►◄
Spiludbydere kan anmode om, at kravet om kontrol via fjernadgang fraviges, hvis tilladelsesindehaver har tilladelse til udbud af spil i en anden jurisdiktion, hvor en offentlig myndighed fører tilsyn med tilladelsesindehavers spiludbud, og denne tilsynsmyndighed har indgået en samarbejdsaftale med Spillemyndigheden om tilsynet med tilladelsesindehavers udbud af spil her i landet.
►◄
Spillemyndigheden har indgået bilaterale samarbejdsaftaler med myndigheder i andre lande, hvor spiludbydere med tilladelse i Danmark er etableret. Det fremgår af www.spillemyndigheden.dk, hvilke lande, der er indgået bilaterale samarbejdsaftaler med.
►I afsnit J.A.8.6.1 og afsnit J.A.11.9.1 er der beskrevet en mulighed for at fravige kravet om kontrol via fjernadgang forudsat, at tilladelsesindehaver har tilladelse til udbud af spil i en anden jurisdiktion, hvor en offentlig myndighed fører tilsyn med tilladelsesindehavers spiludbud, og denne tilsynsmyndighed har indgået en aftale med Spillemyndigheden om tilsynet med tilladelsesindehavers udbud af spil her i landet.
Følgende af Spillemyndighedens bilaterale samarbejdsaftaler opfylder betingelserne for at kunne fravige kravet om kontrol via fjernadgang:
- Alderney
- Gibraltar
- Isle of Man
- Jersey
- Malta
Se BEK nr. 1010/2021 § 34 og BEK nr. 1009/2021 § 29.◄