Ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktier ejet af selskaber m.v., der er omfattet af SEL §§ 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2d-2g og 3 a-5 b, samt fondsbeskatningsloven, ses der som hovedregel bort fra aktier, som er anskaffet den 18. november 1990 eller tidligere, jf. ABL § 43 stk. 1. Adgang til at se bort fra disse aktier bortfalder dog, hvis selskabet den 18. november 1993 eller senere tegner nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Har selskabet tegnet nye aktier til overkurs, kan aktier erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum dog medregnes med handelsværdien den 18. november 1993 eller den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Endvidere gælder adgangen til at se bort fra anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere, ikke, hvis der er tale om aktier, som efter den dagældende ABL § 4, stk. 6, 2. pkt., ikke kan afstås skattefrit efter 3 års ejertid, idet de er modtaget som udlæg fra et dødsbo, og selskabet er succederet i den afdødes skattemæssige stilling. Det bemærkes, at disse aktier på grund af successionen i boets anskaffelsestidspunkter kan anses for anskaffet den 18. november 1990 eller tidligere på trods af, at reglen i den dagældende ABL § 4, stk. 6, 2. pkt., alene gælder for aktier, der er udlagt den 18. november 1993 eller senere.

Skatterådet har i et bindende svar (SKM2007.466.SR) fastslået, at et kapitaltilskud til et udenlandsk datterselskab, der blev ydet uden udvidelse af aktiekapitalen i datterselskabet, ikke kan tillægges anskaffelsessummen for aktierne, jf. ABL § 26 stk. 1. Se endvidere SKM2008.199.VLR og SKM2008.714.HR, der ligeledes omhandler kapitaltilførsel til udenlandske datterselskaber uden samtidig aktieudstedelse, men som dog ikke tager stilling til spørgsmålet om anskaffelsessummen for aktierne. 

Udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, henregnes til udbytte, hvis modtageren er et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af SEL § 2, stk. 1, litra c, eller det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. LL § 2. Disse regler fremgår af LL § 16 A, stk. 3 (i den ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 fastsatte formulering).

For så vidt angår selskabers afståelse af aktier til opfyldelse af køberetter omfattet af LL § 28, fremgår det af LL § 28, stk. 3, at selskaberne i visse tilfælde skal opgøre fortjeneste og tab efter en særlig opgørelsesmetode, se afsnit A.B.1.12.1.

OvergangsreglerDe nye regler i lov nr. 525 af 12. juni 2009 har virkning fra og med indkomståret 2010, jf. lovens § 22, stk. 2. De nye regler har dog ikke virkning for aktier, som er afstået inden den 22. april 2009.

Ifølge lovens § 22, stk. 9 og stk. 18, gælder der følgende overgangsregel ved beskatning af porteføljeaktier, som selskabet ejede ved begyndelsen af indkomståret 2010:

"Stk. 9. Ved beskatning af porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, og aktier omfattet af ligningslovens § 16 I som affattet ved denne lovs § 12, nr. 17, som ejes ved begyndelsen af indkomståret 2010, anvendes som anskaffelsessum:

1) Handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010, medmindre selskabet er omfattet af nr. 2. Hvis et selskabs samlede anskaffelsessummer på porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, ved begyndelsen af indkomståret 2010 overstiger disse aktiers samlede handelsværdi, kan dette nettokurstab fradrages efter reglerne i § 9, stk. 2-5, i nettogevinster efter aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, i indkomståret 2010 eller senere. Ved opgørelsen efter 2. pkt. medregnes anskaffelsessummen henholdsvis afståelsessummen på aktier, som selskabet har afstået den 25. maj 2009 eller senere, og som på afståelsestidspunktet havde været ejet i 3 år eller mere. Nettokurstabet nedsættes, i det omfang selskabet i indkomstårene 2007-2009 har været fritaget for at medregne modtagne udbytter af aktier som nævnt i 2. og 3. pkt. ved indkomstopgørelsen. Hvis den skattepligtige i indkomståret 2010 vælger realisationsbeskatning vedrørende porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan nettokurstab på sådanne aktier efter 2. pkt. alene fradrages i gevinster på realisationsbeskattede aktier. 2. og 3. pkt. omfatter ikke nettokurstab på aktier, hvor selskabet i ejerperioden har kunnet modtage skattefrie udbytter efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og på aktier, der er erhvervet i forbindelse med en skattefri omstrukturering, der er vedtaget den 25. maj 2009 eller senere. Livsforsikringsselskaber opgør ikke et nettokurstab.

