Østre Landsrets dom af d. 24. august 2016, sags nr. S-2443-15

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/Adv. Jan Moosmand, besk.)

Afsagt af Landsretsdommerne 

Nikolaj Aarø-Hansen, Ulla Staal og Morten Juul Nielsen (kst.) med domsmænd

............................................................................................................

Byrettens dom af d. 7. september 2015, sags nr. 60-2198/2015

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 19. juni 2015.

T og LL er tiltalt for overtrædelse af:

1.

Tiltalte T

straffelovens § 302, stk. 1,

ved for perioden 1. juli 2008 til september 2011 som reel og daglig leder af selskabet G1, CVR nr. ...11.Y1-adresse, særligt groft at have overtrådt lovgivningens krav til bogføring med hensyn til registrering af transaktioner, udfærdigelse og opbevaring af regnskabsmateriale, beskrivelse af bogføringen og systemer til opbevaring og fremfindelse af materiale samt offentlige myndigheders adgang til regnskabsmateriale, idet der for regnskabsåret 2008/2009 samt 2009/2010 var væsentlige mangler ved selskabsregistreringssystemet og bilagsmaterialet, ligesom der i perioden efter 30. juni 2010 ikke blev foretaget bogføring i selskabet, ligesom selskabets regnskabsmateriale ikke blev opbevaret på betryggende vis.

2.

Tiltalte T

straffelovens § 302, stk. 1,

ved i perioden fra den 23. december 2009 til den 22. februar 2012 som reel og daglig leder af selskabet G2., CVR ...12, Y2-adresse, særligt groft at have overtrådt lovgivningens krav til bogføring med hensyn til registrering af transaktioner og udfærdigelse og opbevaring af regnskabsmateriale, beskrivelse af bogføringen og systemer til opbevaring og fremfindelse af materiale samt offentlige myndigheders adgang til regnskabsmateriale, idet der ikke blev foretaget bogføring i selskabet, ligesom bilagsmaterialet ikke blev opbevaret på betryggende vis, hvilket havde til følge, at bilagene forsvandt.

3.

Tiltalte T

straffelovens § 289, jfr. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,

ved i perioden fra den 23. november 2011 til den 20 september 2013, som reel ejer og daglig leder af selskabet G3, CVR nr. ...13, c/o G2, Y2-adresse med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt at foretage indberetning af størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift, ligesom han undlod at reagere på de af SKAT foretagne foreløbige fastsættelser, hvorved statskassen blev unddraget 338.413 kr. i moms, alt som nedenfor beskrevet:

Kvartal:	Foreløbig fastsættelse:	Reelt tilsvar:	Difference:
4. kvartal 2011	8.000 kr.	7.436 kr.	+ 564 kr.
1. kvartal 2012	8.000 kr.	29.859 kr.	- 21.859 kr.
2. kvartal 2012	8.000 kr.	41.470 kr.	- 33.470 kr.
3. kvartal 2012	8.000 kr.	75.196 kr.	- 67.196 kr.
4. kvartal 2012	8.000 kr.	68.168 kr.	- 60.168 kr.
1. kvartal 2013	8.000 kr.	74.795 kr.	- 66.795 kr.
2. kvartal 2013	8.000 kr.	56.851 kr.	- 48.851 kr.
3. kvartal 2013	8.000 kr.	48.638 kr.	- 40.638 kr.

4.

Tiltalte T

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. til den 31. januar 2012, som reel ejer og daglig leder af selskabet G4 med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige og vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet tiltalte angav at have et momstilgodehavende på 703.800 kr., selvom momstilsvaret retteligt var 0 kr.

5.

Begge de tiltalte.

straffelovens § 283, stk. 1, nr. 2, - skyldnersvig,

ved i juli 2012 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding efter at selskabet G4, CVR-nr. ...14, Y2-adresse var taget under konkursbehandling, at have foretaget handlinger, der gik ud på, at boets ejendele ikke kom fordringshaverne til gode, idet tiltalte LL, som ejer af selskabet, den 3. juli 2012 skrev en fuldmagt, der gav tiltalte T tilladelse til at hæve indeståendet på selskabets konto i F1-bank, hvorefter tiltalte T den 16. juli 2012 hævede 22.000 kr. på kontoen, der herefter var tom.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf, herunder om en tillægsbøde til T på 1.025.000 kr.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte T og LL og af vidnerne revisor PB, advokat VO, IJ, SKAT og ST, SKAT.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Ifølge skiftebog mødte T i skifteretten den 9. september 2011 for G1 ved behandling af en konkursbegæring fra SKAT mod dette selskab.

