Indhold

Dette afsnit beskriver restanceinddrivelsesmyndighedens tilskrivning af renter på fordringer under inddrivelse.

Afsnittet indeholder:

Tilskrivning af inddrivelsesrenter
Rentefritagelse for ikkeinddrivelsesparate fordringer
Suspension af inddrivelsesrenter
Særligt om henvisning i meddelelser mv.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Tilskrivning af inddrivelsesrenter

Fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, forrentes i henhold til gældsinddrivelseslovens § 5, som ændret ved § 7, nr. 1 i lov nr. 1694 af 20. december 2024 og gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9.

Inddrivelsesrenten

Som udgangspunkt forrentes fordringer under inddrivelse, med undtagelse af bøder, med "inddrivelsesrenten" efter gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1. Inddrivelsesrenten er en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2 med et fradrag på 4 pct. Dog kan renten ikke blive mindre end 0 pct.►Henvisningen til renteloven indebærer, at inddrivelsesrenten udgør Nationalbankens officielle udlånsrente fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og 1. juli det pågældende år med et tillæg på 8 procentpoint, som herefter fratrækkes 4 procentpoint.

Ændringer i renten efter renteloven har først virkning for inddrivelsesrenten 5 hverdage efter datoen for ændringen, dvs. 5 hverdage efter enten den 1. januar eller 1. juli i det pågældende år. Er Nationalbankens udlånsrente fx 2,75 pct. den 1. januar, fastsættes inddrivelsesrenten til 6,75 pct. 5 hverdage herefter.

Se gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, 1.-2. pkt. og gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 1, sammenholdt med rentelovens § 5, stk. 1-2.◄

Øvrige rentesatser

Skatteministeren kan bestemme, at inddrivelsesrenten ikke gælder for nærmere angivne typer af fordringer, så disse forrentes med en anden rentesats eller i visse tilfælde ikke forrentes. Det følger af gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 2, og bemyndigelsen er udmøntet i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 2-3. Se mere herom i G.A.2.1.2 Fordringer, der ikke forrentes med inddrivelsesrenten.

►Ingen fradragsret for udgifter til renter af fordringer under inddrivelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden ikke fradrages. Se gældsinddrivelseslovens § 5 b. Det gælder både for renter, der tilskrives fordringer under inddrivelse efter gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1 (inddrivelsesrenten), og efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 2 (øvrige rentesatser). Det har i den forbindelse ikke betydning, om renterne beregnes af fordringshaver eller restanceinddrivelsesmyndigheden iht. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 3.◄

Forrentningens begyndelsestidspunkt

Inddrivelsesrenten tilskrives fra den 1. i måneden efter, at fordringen er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Se gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, 3. pkt. Indtil dette tidspunkt forrentes fordringen efter de regler, der gælder under opkrævning.

For restanceinddrivelsesmyndighedens krav på dækning af inddrivelsesomkostninger tilskrives renten fra den 1. i måneden efter den måned, hvor fordringen er stiftet. Se gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1 , 4. pkt., som ændret ved § 7, nr. 1 i lov nr. 1694 af 20. december 2024.

Særligt om tvangsbøder

Tvangsbøder er ikke omfattet af begrebet bøder i gældsinddrivelsesloven. Tvangsbøder tilskrives derfor inddrivelsesrenter fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Inddrivelsesrenter tilskrives dog tidligst fra den 1. oktober 2021. Se SKM2021.507.GÆLDST.

►Særligt om opskrivningsfordringer i PSRM

I inddrivelsessystemet PSRM kan opskrivning af en fordrings beløb ske ved, at fordringshaver oversender en særskilt fordring på det opskrevne beløb (opskrivningsfordring).

For opskrivningsfordringer gælder det ligeledes, at der tilskrives inddrivelsesrenter fra den 1. i måneden efter, at fordringen er modtaget til inddrivelse. Der gælder dog særlige regler for, hvornår en opskrivningsfordring anses for modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden, hvilket kan indebære, at der skal tilskrives renter med tilbagevirkende kraft. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 7, jf. gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 3.

