Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at en forsikringspolice - oprindeligt tegnet hos H1 Life S.A., Luxembourg (police nr. xx) og omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 - som er opdelt i to identiske policer, kan ændres således, at spørger, som er descendens efter den nuværende policeejer kan indtræde som investeringsrådgiver, uden at forsikringen derved mister den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50?
2. Kan det bekræftes, at hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, og spørger efter den nuværende forsikringsejer arver den police, som spørger er investeringsrådgiver for, at dette kan ske uden, at forsikringen derved mister den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50?
3. Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, kan det da bekræftes, at det ikke har konsekvenser for den skattemæssige behandling efter pensionsbeskatningslovens § 50, hvis forsikringen blandt aktiverne indeholder mere end 25% unoterede aktier i et selskab, når Policen arves af spørger?

Svar

1. Ja, se dog indstilling og begrundelse
2. Ja, se dog indstilling og begrundelse
3. Nej, se dog indstilling og begrundelse 

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger (A) er descendens efter spørgeren, GD, i bindende svar, sagsnr. xx af xx. juni 20xx. Spørger (A) forventer at blive investeringsrådgiver på den ene af de to identiske policer, der er omhandlet i sagsnr. xx. Policeejeren, GD, der er XX år, har truffet bestemmelse om, at spørger (A) ved hendes død arver den identiske halvdel af den oprindelige police, som spørger bliver investeringsrådgiver for.

Skattestyrelsen har i det bindende svar af xx. juni 20xx bekræftet at en forsikringspolice - oprindeligt tegnet hos H1 Life S.A., Luxembourg (police nr. xx) - omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 kan opdeles i to identiske policer, således at hvert af spørgers to børn (herunder A) kan arve en police ved spørgers død uden at forsikringen derved mister den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50.

Forsikringen blev i sin tid tegnet af GO og hans hustru GD. Efter GO`s død sidder GD i uskiftet bo. Ægteparret emigrerede i 198x til X-land, hvorfra de vendte tilbage til Danmark og blev fuldt skattepligtige her i 20xx. GO afgik ved døden i 201x.

Den i sagen omhandlede police oprindeligt tegnet hos H1 Life S.A. har fået det skattemæssige forhold bedømt og godkendt i en bindende forhåndsbesked af x. september 199x, J.nr. xx.

GD og GO har i brev af den xx. december 199x anmodet H1 Life S.A om, at F1 Bank London Branch Office bliver udpeget til ny investment manager vedrørende police nr. xx.

Spørger (A) er ifølge selskabsregistret 100 pct. ejer af selskabet H2 ApS, hvis formål er at drive rådgivningsvirksomhed.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgers repræsentant har telefonisk som støtte for spørgers opfattelse vedrørende placering af forsikringens midler i unoterede aktier henvist til, at placeringsreglerne i pensionsbeskatningslovens § 12 udelukkende finder anvendelse for fradragsberettigede pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og derfor ikke finder anvendelse for pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en forsikringspolice - oprindeligt tegnet hos H1 Life S.A., Luxembourg (police nr. xx) og omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 - som er opdelt i to identiske policer, kan ændres således, at spørger (A), som er descendens efter den nuværende policeejer kan indtræde som investeringsrådgiver, uden at forsikringen derved mister den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50.

Begrundelse

Sagen vedrører spørgers forældres udenlandske pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 50 i et forsikringsselskab i Luxembourg. Afkastet på danske pensionsordninger efter pensionsbeskatningsloven § 50 beskattes efter pensionsafkastbeskatningslovens (PAL) § 1, stk. 1, nr. 4, mens afkastet på udenlandske pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 50 er skattefrit. Indbetalingerne på en § 50-ordning er ikke fradragsberettigede, mens rate- og sumudbetalinger som udgangspunkt ikke er indkomstskattepligtige, jf. pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 5.

Ved lov nr. 569 af 24. juni 1992 blev pensionsbeskatningslovens § 53 A indsat som supplering af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 50. Pensionsbeskatningslovens § 53 A indfører beskatning af afkastet med virkning for ordninger oprettet, erhvervet eller ændret den 18. februar 1992 eller senere. Afkastet på en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A (såvel i danske som udenlandske forsikringsselskaber m.v.) beskattes som kapitalindkomst.

