Parter

A
(Advokat Lars Fogh)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved Mads Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Stig Kaas

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagens oplysninger

Spørgsmålet, om sagsøgeren hæfter for yderligere registreringsafgift i forbindelse med køb i Danmark af en parallelimporteret luksusbil med reg.nr. ... .

Sagsøgerens påstand

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren, A, ikke er pligtig til at betale registreringsafgift med kr. 974.553

Sagsøgtes påstand:

Frifindelse.

Oplysningerne i sagen:

Landsskatteretten traf den 5. april 2011 følgende afgørelse:

"...

Klagen vedrører hæftelse for manglende registreringsafgift i medfør af dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, nu § 20, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har opkrævet yderligere 1.092.210 kr. i afgift. Klageren har betalt 618.964 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Det bemærkes, at klageren har påklaget størrelsen af den afgiftspligtige værdi til Landsskatteretten, journal 09-03482. Det beløb, som der hæftes for, kan derfor ændres.

Sagens oplysninger

Klageren står registreret som ejer af bilen af mærket ..., model ... med indregistreringsnummer ... og stelnummer ... .

Bilen er importeret til Danmark fra Tyskland og anmeldt til afgiftsberigtigelse som ny bil den 6. februar 2007 af sælger G1 ApS. Afgiften er beregnet på baggrund af en fiktiv faktura fra G2, Liechtenstein, som har angivet salgsprisen til 36.100 EURO svarende til 268.945 kr. ved anvendelsen af den i anmeldelsen anvendte kurs 745. Den afgiftspligtige værdi (forhandlerpris inkl. moms men uden registreringsafgift) er beregnet til 371.661 kr. og registreringsafgiften til 618.964 kr. Bilens samlede pris kan således beregnes til 1.002.210 kr.

Bilens faktiske pris er 93.256 EURO (694.757 kr. ved kurs 745) ekskl. tysk moms ifølge faktura fra G3 GmbH i Tyskland. SKAT har beregnet den afgiftspligtige værdi på dette grundlag til 990.029 kr. og registreringsafgiften til 1.711.174 kr. Bilens samlede pris kan således beregnes til 2.701.203 kr.

Klageren har ifølge salgsslutseddel af 26. januar 2007 købt bilen af G1 ApS for 1.900.000 kr., hvori modregnes byttepris på 385.000 kr. for klagerens ... fra 1997. Leveringsomkostninger og moms er angivet til 0 kr. og antal km. til 1.000 km. Efter råd fra sin advokat har klageren i salgsslutsedlen fået indføjet, at OF hæfter som selvskyldnerkautionist for G1 ApS`s forpligtigelser i henhold til salgsslutsedlen. Salgsslutsedlen er underskrevet af både køber og sælger.

Den autoriserede forhandler havde oplyst at den vejledende udsalgspris for den pågældende bil er 2.554.172 kr., således at klageren har opnået en rabat på 26 %.

Fra samme forhandler har klageren i begyndelsen af 2007 indhentet et tilbud på en ..., som lyder på 2.025.000 kr. + klagerens ... sat til en værdi på 350.000 kr. - 375.000 kr., i alt 2.375.000 kr. - 2.400.000 kr. Bilen ifølge tilbuddet har mere ekstraudstyr. Værdien heraf er af SKAT beregnet til knap 60.000 kr. på baggrund af oplysninger fra forhandleren og standardprissystemet. Klageren mener, at forskellen er på 100.000 - 150.000 kr.

Den 22. januar 2007 har OF fremsendt en e-mail til klageren med en faktura fra det tyske firma G4 til G3 GmbH, som indeholder bilens udstyrsliste. Bilens pris er oplyst til 90.756 EURO ekskl. tysk moms.

For Landsskatteretten er fremlagt et brev af 9. september 2008 fra samme forhandler til LJ, som bekræfter, at forhandleren i december 2007 har haft en brugt ... til salg for 1.995.000 kr., som blev solgt for 1.900.000 kr. Den pågældende bil blev indregistreret 1. gang den 7. december 2006 - km. stand 2.200 km. og havde en listepris på 2.451.933 kr.

Klageren er selvstændig erhvervsdrivende og hovedaktionær.

Klageren har fået anbefalet G1 ApS og OF af en bekendt. Han har kontaktet OF telefonisk og efterfølgende på e-mail. Klageren har ligeledes holdt et møde med OF på sin bopæl.

Bilen er leveret på klagerens bopæl, hvor betalingen ligeledes er sket med banknoteret check.

G1 ApS er ejet af OF, og selskabet har adresse på ...1, som er sammenfaldende med selskabets ejer OF´s private bopæl. Selskabet er ikke registreret efter registreringsafgiftslovens § 14 og har ikke eget udstillingssted. I korrespondancen med klageren har sælger anvendt adressen ...@mail.dk. og underskrevet sig OF

SKATs afgørelse

Der er opkrævet yderligere 1.092.210 kr. i manglende registreringsafgift.

På baggrund af de atypiske forhold omkring anskaffelsen af et køretøj til mere end 1.900.000 kr. er det SKATs vurdering, at klageren ikke er omfattet af den kreds af bilkøbere, hvor der ikke opkræves registreringsafgift. Klageren hæfter således for den manglende afgift i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 samt dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2.

Klagerens påstand og argumenter

Der er ikke grundlag for at opkræve yderligere afgift.

Klageren hæfter ikke for den manglende registreringsafgift, idet klageren hverken vidste eller burde vide, at afgiftsberigtigelsen ikke ville blive foretaget korrekt.