Ifølge skiftebog mødte T den 8. maj 2012 ifølge fuldmagt fra JP ved behandling af en konkursbegæring mod G2 i likvidation. Kurator efterspurgte selskabets bilag og bogføring.

T oplyste, at selskabet ikke havde haft råd til revisor. Han forklarede, at bilagsmaterialet havde de opbevaret i et kælderrum på Y4-adresse 1 gang om måneden havde de lagt månedens bilag i kælderrummet. Rummet var nu blevet ryddet af viceværten, da de ikke længere havde rådighed over rummet.

Ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen er G2 stiftet af JP den 23. december 2009, og hun var direktør i selskabet, der havde PB som revisor.

Ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen er G3 stiftet af JP den 23. november 2011, og hun er direktør for selskabet.

SKAT har den 28. februar 2014 truffet afgørelse overfor G3 om ændring af den skattepligtige indkomst for 2013 samt om efteropkrævning af moms med 338.413 kr. Afgørelsen er af selskabets revisor påklaget til Skatteankestyrelsen.

T har til berettigelse af den i forhold 4 omhandlede momsangivelse bl.a. påberåbt sig en elregning af 14. juni 2010 til G4. Regningen lyder på i alt 2.467.175,94 kr. Heraf vedrører ca. 440.000 kr. slutopgørelser for oktober måned 2009 og resten af regningen vedrører ældre regninger. Regningen er anmeldt i konkursboet og optaget under gældbog nr. 4 sammen med andre regninger fra elselskabet. T har også påberåbt sig en under gældbog nr. 3 optaget anmeldelse fra et advokatfirma i Y3-by på vegne G5.

Ifølge en selskabsrapport fra BiQ er G4 stiftet af LL, som også var selskabets direktør. G4 har stiftet G1.

Ifølge skiftebog mødte T for G4 ved behandling af en konkursbegæring fra SKAT den 17. og 26. juli 1992. Han oplyste, at man havde afleveret dokumentation for selskabets momstilgodehavender til advokaten, samt at selskabet ikke havde foretaget nogle manglende momsangivelser og heller ikke havde fået udarbejdet det manglende regnskab.

Ifølge et kontoudtog fra F1-bank er G4 indehaver af konto nummer X1. På kontoen er der den 16. juli 2012 hævet 22.000 kr. Ifølge et hævebilag har LL den 3. jul i2012 givet T fuldmagt til at hæve indeståendet på bl.a. denne konto.

De tiltalte har forevist og fremlagt kopi af et udateret dokument hvorefter LL er eller har været indehaver af konto X1 i F1-bank.

Skifteretten har oplyst, at indkaldelse til LL til at møde i skifteretten den 17. juli 2012 i konkurssagen mod G4 blev forkyndt for hende den 30. juni 2012. Indkaldelse blev tillige forkyndt den 3. juli 2012 for T, som ifølge stævningsmanden erklærede at være medlem af selskabets bestyrelse.

Kriminalforsorgen har udfærdiget personundersøgelser for begge de tiltalte henholdsvis den 9. og 13. juli 2015. Begge de tiltalte er fundet egnede til at modtage en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte T har givet møde i skifteretten i 2011 og 2012 ved behandlingen af konkursbegæringer mod G1, G2 og G4. Efter sagens oplysninger, herunder de afgivne forklaringer var det også ham, der svarede, når kurator eller SKAT skrev til disse selskaber. Retten er derfor enig i, at T i alt fald i 2011 og 2012 var den reelle daglige leder af de 3 selskaber.

T har erkendt, at han efter 30. juni 2010 sammen med JP overtog anparterne i G1. Han overtog dermed også som den reelle daglige leder af selskabet ansvaret for opbevaringen af selskabets regnskabsmateriale og for den fortsatte bogføring. Selskabet har ikke efter 30. juni 2010 udarbejdet noget regnskab, ligesom det er uvist, om der er sket nogen bogføring. Efter Ts forklaring er regnskabsmaterialet gået tabt ved en brand.

Retten finder under disse omstændigheder, at T særlig groft har overtrådt lovgivningens krav til bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale, og at han derfor er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 302, stk. 1, i forhold 1.

