For næringsaktier skal fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden hensyn til ejertidens længde. Fortjenester og tab medregnes for personer ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL § 3 stk. 1.

Udbytter på næringsaktier beskattes for personer også som personlig indkomst, jf. PSL § 4, stk. 5.

Fortjeneste eller tab på næringsaktier opgøres for personer som forskellen mellem afståelsessummen og den del af den samlede anskaffelsessum for aktierne i hvert enkelt selskab, der efter en forholdsmæssig fordeling falder på de afståede aktier (realisationsprincippet). Anvendes realisationsprincippet, opgøres fortjeneste eller tab efter gennemsnitsmetoden i ABL § 26.

Der henvises endvidere til bek. nr. 855 af 2. august 2006.

Lagerprincippet Den skattepligtige person kan dog i stedet én gang for alle vælge at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet), jf. ABL § 23, stk. 2. Der er ikke mulighed for at gå tilbage til realisationsprincippet, hvis lagerprincippet er valgt.

 For vederlagsnæringsaktier skal selskaber m.v., der har anvendt lagerprincippet foretage en opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december 2005, idet handelsværdien den 31. december 2005 træder i stedet for handelsværdien ved indkomstårets slutning. Handelsværdien pr. 31. december 2005 anvendes som anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst eller tab ved en skattepligtig afståelse af aktierne den 1. januar 2006 eller senere, jf. ABL § 46 stk. 14 (vedr. personer) og ABL § 43 stk. 6 (vedr. selskaber).

InvesteringsforeningsbeviserSåfremt den skattepligtige er omfattet af ABL § 17, stk. 1, skal fortjeneste og tab på alle den skattepligtiges investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeningsbeviser medregnes i den skattepligtiges indkomst jf. ABL § 17, stk. 3. Fortjeneste og tab medregnes efter lagerprincippet, jf. ABL § 23, stk. 4 (vedrørende personer).

Selskaber Ifølge lov nr. 525 af 12. juni 2009 skal selskaber fremover anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på bl.a. næringsaktier, jf. ABL § 23 stk. 5 i den formulering, der er fastsat i § 1 nr. 31 i lov nr. 525 af 12. juni 2009. Lovændringen har virkning fra og med indkomståret 2010, dog ikke for aktier, som er afstået inden den 22. april 2009, jf. § 22, stk. 2 i lov nr. 525 af 12. juni 2009. I samme lovs § 22 stk. 11 er det fastsat, at anskaffelsessummen for aktierne skal anvendes som værdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 ved ændring af realisationsprincippet til lagerprincippet på næringsaktier. Der er ikke lovhjemmel til at vælge at anvende realisationsprincippet.  

Vedrørende de tidligere gældende regler henvises til Ligningsvejledningen, Selskaber og Aktionærer, 2009-2, afsnit S.G.8.2. 

Tabsfradragsbegrænsning For selskaber m.v. kan tab kun fratrækkes i det omfang, tabet overstiger summen af de modtagne udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen, jf. ABL § 17, stk. 2. Formålet hermed er at forhindre, at selskaber, der har modtaget skattefrit udbytte, efterfølgende sælger aktien med tab og derved opnår at få fradrag for kursfaldet på aktien svarende til den skattefri udlodning. I forhold til afståelser før 1. januar 2006 er der tale om en skærpelse, således at der også indtræder begrænsning for tab, hvor skattefriheden af udbyttet beror på en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Til det skattefri udbytte medregnes også de 34 pct. af modtagne udbytter, der ifølge selskabsskattelovens § 13 stk. 3 var skattefri for selskaber m.v. til og med udgangen af kalenderåret 2009, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009. Ifølge selskabsskattelovens § 13 stk. 3 blev udbytte af næringsaktier beskattet fuldt ud, og sidstnævnte regel har derfor for næringsaktier kun betydning i tilfælde, hvor anlægsaktier er overgået til at blive næringsaktier.

Til udbytte fra det aktietabsgivende selskab medregnes ethvert tilskud og udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det aktietabsgivende selskab og koncernselskaber, som det aktietabsgivende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det aktietabsgivende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Denne regel er indsat i ABL § 17 stk. 2 ved lov nr. 343 af 18. april 2007 og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2007 eller senere. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C.

For indkomståret 2009 og tidligere år samt for aktier, der er afstået inden den 22. april 2009, gjaldt endvidere reglen i ABL § 17, stk. 2, 4. og 5. pkt. Ifølge disse regler kunne tab i tilfælde, der var omfattet af de ved lov nr. 344 af 18. april 2007 foretagne tilføjelser til ligningslovens §§ 16 A eller 16 B, jf. afsnit S.G.4.1, ikke fradrages, hvis selskabet m.v. ejede aktier i det pågældende selskab efter afståelsen. Sådanne tab blev tillagt anskaffelsessummen for selskabets resterende aktier i det pågældende selskab. ABL § 17, stk. 2, 4. og 5. pkt., er ophævet ved § 1 nr. 12 i lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Se endvidere SKM2006.494.VLR, hvor en bank blev anset forpligtet til at modregne skattefri udbytter i det årlige tab efter dagældende ABL § 3 stk. 2 og 3 samt § 6 stk. 6.