Klageren har igennem længere tid været interesseret i at erhverve en ... og er i den forbindelse via en bekendt blevet gjort opmærksom på G1 ApS og OF, som importerede biler fra Tyskland til danske kunder. Klageren kontaktede herefter G1 ApS telefonisk og efterfølgende på e-mail omkring hans mulige køb af en .... Der blev holdt et møde på klagerens bopæl, hvor OF gjorde et godt og professionelt indtryk.

For at undersøge markedet indhentede klageren i begyndelsen af 2007 et tilbud fra ... Center ...2. Når klageren endte med at købe bilen hos G1 ApS, skyldes det, at leveringstiden for bilen hos ... Center ...2 var cirka 6 måneder, mens G1 kunne levere langt hurtigere.

Inden klageren indgik aftale med G1 ApS rettede han endvidere henvendelse til sin advokat for at sikre sig, at parallelimport af biler fra Tyskland var lovlig, og fik også dette bekræftet hos SKAT.

Prisen for bilen afveg ikke væsentlig fra det, tilsvarende biler kunne erhverves til, og klageren så ikke anmeldelsesgrundlaget og havde ikke noget med afgiftsberigtigelsen af gøre. Det giver ikke et retvisende billede at sammenligne den vejledende udsalgspris hos en autoriseret forhandler af ...-biler, idet de reelle priser ligger væsentlig under de vejledende priser, jf. ... Center ...2´s brev af 9. september 2008.

Det har aldrig været meningen - og der er heller ikke hjemmel til -, at ejeren af en bil skal være underlagt en fuldstændig objektiv hæftelse for registreringsafgiften. I overensstemmelse hermed er det fast administrativ praksis, at der alene opkræves registreringsafgift hos en bilkøber, som har handlet hos en forhandler, hvis denne har været i ond tro om afgiftsberigtigelsen.

At klageren var i god tro støttes især på, at parallelimport er en almindelig anerkendt og godkendt måde at sælge biler på, at G1 ApS fremstod som en seriøs forhandler, at prisen for bilen ikke afveg fra det tilsvarende biler kunne erhverves til, henset til at der var tale om en demobil, at klageren ikke har set anmeldelsesgrundlaget og ikke havde noget med afgiftsberigtigelsen at gøre, samt at SKAT ikke selv reagerede på den meget lave værdi i den faktura, som blev benyttet ved afgiftsberigtigelsen.

De oplysninger om købsprisen i Tyskland, som klageren modtog, gav heller ikke grundlag for mistanke om, at bilen ikke ville blive afgiftsberigtiget korrekt. Klageren har ikke noget særlig kendskab til eller viden om registreringsafgiftsloven og afgiftsberegningen. Tages der udgangspunkt i en pris i Tyskland på 90.756 EURO ekskl. moms (676.132 kr. ved kurs 745), og regnes der med, at prisen er cirka tre gange højere i Danmark på grund af danske afgifter, er en salgspris i Danmark på omkring 2.000.000 kr. ikke urealistisk. Prisen ifølge fakturaen er således ikke på et niveau, der på nogen måde kan bringe klageren i ond tro.

Det er derimod bemærkelsesværdigt, at SKAT som afgiftsberigtigende myndighed ikke reagerede, selvom SKAT, der - i modsætning til klageren - har adgang til standardpris m.v., var bekendt med det sædvanlige prisniveau for den pågældende biltype. SKAT har anført, at den reelle pris for bilen var cirka 57.000 EURO højere end oplyst ved anmeldelsen til afgiftsberigtigelse, hvorfor SKAT burde have reageret, som den professionelle part. Dette bekræfter med al tydelighed, at klageren var i god tro, og støttes af det forhold, at den politimæssige efterforskning af klageren er indstillet under henvisning til, at netop SKAT selv burde have reageret. Hertil kommer, at klageren har gjort, hvad han kunne for at sikre sig, at alt gik korrekt til, herunder ved at få sin advokat til at undersøge, om parallelimport af bilen kunne ske lovligt og var godkendt af SKAT.

OF har importeret et stort antal biler fra Tyskland og må allerede af den grund anses som forhandler. Det må have formodningen imod, at SKAT vil hævde, at en person som OF ikke er næringsdrivende med køb og salg af biler, og dermed ikke er skattepligtig af fortjenesten. Det afgørende for, om en person er forhandler, er selvsagt virksomhedens volumen, og ikke om den pågældende har et udstillingssted eller i visse tilfælde kræver forudbetaling af sine kunder.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af de almindelige bemærkninger til L 1971 nr. 221 (registreringsafgift af motorkøretøjer mv.), at

"...

afgiftens betaling påhviler principielt den, i hvis navn køretøjet skal registreres efter færdselsloven, men forhandlervirksomheder kan overtage afgiftsforpligtelsen mod at stille fuld sikkerhed [for betalingen].

..."

Dette forudsætter, at forhandlervirksomheder lader sig registrere hos ToldSkat i medfør af registreringsafgiftslovens § 14.

G1 ApS er ikke registreret efter registreringsafgiftslovens § 14, hvorfor klageren, som ejer, hæfter for betalingen af den manglende afgift i medfør af § 19, stk. 2, i den dagældende registreringsafgiftslov, nu § 20, stk. 1.

Bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2, er, efter sin ordlyd, en objektiv hæftelsesregel, som ikke er betinget af, om ejeren var i ond tro vedrørende den manglende afgiftsbetaling ved erhvervelsen af køretøjet.