Det følger af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 6, stk. 1, i lov nr. 569 af den 24. juni 1992, at forsikrings- eller pensionsordninger, der er omfattet af den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50, fortsat er omfattet af bestemmelsen, forudsat at forsikrings-/pensionsordningen er oprettet før den 18. februar 1992.

Ved lov nr. 429 af 26. juni 1998 blev pensionsbeskatningslovens § 50 ophævet, men finder dog fortsat anvendelse, forudsat at forsikrings-/pensionsordningen er oprettet før den 18. februar 1992.

Forarbejderne til lov nr. 569 af 24. juni 1992 og lov nr. 429 af 26. juni 1998 beskriver ikke, hvor meget eller lidt, der skal til, før en ordning kan antages at være ændret så meget, at der foreligger en ny pensionsordning, hvorefter den overgår fra ingen afkastbeskatning i pensionsbeskatningslovens § 50 (udenlandsk ordning) til den skærpede afkastbeskatning i pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Det er herefter spørgsmålet, om spørger kan indtræde som investeringsrådgiver for sine forældres pensionsordning, uden at ordningen kan antages at være ændret så meget, at der foreligger en ny pensionsordning.

Af Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit C.A.10.4.2.3.6. fremgår det, at der skal tages udgangspunkt i aftalelovens regler ved vurderingen af, hvornår ændringerne i pensionsordningen er så store, at der foreligger en ny pensionsordning. Det anføres at:

"Aftalelovens regler betyder ved fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelsen, at ændringer efter den 18. februar 1992 af en eksisterende forsikringsaftale mv. fører til, at der foreligger en nyoprettet ordning, der omfattes af reglerne i PBL § 53 A.

Det gælder ændringer, der, hvis de havde foreligget i en accept, havde medført, at accepten ikke stemte overens med tilbuddet, jf. aftalelovens § 6. Det rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang der kan foretages ændringer i en aftale om en forsikring mv. etableret før de nævnte tidspunkter, uden at ordningen derved i forhold til afgiftsreglen betragtes som en ny ordning.

For forsikringer mv. oprettet før den 18. februar 1992 gælder, at ændringer, der ikke er aftalt endeligt og bindende mellem forsikringstager eller den pensionsberettigede og selskab før den 18. februar 1992, fører til, at der foreligger en ny ordning omfattet af reglerne. (…)

Formålsfortolkning af reglerne

Ved fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 6 kan aftalelovens regler i særlige tilfælde fraviges ud fra en formålsfortolkning af reglerne.

En formålsfortolkning indebærer, at i tilfælde, hvor en ændring af forsikringsaftalen bringer mere uden for indkomstbeskatning, er forsikringen omfattet af reglerne i PBL § 53 A. Herved opnås skattemæssig ensartet behandling af forsikringer oprettet før den 18. februar 1992, hvori der foretages ændringer, og nyoprettede forsikringer. (…)"

Det medfører, at ændringer i den oprindelige aftale, der kræver parternes accept, er at betragte som en ændring i aftalen, jf. også SKM2013.481.SR.

Det er i sagen ubestridt, at spørger og forsikringsselskabet ikke før den 18. februar 1992 havde aftalt, at spørger skulle være investeringsrådgiver vedrørende midlerne tilhørende forældrenes forsikring. Efter Skattestyrelsens opfattelse kan det også lægges til grund, at et sådan aftalevilkår, om at indsætte spørger som investeringsrådgiver, kræver begge parters accept.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at udgangspunktet i nærværende sag er, at der foreligger en ny aftale i aftalelovens forstand, hvorfor forsikringen/pensionsordningen som udgangspunkt overgår til afkastbeskatning efter de skærpede regler i pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Som citeret ovenfor anfører Den Juridiske Vejledning, at aftalelovens regler kan fraviges i særlige tilfælde, og at der ved denne vurdering skal henses til, at der ikke føres flere midler uden for beskatning.

Der har gennem en årrække udviklet sig en administrativ praksis, hvorefter visse ændringer af ordninger efter pensionsbeskatningslovens § 50, ikke medfører overgang til beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, såfremt det vurderes, at der ikke bringes flere midler udenfor beskatning. Se eksempelvis SKM2017.660.SR om udskiftning af investment manager (dog ikke ejer af forsikringen selv), der ikke bragte ordningen ind under reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A.