T har forklaret, at regnskabsmaterialet for G2 blev opbevaret i et kælderrum, hvorfra det er forsvundet. Det er uvist, om der er sket nogen bogføring i selskabet.

Retten finder under disse omstændigheder, at T som den reelle leder af G2 særlig groft har overtrådt lovgivningens krav til bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale, og at han derfor også i forhold 2 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 302, stk. 1.

Retten finder, at T som den reelle leder af G3 har haft ansvar for, at der blev foretaget indberetninger om selskabets udgående og indgående moms. Dette er ikke sket for perioder fra 4. kvartal 2011 til og med 3. kvartal 2013. T har ikke fremlagt dokumentation som kan føre til, at retten ikke lægger SKATs beregninger af de unddragne beløb i disse perioder til grund. Retten finder det derfor ubetænkeligt i forhold 3 at anse ham for skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.

T har erkendt, at han i en situation, hvor G4 var i store økonomiske vanskeligheder indsendte en momsangivelse for januar 2012, hvorefter selskabet havde et momstilgodehavende på 703.800 kr. Han har forklaret, at dette tilgodehavende skulle bruges til at modregne i skyldige selskabsskatter. Hans forklaringer om, hvorfra dette tilgodehavende skulle stamme, er ikke godtgjort med hans henvisninger til en gammel elregning eller til ikke dokumenterede krav fra selskabets revisor.

Retten finder det derfor i forhold 4 ubetænkeligt at anse T for skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. § 81, stk. .3, jf. stk. 1, nr. 1.

LL gav efter at være indkaldt til møde i skifteretten om en konkursbegæring mod hendes selskab, G4, sin søn T fuldmagt til at hæve penge på en konto i F1-bank. Ifølge kontoudskrift tilhørte denne konto selskabet. T hævede dagen inden det første møde i skifteretten næsten hele indeståendet på kontoen.

Retten finder det på denne baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at udstedelsen af fuldmagten og den efterfølgende hævning skete med forsæt til unddrage pengene fra at tjene til fyldestgørelse af selskabets kreditorer, og at de tiltalte derfor i forhold 5 har gjort sig skyldige i overtrædelse af straffelovens § 283, stk. 1, nr. 2.

Straffen fastsættes for T til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens § 302, stk. 1, § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., og § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, samt § 283, stk. 1, nr. 2.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 2. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 150 timer.

Tiltalte T skal betale en tillægsbøde på 1.025.000 kr., jf. straffelovens § 58, stk. 2.

Straffen fastsættes for LL til fængsel i 30 dage måneder, jf. straffelovens § 283, stk.1, nr. 2.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

T h i  k e n d e s  f o r r e t:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 8 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 150 timer.

Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Prøvetiden ophører dog ved længstetidens udløb.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.025.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte LL skal straffes med fængsel i 30 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

De tiltalte skal hver især betale sagens omkostninger.

................................................................................................

Østre Landsrets dom af d. 24. august 2016, sags nr. S-2443-15

Byrettens dom af 7. september 2015 (60-2198/2015) er anket af T med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte samt vidnerne revisor PB, advokat VO, IJ og ST, der alle har forklaret i det væsentlige som for byretten.

Den for byretten af medtiltalte LL afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret om forhold 1 blandt andet, at hans mor, LL, havde arbejdet som telefondame, receptionist og bogholder, inden hun i 1998 som 60-årig stiftede G4. Med alderen blev moderen mere nervøs, og det var baggrunden for, at han på hendes vegne mødte i skifteretten, da SKAT i 2011 indgav konkursbegæring mod datterselskabet G1. Hans engagement i G1 bestod alene i, at han fremkom med projektforslag til mulige investeringer for selskabet, men det var alene moderen, der havde beslutningskompetencen vedrørende selskabet. Han modtog hverken løn eller udbytte fra selskabet og arbejdede således gratis, men han regnede jo med, at han skulle arve sin mor. Når han besvarede spørgsmål fra moderen og revisoren angående bogholderiet, var det typisk alene spørgsmål om, i hvilket selskab et givent indkøb skulle bogføres. Han ved ikke, hvorfor hans daværende kæreste, JP, underskrev årsrapporten for G1 for 2009/10 som "direktion".

