Parter

H1 A/S
(Advokat Preben Thomassen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Anders Sparholt Jørgensen)

Afsagt af byretsdommer

Finn Haargaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøger H1 A/S´s panteret har bedre ret end sagsøgte, Skatteministeriets, krav på betaling af registreringsafgift efter bortsalg at en bil, der var beslaglagt i henhold til toldlovens § 83.

Sagsøgerens påstand:

Principalt:

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren kr. 187.750,00 med tillæg af sædvanlig procesrente

Påstanden svarer til nettoafregningen i bilag 14.

Sagsøgers rentepåstand fremkommer således:

At sagsøger kræver renter fra tidspunktet fra beslaglæggelsen.

Subsidiært fra 9. april 2010, jfr. bilag 2, hvor G1 bekræfter, at have modtaget beløbet,

Mere subsidiært 1 måned efter påkravet den 6. juni 2011, - bilag 8

Endnu mere subsidiært fra den 22. december 2011, bilag 14

Og mest subsidiært fra sagens anlæg til betaling.

Subsidiært

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren kr. 118.150,67 med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 9. februar 2010 af kr. 112.000 og fra sagens anlæg den 20. januar 2012 af kr. 6.150,67.

Det subsidiære påstandsbeløb svarer til indfrielsesbeløbet overfor G1 - bilag 2.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den 13. marts 2009 beslaglagde SKAT en bil med reg. nr. ..., der var registreret på gule plader, men som ved beslaglæggelsen var indrettet til personbil. Beslaglæggelsen skete i henhold til toldlovens § 83.

Bilens ejer havde finansieret bilen gennem G1, der forud for beslaglæggelsen havde overdraget sine panterettigheder til sagsøger mod sagsøgers betaling af kr. 118.150,67, svarende til det subsidiære påstandsbeløb. Panterettighederne var ikke og blev ikke efterfølgende tinglyst.

Den 18. maj 2009 traf SKAT afgørelse om, at bilens ejer skulle betale yderligere registreringsafgift med kr. 244.986. Parterne er enige om, at afgiftsbeløbet blev pålagt ejeren med rette, og at hverken sagsøger eller G1 hæfter for beløbet.

Skattemyndighederne bortsolgte den 21. december 2011 bilen på offentlig auktion. Netto salgssum var kr. 187.750, svarende til det principale påstandsbeløb. Bilen blev solgt som registreret på hvide plader.

Sagsøger anlagde nærværende sag den 20. januar 2012. Sagsøgte var i stævningen angivet til SKAT, der har hjemsted i ...1 retskreds. Efter opfordring fra sagsøgte ændrede sagsøger sagsanlægget til at angå Skatteministeriet, men sagen er fortsat behandlet ved ...1´s byret, der herefter må anses for aftalt værneting, jf. retsplejelovens § 245, stk. 1.

Forklaringer

Der er ikke afgivet forklaringer under hovedforhandlingen.

Parternes synspunkter

Parterne har under hovedforhandlingen uddybet anbringenderne anført i parternes påstandsdokumenter, der er sålydende:

Sagsøgeren

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:

at	G1 og senere sagsøger var ejer af bilen.
at	der ikke kan foretages beslaglæggelse for offentligretlige krav uden særlig hjemmel til sikkerhed for 3. mands betaling af registreringsafgift - OE´s forpligtigelse.
at	hverken G1 eller sagsøger havde viden om, kendskab til, indsigt i eller forbindelse med den ulovlige benyttelse af bilen.
at	sagsøger er indtrådt i rettighederne efter F1-Bank som ejer/panthaver.
at	sagsøgers rettigheder går forud for sagsøgtes krav om beslaglæggelse.
at	der ikke er hjemmel i toldlovens § 83 stk. 1. jf. stk. 3 til dels at tilbageholde bilen og til dels at bortsælge denne til sikring af registreringsafgiftskravet, idet det nærmere gøres gældende,
at	den situation, hvorved den tidligere bruger, OE forsætligt eller groft uagtsomt havde anvendt køretøjet uden at foretage afgiftsberigtigelse
at	afgiftsberigtigelse efter ombygningen, hvorved køretøjet kunne anvendes til personbefordring, er ikke omfattet af toldlovens § 83, stk. 1 eller stk. 3.
at	toldlovens § 83 stk. 1 har et andet formål at varetage, end det konkret skete, idet det nærmere gøres gældende,
at	OE ikke har smuglet, eller forsøgt at smugle eller i forbindelse med undersøgelse efter toldlovens § 24 eller i forbindelse med undersøgelse har medført eller antages at medføre varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter herunder i strid med toldlovens § 11 stk. 1 til 3 samt § 11a stk. 1, som vedrører punktafgift af tobaksvarer.
at	forholdet ikke kan betegnes, fortolkes eller betragtes som værende karakter af smugleri, hvorfor toldlovens § 83 stk. 1 og 3 ikke finder anvendelse i nærværende sag.