Efter administrativ praksis opkræves der imidlertid ikke efterbetaling af afgift hos en køber, som i god tro har købt et køretøj, som ikke er korrekt afgiftsberigtiget, hos en forhandler.

Det er en forudsætning for at kunne anses som forhandler i den forstand som omfattes af praksis, at sælger af bilen i et eller andet omfang udadtil har fremstået som forhandler af biler, idet det afgørende for ToldSkats praksis har været hensynet til omsætningssikkerheden.

G1 ApS har ikke haft egen udstilling af biler, hjemmeside, eller lignede, som overfor omverdenen har tilkendegivet, at virksomheden handlede med parallelimporterede biler. Ifølge det oplyste, har klageren fået selskabets kontaktoplysninger af en fælles bekendt. Heller ikke i forholdet mellem køber og sælger, har sælger, efter en umiddelbar betragtning, fremstået som en professionel handlende, idet sælgers navn ikke fremgår af den anvendte mailadresse eller af korrespondancen i øvrigt, ligesom der ikke er opkrævet moms af købet. Det er alene af salgsslutsedlen, at sælgers navn fremgår. G1 ApS kan dermed ikke anses for en forhandler i den forstand, som er omfattet af praksis, hvorfor der ikke skal foretages en vurdering af, hvorvidt klageren har været i god tro vedrørende den manglende registreringsafgift.

Klageren hæfter således på objektivt grundlag for den manglende registreringsafgift.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

..."

Forklaringer

A har som part forklaret, at han er uddannet arkitekt og driver virksomhed. Som designer har han altid ønsket sig en ... og undersøgte markedet her i landet. Han hørte om parallelimport og i den forbindelse, at økonomien ikke i Tyskland dengang gik særlig godt, hvorimod der i Danmark fortsat var højkonjektur. På det pågældende tidspunkt var der i Danmark en leveringstid på nye ... på et halvt år. Han ønskede ikke at vente på dette og bemærker, at en sådan bil skal benyttes om sommeren og ikke, når der er glat føre.

Af en bekendt fik han anbefalet OF. Han tog kontakt til denne. Først mailede de vist lidt sammen. Han fik derpå besøg af OF. Denne fremtrådte meget professionel og ærlig og færdedes i det hele taget særdeles fint i miljøet.

Det var hans indtryk, at den pågældende holdt omkostningerne nede. Der var ikke tale om, at der var brugt så mange penge på bygninger og andre forhold som på ... Centrene. Han regnede derfor med at kunne få mere for sine penge igennem OF. Den pågældende havde en person i Tyskland, som fandt mulige biler frem til det, kunderne ønskede. Det var således, at man ikke kunne få biler helt med det udstyr, som man ønskede, men måtte tage dem, der var på markedet. Sagsøger forestillede sig, at der var tale om demobiler.

På spørgsmålet om OF købte bilerne privat eller i en virksomhed, forklarer han, at han kunne se, at der var tale om en virksomhed, der lå på ...1. Han har aldrig været der, men hørte at OF havde biler stående der.

På et tidspunkt, hvor de skulle mødes på sagsøgers bopæl, havde OF ventet 20 min foran boligen. OF gav udtryk for, at han havde set en del af de biler, som han havde skaffet til landet.

Når han henvendte sig til sin advokat om købet, drejede det sig om, at han ville have en sikkerhed for lovligheden i forbindelse med parallelimport. Hans advokat blev forevist et udkast til slutseddel, og han mener, at advokaten tillige så den tyske købekontrakt, hvor udstyret fremgik. Advokaten havde ikke nogen bemærkninger til hverken pris eller spørgsmålet om afgift. Der blev skrevet noget på kontrakten.

I forbindelse med forhandlingerne prøvede han at få yderligere rabat. Det ville OF ikke, der gav udtryk for, at han kun ville tjene 50.000 kr. på handlen.

Sagsøger så de priser, der var angivet i den tyske købekontrakt. De forekom ham meget realistiske. Afgiftsberegningen er meget svær at gennemskue og havde heller ikke hans store interesse.

Det var først efter, at SKAT henvendte sig i forbindelse med begge handlerne, at han måtte konstatere, at der var sket en fejlvurdering af OF.

Efter sagsøgers opfattelse var handlen med ... gået godt. Han var blevet behandlet godt af OF. De ønskede en ... og fra tidligere, hvor han havde haft en gammel ..., var han bekendt med ...importørens værksted på ...3, og hvor høj en avance, der måtte være der.

Sagsøger mener, at den bil som OF skaffede til ham, ikke var billigere end, hvad der kunne have været skaffet i Danmark.

Da bilen kom, viste det sig, at der var en beigefarvet kaleche på den. Sagsøger havde ønsket en sort. OF ville afhjælpe dette. Man kontaktede forhandleren på ...3, og man fandt frem til, at det ville kunne gøres bedre i Tyskland. Bilen var så væk i en uge til 10 dage. Han bemærker, at han fandt det behageligt, at OF lod bilen hente og bringe.

Det er hans opfattelse, at også de autoriserede forhandlere foretager parallelimport. Han købte blandt andet en ... i 2008 på tilsvarende vis. Som OF kom forhandleren med den på en trailer, hvorefter at sagsøger fik en prøvetur. I forbindelse med alle servicebesøg og lignende bliver bilen hentet og bragt til privatboligen.

Advokat JT, R1, har som vidne forklaret, at han igennem en årrække har været rådgiver for sagsøger og dennes familie, blandt andet i forbindelse med nogle selskaber, som de er involveret i.