I SKM2013.481.SR, kom Skatterådet frem til det modsatte resultat, hvorefter en pensionsordning ikke længere var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, når pensionsordningen ændredes fra et opsparingsprodukt med gennemsnitsrente til et andet opsparingsprodukt med markedsrente, idet det blev lagt til grund, at flere midler kunne bringes uden for indkomstbeskatning, hvorfor hovedreglen ikke kunne fraviges ud fra en formålsfortolkning.

Ligningsrådet og Skatterådet har tidligere tiltrådt, at eksterne investeringsmanagere blev udskiftet, jf. TfS 1993, 270 LR og SKM2017.660.SR, men der er ikke før SKM2019.28.SR, truffet afgørelse om indsættelse af ejeren af forsikringen selv som investeringsmanager for pensionsordningen.

I SKM2019.28.SR tiltrådte Skatterådet, at spørger kunne indsætte sig selv som investeringsmanager, dog under forudsætning af, at spørger ikke for forsikringsdepotets midler måtte eje 25 pct. eller mere af selskabskapitalen i et unoteret selskab.

Det var under iagttagelse af, om hovedreglen undtagelsesvist kunne fraviges, at denne betingelse blev indsat i SKM2019.28.SR. Af afgørelsen fremgår det:

"Endeligt finder Skattestyrelsen, at det vil være bedst stemmende med hensynet bag reglen om, at i tilfælde, hvor en ændring af forsikringsaftalen bringer mere uden for indkomstbeskatning, der vil forsikringen blive omfattet den skærpede beskatningsregel i pensionsbeskatningslovens § 53 A, at der opstilles visse begrænsninger i hvilke aktiver, som forsikringsdepotets midler kan investeres i.

Ovenstående begrænsninger skal særligt ses på baggrund af, at en ændring af forsikringsaftalen ikke må medføre, at der bringes mere uden for indkomstbeskatning. Såfremt det accepteres, at forsikringen ændres således, at ejeren af forsikringen - uden indkomstskattemæssige retsvirkninger - kan indsætte sig selv som investeringsrådgiver, således at det er ejeren af forsikringen og ikke eksempelvis en bank, der forvalter og investerer forsikringsdepotets midler, kan der efter Skattestyrelsens opfattelse være en risiko for, at ejeren af forsikringen investerer forsikringsdepotets midler i aktiver, der reelt medfører, at der bringes mere uden for indkomstbeskatning.

Skattestyrelsen opstiller således nedenstående begrænsninger for at modvirke risikoen for, at ejeren af den skattebegunstigede forsikring - og efter ændringen af forsikringen nu også forsikringens investeringsrådgiver - ikke for forsikringsdepotets midler skal kunne investere i aktiver, der reelt bringer mere uden for indkomstbeskatning.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spørger ikke for forsikringsdepotets midler må eje 25 pct. eller mere af selskabskapitalen i et selskab, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Dette skal modvirke, at der for pensionsordningens midler investeres i hovedaktionærselskaber, hvorfra pensionsopspareren eksempelvis normalt får udbetalt løn. I et sådan tilfælde vil skattepligtig lønindkomst kunne blive konverteret til skattefrit afkast på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det i en sådan situation er proportionalt at opstille en betingelse for ændringen af pensionsordningen omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 svarende til den lovfæstede placeringsregel, der gælder for udenlandske fradragsberettigede pensionsordninger i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 6. og 7. pkt., hvorefter at der ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes aktier m.v., som kontohaveren ejer uden for pensionsordningen, og aktieavancebeskatningslovens § 4 finder tilsvarende anvendelse, idet ejerandele, som kontohaveren eller personkredsen nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, har ejet, dog ikke medregnes.

Såfremt det accepteres, at spørger med forsikringsdepotets midler kan investere i aktier og anparter som pensionsopspareren kontrollerer og eventuelt udfører arbejde i tjenesteforhold for, vil det efter Skattestyrelsens opfattelse reelt medføre, at der er mulighed for at bringe mere uden for indkomstbeskatning. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at såfremt spørger investerer forsikringsdepotets skattebegunstigede midler i ovenstående aktiver eller overskrider ovenstående grænse, at forsikringen mister sin skattebegunstigelse og derfor ikke længere være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50."