Om forhold 2 har han supplerende forklaret blandt andet, at ikke alle indbetalinger til G2 blev indsat på selskabets konto i banken, da selskabets kassebeholdning blev anvendt til betaling af diverse udgifter. Det er rigtigt, at han i skifteretten i maj 2012 i forbindelse med behandlingen af selskabets konkurs forklarede, at selskabets bilagsmateriale havde været opbevaret i et kælderrum på Y4-adresse, og at de ikke havde nået at sikre sig dette, inden viceværten havde ryddet rummet. Når han i byretten forklarede, at noget af regnskabsmaterialet havde været opbevaret i en naboejendom, der brændte, er dette også rigtigt, da en del af bilagsmaterialet bortkom, fordi det blev bortfjernet af viceværten, mens andet bilagsmateriale bortkom, fordi det brændte.

Om forhold 3 har han supplerende forklaret blandt andet, at det er rigtigt, at han i maj 2012 i skifteretten i forbindelse med behandlingen af G2' konkurs forklarede, at G3 da drev G2, og at G3, modsat G2, betalte både moms og skat. Sin viden herom havde han fra JP, der både ejede og styrede driften af G2 og G3, mens han ikke selv havde andel hverken i ejerskab eller drift af de to selskaber. Det er derimod ikke rigtigt, når det i afhøringsrapport, dateret 23. oktober 2013, er anført, at han til politiet skulle have forklaret, at han var fuldstændig overbevist om, at der var indberettet moms til SKAT for G3, fordi han selv havde gjort dette via SKATs tast-selv hjemmeside. Montør MI, der ifølge G3' bankkontoudtog i perioden fra marts-december 2012 månedligt indsatte beløb i størrelsesordenen 10.000-15.000 kr. på selskabets konto, var en person, der havde tre automater opstillet på G2, og som en gang om måneden tømte disse og herefter afregnede de beløb, som tilkom G3. På G2 var det dagligt forekommende, at folk, der betalte med dankort, rundede op og fik differencebeløbet udbetalt.

Om forhold 4 har han supplerende forklaret blandt andet, at hans mor fortalte ham, at G4 havde mulighed for at få reduceret sin skattegæld, fordi selskabet skyldte G6 for levering af el og revisoren for udarbejdelse af regnskaber og i den anledning havde et momstilgodehavende svarende til købsmomsen på 20%, der var indeholdt i G6's og revisorens fakturaer. Det var hans mor, der foretog beregningen af momstilgodehavendet på 703.800 kr., og som oplyste ham om de koder, der var nødvendige for at koble sig på SKATs hjemmeside, mens han alene efter moderens anvisninger trykkede på computerens taster.

Om forhold 5 har han supplerende forklaret blandt andet, at hans mor i 1980-erne købte en ejendom i Y5, som i 15 år var udlejet til samme lejer. Moderen modtog alle indtægter og afholdt alle udgifter vedrørende ejendommen, også efter at den på et tidspunkt blev overdraget til G4. Den 16. juli 2012 hævede han ifølge en skriftlig fuldmagt fra moderen 22.000 kr. på den i forholdet omhandlede bankkonto og gav beløbet til moderen.

Vidnet PB har supplerende forklaret blandt andet, at han var revisor for G4 samt for selskabets to datterselskaber G1 og G7. Det var tiltaltes moder, LL, der forestod selskabernes bogholderi, der blev ført på et standard pc-bogholderiprogram, hvorfra han fik udskrifter, inklusiv råbalance og kontospecifikationer. Han fik også udleveret bilagsmapper, og det var især moderen, han havde kontakt med, mens tiltalte kun blev inddraget, når moderen ikke kunne besvare hans spørgsmål. Som anført i hans stort set ligelydende påtegner på årsrapporterne for G1 for henholdsvis 2008/09 og 2009/10 var det dog ikke muligt for ham at overbevise sig om fuldstændigheden af selskabets omsætning og tilgodehavender hos lejere, skyldige deposita og forudbetalt leje, og han tog derfor forbehold herfor, ligesom han tog forbehold for værdiansættelsen af anlægsaktiver og likvide midler, som kan ikke kunne konstatere tilstedeværelsen af. På denne baggrund måtte han derfor konkludere, at årsrapporterne ikke gav et retvisende billede af selskabet i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler.