Sagsøger henvendte sig til vidnet i forbindelse med, at han via bekendte var kommet i kontakt med en mand, der havde en virksomhed, hvor næsten nye biler blev parallelimporteret. Det drejede sig om en .... Vidnet fik forevist en slutseddel (bilag 2) og videre noget materiale vedrørende bilen (ekstrakten side 59-60). Vidnet har nu genskabt de e-mails, der har været.

Vidnet kontaktede advokat TN, som nu er leder af skatteafdelingen hos R2. Denne undersøgte forholdet og kontaktede blandt andet VK i SKAT.

Der blev søgt på virksomhederne. Man kunne konstatere, at den, der var angivet som sælger i Tyskland, var en stor forhandler. Man kunne ikke finde noget på den køber, som var angivet i den pågældende tyske faktura. Vidnet ville blandt andet sikre sig, at den pågældende bil ikke var stjålet.

På spørgsmålet, om man overvejede prisen, forklarer vidnet, at prisen efter vidnets opfattelse svarede til den tommelfingerregel, som er angivet af SKAT på hjemmesiden, og som skulle udgøre 60 % af handelsprisen.

Den slutseddel, man fik fra G1, afveg ikke fra, hvad der ses i markedet. En adresse på ...1 gav ikke anledning til overvejelser. Der findes en del bilforhandlere i det pågældende område. Virksomheden fremtrådte som en virksomhed, der handlede med biler i den lidt dyrere prisklasse.

Det, der stod om moms, gav heller ikke anledning til overvejelse. Sagsøger skulle købe bilen privat. Det er vidnets opfattelse, at biler, der bliver handlet brugt sædvanligt sælges uden, at momsbeløbet specificeres.

Afhørt af modparten forklarer han, at det er rigtigt, at han har afgivet forklaring i landsretten vedrørende en anden sag. Han har ikke rådgivet andre end sagsøger. Forinden vidneafhøringen fik han at vide, at han blot skulle bekræfte, at han havde rådgivet sagsøger.

Da han rent faktisk blev afhørt, blev han spurgt ind vedrørende nogle konkrete dokumenter. Man har efterfølgende genskabt en række.

Da vidnet så dokumenterne, var det hans bestemte opfattelse, at der ikke kunne være ond tro vedrørende noget. Vidnet vidste, da han rådgav sagsøger, og at flere havde handlet der før.

Efterfølgende har han hørt, at nogle har fået enormt store rabatter. Det er slet ikke tilfældet her, hvor der kun kan være tale om mindre besparelser.

Det er hans opfattelse, at SKAT er meget rigoristisk i forbindelse med deres afgiftsberigtigelse.

Man havde ikke forudset, at OF ville have benyttet sig af en falsk faktura i forbindelse med afgiftsberigtigelsen. Vidnet rådgav sagsøger om, at OF selv burde hæfte.

Denne dom indeholder ikke i øvrigt sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført følgende:

Til støtte for de nedlagte påstande gøres samtlige anbringender i processkrifterne gældende, herunder:

at		sagsøgeren ikke hæfter for den yderligere registreringsafgift, kr. 974.553,
	idet	sagsøgeren ikke hæfter for den yderligere registreringsafgift på objektivt grundlag,
	idet	sagsøgeren alene er forpligtet til at betale det yderligere beløb, hvis sagsøgeren har handlet i ond tro.
at		der ikke foreligger ond tro hos sagsøgeren i overensstemmelse med kriterierne angivet af Østre Landsret i dommene B-3631-10 og B-3632-10,
	idet	skattemyndighederne har bevisbyrden for en sådan ond tro forligger, og den bevisbyrde er ikke løftet,
	idet	skattemyndighederne, der - i modsætning til sagsøgeren - havde adgang til standardpris m.v. for biler af den pågældende type og fik forevist den angiveligt forfalskede faktura, var fuldt ud bekendt med det sædvanlige prisniveau for bilen,
	idet	anmeldelsesgrundlaget ifølge skattemyndighederne afveg betydeligt fra standardprisen m.m., og da anmeldelsen blev foretaget af en ikke-registreret forhandler, indså eller burde skattemyndighederne have indset, at afgiftsberigtigelsen skete på et urigtigt og urealistisk grundlag,
	idet	skattemyndighederne, som den professionelle part, selv burde have reageret over for det meget lave anmeldelsesgrundlag,
	idet	skattemyndighederne, som den professionelle part, er nærmest til at vurdere, om grundlaget for afgiftsberigtigelsen er korrekt eller ej.
at		sagsøgeren ikke burde have gennemskuet, at afgiftsprøvelsen skete på et forkert og falsk grundlag,
	idet	der skal foretages en konkret vurdering af, om sagsøgeren havde grundlag for at tro, at det ville være muligt at afholde dansk registreringsafgift og moms inden for den aftalte købspris på 1.900.000 kr.,
	idet	den vejledende nyvognspris, som SKAT har lagt til grund bestrides af sagsøgeren
	idet	det fremgår af Landsskatterettens kendelse, bilag 11, side 3, at OF har fremsendt en faktura til sagsøgeren, hvor bilen pris ved køb i Tyskland er oplyst til 90.756 EUR. Med en kurs på 7,45 svarer dette til 676.132 kr. Sagsøgeren har med denne indkøbspris grundlag for at tro, at det var muligt med en lovlig slutpris på 1.900.000 kr. uden bedrageri og falsk begået af OF,
	idet	bilag 5 viser et tilbud på en tilsvarende ... med mere ekstraudstyr for 2.025.000 kr.
	idet	... havde kørt 1.000 km. på købstidspunktet,
	idet	der alene var tale om en mindre rabat i forhold til de etablerede og store importører, hvilket må anses for forsvarligt ud fra en samlet vurdering,
	idet	der ikke var noget i forbindelse med købet af bilen i øvrigt, herunder kontakten med OF, leveringen af bilen og gennemførelsen af betalingen for bilen, der gjorde at sagsøgeren indså eller burde have indset, at afgiftsberigtigelsen af bilen ikke ville blive foretaget korrekt.
at		sagsøgeren er omfattet af den administrative praksis, der gælder ved køb fra ikke-registrerede forhandlere,
	idet	G1 og OF skal anses som forhandler, og sagsøgeren hæfter derfor alene for betaling af den yderligere registreringsafgift, hvis sagsøgeren vidste eller burde vide, at afgiftsberigtigelsen ikke ville blive foretaget korrekt,
	idet	sagsøgeren var i god tro og hverken vidste eller burde vide, at afgiftsberigtigelsen ikke ville blive foretaget korrekt.
at		sagsøgeren ikke har pådraget sig ansvar overfor sagsøgte i medfør af almindelige erstatningsregler,
	idet	sagsøgeren hverken vidste eller burde vide, at afgiftsberigtigelsen af bilen ikke ville blive foretaget korrekt, og det fornødne ansvarsgrundlag er derfor ikke til stede,
	idet	sagsøgte som følge af egen skyld og/eller manglende iagttagelse af sin forpligtelse til at begrænse sit tab er afskåret fra at gøre noget krav gældende mod sagsøgeren,
	idet	sagsøgeren har handlet i god tro, hvilket også bekræftes af, at når skattemyndighederne, der havde alle nødvendige oplysninger til rådighed, alligevel - trods det lave anmeldelsesgrundlag, som sagsøgeren ikke have set - ikke kunne gennemskue, at det anmeldte afgiftsgrundlag var forkert,

