Østre Landsrets dom af 25. april 2014, 21. afdeling nr. S-3854-13

Parter 

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Knud Ole Ravn Meden, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Taber Rasmussen, Norman E. Cleaver og Julie Skat Rørdam (kst.)

...............................................................

Byrettens dom af 31. oktober 2013, nr. 2-4981/2013          

Anklageskrift er modtaget den 4. juli 2013.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.           

miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 1129 af 27. september 2010 om pant og indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke § 118, stk. 1, nr. 11, jf. § 19, stk. 1, [berigtiget i landsretsdommen.red.SKAT]

ved som konstateret af SKAT den 29. februar 2012 under kontrolbesøg i H1 v/T, at have markedsført 28 stk. engangsemballage med falske pantmærker.

2.           

mineralvandsafgiftslovens § 21, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. stk. 6, jf. § 12, stk. 3 og stk. 4,

ved som konstateret af SKAT den 29. februar 2012 under kontrolbesøg i H1 v/T, hvor i alt 25,94 liter mineralvand af mærkerne "Coca Cola", "Coca Cola Zero" og "Fanta Orange" var udbudt til salg, ikke i forretningslokalet at have opbevaret følgesedler eller kvitteringer for de afgiftspligtige varer, samt ikke at kunne fremvise et forskriftsmæssigt regnskab, der kunne danne grundlag for opgørelsen af, om de afgiftspligtige varer var betalt og hvorfra varerne var leveret, hvorved det ikke var muligt at konstatere, om der var betalt afgift af de omhandlende varer.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Forklaringer 

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet V.1.

T har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

at da han overtog forretningen var varerne i butikken. Han overtog forretningen i juli 2011.

Han solgte mest grøntsager. Han solgte ikke så mange sodavand. Det kan godt passe, at han havde sodavandene i butikken. Varerne stod i et køleskab, der stod i butikken. Det var derfra, man kunne hente sodavand, hvis man var kunde i butikken. Han havde kun flyttet sodavandene fra et stort til et lille køleskab. Det store køleskab brugte meget strøm og stod i baglokalet. Han flyttede sodavandene fra det store køleskab til det lille køleskab i butikken.

Han vidste ikke, at der var falske pantmærker på sodavandene. Han vidste ikke, at han skulle tjekke pantmærkerne. Han har ikke undersøgt reglerne for pantmærker. Han kendte nogle, der leverede varer. Han har hørt inde i byen, at det er dem, der leverer varerne, som har sat falske pantmærker på.

Han solgte omkring 5-10 sodavand om dagen.

Da han overtog butikken, fik han ikke nogen fakturaer. Han fik en kontrakt, hvori der stod, at han overtog de varer, der var i butikken. Der stod bare, at han købte alle varerne og inventar til en bestemt pris.

Han har ikke solgt så mange sodavand. Han sælger mest frugt og grønt. Han fører dagligt regnskab over, hvad der bliver solgt i butikken. Da der var kontrol i butikken, havde han ikke åbnet kassen endnu, fordi han lige åbnet butikken. Det var omkring kl. 10 om formiddagen, at der var kontrolbesøg. Der var ingen kontanter i kassen. Han havde nogle penge i lommen. Hver gang han lagde penge i kassen, skrev han det ned. Han handler om morgenen på Grønttorvet. De penge, som han har tilbage, lægger han i kasseapparatet. Han skriver, hvor meget han har solgt den pågældende dag. Han blev ikke spurgt om varerne, som han havde købt den pågældende dag. Han skrev på en seddel, hvad han havde solgt for. Hans revisor lavede hans regnskab. Hver dag laver han en bon som viser, hvad han har solgt. Hans revisor havde bedt ham om at aflevere kvitteringerne, fordi han skulle lave regnskab. SKAT spurgte ikke om et regnskab.

Han havde ingen følgesedler eller kvitteringer for de sodavand der var i butikken. Den tidligere ejer havde ikke givet ham kvitteringer eller følgesedler

..."              

V.1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

at han arbejder hos SKAT. Han kontrollerer kiosker og illegal import. Han var den pågældende dag ved H1 ved 11/12 tiden. Da han kom ud til butikken, var butikken åben. De konstaterede, at der var sodavand påsat løse paratmærker. De undersøgte pantmærkerne på stedet. De konstaterede, at pantmærkerne på sodavandene i køleskabet var falske. De orienterede indehaveren om, at sodavandene ville blive beslaglagt. I forbindelse med kontrollen, bad de om dokumentation for køb af sodavandene. Han kunne ikke huske, hvor han havde sodavandene fra. Han mente, at han havde afleveret regningerne på sodavandene til revisoren dagen før. Der var ingen fakturaer på de tilstedeværende drikkevarer. Vidnet husker ikke, at tiltalte sagde, at han havde overtaget varerne fra den tidligere indehaver af butikken. De efterspurgte et kasseregnskab. De fik kun forevist en Z-bon. Regnskabet skulle bruges til at sandsynliggøre, at der var betalt afgift.

