Arbejde på løsøregenstande har efter momslovens § 20, nr. 2, 2. led, leveringssted her i landet, når ydelsen leveres til en ikke-afgiftspligtig person, og når ydelsen rent faktisk udføres her.
Sker salget til afgiftspligtige personer, gælder hovedreglen for leveringsstedet i § 16, stk. 1.
Bestemmelsen svarer til den hidtidige affattelse af lovens § 18, stk. 1, nr. 3.
Bestemmelsen omfatter f.eks. reparationsarbejder, servicering eller montering af varer i eller på køretøjer, fartøjer eller andre løsøregenstande. Levering af varer, der eksempelvis indgår som reservedele i forbindelse med en reparation (hovedydelsen), er omfattet af bestemmelsen (dvs. løsøregenstanden er den samme eller har generhvervet de oprindelige egenskaber efter reparationen).
Det fremgår af artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1777/2005, at stedet for levering af ydelser, som anført i forordningens artikel 3, stk. 2 (se afsnit D.2.3), fastsættes i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, litra c) (Momssystemdirektivets artikel 52, pr. 1. januar 2010 artikel 54) (momslovens § 18, stk. 1, pr. 1. januar 2010 § 20, nr. 2), eller artikel 28b, punkt F, i direktiv 77/388/EØF (Momssystemdirektivets artikel 55, ophævet ved direktiv 2008/8/EF) (momslovens § 18, stk. 2, ophævet ved lov nr. 1134 af 4. december 2009), undtaget er dog samling af varer, der bliver del af en fast ejendom.
Den ydelse, der består i, at bedækningen af en hoppe sker ved, at en hingst bedækker hoppen naturligt, er omfattet af momslovens § 20, nr. 2, når ydelsen leveres til en ikke-afgiftspligtig person. Når en dyrlæge eller hesteinseminør i henhold til bekendtgørelsen om kunstig sædoverføring på heste foretager inseminering af heste, er der efter styrelsens opfattelse derimod tale om en ydelse omfattet af § 16, stk. 4. Se SKM2001.423.TSS.
Landsskatteretten fandt i SKM2008.388.LSR, at træning af heste, der midlertidigt indføres til Danmark med henblik på træning, kan anses som arbejde udført på løsøregenstande. Landsskatteretten anså træningsydelsen som en rent fysisk behandling af løsøregenstande, der ikke principielt kan betragtes som videnskabelig eller intellektuel.
Et selskab, der var momsregistreret i Sverige, drev virksomhed inden for skovdrift. Selskabet havde i en periode i 2000 udført arbejde med skovrydning af stormfaldstræ for en maskinstation, der udlejede større skovmaskiner. Landsskatteretten fandt i SKM2005.125.LSR, at virksomhedens ydelser havde bestået i afgrening og opskæring af allerede fældede træer. Det forhold, at træerne, medens dette arbejde fandt sted, stadig befandt sig på det skovareal, hvor de var fældet, kunne ikke antages at medføre, at der var tale om ydelser vedrørende fast ejendom som omhandlet i momslovens dagældende § 16 (nu § 18). Ydelserne måtte i stedet anses som arbejde udført på løsøregenstande som omhandlet i momslovens dagældende § 17, stk. 1, nr. 3 (nu § 20, nr. 2).
Den dagældende bestemmelse i § 17, stk. 2, (senere § 18, stk. 2) fandt anvendelse på forholdet. I dag ville forholdet være omfattet af hovedreglen i § 16, stk. 1, for leverancer til afgiftspligtige personer.