Indhold
Afsnittet indeholder:
- Begæring om forebyggende rekonstruktion
- Hvem kan omfattes?
- Indledning af en forebyggende rekonstruktion
- Insolvensvurderingen
- Fyldestgørelsesforbud
- Rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand.
Begæring om forebyggende rekonstruktion
Det er skyldner, der kan begære en forebyggende rekonstruktion. Se konkurslovens § 9 a, stk. 1. Skifteretten indleder den forebyggende rekonstruktion efter modtagelsen af skyldners begæring. Hvis ikke skyldner har begæret beskikkelse af en rekonstruktør, skal skifteretten indkalde skyldner til et møde i skifteretten. Hvorvidt den forebyggende rekonstruktion skal indledes, besluttes på dette møde. Se konkurslovens § 9 a, stk. 3.
Begæringen om indledning af den forebyggende rekonstruktion bortfalder, hvis ikke skyldner møder personligt til mødet i skifteretten. Efter indledningen af den forebyggende rekonstruktion, kan begæringen ikke længere kaldes tilbage. Se konkurslovens § 9 a, stk. 4.
Se også
Ophøret af en forebyggende rekonstruktion behandles i afsnit G.A.3.4.5.4.
Hvem kan omfattes?
Der kan kun indledes en forebyggende rekonstruktion for skyldnere, der er erhvervsdrivende. Det er ikke afgørende, om skyldner driver en enkeltmandsvirksomhed eller er et kapitalselskab. Se konkurslovens § 9 a, stk. 2.
Fysiske personer, der ikke er erhvervsdrivende, kan anvende reglerne om gældssanering. Derudover kan skyldner anvende reglerne om rekonstruktion, såfremt skyldner opfylder formålet med rekonstruktionsreglerne.
Se afsnit G.A.3.4.5 om gældssanering og afsnit G.A.3.4.3 om rekonstruktion.
Indledning af en forebyggende rekonstruktion
En forebyggende rekonstruktion kan indledes for en skyldner, der er insolvent jf. konkurslovens § 17, stk. 2, eller der har sandsynlighed for at blive insolvent som følge af økonomiske vanskeligheder. Se konkurslovens § 9 a, stk. 1.
Hvis Erhvervsstyrelsen har truffet beslutning om tvangsopløsning af en skyldner, jf. selskabslovens §§ 225 og 226, kan der ikke indledes en forebyggende rekonstruktion. Se konkurslovens § 9 a, stk. 2.
Insolvensvurderingen
Skyldner skal være insolvent, eller der skal foreligge en sandsynlighed for, at skyldner bliver insolvent, før der kan indledes en forebyggende rekonstruktion.
Skyldner er insolvent, hvis skyldner ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Se konkurslovens § 17, stk. 2.
Sandsynlighed for at blive insolvent foreligger, når skyldners økonomiske vanskeligheder medfører en sandsynlighed for, at skyldner ikke længere vil kunne opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
Hvis skyldner i skifteretten erkender, at der er sandsynlighed for insolvens, antages betingelsen for at være opfyldt, såfremt erkendelsen stemmer overens med de foreliggende oplysninger. I sådanne tilfælde behøver der ikke foretages yderligere undersøgelser inden indledningen af en forebyggende rekonstruktion.
Hvis skyldners erkendelse ikke stemmer overens med de foreliggende oplysninger, kan skifteretten forlange yderligere oplysninger til dokumentation for, at skyldner har sandsynlighed for at blive insolvent. Hvis ikke oplysningerne stemmer overens med skyldners erkendelse, indleder skifteretten ikke en forebyggende rekonstruktion.
Hvis skyldners erkendelse ikke er tilstrækkeligt til, at skifteretten vil indlede en forebyggende rekonstruktion på den baggrund alene, kan følgende forhold være tegn på, at der er sandsynlighed for, at skylder bliver insolvent:
- Likviditetsvanskeligheder i en årrække, dokumenteret i årsregnskaberne
- Indskrænkning i skyldners kreditfaciliteter
- Revisorpåtegning om, at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede
- Anmærkning i årsregnskabet om usikkerhed ved fortsat drift
- Løbende underbalance og ikke uvæsentlige underskud i regnskabet
- Oplysninger om misligholdte forlig med samarbejdspartnere
- Indkaldelser til at give møde i fogedretten
- Udsættelse i forhold til betalingsfrister, eller henstand med betaling af offentlig eller privat gæld
- Forhold, der kan give anledning til en tidlig varsling (early warning).
Se også afsnit G.A.3.4.2.5 om tidlig varsling (early warning).
Tærsklen for, at betingelsen om sandsynlighed for insolvens er opfyldt, skal sættes så tilpas lavt, at formålet med den forebyggende rekonstruktion opfyldes. Formålet med forebyggende rekonstruktion er, at virksomheder skal reagere tidligere på økonomiske krisetegn og således kan reddes, før de går konkurs.
Fyldestgørelsesforbud
Skyldner har mulighed for at anmode skifteretten om at træffe bestemmelse om et fyldestgørelsesforbud under den forebyggende rekonstruktion. Anmodningen kan fremsættes i forbindelse med begæringen om den forebyggende rekonstruktion eller på et senere tidspunkt. Se konkurslovens § 9 b, stk. 1.