Læs mere om modtagelsestidspunktet for opskrivningsfordringer i G.A.1.4.3 Opskrivninger af fordringer.◄

Bemærk

Inddrivelsesrenter kan være pålagt med rette, selvom skyldner ikke har fået særskilt besked om, at fordringen er sendt til inddrivelse. Det følger af SKM2023.332.ØLR, hvor der blev lagt vægt på, at skyldner havde været bekendt med fordringen, hvorfor formålet med underretningen hermed havde været opfyldt.

►Det bemærkes, at det i gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, 2. pkt. er præciseret, at det ikke er en betingelse for, at en fordring kan sendes til inddrivelse, at skyldner underrettes om overdragelsen. Præciseringen skete ved nyaffattelsen af bestemmelsen, som trådte i kraft den 1. juli 2020. Se § 1, nr. 2 og § 5, stk. 1 i lov nr. 814 af 9. juni 2020.◄

Særligt om motorkrav

For fordringer på motorkrav, dvs. fordringer på registreringsafgift, vægtafgift og andre fordringer, der vedrører Skatteforvaltningens køretøjsregister, undlader Skatteforvaltningen, hvis sådanne fordringer er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 1. maj 2020 eller senere, at beregne og opkræve de opkrævningsrenter, der vil påløbe sådanne fordringer fra dagen for deres modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden og indtil den dag, hvor der tilskrives renter efter gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10.

Rentefritagelse for ikkeinddrivelsesparate fordringer

Der tilskrives som udgangspunkt ikke inddrivelsesrenter på fordringer, for hvilke der er kendskab til eller mistanke om datafejl, der er til hinder for inddrivelse, eller tvivl om retskraften (ikkeinddrivelsesparate fordringer). Se gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, 5. pkt. og G.A.1.4.2 Ikkeinddrivelsesparate fordringer.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, 5. pkt., og kan herunder bestemme, at rentefritagelsesbestemmelsen ikke skal anvendes i alle tilfælde og for alle typer af fordringer, og bestemme, i hvilken periode den skal finde anvendelse, og fastsætte regler om, at skyldneren skal varsles, hvis hindringen for inddrivelse ikke længere er til stede. Se gældsinddrivelsesloven § 5, stk. 2, 2. pkt.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, 5. pkt. er udmøntet i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 51 og § 52.

Rentefritagelse gælder kun for fordringer, der forrentes med inddrivelsesrenten

Rentefritagelsen gælder alene for fordringer, der forrentes med inddrivelsesrenten efter gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, 1.-4. pkt.

Det betyder, at der fortsat tilskrives renter til fordringer under inddrivelse, der forrentes med andre rentesatser, selvom fordringerne bliver registreret som ikkeinddrivelsesparate. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 51, stk. 1, 1. pkt. og mere herom i G.A.2.1.2 Fordringer, der ikke forrentes med inddrivelsesrenten.

Rentefritagelsens indtræden

Rentefritagelsen indtræder fra og med den 1. i den anden måned efter den dag, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har registreret fordringen som ikkeinddrivelsesparat, hvis fordringen også er registeret som ikkeinddrivelsesparat denne 1. dag i den anden måned. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 51, stk. 1.

Eksempel

Registreres en fordring fx som ikkeinddrivelsesparat den 1. februar, og er fordringen fortsat registreret som ikkeinddrivelsesparat den 1. april, indtræder rentefritagelsen den 1. april.

Bemærk

Det bemærkes, at rentefritagelsen tidligst kan indtræde den 1. november 2024, selvom fordringerne var registreret som ikkeinddrivelsesparate før denne dato. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 51, stk. 2.