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:

Faktiske omstændigheder

Sagen vedrører prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 11. oktober 2010 (bilag 11), hvorefter sagsøgeren hæfter for efterbetaling af registreringsafgift, jf. dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, i forbindelse med sagsøgerens køb af en ... med reg.nr. ... og stelnummer ... .

Sagen er en del af et større sagskompleks, hvor en række personer og selskaber har købt luksusbiler betydeligt billigere end den danske markedspris. Sælgeren af bilerne har som hovedregel været G1 ApS, der nu er under konkurs. G1 ApS var ejet af OF. Det er et generelt kendetegn for sagerne, at der i forbindelse med afgiftsberigtigelsen blev fremvist falske fakturaer, hvilket medførte, at SKAT i første omgang opgjorde og opkrævede en for lav registreringsafgift for de importerede biler. Den i sagen omhandlede bil blev solgt af G1 ApS ved OF.

Sagsøgeren indgik aftale med G1 ApS om køb af den i sagen omhandlede bil ved salgsslutseddel af 26. januar 2007 (bilag 1, underbilag 21). Købesummen udgjorde 1.900.000 kr. Købesummen blev berigtiget delvist kontant (bilag 6), og delvis ved at G1 overtog sagsøgerens bil (bilag 1, underbilag 21 og 22).

Den 6. februar 2007 anmeldte G1 ApS bilen til dansk afgiftsberigtigelse (bilag 1, underbilag 4). Selskabet fremlagde i den forbindelse en falsk faktura (bilag 1, underbilag 7), hvoraf fremgik, at købsprisen udgjorde 36.100 Euro. Registreringsafgiften blev på baggrund af den falske faktura beregnet til at udgøre kr. 618.964 (bilag 1, underbilag 3). Det fremgår af bilag 1, underbilag 11 og 12, at bilen reelt har kostet 108.000 Euro, svarende til ca. kr. 804.600 ekskl. moms.

I forbindelse med en kontrolaktion blev SKAT bekendt med den originale faktura og den originale anskaffelsessum. SKAT kunne herefter konstatere, at der skulle have været opkrævet kr. 1.711.063 i afgift (bilag 1, underbilag 1). Da der i forbindelse med afgiftsberigtigelsen på baggrund af den falske faktura blev betalt kr. 618.964, udgjorde den unddragne registreringsafgift efter SKATs afgørelse kr. 1.092.210. Ved fornyet afgørelse af 5. april 2011 (bilag F) nedsatte SKAT kravet mod sagsøgeren med kr. kr. 117.657 til kr. 974.553. Afgørelsen blev ikke påklaget til Landsskatteretten og er derfor endelig.

Retsgrundlag

Sagen vedrører spørgsmålet om hæftelse for registreringsafgift af køretøjer, som er anmeldt til afgiftsberigtigelse af en ikke-registreret forhandler eller anden sælger, når det efter afgiftsberigtigelsen viser sig, at der er sket en unddragelse af afgift.

Når en bil afgiftsberigtiges af en ikke-registreret forhandler eller anden sælger, skal afgiften være betalt, før køretøjet anmeldes til registrering i Køretøjregisteret (daværende CRM), jf. registreringsafgiftslovens § 19, stk. 1 (dagældende).

Den dagældende registreringsafgiftslovs § 19 havde følgende ordlyd:

"...

§ 19. I tilfælde, hvor det ikke efter § 15 påhviler en registreret virksomhed at svare afgift af et køretøj, skal afgiften være betalt til told- og skatteforvaltningen, forinden køretøjet anmeldes til registrering eller anmeldelse af ejerskifte for køretøjet finder sted, jf. dog § 3 a, § 3 b, stk. 3, og § 3 c, eller inden køretøjet tages i brug efter reparation eller ombygning.

