Indhold
Dette afsnit beskriver de generelle bestemmelser ved toldskyldens opståen ved udførsel.
Afsnittet indeholder:
- Lovgrundlag
- Toldskyld ved udførsel af eksportafgiftspligtige varer
- Tidspunktet for toldskyldens opståen ved ikke forskriftsmæssig udførsel
- Toldskyld ved udførsel af vare med fuldstændig eller delvis fritagelse af eksportafgifter.
Lovgrundlag
Reglerne for toldskyldens opståen ved udførsel findes i dette afsnit hovedsageligt i artiklerne 209-211 i TK.
Bestemmelserne om toldskyld ved udførsel er i princippet bygget efter samme rammer som toldskyld ved indførsel, altså bestemmelser om
- hvad der udløser en toldskyld
- hvornår toldskylden opstår
- hvem der er debitor.
Toldskyld ved udførsel af eksportafgiftspligtige varer
Hvad udløser toldskylden
Toldskylden ved udførsel opstår, når en eksportafgiftspligtig varer udføres fra EU's toldområde efter en toldangivelse.
Se TK artikel 209, stk. 1.
Hvornår opstår toldskyld
Toldskylden opstår på det tidspunkt hvor toldangivelsen bliver antaget, jf. artikel 209, stk. 2 i TK.
Hvem er debitor
Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også den person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet.
Se TK artikel 209, stk. 3.
Tidspunktet for toldskyldens opståen ved ikke forskriftsmæssig udførsel
Hvad udløser toldskylden
Toldskyld ved udførsel opstår, når en eksportafgiftspligtig vare forlader EU's toldområde, uden at der angivet en toldangivelse for denne vare. Se TK artikel 210, stk. 1.
Hvornår opstår toldskyld
Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor den nævnte vare faktisk forlader toldområdet. Se TK artikel 210, stk. 2.
Hvem er debitor
Debitor er den person,
- der har foretaget udførslen eller
- som har medvirket ved den, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at der ikke var, men burde have været indgivet en toldangivelse. Se artikel 210, stk. 3 i TK.
Toldskyld ved udførsel af vare med fuldstændig eller delvis fritagelse for eksportafgifter
Hvad udløser toldskylden
Toldskyld ved udførsel opstår, når betingelserne for, at en vare er blevet udført fra EU's toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse for eksportafgifter ikke er blevet overholdt, jf. artikel 211, stk. 1 i TK.
Hvornår opstår toldskyld
Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor varen anvendes til et andet formål end det, der havde muliggjort dens udførsel fra EU's toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse for eksportafgifter. Der kan også opstå situationer, hvor toldmyndighederne ikke kan fastslå det tidspunkt, hvor fristen udløber for fremlæggelse af bevis for, at betingelserne for at opnå af denne fritagelse er opfyldt, jf. artikel 211, stk. 2 i TK.
Hvem er debitor
Debitor er klareren. Ved indirekte repræsentation er debitor også den person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet, det vil sige den repræsenterede. Se artikel 211, stk. 3 i TK.