Dato for udgivelse
18 Jan 2016 10:20
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
05 Jan 2016 13:56
SKM-nummer
SKM2016.24.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
1. afdeling, B-3724-12
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Parallelimport, køretøj, forhandlervirksomhed, hæftelse, efteropkrævning
Resumé

Der var enighed om, at sagsøgeren som udgangspunkt hæftede for den ikke-betalte registreringsafgift af et parallelimporteret køretøj i medfør af den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2.

Byretten fandt, at omstændighederne ved den virksomhed, der havde solgt bilen, og parternes aftaleindgåelse ikke kunne anses for sædvanlige for en forhandlervirksomhed, hvorfor sagsøgeren ikke kunne anses for at have været i god tro med hensyn til, at der var betalt fuld registreringsafgift. Sagsøgeren var derfor ikke omfattet af SKATs administrative praksis for ikke at efteropkræve manglende registreringsafgift.

Reference(r)

Registreringsafgiftsloven § 1
Registreringsafgiftsloven § 19, stk. 2 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2 E.A.8.1.10

Appelliste

Parter

A
(advokat Claes Christensen ved advokat Henrik Dietz)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Marie Krogsgaard Pedersen)

Afsagt af landsretsdommerne

Jan Uffe Rasmussen, Benedikte Holberg og Jakob Groth-Christensen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 22. oktober 2012 (BS 39B-408/2011) er anket af A med endelig påstand om, at den foretagne opkrævning af registreringsafgift på 402.275 kr. skal bortfalde.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

SKAT har den 11. oktober 2013 truffet afgørelse om, at den afgiftspligtige værdi af den omhandlede bil skal fastsættes skønsmæssigt, jf. registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4, og nyprisen pr. den 14. maj 2007 er fastsat til 1.158.006 kr. inkl. ekstraudstyr. Registreringsafgiften er herefter beregnet til 719.650 kr., således at den unddragne afgift beløber sig til 402.275 kr.

Det er oplyst for landsretten, at denne afgørelse er indbragt for Landsskatteretten af A.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A, der har forklaret blandt andet, at han har arbejdet som familieretsadvokat i en årrække. Efter han var udsat for en trafikulykke, måtte han imidlertid deponere sin bestalling, og han er siden blevet førtidspensionist. Han har ikke beskæftiget sig med skat eller lignende i forbindelse med sit arbejde.

Efter at han af en dansk forhandler havde fået oplysning om, at der var mere end 1 ½ års ventetid på den pågældende model, søgte han på en tysk hjemmeside, hvor der var helt nye BMW'er til salg. Han overvejede selv at tage til Tyskland for at købe en bil af den pågældende model, men han ville ikke tage toget med 50.000 euro på lommen. Det var i hvert fald dengang nødvendigt at betale kontant ved køb af biler i Tyskland.

Han ville gerne have automatgear og læderindtræk i bilen, hvilket han sagde til ST. Han fik ikke af ST nærmere oplysning om, hvad henholdsvis bilen og ekstraudstyret kostede. Han havde fra den danske BMW-forhandler fået oplyst en listepris på 831.700 kr. for bilen, og han regnede med, at ekstraudstyret ville beløbe sig til ca. 100.000 kr. Han var opsat på at få den pågældende bil, og derfor accepterede han prisen. Han ville ud over automatgear og læderindtræk gerne have fartpilot, men efter leveringen fandt han ud af, at bilen ikke havde dette udstyr. Det var en demobil, dvs. en bil, som havde stået hos en forhandler til fremvisning, og den var således ikke helt ny og havde kørt 1.400 km, da han modtog den. Han hæftede sig ikke ved, at momsen ikke var udspecificeret på fakturaen vedrørende købet af bilen - det var den samlede pris, der var afgørende for ham. Først efter byretssagen blev han bekendt med, at bilen havde navigationsudstyr, og han brugte således ikke dette udstyr, mens han havde bilen. Han havde heller ikke bestilt dette ekstraudstyr.

Han undrede sig ikke over, at ST kunne levere bilen så hurtigt. ST skulle have første rate i kontanter, hvilket han heller ikke undrede sig over, da han selv havde prøvet at købe en bil i Tyskland. Det var i hvert fald tidligere et krav, at man betalte kontant eller ved en bankoverførsel, og i sidstnævnte tilfælde var det nødvendigt at blive i Tyskland i nogle dage, indtil overførslen blev gennemført. Det var under alle omstændigheder et krav fra ST, at der blev betalt kontant, og det var ikke et problem for ham. Han syntes, at ST tog lidt rigeligt for bilen, set i lyset af hvor lidt ekstraudstyr der var på bilen. Han vidste ikke, hvad ST skulle betale for bilen.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor, jf. nu SKM2013.447.HR. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 35.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der taget hensyn til sagens værdi og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, inden 14 dage betale 35.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.