Rentefritagelsens ophør

Rentefritagelsen ophører 14 dage efter, at restanceinddrivelsesmyndigheden har varslet eller truffet beslutning om, at rentefritagelsen skal ophøre. Varsel eller beslutning om ophør af rentefritagelsen kan tidligst sendes eller træffes, den 1. i den anden måned efter at fordringen er registeret som inddrivelsesparat, hvis fordringen også er registreret som inddrivelsesparat denne 1. dag i den anden måned, dvs. at der ikke længere er kendskab til eller mistanke om datafejl eller tvivl om retskraften. Skyldneren skal så vidt muligt varsles om rentefritagelsens ophør, og er dette ikke muligt, træffer restanceinddrivelsesmyndigheden beslutning om ophøret. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 51, stk. 3.

Eksempel

Registreres en fordring fx som inddrivelsesparat den 5. marts, og er fordringen fortsat registreret som inddrivelsesparat den 1. maj, kan restanceinddrivelsesmyndigheden tidligst varsle om ophør af rentefritagelsen den 1. maj. Rentefritagelsen ophører 14 dage efter datoen for varslet.

Tidspunkt for varsel eller beslutning om ophør af rentefritagelse

Ved beslutningen om, hvornår skyldneren skal varsles - eller beslutning skal træffes - om ophør af rentefritagelsen, kan restanceinddrivelsesmyndigheden bl.a. tage hensyn til størrelsen på den eller de fordringer, som rentefritagelsen skal ophøre for.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan bl.a. vælge, ikke at lade rentefritagelsen ophøre, hvis størrelsen af fordringerne samlet er under 200 kr. Varsel eller beslutning om ophør skal dog sendes eller træffes mindst én gang om året. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 51, stk. 4.

Der opkræves ikke gebyr hos skyldner ifm. varsel eller beslutning om ophør af rentefritagelsen. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 51, stk. 5.

Særligt om fordringer, der er nedskrevet til nul

Gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 52 indeholder regler om, hvordan rentefritagelse skal håndteres i tilfælde, hvor en fordring, der er nedskrevet til nul, senere opskrives.

Rentefritagelsen afhænger i den forbindelse af, om fordringen var omfattet af en rentefritagelse på det tidspunkt, hvor den blev nedskrevet til nul, samt om opskrivningen er ikkeinddrivelsesparat.

Var fordringen, der er nedskrevet til nul, omfattet af en rentefritagelse på det tidspunkt, hvor den blev nedskrevet, bliver opskrivningen omfattet af rentefritagelsen, når opskrivningen modtages til inddrivelse. Er opskrivningen inddrivelsesparat, kan varsel eller beslutning om ophør af rentefritagelsen tidligst sendes eller træffes, når opskrivningen er modtaget. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 52, stk. 1-2.

Var fordringen, der er nedskrevet til nul, ikke omfattet af en rentefritagelse på det tidspunkt, hvor den blev nedskrevet, bliver opskrivningen ikke omfattet af en rentefritagelse, når den modtages til inddrivelse. Er opskrivningen ikkeinddrivelsesparat på modtagelsestidspunktet, indtræder rentefritagelse fra og med den 1. i den anden måned efter den dag, hvor opskrivningen blev modtaget, hvis fordringen fortsat er ikkeinddrivelsesparat denne dag. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 52, stk. 3.

Suspension af inddrivelsesrenter

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan med hjemmel i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 4, vælge at suspendere inddrivelsen af inddrivelsesrenter, der er tilskrevet fordringen efter gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, eller af hele fordringen inklusive de modtagne renter og gebyrer samt renter og gebyrer, der er tilskrevet eller pålagt efter gældsinddrivelsesloven, hvis:

Restanceinddrivelsesmyndigheden har viden eller mistanke om, at fordringen er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden uden særskilt angivelse af hovedstol, renter og gebyrer eller
Der er tale om en fordring tilhørende en fordringstype, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har viden eller mistanke om, at der inden for fordringstypen oversendes fordringer uden særskilt angivelse af hovedstol, renter og gebyrer.