Stk. 2. For betaling af afgift hæfter ejeren eller den, i hvis navn køretøjet registreres, jf. dog § 3 a, stk. 4.

Stk. 3. Såfremt et køretøj i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret, påhviler afgiften den, der er pligtig at lade det registrere.

..."

Efter bestemmelsens ordlyd er hæftelsen for ejeren eller den, i hvis navn køretøjet er registeret, således alene betinget af, at der ikke er en registreret virksomhed, der hæfter for afgiften. I nærværende sag var der ingen registreret virksomhed, der hæftede for afgiften.

Den objektive hæftelse efter loven for ejeren eller den, i hvis navn køretøjet registreres, er til gunst for borgerne fraveget ved en af SKAT fulgt administrativ praksis, hvorefter hæftelsen ikke gøres gældende mod en køber, der i god tro om afgiftens betaling har købt en bil hos en forhandler.

Praksis er beskrevet således i forarbejderne til lov nr. 481 af 30. maj 2012 (L 122/2012, pkt. 3.6.1):

"...

Bestemmelsen administreres således, at denne objektive hæftelse kun gøres gældende i forbindelse med handler mellem private. Der opkræves således ikke registreringsafgift hos en godtroende omsætningserhverver, som hos en forhandler har købt et køretøj, der viser sig ikke at være korrekt afgiftsberigtiget. Er eksempelvis et køretøj købt fra en forhandler, gøres hæftelsen som udgangspunkt ikke gældende over for køber ud fra den betragtning, at køberen normalt må kunne forvente af en forhandler, at denne har betalt den afgift af køretøjer, der kræves efter registreringsafgiftsloven. Er derimod eksempelvis et køretøj handlet mellem private, må køber sikre sig, at der er betalt den krævede registreringsafgift af køretøjet.

..."

Den administrative praksis er endvidere kommet til udtryk blandt andet i Landsskatterettens kendelse refereret i SKM2009.464.LSR. Praksis er ikke som sådan offentliggjort, men er blandt andet meddelt til FDM, og praksis følges, uanset om køretøjet er erhvervet hos en forhandler, der er registreret efter registreringsafgiftsloven, jf. §§ 14 og 15 (hvor der ikke er hjemmel til at efteropkræve afgift hos køberen), eller en ikke-registreret forhandler.

SKATs administrative praksis har den baggrund, at det forekommer urimeligt at lade en almindelig bilkøber hæfte på objektivt grundlag for en manglende betaling af registreringsafgift, som skyldes en forhandler, hvis forbrugeren har været i god tro om registreringsafgiftens betaling. Praksis bygger således på et normaltilfælde, hvor en forbruger indfinder sig på en forhandlers faste forretningssted for at se og eventuelt prøvekøre en eller flere af de biler, forhandleren udstiller, og herefter indgår en aftale med forhandleren om køb af en bil. Den forbruger, som er i god tro, skal med andre ord kunne regne med ikke at hæfte for en manglende betaling af registreringsafgift, når forbrugeren køber en bil af en forhandler.

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren hæfter på objektivt grundlag for den for lidt betalte registreringsafgift i medfør af den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2.

Herunder gøres det gældende, at sagsøgeren, der har bevisbyrden, ikke har godtgjort, at han er omfattet af SKATs administrative praksis, hvorefter der ikke efteropkræves registreringsafgift hos en godtroende bilkøber, der har købt bilen hos en forhandler.

Derudover gøres det gældende, at SKAT ikke har udvist retsfortabende passivitet.

Østre Landsret har i to ledende domme af 11. september 2012 i 12. afd.`s sager nr. B-3631-10 og B-3632-10 i sagskomplekset taget stilling til, om køberne af to biler, der blev solgt af G1 ved OF, hæftede for registreringsafgiften af køretøjerne. De to sager er faktuelt næsten identiske med nærværende sag. Der var tale om prøvesager i sagskomplekset, der omfatter i alt 45 luksusbiler og en samlet unddraget registreringsafgift på ca. kr. 33 mio.

Landsretten fastslog, at køberne hæfter for den manglende registreringsafgift. Landsretten fandt, at køberne ikke var i god tro om den manglende betaling af den rette registreringsafgift, allerede fordi køberne fra G1/OF havde modtaget kopi af den tyske faktura med den pris, G1/OF rent faktisk havde betalt for bilen til den tyske sælger. Landsretten bemærkede, at køberne herefter intet grundlag havde for at tro, at OF havde opnået en sådan rabat på den angivne indkøbspris i Tyskland, at det ville være muligt at afholde dansk moms og registreringsafgift inden for den købspris, som køberne selv havde aftalt med G1 / OF, ligesom der heller ikke ville være plads til en eventuel avance til G1 eller OF.

Videre fremhævede landsretten, at omstændighederne ved virksomheden og parternes aftaleindgåelse ikke kunne anses for sædvanlige for en forhandlervirksomhed, idet G1 blandt andet ikke var blevet markedsført, og kontakten mellem parterne havde foregået på en lukket og usædvanlig måde.

Alle de faktiske momenter, som landsretten lægger vægt på i afgørelserne, er tilsvarende til stede i nærværende sag.

