Spørgsmål

1. Er SKAT enig i, at det omtalte "løbe- og motionsprogram" er omfattet af LL § 30 og derfor ikke er skattepligtigt for de ansatte?
2. Under antagelse af, at SKAT kan svare bekræftende på spørgsmål 1 bedes SKAT endvidere bekræfte, at det er uden betydning om fællestræning, kickoff-møde (elementer omfattet af ydelsen) afholdes i arbejdstiden eller i forlængelse af arbejdstidens ophør?
3. Såfremt SKAT mod forventning ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 1 og dermed ikke anser, at ydelsen er omfattet af LL § 30, ønskes oplyst om SKAT er enig i, at omkostningen er at anse som et personalegode der er omfattet af bagatelgrænsen på kr. 5.500 kr.(2009) jf. LL § 16, stk. 3?
4. Er SKAT enig i, at deltagelse i foredrag/workshop ikke er skattepligtigt for den ansatte?
5. Er SKAT enig i, at det er uden betydning om foredrag/workshop afholdes i arbejdstiden eller i forlængelse af arbejdstidens ophør?
6. Er SKAT enig i, at spørger har fradragsret for ovenstående personaleomkostninger til foredrag/workshop i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1? SKAT kan lægge til grund, at omkostningen alene er motiveret i ansættelsesforholdet.

Svar

1. Nej.
2. Bortfalder
3. Nej.
4. Ja.
5. Ja.
6. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ønsker at fremme sundhed og trivslen på arbejdspladsen, bl.a. med det formål at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne.

Et af tiltagene for at nå dette mål ser spørger opnået ved etablering af "løbe- og motionsprogram". Spørger har modtaget tilbud der i hovedtræk omfatter:

• fællestræning to gange om måneden efter arbejdstid
• dagligt træningsprogram i forløbet (strækker sig over ca. 12 måneder)
• konditionstest ved start og slut af forløb
• personligt dataark (omfatter bl.a. målsætning, skader, livsstil og kost)
• løbestiltest
• kickoff-møde for alle deltager.

Tilbuddet omfatter alle medarbejdere uden restriktioner.

Spørgers omkostning til dette projekt andrager kr. 300,- pr. person pr. måned (kr. 3.600 pr. år). Der er dog en minimumspris på kr. 36.000 som omfatter 12 måneders deltagergebyr for 10 personer. Såfremt der alene deltager ni (9) medarbejder bliver den gennemsnitlige deltager pris således kr. 4.000 pr. år. Spørger forventer, at minimumsantallet opfyldes således at SKAT kan lægge til grund, at den årlige omkostning andrager kr. 3.600 pr. person, og anfører alene forholdet såfremt SKAT svarer "Nej" til spørgsmål 1 og "Ja" til spørgsmål 3.

Udover ovenstående ydelser tilbydes foredrag/workshop om bl.a. "Kost og Ernæring" kr. 15.000, "Løbeskader" kr. 15.000 mv. Foredragene er åbne og uden deltagerrestriktioner, dvs. for alle medarbejdere uagtet af om de deltager i ovenstående løbeprogram. Spørgers motivation for at tilbyde disse foredrag/workshop er igen for at fremme sundhed/arbejdsmiljøet og derigennem til at "....sikre eller vedligeholde indkomsten".

Det er spørgers vurdering, at disse ydelser af generel karakter (ikke på personniveau) efter gældende praksis ikke beskattes da de er uden væsentlig økonomisk værdi og ikke er individualiserbare pr. medarbejder.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad spg. 1:

Det er spørgers opfattelse, at nævnte omkostninger kan klassificeres som "sundhedsudgift" af forebyggende karakter af arbejdsrelaterede skader såsom:

- Muskelinfiltrationer, nakke- og skulderspændinger, herunder afledt hovedpine/migræne, der fremkaldes af gentagne, ensartede bevægelser under arbejdet, herunder ved arbejde med "mus". Samtidig er der en generel forståelse/accept af, at kondition kan forbygge/reducere stress og forhøjet blodtryk som bliver et større og større problem i spørgers virksomhed på grund af tidsfrister med indsendelse af selvangivelser og årsrapporter.

Henset til at arbejdsvilkårene er identiske for alle på arbejdspladsen, er det spørgers holdning, at løbe og motionsprogrammet tager hensyn til medarbejdernes individuelle sundhedstilstand. Dette bestyrkes yderligere af, at løbe og motionsprogrammerne tilpasses individuelt til hver enkelt medarbejder, således at der i programmet tages hensyn til den enkeltes sundhedstilstand, herunder konkrete lidelser, livsstil og kondition.

Det er spørgers opfattelse, at ydelsen er omfattet af skattefrihed efter LL § 30, herunder kan sidestilles med øvrige ydelser hvortil SKAT har accepteret skattefrihed, f.eks. akupunkturbehandling mv., da formålet er det samme, nemlig "forebyggelse eller behandling af en arbejdsrelateret skade".

