FBL § 1, stk. 1, nr. 1, nævner for det andet fonde, der er omfattet af erhvervsfondsloven (EFL).

FondsmyndighedØkonomi- og Erhvervsministeren er som udgangspunkt fondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde. Økonomi- og Erhvervsministerens kompetence varetages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I de tilfælde, hvor fondens hovedformål hører under justitsministeren, udøves fondsmyndigheden dog af justitsministeren (Civilstyrelsen). Det samme gælder, hvis fonden har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister, jf. EFL § 57.

DefinitionErhvervsdrivende fonde er defineret i EFL § 1, stk. 2.  Ifølge denne bestemmelse anses en fond for erhvervsdrivende, hvis den:

1. overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser eller lign., for hvilke den normalt modtager vederlag, eller
2. udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom eller
3. har den i ►§§ 3 og 4 i lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven)◄ anførte forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller med en anden virksomhed, af den i nr. 1 eller 2 nævnte art eller
4. udøver en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed i henhold til vedtægt eller aftale og har en betydelig andel i dens driftsresultat uden at have den i nr. 3 anførte forbindelse med virksomheden (holdingfonde).

Ifølge EFL § 1, stk. 3, anses en fond dog ikke for erhvervsdrivende, hvis den virksomhed, fonden udøver eller har den i EFL § 1, stk. 2, nr. 3 anførte forbindelse med, er af begrænset omfang eller kun omfatter en uvæsentlig del af fondens samlede formue.

Ved erhvervsdrivende fonde forstås således i erhvervsfondslovens forstand såvel fonde, der selv driver erhvervsmæssig virksomhed, som fonde, der har en bestemmende indflydelse over et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed. Der tales i den forbindelse ofte om erhvervsdrivende fonde og om holdingfonde. Disse holdingfonde, der har en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, må ikke forveksles med holding- eller moderfonde som omfattet af FBL § 10, dvs. fonde der under visse betingelser kan modtage udbytte vedrørende datterselskabsaktier m.v. skattefrit.

Fonde undtaget fra erhvervsfondsloven Ifølge EFL § 1, stk. 5, kan fondsmyndigheden med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens samtykke bestemme, at en fond, som er undergivet offentligt tilsyn og økonomisk kontrol, helt eller delvist skal være undtaget fra loven.

I EFL § 1, stk. 4, nr. 1-5, opregnes de fonde og foreninger m.v., som ikke omfattes af erhvervsfondsloven.

De fritagne efter EFL § 1, stk. 4 omfatter:

1. fonde, der er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er undergivet tilsyn af en af staterne,
2. Danmarks Nationalbank, sparekasser, pensionskasser og godkendte realkreditinstitutter,
3. almene boligorganisationer, godkendte uddannelsesinstitutioner og teknologiske serviceinstitutter, såfremt fonden ikke udover sit hovedformål varetager andre opgaver,
4. fonde, med hvilke en kommune eller region har indgået en aftale til opfyldelse af kommunens eller regionens forpligtelser i henhold til lov om social service og lov om aktiv socialpolitik, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver,
5. selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning.

Erhvervsdrivende fonde, der i henhold til EFL § 1, stk. 4, eller EFL § 1, stk. 5 ikke omfattes af erhvervsfondsloven, er heller ikke omfattet af skattepligten efter fondsbeskatningsloven. De kan derimod være omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6 eller SEL § 3, jf. afsnit S.H.2.4.

Registrering Erhvervsdrivende fonde skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at have retsevne, jf. EFL § 5, stk. 1. I forbindelse med registreringen er det Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der tager stilling til, om der fondsretligt er tale om en fond, samt om denne er erhvervsdrivende og i øvrigt omfattet af loven.

Afgørelser, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer som fondsmyndighed, kan indbringes direkte for domstolene. Andre afgørelser i henhold til erhvervsfondsloven skal først indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. EFL § 62, stk. 2.

I bilag 2 er omtalt nogle afgørelser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som illustrerer begrebet erhvervsdrivende i erhvervsfondslovens forstand.

Spørgsmålet om, hvorvidt en fond i skattemæssig forstand driver erhvervsmæssig virksomhed, fastlægges uafhængigt af den materielle fondslovgivning. En fond kan således godt drive erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand uden, at der fondsretligt er tale om en erhvervsdrivende fond, jf. EFL § 1, stk. 3.

Kapitalkrav Erhvervsdrivende fonde skal have en grundkapital på mindst 300.000 kr., og fonden kan ikke registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, før den i vedtægten fastsatte grundkapital er fuldt indbetalt, jf. EFL § 9, stk. 1. For fonde oprettet før den 1. januar 1985 kan der dog undtages fra kapitalkravet, jf. EFL § 67. 

Ifølge EFL § 48 skal fondsmyndigheden (Økonomi- og Erhvervsministeren/Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) med samtykke fra Civilstyrelsen godkende vedtægtsændringer.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører fortegnelse over erhvervsdrivende fonde, der er undtaget i henhold til EFL § 1, stk. 4 og 5. Fritaget er således en række ungdomskollegier, ældreboliger, idrætsanlæg, elektricitetsværker m.v.