| En ansat, der af arbejdsgiveren får stillet en sommerbolig til rådighed i ugerne 22-34, beskattes af et beløb svarende til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien for
sommerboligen. For årets øvrige uger udgør procentsatsen 1/4 pct. pr. uge, jf. LL § 16, stk. 5.
Værdien af en sommerbolig til rådighed er B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag af værdien.
For direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønning er der i LL § 16, stk. 5, fastsat en formodningregel, hvorefter sommerboligen anses for at
være til disposition hele året. Er sommerboligen stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller
udlejes til andre personer, der ikke er nærtstående. Direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønning er bidragspligtige af værdien af
en sommerbolig til rådighed, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b. Udbytte - sommerbolig til rådighedEn hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i
form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt evtuelt sparet privatforbrug i relation til
godet. Værdien skal ansættes efter reglerne i LL § 16, stk. 5. Der er tale om B-indkomst. Selskabet skal ikke indeholde AM-bidrag, jf. AMFL
§ 11, stk. 8, jf. § 8, stk. 1, litra b og g, og modsætningsvis, men den pågældende direktør m.v. er
bidragspligtig af værdien, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra e og § 8, stk. 1, litra g. De statslige told- og skattemyndigheder opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til
grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b og g, og § 11, stk. 8. Sommerboliger indgår i
beregningsgrundlaget med den værdi, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen. Se endvidere LVA A.B.1.9.6.
Der skal foretages indberetning om udbytte i form af sommerbolig, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. skattekontrollovens § 7 C.
Se nærmere om beskatningsgrundlaget i LVA afsnit A.B.1.9.6. |