Det er endvidere spørgers opfattelse at et "løbe og motionsprogram" der sigter mod de samme mål, nemlig forebyggelse og i nogle tilfælde indirekte "behandling" - af arbejdsrelaterede skader kan sidestilles med akupunkturbehandling (SKM2001.252.LR) og zoneterapi (SKM2001.253.LR).

Endvidere henvises til SKM2004.371.LR hvor SKAT har accepteret skattefrihed ved sundhedsundersøgelser. I "løbe og motionsprogram" er der elementer af SKM2004.371.LR (primært omkring sundhed, livsstil, herunder rygning og motion og de ansattes egenopfattelse af muligheder for at påvirke eget helbred).

Spørger mener også, at løbe og motionsprogrammet kan være omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, da løbe og motionsprogrammet stilles til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, da en medarbejders deltagelse i programmet vil forebygge arbejdsrelaterede skader.

Spørger mener, at spg. 1,2 samt 4-6 bør besvares med ja, og spg. 3 bortfalder eller alternativt besvares med ja.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Efter statsskattelovens § 4, betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægt som skattepligtig indkomst, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

Ligningslovens § 16 præciserer indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omfatter vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervsfæren.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt jf. LL § 16, stk. 3. Beløbet reguleres efter PSL § 20, således at det udgør 5.500 kr. i 2010.

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Efter ligningslovens § 30, kan ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, være skattefri for arbejdstageren under nærmere angivne betingelser.

Retspraksis

TFS 1991, 501

Et reklamebureau, der havde ydet et tilskud på 21.750 kr. til personalets kunstforening, svarende til det af medlemmerne betalte kontingent, var af skattemyndighederne blevet nægtet fradrag med henvisning til, at selskabets indbetalinger til personalekunstforeningen ikke var et lønsurrogat i sædvanlig forstand. Landsretten lagde til grund, at formålet med selskabets tilskud havde været sædvanlig personalepleje. Den omstændighed, at tilskuddet var ydet til en personaleforening og ikke til et for tilfældet organiseret arrangement, kunne ikke tillægges afgørende betydning for selskabets fradragsret. Landsretten tog herefter selskabets påstand om fradragsret til følge. I sidste instans er der afsagt kendelse i Landsskatteretten.

SKM2008.1002.SR

Skatterådet fandt, at ansatte, der melder sig ind i de nærmere angivne fritids- og medarbejderklubber, bliver skattepligtige af de af arbejdsgiveren ydede klubtilskud, jf. LL § 16, stk. 1. Skatterådet fandt ikke, at der var tale om skattefrie tilskud af forholdsvis begrænset omfang i lighed med tilskud til kaffe-, kantine-, kunstordninger og tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen. Endvidere fandt Skatterådet, at bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3 ikke fandt anvendelse grundet klubbernes private karakter.

SKM2009.413.SR

Skatterådet fandt, at der vil ske beskatning af fri telefon, såfremt en arbejdsmobiltelefon anvendes som en del af et motionsprogram i fritiden. Skatterådet fandt endvidere, at en privat anvendelse af en arbejdsmobiltelefon ikke vil være omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3.

SKM2009.516.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at medarbejderne i X ville være skattepligtige af en sundhedsordning, hvor de blev tilbydt forskellig slags træning, motion m.v. på et motionscenter med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet. Skatterådet kunne bekræfte, at medarbejdere i X ikke ville være skattepligtige af en sundhedsordning, hvor der blev etableret en ordning som beskrevet under spørgsmål 1, men hvor behandlingen var lægefagligt begrundet, og de opfyldte betingelserne i Ligningslovens § 30. Denne ordning kunne finansieres gennem en kontantlønsnedgang, som skitseret af spørger. Endeligt kunne det bekræftes, at medarbejderne i X ikke ville være skattepligtige af en sundhedsordning, hvor de blev tilbydt massage, zoneterapi eller kiropraktik med henblik på at behandle eller forebygge arbejdsrelaterede skader på bevægeapparatet, samt at ordningen kunne finansieres ved en aftale om kontantlønsnedgang, som skitseret af spørger, uden at det fik skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.

SKATS begrundelse:

Spørgsmål 1:

Er SKAT enig i, at det omtalte "løbe- og motionsprogram" er omfattet af LL § 30,og derfor ikke er skattepligtig for de ansatte?

Der stilles en række betingelser for, at en af arbejdsgiveren betalt sundhedsydelse kan være skattefri for en arbejdstager efter ligningslovens § 30. Efter § 30, stk. 4 er én af disse betingelser, at der skal foreligge en lægeerklæring. Allerede fordi der ikke skal foreligge en lægeerklæring fra medarbejderne for at kunne deltage i programmet, kan det ikke være skattefrit efter ligningslovens § 30. Der er ikke herved taget stilling til, hvorvidt løbe- og motionsprogrammet kan anses for at være en sundhedsydelse efter § 30.

SKAT skal bemærke, at sundhedsydelser også kan være skattefri efter statsskattelovens praksis, såfremt der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Der skal være tale om en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdstageren får betalt ydelsen af arbejdsgiveren, se SKM2009.516.SR.

