I dette afsnit findes først en generel gennemgang af de due diligence-forpligtelser, som påhviler de Indberettende Platformsoperatører (afsnit A.B.1.2.8.6.7.2).
Dernæst gennemgås i afsnit A.B.1.2.8.6.7.3 en række forpligtelser, der ikke direkte angår indsamling, indberetning og udveksling af oplysninger om Relevante Aktiviteter omfattet af ordningen, men som kan betragtes som accessoriske til ordningen. Disse forpligtelser påhviler Platformsoperatørerne, Sælgerne, den danske kompetente myndighed (dvs. Skatteforvaltningen) samt Europa-Kommissionen. Denne gennemgang er ikke udtømmende, men skal bl.a. ses i sammenhæng med de generelle forpligtelser, der påhviler danske skatteydere og indberetningspligtige efter bl.a. skattekontrolloven og skatteindberetningsloven.