I ABL § 44 er der en overgangsbestemmelse, som sikrer skattefrihed for personer af beholdninger af børsnoterede aktier under 100.000 kr.s grænsen ved overgang til den generelle skattepligt af alle aktieavancer.

Efter overgangsbestemmelsen skal personer ikke medregne gevinst og tab på børsnoterede aktier, der er købt før den 1. januar 2006, og som den 31. december 2005 indgår i en beholdning af børsnoterede aktier og børsnoterede investeringsforeningsbeviser mv. med en samlet kursværdi på eller under beløbsgrænsen for skattefrihed efter de hidtidige regler. Beløbsgrænsen udgør 136.600 kr. for indkomståret 2005 for enlige.

Skattefriheden omfatter kun afståelse af aktier, som skatteyderen har ejet i 3 år eller mere, jf. ABL § 44, stk. 3.

Det opgøres den 31. december 2005, om beholdningen af børsnoterede aktier overstiger beløbsgrænsen. Det er uden betydning for skattefriheden, om beholdningen af børsnoterede aktier inden den 31. december 2005 oversteg beløbsgrænsen, når blot kursværdien af beholdningen den 31. december 2005 ikke overstiger beløbsgrænsen.

Kursstigninger på en beholdning af børsnoterede aktier, som den 31. december 2005 ikke oversteg beløbsgrænsen, er også skattefri.

Har den skattepligtige været samlevende med sin ægtefælle fra indkomstårets begyndelse og frem til og med den 31. december 2005 medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier mv. den 31. december 2005 i opgørelsen af beløbsgrænsen. For ægtepar udgør beløbsgrænsen 273.100 kr. for indkomståret 2005. Samlevende ægtepar, der den 31. december 2005 har en beholdning af børsnoterede aktier mv. på højst 273.100 kr., kan således bevare skattefriheden for disse aktier.

Det er afgørende, at ægteparret har været samlevende fra begyndelsen af indkomståret og frem til og med 31. december 2005. For ægtefæller med forskudt indkomstår bliver perioden, hvor de skal have været samlevende, kortere end 1 år. Hvor en samlevende ægtefælle dør i perioden fra indkomstårets begyndelse og frem til og med 31. december 2005, anses samlivet for opretholdt kalenderåret ud. Den skattepligtige anses i den situation for samlevende pr. 31. december 2005, og beløbsgrænsen udgør derfor 273.100 kr.

Et salg af aktier fra en beholdning af børsnoterede aktier, som på statusdagen var under beløbsgrænsen vil være skattefrit uanset, at salget først sker efter den 1. januar 2006, hvor de nye regler er trådt i kraft, og uanset at aktierne sælges til en pris, som overstiger beløbsgrænsen.

Skattefriheden for aktier, som indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, hvis kursværdi den 31. december 2005 ikke oversteg beløbsgrænsen, gælder også for fondsaktier, som tildeles på grundlag af disse aktier. Afståelse af fondsaktier, der er tildelt efter 31. december 2005, er således skattefri, når de tildeles på grundlag af aktier, som er omfattet af den skattefri beløbsgrænse i stk. 1, jf. ABL § 44 stk. 2. Skattefriheden gælder derimod ikke for tegningsretter, der efter den 31. december 2005 er tildelt på grundlag af børsnoterede aktier fra en skattefri beholdning, eller for aktier, erhvervet på grundlag af disse tegningsretter, jf. ABL § 44 stk. 2 modsætningsvist samt styresignal af 27. marts 2009 (SKM2009.232.SKAT).

Skattefriheden for aktier, som indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, hvis kursværdi den 31. december 2005 ikke oversteg beløbsgrænsen, er betinget af, at aktierne først sælges efter en ejertid på 3 år eller mere, jf. ABL § 44 stk. 3. Ved afståelse før 3 års ejertid skal gevinst og tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ABL.

Hvis en børsnoteret aktie, som er omfattet af skattefriheden efter ABL § 44, stk. 1, på afståelsestidspunktet har ændret skattemæssig status, således at den ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked (før 1. januar 2010 afnoteret fra børsnotering), kan aktien ikke afstås skattefrit, jf. ABL § 44 stk. 4. Ved opgørelsen af gevinst og tab på disse aktier anses aktien for erhvervet til kursværdien på tidspunktet for ændring af den skattemæssige status (før 1. januar 2010 tidspunktet for afnoteringen).

Aktierne i Roskilde Bank A/S blev i august 2008 suspenderet fra handel på OMX Nordic Exchange Copenhagens handelssystem og er således overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede. SKAT har vurderet, at værdien af aktierne ved suspensionen var 1,09 kr. pr. aktie på nominelt 10 kr., jf. styresignal af 6. januar 2009 (SKM2009.10.SKAT).   