Foreholdt bilag 6 hvoraf fremgår, hvor store mængder af sodavand der blev fundet i butikken, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at det var den mængde, der blev fundet i butikken.

Forespurgt af tiltalte, forklarede vidnet, at butikken var åben, da de kom. Vidnet husker ikke, om kasseapparatet var tændt.

..."

Personlige oplysninger

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse.

forhold 1 og 2

På baggrund af den af vidnet V.1 afgivne forklaring og til dels tiltaltes egen forklaring og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes til en bøde på 10.000 kr., jf. miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 1129 af 27. september 2010 om pant og indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke § 118, stk. 1, nr. 11, jf. § 19, stk. 1, og mineralvandsafgiftslovens § 21, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. stk. 6, jf. § 12, stk. 3 og stk. 4. Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Tiltalte T straffes med en bøde på 10.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

................................................

Østre Landsrets dom af 25. april 2014, 21. afdeling nr. S-3854-13                                                         

Byrettens dom af 31. oktober 2013 (2-4981/2013) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har berigtiget anklageskriftet vedrørende forhold 1, således at der rejses tiltale for overtrædelse ar miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 104 af 27. januar 2014 om pant på og indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke § 106, stk. 1, nr. 11, jf. § 24, stk. 1. Forsvareren har ikke haft bemærkninger til berigtigelsen.

Anklagemyndigheden har fastholdt tiltalen i forhold 2, uanset at mineralvandsafgiftsloven ved lov nr. 789 af 28. juni 2013 blev ophævet den 1. januar 2014.

Forklaringer 

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet V.1.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at han fra den forrige ejer overtog et par kasser med sodavand. Det var på disse sodavand, der var falske pantmærker. Han havde ikke bemærket, at mærkerne var falske. Han købte selv efterfølgende sodavand med henblik på videresalg forskellige steder, fx hos Bilka. Han havde en revisor, som lavede momsregnskabet på baggrund af de oplysninger, som han gav revisor. Den daglige omsætning i butikken var gennemsnitligt på omkring 2.000 kr. Han solgte mest blomster og frugt. En lille sodavand kostede 10 kr.

Vidnet V.1 har forklaret blandt andet, at han er konsulent i SKAT. Importører kan købe pantmærker og påsætte dem på importerede sodavand, som ikke er pantmærkede. Han kunne ved gennemlysning af de omhandlede pantmærker se, at de formentlig var falske, hvilket senere er blevet bekræftet. Man kan ikke med det blotte øje se, om pantmærker som de omhandlede er falske. En Z-bon viser dagens omsætning. Han husker ikke, hvad man kunne se af den pågældende bon. Der skal være fakturaer på de pågældende sodavand, hvilket der som nævnt ikke var. Han havde ingen problemer med at kommunikere med tiltalte. Han kan ikke huske, om der stod sodavand på lageret, men han så i butikken andre drikkevarer end sodavand. Han kan ikke sige noget om, hvor mange sodavand der blev solgt i butikken, og han kontrollerede ikke udløbsdatoen på sodavandene med falske pantmærker.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte har for landsretten forklaret, at han fra den forrige ejer af butikken overtog et par kasser med sodavand, og at det var på disse sodavand, at de falske pantmærker var. Han har endvidere forklaret, at han efter overtagelsen af butikken med henblik på videresalg købte sodavand forskellige steder, blandt andet i Bilka. Herefter, og når henses til den tid, der er gået, fra tiltalte overtog butikken i juli 2011 og til kontrolbesøget den 29. februar 2012, samt til antallet af de sodavand med falske pantmærker, som blev fundet ved kontrolbesøget, sammenholdt med hans forklaring om, at han dagligt solgte 5 - 10 sodavand, findes tiltaltes forklaring om, at han havde overtaget de pågældende sodavand fra den forrige ejer, at måtte tilsidesættes som helt usandsynlig. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er skyldig efter anklageskriftet i forhold 1, således som dette er berigtiget for landsretten.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, hvorved mineralvandsafgiftsloven blev ophævet, at ophævelsen skete med henblik på at mindske grænsehandlen og omfanget af illegal handel som led i en række initiativer, der skulle forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse i Danmark. Der er derfor ikke ved ophævelsen sket nogen omvurdering af strafværdigheden af overtrædelser begået før lovens ophævelse, og sådanne overtrædelser må derfor fortsat bedømmes efter den straffelovgivning, som var gældende på gerningstidspunktet, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt.

Herefter, og efter bevisførelsen for landsretten, tiltræder landsretten af de grunde, som er anført i dommen, at tiltalte er fundet skyldig som sket i forhold 2.

Straffen findes passende.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.