Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for toldskyld for ikke T2-varer, hvis de udføres som forædlingsprodukter til toldpræference i ikke EU-lande.

Afsnittet indeholder:

• Toldskyldens opståen for indførte ikke-T2-varer
• Aftale indgået mellem EU og visse ikke-EU-lande
• Hvornår opstår toldskylden?
• Hvem er debitor?
• Fastsættelse af toldskyldens størrelse.

Toldskyldens opståen for indførte ikke-T2-varer

Der opstår toldskyld for indførte ikke-T2-varer i situationer, hvor disse anvendes til fremstilling af forædlingsprodukter, der udføres til et land, med hvilket EU har indgået aftale om præferencetoldbehandling. Se artikel 216 i TK.

Aftale indgået mellem EU og visse ikke-EU-lande

Hvis det er fastsat i overenskomster, der er indgået mellem EU og visse ikke-EU-lande, at der skal indrømmes præferencetoldbehandling. Se afsnit F.A.26 for varer med oprindelse i EU.

Efter disse overenskomster, er det dog en betingelse, at der skal betales importafgifter for ikke T2-varer, hvis de er medgået til fremstilling af varer under proceduren om aktiv forædling. Dette medfører at der ved påtegningen af de nødvendige dokumenter for at opnå denne præferencetoldbehandling i lande udenfor EU opstår toldskyld ved indførsel. Se afsnit F.A.16 Toldoplag, og TK artikel 216, stk. 1.

Hvornår opstår toldskylden?

Toldskylden anses for at opstå på det tidspunkt, hvor toldmyndighederne antager udførselsangivelsen på varerne. Se artikel 216, stk. 2 i TK. 

Hvem er debitor

Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også den person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet. Se ovenfor afsnit F.A.12.2 Toldskyldens opståen ved indførsel, Toldskyld ved varens overgang til fri omsætning og TK art. 216, stk. 3.

Fastsættelse af toldskyldens størrelse

Toldskylden anses for at opstå på det tidspunkt, hvor toldmyndighederne antager udførselsangivelsen vedrørende de pågældende varer.

Toldskylden fastsættes på samme måde, som hvis det drejede sig om en toldskyld, der var opstået ved antagelse samme dag af toldangivelsen om de pågældende varers overgang til fri omsætning for at bringe proceduren for aktiv forædling til ophør.

Se, artikel 216, stk. 4 i TK.