt retten til indtægten. I dette tilfælde vil den aktuelle ejer ikke have erhvervet ret til afkastet, da dette skal tilgå rentenyderen. Når rentenyderen modtager en del eller hele afkastet, er der således ikke tale om et dispositivt afkald fra den aktuelle ejers side, med derimod et resultat af tredjemands beslutning.
SKM2009.748.SR vedrørte en trust efter californisk ret. Det er sædvane i Californien, at personer, som led i planlægningen af deres formueforhold i relation til deres bo, opretter såkaldte trusts. Ved stifterens død er det trustees opgave at få aktiverne realiseret bedst muligt, med henblik på efterfølgende udbetaling af midlerne og afvikling af trusten. Skatterådet bekræftede, at de udbetalinger, som spørgerne modtager fra den i sagen omtalte trust, skulle anses som arv fra afdøde til spørgerne. Der blev i besvarelsen lagt særlig vægt på det forhold, at aktiverne i trusten skulle realiseres så hurtigt, som det var muligt og efterfølgende udbetales til de begunstigede. Det var derfor Skatterådets vurdering, at forholdene i trusten minder mest om afvikling af et dødsbo.
I SKM2010.211.SR ville en person, som var fuldt skattepligtig til Danmark oprettet en trust omfattet af de cypriotiske regler. Stifterens to børn skulle indsættes som begunstigede. Børnene var begge fuldt skattepligtige til Danmark. På stiftelsestidspunktet var børnene hjemmeboende og mindreårige. De ville først modtage udlodninger fra trusten, når de var fyldt 18 år. Skatterådet fandt, at den påtænkte trusts midler kunne anses for adskilt fra stifterens formue, således at stifteren ikke beskattes af den løbende indkomst i trusten. Efter en konkret vurdering fandt Skatterådet, at vedtægternes udformning giver trustee en sådan begrænset handlefrihed, at forholdet må sidestilles med en rentenydelsesret uden aktuel ejer. På den baggrund er der ikke hjemmel til at beskatte de begunstigede af den løbende indkomst i trusten, som ikke udbetales til dem, da de ikke kan anses for at være de aktuelle ejere af formuen.
►I SKM2010.459.ØLR fandt Østre Landsret, at da sagsøgtes mor ved morfaderens testamente er tillagt en ret til i eget testamente at kunne bestemme, hvem af hendes børn eller disses efterkommere, der ved hendes død endeligt skal erhverve ret til trustkapitalen, og derved er tillagt ret til at testere over trustkapitalen, og da sagsøgtes mor, som følge af kravet om hendes skriftlige samtykke til udbetaling af forskud, har rådighed over kapitalen, mens hun er i live, må sagsøgtes mor i dansk afgiftsmæssig henseende anses for at være ejer af trustkapitalen. Det forhold, at sagsøgtes mor i 2009 erklærede, at hun afstod fra at udnytte sin ret til at bestemme, hvordan trustkapitalen skal fordeles ved hendes død, kunne ikke føre til et andet resultat.◄
►I SKM2010.675.BR havde A overdraget aktier til 3 trusts i USA - oprettet til fordel for hver af hans 3 børn, hvoraf de 2 var mindreårige og hjemmeboende. De 3 trusts var oprettet af hans mor, hver med en indskudskapital på 1 US dollar, og A var indsat som "indivi dual trustee" med beføjelse til at udskifte pengeinstituttet, der var indsat som "corporate trustee" - en beføjelse han også havde benyttet sig af. Yderligere havde han beføjelse til sammen med med pengeinstituttet at træffe bestemmelse om forvaltningen af formuen og om udbetaling af beløb til de begunstigede, hjemmeboende børn mv. Under disse omstændigheder indebar overdragelsen af aktier til de 3 trusts ikke en sådan effektiv, reel og uigenkaldelig udskillelse af aktierne fra A´s øvrige formue, at der var tale om en uigenkaldelig afståelse. A måtte derfor fortsat anses for ejer af aktierne.◄