Spørgsmål                                                                                                                                                        

1. Er medarbejderne hos A A/S generelt skattepligtige af værdien af de modtagne aviser / blade?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares med et "nej", kan A A/S foretage lønomlægning som beskrevet nedenfor uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne?

Svar

1. Ja.
2. Bortfalder.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S (Selskabet) påtænker at tilbyde alle sine fastansatte medarbejdere muligheden for at kunne vælge at få betalt landsdækkende, regionale og lokale aviser via arbejdsgiveren.

Selskabet har X antal medarbejdere, hvoraf ca. 50 % er produktionsmedarbejdere og ca. 50 % er funktionærer. Funktionærerne udgøres af administrationsmedarbejdere, salgskonsulenter, it-medarbejdere og ledere.

Da Selskabet producerer sukkerholdige fødevarer ønsker Selskabet at tilbyde medarbejderne, at de f.eks. kan vælge mellem fagbladene "I FORM", "Aktiv Træning", "Sund Nu" og "Fit Living". Disse er relevante, da Selskabet ønsker at dets medarbejdere skal forblive sunde og raske, og at dette er med til at nedbringe sygefraværet.

Ligeledes ønsker Selskabet, at alle dets medarbejdere hele tiden er opdateret på, hvad der sker på  IT-området, og derfor ønsker Selskabet også gerne at tilbyde medarbejderne "Alt om Data", "Computerworld", "Datatid" og "Komputer for Alle".

Da ordningen påtænkes indført generelt, ønsker Selskabet kun at få besvaret spørgsmålet om bruttolønsomlægning, hvis de omhandlede dagblade skattefrit kan tilbydes samtlige fastansatte medarbejdere.

De nævnte dagblade skal tilbydes medarbejderne en gang om året og beløbet for abonnementet trækkes ligeligt over 12 måneder. For de timelønnede vil dette ske over 26 lønperioder, da de er 14 dages lønnede.

Løntrækket skal ske i bruttolønnen, men får ingen indvirkning på feriepenge, pension mv.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Selskabet ønsker at tilbyde alle medarbejdere de gængse dagblade og udvalgte magasiner, da det er Selskabets opfattelse, at alle medarbejdere skal holde sig orienteret om, hvad der sker i samfundet, og at alle skal holde sig orienterede på IT-området, da de fleste medarbejdere har en eller anden form for elektroniske data, de skal tage stilling til dagligt. Ved at medarbejderne er informerede, er det Selskabets opfattelse, at de bedre kan varetage deres arbejde, og at de derved er omstillingsparate, så de kan bibeholde deres arbejde.

Magasinerne vedr. sundhed er relevante, da Selskabet producerer sukkerholdige fødevarer, og det er derfor vigtigt, at Selskabets medarbejdere er opmærksomme på at holde sig orienterede på det sundhedsmæssige område, så de ikke bliver syge (og for tykke).

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Selskabet ønsker oplyst, om dets medarbejdere generelt er skattepligtige af værdien af de aviser / blade, som Selskabet påtænker at tilbyde medarbejderne.

Henvisning til lovregler mv.

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervsfæren.

Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, multimedier, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

Bliver personalegodet overdraget til den ansattes ejendom, skal godet beskattes med et beløb, der svarer til, hvad godet på overdragelsestidspunktet kan købes for på det fri marked.

Bliver personalegodet overdraget til låns, skal den ansatte beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes for i rådighedsperioden på det fri marked. Der kan fx være tale om bolig eller løsøre.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt jf. ligningslovens § 16, stk. 3, Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20, således at det udgør 5.500 kr. i 2009.

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Henvisning til lovforarbejder mv.

Bagatelgrænsen jf. ovenfor blev indført ved § 1, nr. 2 i lov nr. 437 af 10/6 1997 (L180 1996/97).

Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgik bl.a. følgende:

"Det foreslås, at der indsættes et beløbsmæssigt væsentlighedskriterium i loven, således at der som hovedregel kun skal foretages beskatning af goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, når godernes værdi fra en eller flere arbejdsgivere årligt tilsammen overstiger et bestemt grundbeløb, der foreslås fastsat til 3.000 kr.

Grundbeløbet omfatter ikke goder, der er ydet uden konkret sammenhæng med den ansattes arbejde, men f.eks. ydes for at fremme den ansattes arbejdsindsats i almindelighed. Der skal således være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse...Ydelser, som alene tjener som belønning for den ansatte, vil således ikke være omfattet af bagatelgrænsen, f.eks. en frirejse, der ydes til udvalgte ansatte efter en længerevarende spidsbelastning som alternativ til et løntillæg...

