Som ovenfor anført skal den løbende udbetaling normalt medregnes i den skattepligtige indkomst (personlig indkomst) efter reglen i PBL § 20. Beskatningen foretages som vist i nedenstående skema:

Note 1. PBL § 2, nr. 4, er blevet ændret med virkning fra indkomståret 2010, jf. § 1, nr. 1-3, i lov nr. 412 af 29. maj 2009.

Note 2. Den del af raterne, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1954, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, men rentetilvæksten af denne del af forsikringen er skattepligtig efter reglerne i PBL § 53.

Note 3. Med virkning fra 1. juli 1999 er samlevere føjet til listen over personer, der kan få udbetalt ægtefællepension. Samtidig er der givet mulighed for oprettelse af en ny type ydelse samleverpension, der henvises til afsnit A.C.1.2, note 10 og 11.

Beskatningstidspunktet for løbende pensionsudbetalinger blev i LSRM 1986.34 LSR fastlagt til forfaldstidspunktet for den enkelte månedlige pensionsudbetaling. Retten fastslog, at retserhvervelsestidspunktet til første ydelse fra en enkepension var indtruffet ved ægtefællens dødsfald og ikke først på det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet formelt anerkendte erstatningspligten og foretog en samlet udbetaling af de tidligere forfaldne beløb.

Afgift I visse tilfælde skal der i stedet ske afgiftsberigtigelse. Afgiften beregnes i disse tilfælde af det udbetalte beløb/tilbagekøbsværdien eller det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse. Der betales afgift med maksimalt 40 pct., når afgiftspligten indtræder efter PBL § 29, stk. 2 og 3, §§ 29 A, 29 B eller 29 C og i øvrigt efter, at den tidligere ejer af ordningen er afgået ved døden. Efter PBL § 29 D gælder der desuden særlige afgiftssatser for udbetalinger af indeståendet på SP-konti i perioden fra den 1. juni 2009 til den 31. april 2010.

§ 29, stk. 2, omfatter de tilfælde, hvor retten til udbetalinger fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en ratepension tilfalder en person, der ikke er indkomstskattepligtig af udbetalingerne i henhold til PBL § 20, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, eller hvor en sådan ret bevares af en person, efter at den pågældendes indkomstskattepligt efter § 20 er bortfaldet.

§ 29, stk. 3, omfatter tilbagekøb henholdsvis konvertering til en engangsudbetaling af forsikring med løbende udbetalinger henholdsvis pensionskasseordning med løbende udbetalinger. Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at de løbende ydelser, der på udbetalingstidspunktet i henhold til pensionsaftalen ville tilkomme forsikringens ejer eller medlemmet af pensionskassen ikke kan overstige et grundbeløb, der med virkning fra indkomståret 2010 er opjusteret til 9.700 kr. (2010-niveau) årligt. Der er ikke sket opregulering fra 2009 til 2010, dvs. beløbet var 9.700 kr. også i 2009. Se lov nr. 412 af 29. maj 2009. ►Se også SKM2010.364.SR, hvorefter medlemmer af en pensionskasse, der overgik til begrænset dækning, ikke ansås for at have to pensionsordninger i PBL § 29, stk. 3's forstand.◄

Det er endvidere en betingelse, at udbetalingen først sker efter forsikredes eller medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, eller at udbetalingen sker efter, at den forsikrede eller medlemmet er tildelt invalidepension for ordninger oprettet før 1. maj 2007. For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere er det en betingelse at udbetalingen først sker efter forsikredes opnåelse af efterlønsalderen.

§ 29 A omfatter udbetaling af supplerende engangsydelser fra en pensionskasse. For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere er det en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at udbetalingen først sker efter medlemmets opnåelse af efterlønsalder, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, eller efter at medlemmet er tilkendt invalidepension, eller efter, at der er indtrådt en livstruende sygdom hos medlemmet. For ordninger oprettet før 1. maj 2007 skal udbetalingen ske efter det fyldte 60. år, for at afgiftsberigtigelsen kan ske til 40 pct., men den skattepligtige kan aftale med sit pensionsinstitut, at de højere aldersgrænser, der følger efterlønsalderen, skal anvendes for udbetalingerne.

