En medarbejder kan vælge at blive beskattet under den særlige skatteordning, hvis betingelserne i afsnit D.B.5.1 er opfyldt. Den indkomst, der kan beskattes i ordningen er

• Vederlag i penge (A-indkomst ifølge KSL § 43, stk. 1)
• Den skattepligtige værdi af personalegoder, jf. LL § 16, der er gjort til A-indkomst ifølge KSL § 43, stk. 2.

Vederlag i penge omfatter pengeløn i henhold til ansættelseskontrakten i form af løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Værdi af fri kost og logi er ikke omfattet af ordningen. Efter gældende bestemmelser er det kun personalegoder i form af værdi af fri bil og multimedier, der er gjort til A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, jf. BEK nr. 1247/2009 § 18, nr. 22 og nr. 41.

Hvis arbejdsgiveren afholder private udgifter for medarbejderen, fx boligudgifter, skolepenge m.v., indgår et tilsvarende beløb til beskatning under ordningen. Bortset fra værdi af fri bil og multimedier, beskattes personalegoder som skattepligtig almindelig indkomst, se afsnit D.B.5.2.2.

A-skatten udgør 25 procent, med mindre medarbejderen har valgt beskatning med 33 procent. Se afsnit D.B.5.2.3 om denne valgmulighed. Pligten til at betale skat af indkomst under den særlige skatteordning er endeligt opfyldt, når der er betalt A-skat og AM-bidrag af indkomsten. Der skal ikke indgives selvangivelse vedrørende indkomst under ordningen, jf. SKL § 2, stk. 1, nr. 7.

Der beregnes A-skat af indkomsten efter fradrag af AM-bidrag, obligatoriske udenlandske sociale bidrag, ATP og indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19. Se afsnit D.B.5.2.6 om obligatoriske udenlandske sociale bidrag.

Skatten kan ikke nedsættes med skatteværdien af personfradrag, jf. PSL § 10, stk. 4. Se afsnit D.B.5.2.7.

Skattefri rejsegodtgørelse, der udbetales i henhold til LL § 9 A, og skattefri befordringsgodtgørelse, der udbetales i henhold til LL § 9 B, er fritaget for beskatning efter samme regler, som gælder ved almindelig indkomstbeskatning. Godtgørelser, der ikke er skattefri, beskattes under ordningen som løn i penge.

En medarbejder, der anvender den særlige skatteordning, er omfattet af bestemmelsen om arbejdsgiverbetalt befordring i LL § 9 C, stk. 7, i samme omfang som personer, der er omfattet af almindelig indkomstbeskatning.

Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse, der anses for vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, er kun omfattet af den særlige skatteordning i det omfang, beløbene er skattepligtige. Beløb op til 8.000 kr. beskattes ikke, jf. LL § 7 U.

Bonus, der udbetales efter udløbet af perioden med beskatning under den særlige skatteordning, er skattepligtig almindelig indkomst, jf. TfS 1996, 822 TSS. Såfremt medarbejderens skattepligt er ophørt, eller medarbejderen er blevet hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst samtidig med at beskatning under ordningen er ophørt, og der er erhvervet ret til beløbet inden dette tidspunkt, kan en bonus beskattes under ordningen, jf. BEK nr. 1247/2009 § 22.

Bestyrelseshonorar m.v. samt vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul kan ikke beskattes under den særlige skatteordning, idet vederlaget ikke er omfattet af KSL § 43, stk. 1. Disse vederlag er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, jf. BEK nr. 1247/2009 § 18 nr. 1 og nr. 27.

Når medarbejderen har valgt beskatning efter den særlige skatteordning, er hele lønnen i penge samt eventuel værdi af fri bil og multimedier omfattet af ordningen, så længe medarbejderen er omfattet af den. Medarbejderen kan ikke modtage løn i penge eller i form af fri bil og multimedier uden for ordningen fra samme arbejdsgiver, så længe ordningen anvendes.

Fradrag

Den indkomst, der beregnes A-skat af under den særlige skatteordning, kan ikke nedsættes med nogen form for fradrag, jf. KSL § 48 F, stk. 1, nr. 4. Det gælder fx udgifter til befordring og kost og logi, flytteudgifter, udgifter til dobbelt husførelse, indbetalinger til privattegnede pensionsordninger, fagforening, bidrag til A-kasse, herunder efterløn, samt øvrige lønmodtagerudgifter.

Lønmodtagerudgifter kan som hovedregel heller ikke fratrækkes i øvrig indkomst, der er omfattet af almindelige skattepligt, jf. § 48 F, stk. 1, 5. pkt. Se afsnit D.B.5.2.2.