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fravigelser fra hovedreglen, om at aftaleændringer medfører, at ordningen anses for nytegnet, skal administreres restriktivt, hvis der er risiko for, at ændringer på ordningen foretaget efter den 18. februar 1992, kan medføre, at der føres flere midler uden for beskatning.

Som anført i SKM2019.28.SR, vil en mulighed for at investere i hovedaktionærselskaber gøre det muligt at "skattepligtig lønindkomst kunne blive konverteret til skattefrit afkast på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50". Denne mulighed for konvertering af lønindkomst er også beskrevet i forarbejderne (L 69) til lov nr. 2223 af 29. december 2020.

Lovforslaget, L 69, vedrører dog danske alderspensioner og ikke de i nærværende sag omhandlede udenlandske § 50-ordninger. Men behovet for en "værnsregel" er principielt det samme, dog blot endnu større vedrørende udenlandske ordninger efter pensionsbeskatningslovens § 50, idet de i modsætning til danske alderspensioner, slet ikke beskattes af det løbende årlige afkast. I lovforslaget beskrives det således:

"Adgangen til placering af unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, i aldersopsparing kan udnyttes til skattetænkning, hvis der er tale om kapitalandele i det selskab, som pensionsopspareren selv er med til at drive eller er ansat i. (…)

Muligheden for skattetænkning gælder især, hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde. Det skyldes, at udbetalinger fra aldersopsparingen efter pensionsudbetalingsalderen ikke beskattes, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1. En pensionsopsparer, der har nået pensionsudbetalingsalderen (pt. 60 ½ år), kan indrette sig, sådan at resultatet af arbejdsindsatsen alene beskattes med selskabsskat og pensionsafkastskat, dvs. samlet med ca. 34 pct. Var arbejdet i stedet blevet honoreret med løn, ville marginalskatteprocenten være på op til ca. 56 pct."

Nærværende sag adskiller sig fra SKM2019.28.SR ved, at spørger ikke er ejer af forsikringen. Spørger er dog det forsikrede liv og en af de to arvinger til policen ved GD`s død. Spørger vil derfor kunne opnå den samme mulighed for, at skattepligtig lønindkomst kan blive konverteret til skattefrit afkast på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, ved eksempelvis at indskyde sit 100 % ejede selskab i depotet tilhørende forsikringen og ikke udbetale sig selv løn fra selskabet.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet skal besvares i overensstemmelse med SKM2019.28.SR. Herefter kan spørger indsætte sig selv som investeringsrådgiver, uden at dette medfører, at forsikringen, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, bliver omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det er dog en betingelse, at spørger alene kan anvise, hvor forsikringsmidlerne skal investeres, men at spørger ikke selv kan foretage betalinger, hævninger eller lignende med midler hidrørende fra depotet. Endeligt må spørger ikke for forsikringsdepotets midler eje 25 pct. eller mere af selskabskapitalen i et selskab, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes aktier m.v., som spørger ejer uden for pensionsordningen, og aktieavancebeskatningslovens § 4 finder tilsvarende anvendelse, idet ejerandele, som kontohaveren eller personkredsen nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, har ejet, dog ikke medregnes.

På baggrund af ovenstående betingelser og forudsætninger er det Skattestyrelsens opfattelse, at spørger kan indsætte sig selv som investeringsrådgiver, uden at dette medfører, at forsikringen bliver omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Spørgers repræsentant har anført, at placeringsreglerne i pensionsbeskatningslovens § 12 for udenlandske fradragsberettigede ordninger, ikke uden særskilt hjemmel kan overføres til ikke-fradragsberettigede ordninger efter pensionsbeskatningslovens § 50.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at Skattestyrelsen er enig i, at pensionsbeskatningslovens § 12 ikke finder direkte anvendelse på ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, hvilket også fremgår af SKM2019.28.SR. Spørgers repræsentant har således ret i, at den nu ophævede § 50 i pensionsbeskatningsloven ikke indeholder regler om midlernes placering (anbringelsesregler).

