Indhold

Dette afsnit beskriver den erhvervelsesmoms, der kan fratrækkes som købsmoms.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Erhvervelsesmoms som skal betales i henhold til ML § 22, stk. 2
  • "Fraførselsmoms"
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit

Regel

Erhvervelsesmoms, som virksomheder ifølge ML § 11 skal betale af erhvervelser fra andre EU-lande, kan medregnes til den fradragsberettigede moms. Se ML § 37, stk. 2, nr. 2 og momssystemdirektivets artikel 168, litra c.

Bemærk

Det er en generel betingelse for momsfradrag, at de erhvervede varer skal anvendes i forbindelse med momspligtige aktiviteter. Se ML § 37, stk. 1.

Se også

Se også afsnit D.A.11.1.3.3 om fradragsret for "hæftelsesmoms".

Erhvervelsesmoms som skal betales i henhold til ML § 22, stk. 2

Der er ikke fradragsret for dansk erhvervelsesmoms, som ifølge ML § 22, stk. 2, skal betales, fordi erhvervelsen er sket ved at benytte et dansk momsregistreringsnummer, selv om varen ikke er modtaget her, fordi erhververen ikke kan godtgøre, at erhvervelsen pålægges afgift i det andet EU-land, hvortil forsendelsen er sket. Se EF-domstolens dom i de forenede sager C-536/08 og C-539/08.

"Fraførselsmoms"

"Fraførselsmoms", som skal betales efter ML § 11 a, er en moms, der kan være fradragsberettiget efter momslovens almindelige regler, da det er en moms på

  • indførsel
  • levering her i landet og
  • erhvervelse fra et andet EU-land.

Se SKM2004.160.TSS.

Bemærk

Fraførselsmoms skal i visse tilfælde betales af personer, som ikke er ejere af de fraførte varer. Se afsnit D.A.11.1.3.3 om fradragsret for "hæftelsesmoms".

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-536/08 og C-539/08

Sagerne omhandlede fradragsret for den erhvervelsesmoms, som en virksomhed skulle betale i registreringsmedlemsstaten i henhold til dagældende 6. direktivs dagældende artikel 28 b, punkt A (nu momssystemsdirektivets artikel 41), fordi virksomheden ikke havde godtgjort, at der var betalt moms i det medlemsland, hvor transporten af varerne blev afslut.

EF-domstolen svarede, at fradrag for moms af erhvervede varer er underlagt den betingelse, at de skal anvendes i forbindelse med den afgiftspligtige persons afgiftspligtige transaktioner.

De varer, som var blevet pålagt erhvervelsesmoms i henhold til dagældende 6. direktivs artikel 28 b, punkt A var i virkeligheden ikke blevet indført, i den medlemsstat, hvor erhvervelsesmomsen skulle betales. Under disse omstændigheder fandt EF-domstolen, at transaktionerne ikke kunne give fradragsret som omhandlet i 6. direktivs artikel 17 (nu momssystemsdirektivets artikel 168).

Domstolen udtalte desuden, at den almindelige fradragsordning i 6. direktivs artikel 17 (nu momssystems-
direktivets artikel 168) ikke kan erstatte den særlige ordning i 6. direktivs dagældende artikel 28 b, punkt A, stk. 2 (nu momssystems-
direktivets artikel 42), fordi en afgiftspligtig person, der har opnået fradrag i registrerings-
medlemsstaten, ikke længere vil være tilskyndet til at godtgøre, at erhvervelsen er pålagt moms i et andet medlemsland. En sådan løsning ville dermed være til fare for anvendelsen af hovedreglen om, at erhvervelser skal pålægges afgift i det medlemsland, hvor transporten af varerne afsluttes.