Suspenderes inddrivelsen efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 4, 1. eller 2. pkt., kan restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætte en rimelig frist for fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, til at søge mistanken afkræftet eller til efter restanceinddrivelsesmyndighedens anvisning at berigtige forholdet, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at en berigtigelse er mulig.

Restanceinddrivelsesmyndigheden ophæver suspensionen, når fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, har afkræftet mistanken eller berigtiget forholdet.

Afkræftes mistanken eller berigtiges forholdet ikke inden udløbet af den af restanceinddrivelsesmyndigheden fastsatte frist, kan restanceinddrivelsesmyndigheden bestemme, at allerede tilskrevne renter efter gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1 bortfalder, og at fordringen herefter ikke forrentes efter gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 4.

Særligt om henvisning i meddelelser mv.

Renter efter kildeskattelovens §§ 61, 62 A og 63 og den tidligere § 62 B samt selskabsskattelovens § 30 kan i meddelelser, underretninger, erindringsskrivelser, tilsigelser og afgørelser mv. afgivet eller truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden beskrives med henvisning til den årsopgørelse eller forskudsopgørelse, hvorpå renten er opkrævet.

Renter af arbejdsmarkedsbidrag kan beskrives alene med henvisning til arbejdsmarkedsbidragsopgørelsen.

Har restanceinddrivelsesmyndigheden modtaget fordringen med tillæg af renter og gebyrer uden særskilt angivelse af fordringen og dens renter og gebyrer, eller har restanceinddrivelsesmyndigheden en mistanke om en sådan manglende angivelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden i meddelelser, underretninger, erindringsskrivelser, tilsigelser og afgørelser mv. til skyldneren og andre beskrive denne som den er modtaget, og uden særskilt angivelse af eller oplysning om de pågældende renter og gebyrer.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 44, stk. 3 og 4.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretten
SKM2023.332.ØLR	Sagen angik SKATs modregning i overskydende skat med såvel inddrivelsesrenter som tilsigelsesgebyr og retsafgift fra en udlægsforretning samt renter deraf. I forhold til inddrivelsesrenterne fandt Østre Landsret, at det under de konkrete omstændigheder ikke var påkrævet efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, at skatteyderen blev orienteret særskilt om den endelige overdragelse af restskatterne, som skatteyderen stedse var bekendt med tilstedeværelsen af. Det skulle ses i sammenhæng med, at formålet med underretningen er at gøre en skyldner bekendt med, at det offentlige har et krav, og at skyldneren kan identificere kravet. Renterne var derfor pålagt med rette og kunne anvendes til modregning. I forhold til retsafgift og tilsigelsesgebyr for udlægsforretningen stammede begge dele fra en fogedforretning, hvor pantefogedens udlæg var blevet ophævet af fogedretten, hvorved udlægget bortfaldt endeligt. Landsretten fandt herefter, at SKAT ikke var berettiget til at kræve retsafgiften betalt af A eller at opretholde tilsigelsesgebyret, og SKAT havde derfor ikke været berettiget til at modregne med kravene. Endelig blev et krav på tilbagebetaling af andre inddrivelsesrenter afvist efter skatteforvaltningslovens § 48, idet spørgsmålet ikke havde været prøvet materielt af skattemyndighederne.	►Det bemærkes, at det i gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, 2. pkt. er præciseret, at det ikke er en betingelse for, at en fordring kan sendes til inddrivelse, at skyldner underrettes om overdragelsen. Præciseringen skete ved nyaffattelsen af bestemmelsen, som trådte i kraft den 1. juli 2020. Se § 1, nr. 2 og § 5, stk. 1 i lov nr. 814 af 9. juni 2020.◄
Skatteforvaltningen
SKM2021.507.GÆLDST	Beskrivelse af ændring og præcisering af praksis for håndtering af tvangsbøder under inddrivelse, herunder tilskrivning af renter, beregning af retsafgift ved udlæg og placering i dækningsrækkefølgen. Tvangsbøder er ikke omfattet af begrebet bøder i gældsinddrivelsesloven.