Supplerende engangsydelser fra pensionskasser, som udbetales i forbindelse med pensionering eller død, har efter praksis været betragtet som en delvis ophævelse af ordningen, som faldt ind under PBL § 29, stk. 1. Det vil sige, at der efter den hidtidige praksis alene har skullet betales en afgift på 40 pct. af disse engangsydelser.

Den pågældende praksis har hvilet på den forudsætning, at kapitalværdien af engangsydelserne for hvert medlem ikke kunne overstige 10 pct. af kapitalværdien af pensionstilsagnet. Det er fortsat en betingelse for reglen om, at der alene skal betales en afgift på 40 pct., at kapitalværdien af engangsydelserne for hvert medlem ikke kan overstige 10 pct. af kapitalværdien af medlemmets samlede pensionstilsagn.

Ifølge PBL § 29 A, stk. 2, skal den del af det årlige pensionsbidrag for et medlem, som anvendes til finansiering af de supplerende engangsydelser, medregnes under beløbsgrænsen for indbetalinger til kapitalpensionsordninger. Det vil sige, at der under 46.000 -kr.'s-grænsen (2010) for kapitalpensionsbidrag skal medregnes den del af det årlige bidrag, som ud fra en forudsætning om maksimal udnyttelse af muligheden for at få udbetalt supplerende engangsydelser medgår til finansiering heraf. Det årlige beløb (bidragsandelen) skal medregnes, uanset om medlemmet har mulighed for senere at fravælge sin engangsydelse eller få den helt eller delvist konverteret til løbende ydelser.

Reglen i PBL § 29 A, stk. 2, finder anvendelse både i de tilfælde, hvor engangsydelserne indgår som en fast del af pensionstilsagnet, og i de tilfælde, hvor der er adgang til i forbindelse med pensioneringen at vælge en engangsydelse mod en reduktion af den løbende pension. Reglen finder ikke anvendelse for bidragsdele, som medgår til finansiering af engangsydelser i form af dødsfaldsydelser. Om bestemmelsen se i øvrigt afsnit A.C.1.2.1, hvor det også omtales, at bidrag til supplerende engangsydelser indgår i det beløb, som skal sammenholdes med den personlige indkomst til konstatering af, om et beløb kan tilbagebetales uden afgiftspligt m.v. jf. PBL § 21 A, stk. 1.

Efter bekendtgørelse nr. 1198 af 9. december 2009 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven § 19, skal pensionskasser foretage årlige indberetninger om bidrag, der er medgået til finansiering af supplerende engangsydelser. Endvidere skal der gives oplysning om størrelsen af det samlede bidrag til engangsydelsen for det enkelte medlem. Det er ikke en betingelse for afgiftsberigtigelse til lav sats (40 pct.), at medlemmet i øvrigt er pensioneret, jf. TfS 1996, 747 LSR. Bestemmelserne omfatter ikke pensionskasseordninger omfattet af PBL § 6.

PBL § 29 B omfatter beløb, der udbetales efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-loven). Bestemmelsen omfatter bl.a. kapitaliserede engangsbeløb, der udbetales efter §§ 9, stk. 1, 2. pkt. (egenpension), 11 (ægtefælleydelse), 11 a (børneydelse), 12 (overgangsydelse), og 13 (kapitaliseret ægtefællepension) i ATP-loven. Endvidere er udbetaling af engangsbeløb fra den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister efter §§ 33 c - 33 e i lov om social pension omfattet af bestemmelsen.

PBL § 29 B omfatter endvidere engangsbeløb i form af Særlig Pensionsopsparing (SP), der udbetales efter ATP-lovens § 17 j, stk. 1 (efter det fyldte 65. år eller nået folkepensionsalder). Dette gælder ligeledes for SP-konti, der er overført til et pensionsinstitut efter reglerne om valgfrihed i SP-ordningen. Der betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb.