2) Den skattemæssige anskaffelsessum, hvis selskabet ikke har påbegyndt indkomståret 2010 den 25. maj 2009 og ikke ejer porteføljeaktier på dette tidspunkt, eller hvis selskabet stiftes efter den 25. maj 2009. Hvis handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 er mindre end den skattemæssige anskaffelsessum, skal anskaffelsessummen nedsættes med de modtagne udbytter, som selskabet m.v. i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen kan maksimalt udgøre forskellen mellem den skattemæssige anskaffelsessum og handelsværdien."

"Stk. 18. Værdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 og nettokurstab for aktier som nævnt i stk. 9 skal selvangives og udgør en del af skatteansættelsen for indkomståret 2010."

Ifølge lovens § 22, stk. 10, gælder der følgende overgangsregel ved beskatning af investeringsforeningsbeviser:

"Stk. 10. Ved beskatningen af investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 20 A som affattet ved denne lovs § 1, nr. 20, anvendes uanset stk. 9 den skattemæssige anskaffelsessum som værdien ved begyndelsen af indkomståret 2010. 1. pkt. omfatter ikke investeringsforeningsbeviser, hvor investeringsforeningen efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, som affattet i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009 har valgt, at gevinst og tab på beviserne skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne for almindelige aktier. Hvis den skattemæssige anskaffelsessum overstiger handelsværdien, anvendes handelsværdien, hvis investeringsforeningen ikke udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, eller hvis investeringsforeningen er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, og foreningen investerer i fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af investeringsforeningen er koncernforbundet efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2."

Ifølge lovens § 22, stk. 11, gælder der følgende overgangsregel ved beskatning af næringsaktier: 

"Stk. 11. Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet på næringsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 anvendes anskaffelsessummen på aktien som værdien ved begyndelsen af indkomståret 2010. Gevinst og tab på egne aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, som er i behold ved udgangen af indkomståret 2009, medregnes ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2009, som om de var afstået til værdien på dette tidspunkt."

Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.7.SR) afvist, at de modtagende selskaber i en ophørsspaltning til nystiftede selskaber kunne anvende den skattemæssige anskaffelsessum som indgangsværdi pr. 1. januar 2010 for de porteføljeaktier, som de modtagende selskaber erhvervede i forbindelse med en skattefri ophørsspaltning. De modtagende selskaber skulle derfor anvende handelsværdien ved begyndelsen af 2010, jf. § 22, stk. 9, i lov nr. 525 af 12. juni 2009.

►Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.422.SR) bekræftet, at handelsværdien på aktierne i et selskab pr. 1. januar 2010 kunne ansættes til aktiernes andel i selskabets regnskabsmæssige egenkaptial efter en konkret vurdering af selskabets relative markedssituation for så vidt angår den finansielle krise samt omsættelighedsbegrænsningerne. Skatterådet afviste, at aktierne af praktiske grunde kunne ansættes til andel af regnskabsmæssig egenkapital ifølge halvårsregnskab, da der skal være overensstemmelse mellem tidspunktet for den opgjorte værdiansættelse og tidspunktet for værdiansættelsen. Skatterådet afviste endvidere, at bogført værdi generelt var udtryk for aktiernes handelsværdi, men fastslog, at markedsværdien skulle anvendelse ved opgørelse af gevinst og tab efter ABL § 9.◄