Reglerne for den særlige kapitalafkastordning findes i virksomhedsskatteloven, afsnit II A.
Formålet med denne ordning er - indenfor visse grænser - at sidestille køb af et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, med køb af en personligt ejet virksomhed i relation til værdien af fradrag for renteudgifter.
Ved køb af en personligt ejet virksomhed kan virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen anvendes, hvilket betyder, at erhververen opnår fuld skatteværdi af fradraget for de renteudgifter, der er forbundet med købet. Er der derimod tale om, at en person køber en virksomhed, der drives i selskabsform - f.eks. i forbindelse med generationsskifte - kan aktierne eller anparterne ikke inddrages under virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.
Den særlige kapitalafkastordning giver den skattepligtige - der køber en virksomhed, der drives i selskabsform - mulighed for på skematisk vis at opnå fuld skatteværdi af fradraget for renteudgifterne. Det sker ved, at der beregnes et kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter, som fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten.
For at begrænse ordningen til egentlige virksomhedsovertagelser, er der fastsat en række krav, som skal være opfyldt for, at den skattepligtige kan anvende ordningen. Der er således ikke tale om en generel ordning for optagelse af lån til køb af aktier eller anparter med fuld skatteværdi af renteudgifterne.
Fradraget i personlig indkomst for renteudgifter vedrørende køb af aktier eller anparter - som led i en virksomhedsovertagelse - gives inden for rammerne af den særlige kapitalafkastordning og ikke som et direkte fradrag for renteudgifter vedrørende lån til den pågældende type aktie- eller anpartserhvervelser. Derved undgås afgrænsningen af hvilket lån eller hvor meget af et lån, der er anvendt til aktie- eller anpartserhvervelse.
Derudover bliver fradragsretten mindre tilfældig, fordi den ikke er afhængig af, i hvilken rækkefølge forskellige dispositioner foretages. Det bliver således ikke afgørende, om der først optages et lån og købes aktier for låneprovenuet, hvorefter en ejendom erhverves for kontante midler, eller om ejendommen erhverves for låneprovenuet, hvorefter aktierne købes for det kontante beløb.
Den skematiske måde at give fradrag i personlig indkomst på anvendes i den anden kapitalafkastordning i virksomhedsskatteloven, jf. VSL, afsnit II. De to ordninger og de krav, der stilles for at anvende dem, er dog i et vist omfang forskellige, da den anden kapitalafkastordning netop ikke omfatter aktier eller anparter, men derimod drift af selvstændig erhvervsvirksomhed i personligt regi.
Den særlige kapitalafkastordning indebærer, at det er uden betydning, om den skattepligtige har renteudgifter. I den situation, hvor den skattepligtige ikke har renteudgifter, vil personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst være beskattet på samme niveau. Det har således ikke betydning, om det beregnede kapitalafkast fragår i den personlige indkomst og derefter lægges til kapitalindkomsten, eller ej.
Aktierne eller anparterne må ikke være omfattet af ABL § 19 (tidligere ABL § 2 a), jf. VSL § 22 c, stk. 2, nr. 5.
Aktierne eller anparterne må ikke være erhvervet i forbindelse med omdannelse af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse eller som led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven, jf. VSL § 22 c, stk. 2, nr. 6. Det skyldes, at der ikke er udgifter forbundet med erhvervelsen.
For etablering af virksomhed, der sker den 1. juli 2004 eller senere er der med lov nr. 151 af 15. marts 2004 indført mulighed for, at etableringskontoindskud også kan anvendes til etablering af virksomhed i selskabsform, dvs. til køb af aktier eller anparter i et selskab. Loven ændrer samtidig VSL § 22 c, stk. 2, nr. 6, således at den særlige kapitalafkastordning heller ikke kan anvendes, hvis aktierne eller anparterne er erhvervet i forbindelse med anvendelse af etableringskontoindskud efter lov om indskud på etableringskonto. Det skyldes, at der ved anvendelse af etableringskontomidlerne ikke har været et finansieringsbehov, idet de hævede etableringskontoindskud anses for at gå til dækning af udgiften til købet af aktier eller anparter.