Et land, der bliver anmodet om oplysninger, skal anvende sine almindelige kontrolregler til at indhente oplysninger, som skattemyndighederne ikke har i forvejen. Landet må ikke nægte at indhente og videregive oplysningerne med den begrundelse, at landet ikke selv skal bruge dem.

Et land kan heller ikke nægte at udlevere oplysninger, fordi landets egne fristregler betyder, at det ikke længere selv kunne have brugt oplysningerne. Hvis oplysningerne rent faktisk ikke længere findes, fx fordi en opbevaringsfrist for regnskabsbilag er udløbet, og den adspurgte virksomhed derfor har destrueret dem, er der på den anden side ingen pligt til at udlevere dem. Men hvis de er i behold, skal de udleveres.

Se modeloverenskomstens artikel 26, stk. 4, og pkt. 19.6-9 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 26.

Bemærk

Stk. 4 i modeloverenskomstens artikel 26 er indsat i 2005. En stor del af Danmarks DBO'er indeholder derfor ikke stk. 4. Det har ingen praktisk betydning, når Danmark bliver anmodet om oplysninger. Se afsnit A.C.2.1.2.1.1 om SKL § 1, stk. 3, som giver hjemmel for, at skatteforvaltningen kan anvende de danske kontrolregler til at indhente oplysninger, som skal bruges af et land, der har anmodet om oplysninger.