Vidnet VO har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke længere kan huske, hvad der specifikt skete i de enkelte selskaber, han var kurator for, men han var ikke i tvivl om, at det var tiltalte, der styrede alle selskaber. Det var således tiltalte, der på vegne af henholdsvis G1, G2 og G4 mødte i skifteretten ved behandlingen af konkursbegæringerne mod de pågældende selskaber, og det var altid tiltalte, der besvarede spørgsmål, og tiltalte henviste aldrig til andre personer. Trods adskillige rykkere modtog han aldrig bilagsmateriale vedrørende selskaberne.

Vidnet IJ har vedrørende forhold 3 supplerende forklaret blandt andet, at hun, der er ansat i SKAT, i byretten rettelig forklarede, jf. retsbogen side 4, næstsidste og sidste linje, at tiltalte tilkendegav, at han mente, at der var angivet moms for G3. G3 havde ikke angivet og afregnet moms, og SKATs it-system foretog derfor automatisk foreløbige fastsættelser heraf på 8.000 kr. pr. kvartal. Da der intet regnskabsmateriale fandtes for G3, måtte hun i sine beregninger af selskabets omsætning og vareforbrug tage udgangspunkt i selskabets bankkontoudtog, som politiet havde indhentet via banken. Af kontoudtogene fremgik, at G8 og G9 havde solgt varer til selskabet, og hun indhentede herefter hos disse virksomheder oplysninger om virksomhedernes handel med selskabet. På denne baggrund udarbejdede hun en opgørelse over G3' omsætning og vareforbrug. Alle indtægter i restaurations- og hotelbranchen er som udgangspunkt momspligtige, og hun medregnede derfor alle indsættelser på selskabets bankkonto ved opgørelsen af omsætningen, herunder indsættelser angivet som "kundekort" og "DKFLX" (dankort), ligesom montør MIs månedlige indsættelser blev medtaget. I opgørelsen foretog hun alene fradrag for G3' køb hos G8 og G9, da der ikke forelå oplysninger om andre erhvervsmæssige udgifter. Foreholdt en opgørelse for perioden januar 2012 til september 2013 vedrørende "Erhvervsmæssige udgifter ifølge bankkonto" på i alt ca. 25.000 kr. vil hun tro, at hun også foretog fradrag for disse udgifter, idet hun, i overensstemmelse med SKATs retningslinjer, lægger til grund, at en udgift er erhvervsmæssig, hvis der er tvivl herom. Opgørelsens rigtighed påvirkes ikke af betaling med dankort fra kunder, der måtte have rundet op og fået differencebeløb udbetalt, idet sådanne differencebeløb hidrørte fra en kassebeholdning, der aldrig blev indsat på bankkontoen.

Vidnet ST har vedrørende forhold 4 supplerende forklaret blandt andet, at hun, der er ansat i SKAT, ikke modtog dokumentation for rigtigheden af, at G4 helt eller delvist skulle have et momstilgodehavende på 703.800 kr. således som angivet. Der fandt derfor ingen udbetaling sted.

Landsrettens begrundelse og resultat

G4, som efterfølgende stiftede G1, blev i sin tid stiftet af tiltaltes mor, og G2 og G3 blev stiftet af tiltaltes daværende samlever JP. Det var tiltalte, der i skifteretten gav møde for G4, G1 og G2 i forbindelse med skifterettens behandling af konkursbegæringer mod de pågældende selskaber. Under retsmødet vedrørende det sidstnævnte selskab oplyste tiltalte blandt andet, at han var samarbejdspartner med JP, og at de drev G2 i selskabet G3. Ifølge kurators forklaring var det alene tiltalte, der besvarede spørgsmål vedrørende selskaberne. Navnlig under henvisning hertil må det lægges til grund, at tiltalte var den reelle og daglige leder af de selskaber, der er omhandlet af anklageskriftet.

Ad forhold 1

Navnlig efter PBs vidneforklaring og revisorpåtegninger på årsrapporterne for G1 for 2008/09 og 2009/10 må det lægges til grund, at årsrapporterne som følge af mangelfuld bogføring og mangelfuldt regnskabsmateriale ikke gav et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling og resultatet af selskabets aktiviteter i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler. Det må endvidere lægges til grund, at der efter den 30. juni 2010 ikke blev foretaget bogføring i selskabet, og at selskabets regnskabsmateriale for denne periode var mangelfuldt. Tiltaltes forklaring om, at regnskabsmaterialet blev opbevaret i et kælderrum, men forsvandt som følge af et indbrud, tilsidesættes som utroværdig. Landsretten finder på denne baggrund, at tiltalte som den reelle og daglige leder af G1 særligt groft har overtrådt lovgivningens krav til bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale, idet landsretten ved vurderingen af forholdets grovhed navnlig har lagt vægt på, at overtrædelsen var egnet til at medføre tab, herunder for det offentlige. Det tiltrædes herefter, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Ad forhold 2