I nærværende sag er der således tale om samme sælger som i landsretssagerne og samme usædvanlige og lukkede omstændigheder. G1 / OF kan derfor heller ikke i nærværende sag anses for forhandler og allerede af den grund finder SKATs administrative praksis ikke anvendelse.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at G1 ApS ikke har haft nogen biler på lager, ikke havde noget udstillingssted eller nogen markedsføring, herunder eksempelvis ved annoncering via hjemmeside, blade, aviser, telefonbøger eller lignende. G1 ApS` hele virksomhed var tilsyneladende, at OF efter bestilling tog til Tyskland og hentede biler, hvorefter der blev forevist forfalskede fakturaer til brug for afgiftsberigtigelsen. G1 ApS mangler således en lang række af de karakteristika, som bilforhandlere normalt har - og som må kræves for, at G1 ApS med nogen rimelighed kan betragtes som forhandler i relation til SKATs administrative praksis.

Det afgørende er, om sælgeren generelt har fremstået som forhandler af biler, og det har G1 ApS / OF ikke. Dette understreges i øvrigt også af, at sagsøgeren blev gjort bekendt med OF´s virksomhed gennem en ven (bilag C, side 2) samt at al kontakt mellem sagsøgeren og G1 ApS / OF foregik enten telefonisk, per e-mail, på sagsøgerens private bopæl eller på sagsøgerens kontor, jf. stævningen, side 3. Derudover har G1 ApS ikke opkrævet moms ved salget, jf. bilag 1, underbilag 21, hvilket er en klar tilkendegivelse af, at G1 ApS ikke anså sig selv for at drive selvstændig økonomisk virksomhed med salg af biler, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Samlet set er det derfor udelukket at betragte G1 ApS / OF som forhandler af biler i relation til SKATs administrative praksis, hvorfor sagsøgeren allerede derfor ikke kan have været i god tro om, at der var betalt korrekt registreringsafgift, jf. også Østre Landsrets domme af 11. september 2012 i 12. afd.`s sager nr. B-3631-10 og B-3632-10 (SKM2012.655.ØLR og SKM2012.656.ØLR), hvoraf fremgår, at G1 / OF ikke kunne anses for en forhandlervirksomhed, idet G1 blandt andet ikke var blevet markedsført, og kontakten mellem parterne havde foregået på en lukket og usædvanlig måde. Det samme gør sig gældende i nærværende sag.

Dertil - og som selvstændig begrundelse for, at SKATs administrative praksis ikke finder anvendelse - kommer, at sagsøgeren ikke kan anses for at være i god tro om registreringsafgiftens betaling. Sagsøgeren blev ved mail af 22. januar 2007 fra OF (bilag B), gjort bekendt med den originale tyske faktura, og dermed også med den pris, nemlig 108.000 Euro, som G1 faktisk havde betalt for bilen. Det er også derfor udelukket, at sagsøgeren kunne være i god tro om registreringsafgiftens betaling, jf. retsanvendelsen i landsrettens domme.

Sagsøgeren havde på baggrund af sit kendskab til den tyske (rigtige) pris intet grundlag for at tro, at det var muligt at afholde dansk registreringsafgift og moms inden for den købesum, som han betalte for bilen, ligesom der heller ikke var plads til en eventuel avance til G1 ApS eller OF. Sammenholdt med den tyske købesum på kr. 804.600 må sagsøgeren derfor have indset, at der højst var kr. 1.095.400 til dækning af registreringsafgift, moms og avance. Eftersom det er almindelig kendt, at de danske bilafgifter komparativt set er høje og tilsvarende er almindelig kendt, at registreringsafgiften udgør lidt under 180 pct. af (hovedparten af) bilens pris, må det have stået sagsøgeren klart, at handlen ikke hang sammen og måtte være baseret på, at der ikke blev betalt fuld registreringsafgift.

Det forhold, at sagsøgeren har rådspurgt en advokat, kan ikke føre til, at sagsøgeren var i god tro om afgiftens betaling. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgerens advokat, JT, afgav forklaring for landsretten i den ene af sagerne, sag B-3631-10, jf. dommen, s. 15, første og andet afsnit. Advokaten forklarede, at han ikke var sikker på, at han så andre dokumenter end slutsedlen mellem G1 og A, herunder den tyske faktura fra den tyske sælger til G1. Advokatens konklusion var, at den anvendte model (med afgiftsberigtigelse til den såkaldte mindstebeskatningspris) var lovlig, "hvis det blev gjort rigtigt".

Forholdet er imidlertid netop, at dette ikke var tilfældet, fordi den faktiske indkøbspris i Tyskland (bilag 1, underbilag 12) var langt højere end den indkøbspris, OF oplyste til SKAT (bilag 1, underbilag 7).

Det fremstår ikke klart, om sagsøgeren viste sin advokat den ægte tyske faktura. Sagsøgeren var imidlertid under alle omstændigheder selv beviseligt fuldt bekendt med den ægte tyske faktura, jf. ovenfor, hvorfor han var i ond tro om muligheden for en korrekt afgiftsberigtigelse af køretøjet inden for den købspris, han havde aftalt med G1 / OF, jf. landsrettens domme. Advokat JT forklaring blev ikke tillagt betydning af landsretten, og advokatens forklaring og rådgivning om det generelle regelsæt kan heller ikke tillægges vægt i nærværende sag som følge af sagsøgerens egen viden om de reelle transaktioner og hans heraf følgende onde tro om den manglende afgiftsbetaling.

Dertil kommer en række andre omstændigheder, der også taler imod, at sagsøgeren har været i god tro om den manglende afgiftsbetaling. Det fremgår således, at sagsøgeren købte bilen som fabriksny, jf. bilag 1, underbilag 21, for kr. 1.900.000, mens bilen ifølge den danske importør har en vejledende nyvognspris på kr. 2.554.172 (bilag 1, underbilag 23). Det svarer til, at sagsøgeren har fået en "rabat" på 26 procent. Desuden er moms og leveringsomkostninger angivet til kr. 0, jf. bilag 1, underbilag 21.