...Man kan forestille sig, at værdien af bl.a. følgende goder kan falde ind under bagatelgrænsen:

• Vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning.
• Gratis mad og drikkevarer i særlige tilfælde, f.eks. hvor der er overarbejde.
• Fri avis til brug for arbejdet.
• Afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, f.eks. når dette medfører en besparelse for arbejdsgiveren.
• Ansattes private kørsel i en bil, der ikke er omfattet af § 16, stk. 4 (f.eks. kranbil), der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel.
• Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter.
• Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges som led i arbejdets udførelse, f.eks. som mekanikerlærling.
• Frikort til offentlig befordring, som er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring, og som går ud over beskatningen af befordringen mellem hjem og arbejde efter ligningslovens § 9 C, stk. 6, om befordringsfradraget.
• Enkeltstående opkald til hjemmet fra en mobiltelefon, som er stillet til rådighed under en tjenesterejse.
• Kreditkortordninger.
• Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren, evt. med arbejdsgiverens logo..."

 

Henvisning til praksis mv.

SKM2010.403.SR

I dette bindende svar ønskede en Region at etablere fleksible lønpakker for alle medarbejdere. Lønpakkerne indeholdt blandt andet aviser. Regionens medarbejdere bestod af en bred skare af både servicepersonale (rengøring, køkken mv.), administrative medarbejdere og ledere, sundhedspersonale, pædagoger og omsorgsmedhjælpere mv.

Af SKATs indstilling og begrundelse fremgik det bl.a., at "Det er derfor SKATs opfattelse, at arbejdsgiver for hver enkelt medarbejder skal foretage en konkret og individuel bedømmelse af, hvorvidt den valgte avis er stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse. En generel fritagelse for arbejdsgivers vurdering af, hvorvidt personalegodet i overvejende grad er stillet til rådighed til brug for arbejdets udførelse kan således ikke fastsættes. Bagatelgrænsen finder derfor kun anvendelse for de medarbejdere, som efter en konkret vurdering af behovet for en avis i relation til arbejdets udførelse, må anses at opfylde betingelsen herom.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at en arbejdsgiver generelt kan fritages for en vurdering af, hvorvidt et personalegode som fx fri avis i overvejende grad er stillet til rådighed til brug for arbejdet. Uagtet eventuel beskatning af personalegodet, kan et sådan indgå i en kontantlønsnedgang, såfremt de herom gældende betingelser er opfyldt.

Begrundelse

Som anført i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4 skal der ske beskatning af personalegoder, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver.

I ligningslovens § 16, stk. 3 er det tillige anført, at de personalegoder arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse alene beskattes, såfremt den samlede værdi af disse personalegoder overstiger bagatelgrænsen på kr. 5.500 (2009-niveau).

Det er derfor SKATs opfattelse, at Selskabet for hver enkelt medarbejder skal foretage en konkret og individuel bedømmelse af, hvorvidt den valgte avis / tidsskrift er stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse.

En generel fritagelse for Selskabets vurdering af, hvorvidt personalegodet i overvejende grad er stillet til rådighed til brug for arbejdets udførelse kan således ikke fastsættes.

Selskabets ønske om, at medarbejderne generelt (for-)bliver sunde og holder sig opdaterede, herunder på IT-området, anses efter SKATs opfattelse ikke for at udgøre argumenter for, at aviserne / tidsskrifterne i overvejende grad ydes til brug for arbejdets udførelse. Dette skyldes, at medarbejdernes sundhed og samfundsmæssige opdatering mv. anses for at være medarbejdernes private anliggende.

Bagatelgrænsen finder derfor kun anvendelse for de medarbejdere, som efter en konkret vurdering af behovet for en avis / tidsskrift i relation til arbejdets udførelse, må anses at opfylde betingelsen herom. Eksempelvis vil dette være aktuelt for en IT-medarbejder, der modtager et af de nævnte IT-tidsskrifter.

Som anført ovenfor er et gode kun skattefrit efter ligningslovens § 16, stk. 3, hvis det i overvejende grad er ydet af hensyn til den enkeltes arbejde. Når godet påtænkes finansieret ved en nedgang i kontantlønnen, peger det i retning af, at godet ikke i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med et "ja".

Spørgsmål 2

Selskabet ønsker oplyst, om det kan foretage lønomlægning som beskrevet i anmodningen uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne. Spørgsmålet ønskes kun besvaret, hvis svaret på spørgsmål 1 er "nej".

Som følge af svaret på spørgsmål 1, bortfalder spørgsmål 2.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.