Det bestrides, at der er rejst krav om betaling af registreringsafgift overfor den tidligere ejer, G1 A/S. I det omfang dette måtte være tilfældet opfordres (2) sagsøgte til at dokumentere dette og (3) til, at fremlægge den fuldstændige korrespondance med tilhørende eventuelle afgørelse overfor G1.

Det fremgår af sagens bilag 9, side 3, at der vil blive udarbejdet en sagsfremstilling og en opkrævning af registreringsafgiften overfor den tidligere bruger.

Af side 5 fremgår, at sagsøgte ville opkræve registreringsafgiften solidarisk mellem den tidligere bruger og leasinggiveren, G2 ApS, hvorfor sagsøgte af den grund ikke kan rejse noget krav overfor sagsøger.

Sagsøgte har henvist til et tilfælde behandlet af Højesteret under ... hvoraf det fremgår, at den konkrete bil ikke var dansk og afmeldt, at nummerpladerne var danske og indregistreret til en person bosat i Danmark

Højesteret har således alene taget stilling til en situation, som vedrører forsøg på indsmugling.

Det fremgår af Højesterets kendelse side 5 til bemærkningerne, at den dagældende regel toldlovens § 192 vedrører varer, "... der er indsmuglet eller forsøgt indsmuglet ..."

..."

Sagsøgte

Faktiske omstændigheder

"...

Der er rejst krav om betaling af registreringsafgift mod bilens registrerede bruger, og den i sagen omhandlede bil er beslaglagt og bortsolgt med henblik på at sikre dette afgiftskrav, jf. toldlovens § 83. Afgiftskravet mod den registrerede bruger er ikke bestridt. Sagen handler udelukkende om, hvorvidt SKAT ved tvangssalget af den i sagen omhandlede bil er forpligtet til at respektere sagsøgerens ejendomsret/panteret i bilen.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgte efter toldlovens § 83, stk. 1, jf. stk. 3, har været berettiget til at bortsælge den i sagen omhandlede bil til sikring af afgiftskravet vedrørende bilen, og at sagsøgte ikke i den forbindelse skal respektere eksisterende ejer- eller panterettigheder i bilen.

Toldlovens § 83, stk. 1 og 3, har følgende ordlyd:

"...

Varer, der smugles eller forsøges smuglet eller findes i forbindelse med undersøgelse efter § 24, samt varer, for hvilke der i strid med § 11, stk. 1-3, samt § 11 a, stk. 1, er unddraget eller søgt unddraget afgifter, tages i bevaring af ToldSkat eller af politiet på ToldSkats vegne. I øvrigt kan indsmuglede varer eller andre varer med hensyn til hvilke told eller afgifter er unddraget eller søgt unddraget det offentlige, tages i bevaring eller beslaglægges af de nævnte myndigheder under iagttagelse af retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse.

(...)

Stk. 3. Når skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger er betalt, udleveres varer, der er taget i bevaring eller beslaglagt, under iagttagelse af de gældende almindelige indførselsforskrifter til den, hos hvem de er taget i bevaring eller beslaglagt, eller til en anden, der godtgør at være berettiget til varerne. Er varerne ikke afhentet inden 2 måneder efter udløbet af den måned, i hvilken sagen er endeligt afgjort, bortsælges de af ToldSkat ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion. Varer, der efter ToldSkats skøn er ukurante eller urealisable, kan dog efter fristens udløb destrueres under kontrol. Af det ved auktionen indkomne beløb dækkes først det offentliges omkostninger ved opbevaring og salg og derefter skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger. Et eventuelt overskud udbetales til ejeren, såfremt denne melder sig inden forløbet af 3 år efter auktionen og behørigt godtgør sin ejendomsret til de bortsolgte varer,(min understregning),

..."

