Hvis ingen af de andre alternative værdiansættelsesmetoder kan anvendes, skal værdien ansættes efter Fallback-metoden (rimelige fremgangsmåder). Disse skal være forenelige med hensigterne og bestemmelserne i artikel VII og i aftalen om anvendelse af denne artikel i Den almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel - GATT (WTO) - fra 1994. Værdien skal derudover ansættes på grundlag af oplysninger, der er tilgængelige i EU og i øvrigt være i overensstemmelse med toldkodeksens bestemmelser om fastsættelse af toldværdien.
Se EUTK art. 74, stk. 3.
Det vil sige, at hovedreglerne for fastsættelse af toldværdien i EUTK art. 70 og 74, stk. 2 kan anvendes med en vis fleksibilitet, så toldværdien så vidt muligt baseres på tidligere fastsatte toldværdier.
Kan toldværdien ikke fastsættes ud fra en fleksibel tolkning, kan der benyttes en af de øvrige metoder til værdiansættelse. Der skal dog fortsat tages hensyn til den hierarkiske rækkefølge.
Når der anvendes andre passende metoder, må toldværdien dog ikke ansættes på grundlag af:
- Salgsprisen i EU for varer, der er fremstillet i EU.
- Et system, hvorefter den højeste af to mulige værdier anvendes ved toldværdiansættelsen.
- Vareprisen på eksportlandets hjemmemarked.
- Andre produktionsomkostninger end de beregnede værdier, der er fastsat for tilsvarende eller lignende varer.
- Prisen ved udførsel til et land, der ikke er omfattet af EU's toldområde.
- Vilkårlige eller fiktive værdier.
Se GF art. 144.
Se EU-dommen C-599/20 Baltic Master, præmis 54 og 56.