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at der ikke blev foretaget bogføring i G2, og at selskabets bilagsmateriale var mangelfuldt. Tiltaltes forklaring om, at regnskabsmaterialet blev opbevaret i et kælderrum, som blev ryddet, stemmer ikke med kurators forklaring om, at viceværten, der ryddede rummet, fortalte ham, at der ikke havde været regnskabsmateriale i kælderrummet. På den baggrund tilsidesætter landsretten tiltaltes forklaring om, at regnskabsmaterialet forsvandt dels ved rydning af kælderrummet, dels ved brand i kælderrummet som utroværdige. Landsretten finder på denne baggrund, at tiltalte som den reelle og daglige leder af G2 særligt groft har overtrådt lovgivningens krav til bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale, idet landsretten ved vurderingen af forholdets grovhed navnlig har lagt vægt på, at overtrædelsen var egnet til at medføre tab, herunder for det offentlige. Det tiltrædes herefter, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Ad forhold 3

Efter bevisførelsen, herunder IJs vidneforklaring om, at der ikke fandtes regnskabsmateriale vedrørende G3, og om hvorledes hun nærmere udarbejdede opgørelserne over selskabets omsætning og vareforbrug til brug for beregningen af størrelsen af unddragen moms, finder landsretten det bevist, at tiltalte som den reelle og daglige leder af G3 har overtrådt af de af tiltalen omhandlede bestemmelser i momslovgivningen og herved har unddraget statskassen moms for i alt 338.413 kr. Henset til det unddragne beløbs størrelse findes forholdet dog ikke at kunne henføres under straffelovens § 289, hvorfor tiltalte frifindes for tiltalen herfor.

Ad forhold 4

Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes forklaring, lægger landsretten til grund, at tiltalte ved indtastning på SKATs hjemmeside angav, at G4 havde et momstilgodehavende på 703.800 kr. Da det pågældende beløb ifølge tiltaltes forklaring vedrørte selskabets restancer til el-forsyningsselskab og revisor og således ikke afholdte udgifter, tiltrædes det, at tiltalte som den reelle og daglige leder af G4 er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Ad forhold 5

Anklagemyndigheden har anmodet om berigtigelse af anklageskriftet, således at tiltalen for skyldnersvig efter straffelovens § 283, stk. 1, nr. 2, ændres til skyldnersvig efter straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3, idet forholdet rettelig blev begået, efter at der var indgivet konkursbegæring mod selskabet, men inden konkursbegæringen blev taget til følge. Forsvareren har protesteret mod berigtigelsen.

En berigtigelse af tiltalen i overensstemmelse med anklagemyndighedens anmodning indebærer ikke en ændring af beskrivelsen af det strafbare forhold, men alene en henførelse af forholdet under en anden strafbestemmelse. Da ændringen således ikke udgør en udvidelse af tiltalen, der kræver tiltaltes samtykke efter retsplejelovens § 836, stk. 2, og da tiltalte har fyldestgørende adgang til forsvar, tager landsretten anmodningen om berigtigelse af tiltalen til følge.

Det tiltrædes af de grunde der er anført i byretten, at det er bevist, at bankkontoen tilhørte G4.

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at tiltaltes mor den 30. juni 2012 fik forkyndt en indkaldelse til et møde i skifteretten den 17. juli 2012 i anledning af en indgiven konkursbegæring mod G4, at indkaldelse af tiltalte til samme retsmøde skete den 3. juli 2012, og at tiltaltes mor den samme dag skrev en fuldmagt til tiltalte, hvorefter han kunne hæve det pågældende selskabs indestående i banken. Da tiltalte den 17. juli 2012 mødte i skifteretten for det omtalte selskab, og da han dagen forinden havde hævet 22.000 kr. på selskabets konto i banken, tiltrædes det, at tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Frihedsstraffen, hvorved citeringen af straffelovens § 283, stk. 1, nr. 2, ændres til: straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3, og tillægsbøden findes passende.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.