Bestemmer skifteretten, at der skal være fyldestgørelsesforbud, betyder det, at kreditorernes mulighed for individualforfølgning afskæres. Derfor skal der også beskikkes en rekonstruktør, hvis der træffes bestemmelse om et fyldestgørelsesforbud, så skifteretten sikrer, at kreditorernes interesser varetages. Perioden, hvor fyldestgørelsesforbuddet gælder, skal sikre skyldner arbejdsro i forhold til udarbejdelsen af et rekonstruktionsforslag.
Hvis skifteretten træffer bestemmelse om fyldestgørelsesforbud, skal skifteretten indkalde fordringshaverne til møde i skifteretten. Dette møde skal afholdes senest 4 uger, efter bestemmelsen om fyldestgørelsesforbuddet blev truffet. Se konkurslovens § 9c, stk. 1. På mødet skal der ikke stemmes om rekonstruktionsplanen, modsat hvad der er tilfældet i en almindelig rekonstruktion
Beslutter skifteretten, at der skal være et fyldestgørelsesforbud, skal der afholdes møde med kreditorerne. På dette møde kan skifteretten beslutte, at den forebyggende rekonstruktion skal ophøre. Hvis ikke skifteretten træffer denne beslutning, vil fyldestgørelsesforbuddet automatisk blive forlænget. Fyldestgørelsesforbuddet kan ikke udstrækkes længere end 1 år.
Bemærk
Har der i en forebyggende rekonstruktion været et fyldestgørelsesforbud, og er den forebyggende rekonstruktion overgået til en almindelig rekonstruktion, skal skifteretten bestemme, at rekonstruktionsbehandlingen skal ophøre, når fyldestgørelsesforbuddets samlet har varet i 1 år. Se mere herom i G.A.3.4.3.7 Rekonstruktionsbehandlingens ophør.
Ophør af fyldestgørelsesforbud
Fyldestgørelsesforbuddet ophører samtidig med, at den forebyggende rekonstruktion ophører. Fyldestgørelsesforbuddet kan ikke ophæves selvstændigt.
Fyldestgørelsesforbud og konkurs
Uanset om skifteretten har vedtaget et fyldestgørelsesforbud, kan en kreditor begære skyldner konkurs. Fyldestgørelsesforbuddet blokerer ikke herfor. Hvis skyldner vil undgå en konkurs, må denne derfor indlevere en begæring om rekonstruktion.
Rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand
Beskikkelse af rekonstruktør
I en forebyggende rekonstruktion skal der beskikkes en eller flere rekonstruktører, hvis skyldner anmoder om det. Anmodningen kan fremsættes i begæringen om den forebyggende rekonstruktion eller på et senere tidspunkt. Se konkurslovens § 9 b, stk. 2.
Som beskrevet ovenfor, skal der beskikkes en rekonstruktør i forbindelse med, at der træffes bestemmelse om fyldestgørelsesforbud. Det fremgår således, at en anmodning om fyldestgørelsesforbud tillige anses for en anmodning om beskikkelse af rekonstruktør. Se konkurslovens § 9 b, stk. 1.
Det er rekonstruktørens opgave i samarbejde med skyldner at undersøge mulighederne for at rekonstruere virksomheden. Skyldner kan fremsætte et forslag om en bestemt rekonstruktør. Skifteretten er ikke bundet af dette forslag. Fremkommer skyldner ikke med et forslag, vælger skifteretten, hvem der skal udpeges. Se konkurslovens § 9 b, stk. 2
Beskikkelse af regnskabskyndig tillidsmand
Skifteretten kan ligeledes beskikke en regnskabskyndig tillidsmand, hvis skyldner anmoder herom i forbindelse med begæringen om forebyggende rekonstruktionsbehandling eller på et senere tidspunkt. Se konkurslovens § 9 b, stk. 3.
Eventuel sikkerhed for omkostninger
Skifteretten kan efter rekonstruktørens begæring bestemme, at der skal stilles sikkerhed for omkostningerne ved rekonstruktørens og en eventuel tillidsmands virksomhed. Stilles sikkerheden ikke, bestemmer skifteretten, at den forebyggende rekonstruktion ophører.
Skifteretten kan undtagelsesvis bestemme, at statskassen indestår for omkostninger ved rekonstruktørens og en eventuel tillidsmands virksomhed, der ikke kan dækkes af skyldnerens midler og en eventuel stillet sikkerhed.
Se konkurslovens § 11 a, stk. 6-7, jf. § 9 b, stk. 4.
Afbeskikkelse af rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand
Skifteretten skal afbeskikke rekonstruktør og/eller en regnskabskyndig tillidsmand, hvis skyldner anmoder om det. Dog kan rekonstruktøren som udgangspunkt ikke afbeskikkes, hvis der er truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud. Se konkurslovens § 9 b, stk. 5.
Skifteretten kan dog afbeskikke en rekonstruktør, hvis særlige grunde taler for det. Det fremgår af konkurslovens § 11 g, der også finder anvendelse i forebyggende rekonstruktioner. Se konkurslovens § 9 b, stk. 4.