Toldlovens § 83, stk. 1, har fast været anvendt til at beslaglægge biler, hvor afgift er unddraget det offentlige, jf. således eksempelvis TfS 1996, 596 Ø og SKM2004.380.ØLR.

Toldlovens § 83, stk. 1 og 3, blev oprindeligt indsat i toldloven som § 192, jf. § 115 i lov nr. 213 af 4. juni 1965. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (Folketingstidende 1964/1965, Tillæg A, sp. 1910), at:

"...

De foreslåede ændringer i toldloven er i alt væsentligt i overensstemmelse med straffelovrådets indstilling, jfr. betænkningen, s. 49 og 57 ff.

..."

Den betænkning, der henvises til, er Straffelovrådets betænkning 355/1964 om konfiskation. Det fremgår af betænkningen., s. 59, at:

"...

Efter den gældende regel i § 192 skal varer, der er indsmuglet eller forsøgt indsmuglet, tages i bevaring af toldvæsenet eller af politiet på toldvæsenets vegne. Såfremt de forskyldte bøde- told- og afgiftsbeløb betales inden 2 måneder efter sagens endelige afslutning, kan varerne udleveres til den, hos hvem de er taget i forvaring. I modsat fald bortsælges varerne ved offentlig auktion til fordel for statskassen.

(...)

Efter den gældende bestemmelse er det tvivlsomt, om de pågældende varer i alle tilfælde kan tages i forvaring efter toldvæsenets eller politiets beslutning eller retsplejelovens regler om beslaglæggelse skal iagttages, jfr. sag nr. 45 i folketingets ombudsmands beretning for 1962, s. 103 ff. Det foreslås nu præciseret, at beslaglæggelse m.v. uden iagttagelse af retsplejelovens § 745 og § 746 forudsætter, at varerne forefindes under indsmugling eller forsøg herpå eller i forbindelse med en undersøgelse efter toldlovens § 11, stk. 2 ("i umiddelbar fortsættelse af forfølgelsen").

Det kan forekomme mindre rimeligt, når auktionsprovenuet ved varesalg i tilfælde, hvor de skyldige beløb ikke betales inden 2 måneder, i det hele tilfalder statskassen. Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen således, at nettoprovenuet ved auktionen skal anvendes til dækning af disse beløb, og at et eventuelt overskud skal udbetales til ejeren, såfremt han melder sig inden forløbet af 3 år efter auktionen og behørigt godtgør sin ejendomsret til de bortsolgte varer.

..."

Der henvises endvidere til Højesterets kendelse af 24, februar 2012, jf. www.domstol.dk/hojesteret, hvor Højesteret fastslår, at der kan ske beslaglæggelse af en bil i medfør af toldlovens § 83, stk. 1, selvom afgiftskravet alene var rejst mod en bruger af bilen, og at ejeren ikke havde haft noget at gøre med afgiftsunddragelsen.

Det er således klart, at formålet med toldlovens § 83, stk. 1 og 3, netop er, at bl.a. varer, med hensyn til hvilke afgift er unddraget det offentlige, kan beslaglægges og eventuelt bortsælges med henblik på dækning af det offentliges krav på afgifter.

Der er direkte i § 83, stk. 3, taget stilling til, hvad der skal ske med et eventuelt merprovenu fra bortsalg af beslaglagte varer, og dermed også taget stilling til, at eksisterende rettigheder i køretøjet, uanset disses karakter ikke er til hinder for, at afgiftskravet i forhold til bilen fyldestgøres først.

Sagsøgeren har i øvrigt ikke godtgjort, at sagsøgeren har krav på rente fra før sagens anlæg.

..."

Rettens bemærkninger

Bilen er beslaglagt i henhold til toldlovens § 83, stk. 1. Det er i samme regels stk. 3 anført, at det offentliges krav på bl.a. registreringsafgift skal betales forud for ejerens ret på provenu efter auktionssalg.

Som anført i Højesterets kendelse af 24. februar 2012 kan beslaglæggelse efter nævnte regel ske, selvom afgiftskravet rejses overfor en anden end bilen ejer.

Herefter, og idet sagsøger som panthaver ikke kan opnå bedre ret end bilens ejer, der ubestridt hæfter for registreringsafgiften, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Nedennævnte sagsomkostningsbeløb er fastsat til dækning af sagsøgtes udgifter til advokat, herunder udarbejdelse af materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, H1 A/S, sagsomkostninger til sagsøgte med kr. 40.000,00, der forrentes i henhold til rentelovens § 8a.