Som sagen er oplyst, tilbydes ordningen samtlige medarbejdere uden hensyntagen til deres individuelle sundhedstilstand eller konkrete arbejdsopgaver. Det faktum, at alle medarbejderne udfører den samme type arbejde kan ikke medføre, at man kan bedømme alle medarbejderes konkrete, arbejdsmæssige behov for forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader under ét. Der vil derfor heller ikke kunne være skattefrihed efter statsskattelovens praksis.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med nej.

Spørgsmål 2:

Under antagelse af at SKAT kan svare bekræftende på spørgsmål 1, bedes SKAT endvidere bekræfte, at det er uden betydning om fællestræning, kickoff-møde (elementer omfattet af ydelsen) afholdes i arbejdstiden eller i forlængelse af arbejdstidens ophør?

Spørgsmålet bortfalder.

Spørgsmål 3:

Såfremt SKAT mod forventning ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 1, og dermed ikke anser, at ydelsen er omfattet af LL § 30, ønskes oplyst om SKAT er enig i, at omkostningen er at anse som et generelt personalegode, der er omfattet af bagatelgrænsen på kr. 5.500 (2009) jf. LL § 16, stk. 3?

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt jf. LL § 16, stk. 3. Beløbet udgør 5.500 kr. i 2010, jf. PSL § 20.

Det fremgår af SKM2008.1002.SR:

"Da der er tale om klubber, hvis aktiviteter udelukkende foregår udenfor arbejdspladsen, og da klubaktiviteterne er af hobbypræget og privat karakter, kan tilskuddene efter SKATs opfattelse ikke anses for at være af konkret betydning for den ansattes arbejde. Hertil kommer, at der heller ikke foreligger den fornødne sammenhæng mellem det ydede tilskud og arbejdets udførelse.

Som følge heraf finder SKAT, at bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. ikke finder anvendelse på de omhandlede klubtilskud."

Det i denne sag omhandlede løbe og motionsprogram har også karakter af et være et privat gode og kan ikke siges at være af konkret betydning for medarbejdernes arbejde for revisionsfirmaet[w1] . Det kan derfor ikke være omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med nej.

Spørgsmål 4:

Er SKAT enig i, at deltagelse i foredrag/workshop ikke er skattepligtig for den ansatte?

Det fremgår af Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.2, at goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, f.eks. kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger, ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16, og derfor ikke er skattepligtige.

Det afgørende for, om noget falder udenfor § 16 er, om der er tale om;

• et gode uden væsentlig økonomisk værdi og
• at det ydes på arbejdspladsen
• som led i almindelig personalepleje

Det skal endvidere ikke være muligt at individualisere udgiften til arrangementerne på de enkelte medarbejdere.

Spørger har oplyst, at værdien af de enkelte foredrag er ca. 15.000 kr. Der vil blive afholdt 2-3 det første halve år og derefter ét foredrag ca. hver halve år. Antallet af medarbejdere er ca. 30 personer. Foredragene er åbne for alle medarbejdere og kræver ikke tilmelding. Der er ikke tale om individuel rådgivning.

Foredraget afholdes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje. Udgiften er fast uanset antallet af medarbejdere, og udgiften er ikke individualisérbar i forhold til de enkelte medarbejdere.

Når man henser til antallet af medarbejdere, der maksimalt kan deltage (30) samt værdien på 15.000 kr. pr. foredrag 2-4 gange det første år, er det SKATs vurdering, at der er tale om et gode uden væsentlig økonomisk værdi i forhold til sædvanlig personalepleje. Såfremt der var tale om et foredrag f.eks. hver måned, ville der være tale om et gode med væsentlig økonomisk værdi. Medarbejderne skal således ikke beskattes af godet efter ligningslovens § 16.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med ja.

Spørgsmål 5:

Er SKAT enig i, at det er uden betydning om foredrag/workshop som anført ovenfor afholdes i arbejdstiden eller i forlængelse af arbejdstidens ophør?

Såfremt der er tale om, at medarbejderne umiddelbart efter arbejdstids ophør samles for at høre foredrag/deltage i workshop, vil det ikke have betydning for skattefriheden. Foredraget/workshoppen afholdes stadig på arbejdspladsen og har stadig karakter af sædvanlig personalepleje.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med ja.

Spørgsmål 6:

Er SKAT enig i, at spørger har fradragsret for ovenstående personaleomkostninger til foredrag/workshop i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1. SKAT kan lægge til grund, at omkostningen alene er motiveret i ansættelsesforholdet?

Der er i denne sag tale om, at spørger betaler for et foredrag/workshop på arbejdspladsen vedrørende bl.a. "Kost og Ernæring", "Løbeskader" mv.

I TFS 1991, 501 ydede et reklamebureau tilskud på 21.750 kr. til personalets kunstforening, svarende til det af medlemmerne betalte kontingent. Landsretten lagde til grund, at formålet med selskabets tilskud havde været sædvanlig personalepleje og gav reklamebureauet fradragsret for tilskuddet.

SKAT finder, at da der i denne sag også er tale om sædvanlig personalepleje, har spørger fradragsret for omkostningerne dertil.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.