Der kan bevilges fuldstændig toldfritagelse for følgende varer, bestemt til brug i et grænseområde:

  • Udstyr, der ejes og benyttes af personer, der er etableret i et grænseområde, der støder op til grænseområdet i EU, hvor varerne skal anvendes.
  • Varer, der anvendes til projekter vedrørende opbygning, reparation eller vedligeholdelse af infrastruktur i et grænseområde i EU under offentlige myndigheders ansvar.

Se DF art. 224.

Toldangivelse

For udstyr, der ejes og benyttes af personer, der er etableret i grænseområder, og som kan importeres midlertidigt i overensstemmelse med denne bestemmelse, kan ansøgning om bevilling til midlertidig import indgives i form af en mundtligt toldangivelse.

Tilsvarende kan afslutning af proceduren for midlertidig import for sådant udstyr ske ved en mundtlig toldangivelse i forbindelse med udstyrets reeksport fra EU's toldområde.

Se DF art. 136, stk. 1, litra f).

For varer, der anvendes til projekter mv., og som kan importeres under proceduren for midlertidig import med fuldstændig toldfritagelse, kan ansøgning om bevilling indgives ved brug af en standardtoldangivelse ved import til EU's toldområde. Tilsvarende er der krav om en standard toldangivelse ved reeksport af dyrene. 

Se også

Se også afsnit F.A.16.1.3.1 for nærmere oplysninger om mundtlig toldangivelse.