Tilladelse til udbud af væddemål på heste- og hundevæddeløb kan efter SPILL § 12, stk. 1 og SPILGRØL § 6, stk. 1 gives til Danske Spil A/S. Dermed kan tilladelse ikke gives til andre selskaber end Danske Spil A/S.
Det følger af samme bestemmelse i spilleloven, at der ikke kan gives tilladelse til væddemål med faste odds på heste- og hundevæddeløb.
Danske Spil A/S har fået tilladelse til at udbyde heste- og hundevæddeløb i Danmark og i Grønland. Danske Spil A/S har overdraget tilladelsen til Danske Lotteri Spil A/S efter SPILL § 12, stk. 2 og SPILGRØL § 6, stk. 2.
Tilladelserne findes på www.spillemyndigheden.dk under "Lotteri" - "Danske Spil A/S".
Se § 1 i BEK nr. 1304/2011. Her fremgår det, at der af indskudssummen i væddemål på heste og hunde udbudt af Danske Spil A/S skal anvendes mindst 45 pct. til gevinster.
Se også
Se også:
- Afsnit J.A.1.5.3 om lokale puljevæddemå (modifikation)l.