Den særlige pensionsopsparing udbetales endvidere som månedlige rater over en periode på 10 år eller som årlige rater over en periode på 10 år efter det fyldte 65. år (eller nået folkepensionsalder).  Udbetalingerne er personlig skattepligtig indkomst, jf. PSL § 3.

Ifølge lov nr. 387 af 25. maj 2009 har medlemmer af Særlig Pensionsopsparing og nuværende pensionister med løbende udbetaling fra SP-ordningen imidlertid fået adgang til i perioden fra den 1. juni 2009 til 31. december 2009 at få det samlede indestående på deres SP-konto udbetalt som et engangsbeløb, jf. ATP-lovens § 17 j, stk. 7-11. Dette gælder også i de tilfælde, hvor SP-indeståendet er blevet overflyttet til en særskilt SP-konto i et andet pensionsinstitut. Adgangen til at få udbetalt indeståendet på den særlige SP-konto omfatter ikke midler, der stammer fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Ved lov nr. 1263 af 16. december 2009 er udbetalingsperioden blevet udvidet, således at alle SP-kontohavere inden 1. maj 2010 kan vælge mellem at få indeståendet udbetalt eller flytte dette til en ratepensionsordning eller en pensionsordning med løbende udbetalinger.  I PBL § 29 D er der fastsat specielle regler om beskatningen  af disse udbetalinger (beløb udbetalt efter ATP-lovens § 17 j, stk. 7-9, 11, 13 og 16), idet der betales 35 pct. i afgift af udbetalte beløb op til 15.000 kr. i stedet for 40 pct. efter reglerne i PBL § 29 B. For den del af opsparingen, der er over 15.000 kr., skal der betales 50 pct. i afgift af det udbetalte beløb i stedet for indkomstskat efter de almindelige regler, idet der her ville være tale om løbende udbetalinger.

PBL § 29 C omfatter udbetaling af invalidesum fra en invalidesumsforsikring, der er oprettet i tilknytning til en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed, der udbetales ved en varig nedsættelse af erhvervsevnen med 2/3 eller mere, jf. PBL §§ 8, stk. 2 og 11 A, stk. 4. Reglerne om invalidesumsforsikring som rateforsikring har virkning for ratepensionsordninger, der oprettes den 15. maj 2000 og senere. For ratepensionsordninger, der er oprettet inden den 15. maj 2000, kan der indgås tillægsaftaler med tilsvarende indhold.

En invalidesumsforsikring er en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af, at forsikrede bliver invalid inden det aftalte udbetalingstidspunkt for ratepensionsordningen. Invalidesumsforsikring, der oprettes i tilknytning til en ratepensionsordning er, i lighed med en invalidesumsforsikring, der oprettes i tilknytning til en kapitalpensionsordning, omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I. Tegnes en invalidesumsforsikring uden tilknytning til en ratepensions- eller kapitalpensionsordning, er den omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A, hvor den behandles efter reglerne for en syge- og ulykkesforsikring.

Når der er tegnet invalidesumsforsikring i tilknytning til en ratepensionsordning, kan invalidesummen udbetales uafhængig af ratepensionsordningen, og den afgiftsberigtiges særskilt med 40 pct.

Overgangsregler for ordninger fra før 1980 Overgangsregler vedrørende beregningen af afgiften findes i PBL §§ 33 A og 34. For ordninger oprettet efter 1. januar 1980 udgør afgiften 40 pct.

Vedrører udbetalingen eller dispositionen m.v. en del af ordningen, anses denne del efter PBL § 34, stk. 1, fortrinsvis at hidrøre fra de seneste bidrag eller præmier.

Overgangsreglerne for afgiftens størrelse finder ikke anvendelse for ATP, jf. lov nr. 365 af 14. maj 1992.

Hvis en ordning er blevet overført til en anden pensionsordning efter PBL § 41, bevares de lavere afgiftssatser efter overgangsreglerne for de overførte beløb. 

Skema Afgiftssatserne fremgår af nedenstående skema: