Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 1. februar 2010) --- |
SKM2010.635.SR | Tonnagebeskatning (8. oktober 2010) |
SKM2010.531.SR | Tonnageskat og strategisk og forretningsmæssigt drevet fra Danmark (31. august 2010) |
|
Indkomst omfattet af tonnageskatteloven er indkomst ved erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer, når transporterne udføres med egne eller lejede skibe.
I en anmodning om bindende svar, der blev forelagt Skatterådet, blev sejlads af montører fra en dansk havn til en vindmøllepark i svensk farvand, anset som omfattet af tonnageskatteordningen, idet betingelsen om, at den skal foregå mellem forskellige destinationer var opfyldt jf. SKM2007.774.SR.
Se nedenfor i afsnit S.C.8.2.1. Indkomst, som kan omfattes af tonnageskatteordningen, omfatter også indkomst i nær tilknytning til transportydelser omfattet af ordningen, jf. tonnageskattelovens § 10, stk. 2. Se nærmere i afsnit S.C.8.2.2. Ifølge tonnageskattelovens § 11 kan andre transportydelser under visse betingelser omfattes af ordningen, jf. afsnit 2.2. I § 8 er angivet indkomst for visse former for virksomhed, som ikke kan omfattes af ordningen, jf. afsnit S.C.8.3.
For nærmere definition af hvilke indkomster og hvilke skibe der er omfattet af tonnagebeskatningsordningen se afsnit S.C.8.2.1.