Af det tilbud fra ... Center ...2 (bilag 5), som sagsøgeren fik, inden han indgik aftale med G1 / OF, fremgår da også, at prisen for en tilsvarende bil uden diverse ekstraudstyr og med sagsøgerens ... i bytte udgjorde kr. 2.025.000. Tilføjer man prisen for ekstraudstyret og ... - med de priser sagsøgeren selv har anført med håndskrift på tilbuddet (bilag 5) - svarer det til en pris for ... på kr. 2.550.000.

Sagsøgeren havde således under ingen omstændigheder anledning til at tro, at der var betalt det korrekte i registreringsafgift.

Om ikke andet må alle disse omstændigheder have givet sagsøgeren anledning til at undersøge forholdene nærmere. Sagsøgeren kan ikke påberåbe sig god tro, når sagsøgeren har undladt at foretage nærmere undersøgelser af forholdene, selvom alle omstændighederne i sagen gav anledning hertil. Sagsøgeren har således heller ikke af denne grund været i god tro om den manglende afgiftsberigtigelse.

At ...4´s Politi i forhold til sagsøgeren indstillede efterforskningen af en mulig strafferetlig overtrædelse af registreringsafgiftsloven (bilag 3), har i øvrigt ingen betydning for vurderingen af, om sagsøgeren var i ond tro og hæfter for betaling af registreringsafgiften.

At SKAT som en følge af besvigelsen i første omgang traf en urigtig afgørelse om bilens værdi baseret på den fremlagte falske faktura er ikke udtryk for, at SKAT på nogen måde skulle være afskåret fra at gøre det fulde krav på registreringsafgift gældende over for sagsøgeren, jf. Østre Landsrets domme af 11. september 2012.

Den omstændighed, at SKAT ikke blev opmærksom på den svigagtige adfærd i forbindelse med afgiftsberigtigelsen, kan således ikke medføre, at sagsøgte - i strid med loven - undgår at hæfte for betaling af registreringsafgiften.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at sagsøger som følge af registreringslovens § 19, stk. 2, (nu § 20), jf. § 1, hæfter for, at der er betalt korrekt registreringsafgift ved registreringen af køretøjet.

Denne lovmæssige ordning er til gunst for borgerne fraveget ved SKATs praksis, hvorefter SKAT i de tilfælde, hvor et motorkøretøj er erhvervet hos en bilforhandler af en køber, der er i god tro med hensyn til, at der er betalt korrekt registreringsafgift, ikke stiller krav om efterbetaling hos køberen.

Som anført i Østre Landsrets domme af 11. september 2012 (12. afd. nr. B-3632-10 og 12. afd. nr. B-3631-10) er hovedbetingelserne for, om sagsøger er omfattet af denne praksis, om sagsøger har købt bilen af en forhandler og, at køber var i god tro ved erhvervelsen af den pågældende bil.

Det fremgår af den fremlagte faktura, at G1 ApS selskabet havde adresse på ...1, der er en beboelsesejendom. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at anpartsselskabet ikke foretog markedsføring, ikke havde biler på lager og ikke havde et udstillingslokale.

Af sagsøgeres forklaring fremgik, sagsøger hørte om OF gennem en bekendt, og at sagsøgers kontakt med denne enten var telefonisk eller i form af møder med denne på sagsøgers bolig. Videre at der kommunikeredes ved e-mail, hvor sælgers adresse var ...@mail.dk.

Sagsøger har videre oplyst, at OF var beskæftiget med parallelimport af dyre biler fra Tyskland, hvor denne havde en forretningsforbindelse, der udfandt biler, der svarede til kunders ønsker, hvorpå OF selv indkøbte disse, indførte dem i landet og leverede dem videre til de købere, der havde bestilt bilerne.

Fakturering skete gennem G1 ApS, hvortil OF var tilknyttet.

Det er ubestridt, at der ikke blev opkrævet moms ved salget af bilen til sagsøger.

Det bemærkes, at sagsøger ved købet fik indsat en bestemmelse om selvskyldnerkaution fra OF for G1 ApS forpligtelser.

Disse omstændigheder ved virksomheden og parternes aftaleindgåelse kan ikke anses for sædvanlige for en forhandlervirksomhed, der har været omfattet af den administrativt fastsatte praksis vedrørende at undlade at opkræve en køber, afgift.

Retten finder således ikke, at sagsøger under disse forhold med rette kan have haft den typeforudsætning, at der som hos en sædvanligt forretningsdrivende var betalt fuld registreringsafgift.

Den omstændighed, at det har vist sig, at OF har importeret en række andre biler, ændrer ikke denne vurdering

Sagsøger har således ikke bevist, at han er omfattet af SKATs administrativt fastsatte praksis for ikke at efteropkræve manglende registreringsafgift.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagsomkostninger:

Sagsøger har betalt 4.000,00 kr. i retsafgift. Sagsøgte har betalt 747,50 kr. vedrørende materialesamling. Parterne er ikke momsregistrerede.

Sagen har været behandlet sammen med sagsøgers ægtefælles sag BS 3274/ 2010.

Retten finder henset til sagens udfald, at sagsøger bør betale 50.000 kr. + moms af sagsøgtes advokatudgifter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte Skatteministeriet, frifindes for sagsøgeren A´s, nedlagte påstand.

Sagsøgeren skal til sagsøgte inden 14 dage betale 63.247,50 kr. i sagsomkostninger.