Aktierne i ebh bank A/S blev den 13. november 2008 suspenderet fra handel på OMX Nordic Exchange Copenhagens handelssystem og er således overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede. SKAT har vurderet, at værdien af aktierne ved suspensionen var 0,05 kr. pr. aktie på nominelt 10 kr., jf. styresignal af 23. marts 2009 (SKM2009.208.SKAT).

Hvorvidt en aktie før den 1. januar 2010 overgik til at være unoteret, skal vurderes på grundlag af definitionen af børsnoterede aktier, jf. den tidligere ABL § 3. Et omsætteligt investeringsforeningsbevis i en børsnoteret investeringsforening bevarede således status som børsnoteret, uanset om investeringsforeningen lod sig afnotere. 

Hvorvidt en aktie anses for at være optaget til handel på et reguleret marked, se afsnit S.G.3.2.

ABL § 44 stk. 4 er ændret ved lov nr. 462 af 12. juni 2009. Efter lovændringen bortfalder skattefriheden, såfremt aktien på afståelsestidspunktet ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked, medens skattefriheden tidligere bortfaldt, såfremt aktien ikke længere var børsnoteret. Ved opgørelsen af gevinst og tab på disse aktier anses aktien for erhvervet til kursværdien på tidspunktet for ændring af den skattemæssige status. Lovændringen har virkning fra og med den 1. januar 2010.  

►Reglerne er nærmere beskrevet i SKAT-meddelelse af 17. maj 2010 (SKM2010.324.SKAT).◄

Skattefriheden for beholdninger af børsnoterede aktier efter ABL § 44, stk. 1 omfatter ikke aktier, som er omsætningsaktier for en skattepligtig, som er i næring med køb og salg af aktier, ►jf. ABL § 17◄. Skattefriheden efter ABL § 44, stk. 1 omfatter heller ikke aktier omfattet af ABL § 19 om aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af investeringsselskaber. Endelig omfatter skattefriheden heller ikke investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger, der er obligationsbaserede eller blandede, jf. ABL § 22.

Skattefriheden for beholdninger af børsnoterede aktier efter stk. 1 omfatter ikke lånefinansierede aktier og ideaktier. Det vil sige aktier, som - hvis de var afstået før den 1. januar 2006 - ville have været omfattet af § 2 c (lånefinansierede) eller § 2 e (ideaktier) i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005.

De er blevet medregnet med opgørelsen af 100.000 kr.s grænsen, hvis de var børsnoterede, men en afståelse har altid været skattepligtig.

Ved opgørelsen af kursværdien pr. 31. december 2005 anses aktier, som kun omsættes på NASDAQ, for at være unoterede, medmindre den skattepligtige har valgt , at aktierne skal anses for at være børsnoterede, jf. ABL § 44 stk. 1. Valget skulle gælde hele den skattepligtiges beholdning af aktier, som pr. 31. december 2005 kun omsættes på NASDAQ, og valget skulle skriftligt meddeles told- og skatteforvaltningen inden disse aktier afstås, dog senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005.

I SKM2008.605.LSR skulle klager opgøre kursværdien af børsnoterede aktier, ved afgørelse af om aktiebeholdningen var under bundgrænsen på 136.600 kr. ultimo december 2005. Kursværdien kunne ikke opgøres på grundlag af lukkekursen den 30. december kl. 17.00, men skulle opgøres på grundlag af den af Københavns Fondsbørs beregnede "Alle-handler"-kurs kl. 17.00 den 30. december 2005.

I SKM2008.830.SR bekræftede Skatterådet, at betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 44 var opfyldt. Såfremt spørgeren på salgstidspunktet havde ejet aktierne i minimum 3 år, og aktierne ikke senest på salgstidspunktet var overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede, ville avancen derfor være skattefri. Skatterådet bekræftede desuden, at senere køb af aktier i 2006 ikke ville påvirke skattefriheden. Det blev endvidere bekræftet, at det er handelsdatoen, der er det afgørende tidspunkt for spørgsmålet om beskatningen af aktieavance.

I SKM2008.831.SR havde spørgeren købt aktier og investeringsforeningsbeviser ved årsskiftet 2005-2006. Aktierne var købt før udgangen af 2005, så selvom valørdagen først var i 2006 bekræftede Skatterådet, at den tidsmæssige betingelse i aktieavancebeskatningslovens § 44 var opfyldt. Investeringsforeningsbeviserne kunne derimod ikke medregnes i beholdningen før 1. januar 2006, da disse kun var bestilt før årsskiftet. Bestilling kunne ikke sidestilles med et køb, og investeringsforeningsbeviser ville derfor ikke kunne sælges skattefrit.