Dette er dog efter Skattestyrelsens opfattelse ikke ensbetydende med, at "forbeholdet" om anbringelse af midler i visse hovedaktionæraktier er uhjemlet. Efter Skattestyrelsens opfattelse kan "forbeholdet" ikke behandles løsrevet fra hovedspørgsmålet, om at ændre forsikringsaftalen, således at spørger indsætter sig selv som investeringsrådgiver. Det bemærkes, at udgangspunktet/hovedreglen er, at ændringer i aftalen som den forelå den 18. februar 1992 medfører, at der er tale om en nytegning af forsikringen/pensionsordningen, og at denne hovedregel kun kan fraviges i særlige tilfælde. Forbeholdet er således "midlet", der muliggør, at hovedreglen kan fraviges.

Efter Skattestyrelsens opfattelse har hovedaktionærer med ejerandele på 25 pct. eller mere i et unoteret selskab en potentiel mulighed for at udøve bestemmende indflydelse på sin egen aflønningsform. Der er således den i SKM2019.28.SR, beskrevne mulighed for at konvertere skattepligtig lønindkomst til skattefrit afkast på en udenlandsk pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, idet det bemærkes, at rate- og sumudbetalinger fra ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 som udgangspunkt også er skattefrie, jf. pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 5.

Det er således efter Skattestyrelsens opfattelse et både rimeligt og proportionalt vilkår, at spørger ikke for forsikringsdepotets midler må eje 25 pct. eller mere af selskabskapitalen i et unoteret selskab, som forudsætning for, at spørger kan indsætte sig selv som investeringsrådgiver, uden at dette medfører, at forsikringen bliver omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det bemærkes, at spørger derved "blot" skal opfylde de samme betingelser, som også gælder for danske og udenlandske fradragsberettigede pensionsordninger.

SKM2019.28.SR omhandlede og besvarede efter Skattestyrelsens opfattelse dog ikke eksplicit, hvor stor en andel af pensionsordningen efter pensionsbeskatningslovens § 50, der overgår til den skærpede afkastbeskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53A, på det tidspunkt, hvor 25 pct. grænsen overskrides.

Pensionsbeskatningslovens § 30 B finder ikke direkte anvendelse for pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 50, men omhandler regler om de skattemæssige konsekvenser, såfremt den tilsvarende 25 pct. grænse overskrides for fradragsberettigede danske og udenlandske pensionsordninger.

Efter disse (tilsvarende) regler vil en overskridelse af 25 pct. grænsen medføre, at pensionsopspareren inden 3 måneder enten skal nedbringe ejerandelen til under 25 pct. eller købe samtlige andele i det pågældende selskab ud af pensionsdepotet med frie midler. Såfremt dette ikke sker indenfor fristen på 3 måneder, skal et beløb i pensionsordningen, der kan henføres til hele værdien af de unoterede aktier eller anparter, behandles på samme måde som ved ophævelse i utide, dvs. afgiftsbelægges med normalt 60 pct. i afgift.

Selvom pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1, ikke finder direkte anvendelse for pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 50, er det efter Skattestyrelsens vurdering bedst stemmende med den øvrige besvarelse af spørgsmål 1, at konsekvenserne ved en overskridelse af 25 pct. grænsen på en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 50 også tager udgangspunkt i de tilsvarende regler for fradragsberettigede pensionsordninger.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at en overskridelse af 25 pct. grænsen på en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 50 har den konsekvens, at reglerne i pensionsbeskatningslovens 30 B, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. Herefter betragtes alle unoterede aktier i det pågældende unoterede selskab - efter en frist på 3 måneder - som udtaget af pensionsordningen efter pensionsbeskatningslovens § 50, hvorefter et beløb i pensionsordningen efter pensionsbeskatningslovens § 50, der kan henføres til hele værdien af de pågældende unoterede aktier eller anparter, overgår til afkastbeskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, og spørger (A) efter den nuværende forsikringsejer (GD) arver den police, som spørger er investeringsrådgiver for, at dette kan ske uden, at forsikringen derved mister den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50.

Begrundelse

Se spørgsmål 1.

Pensionsbeskatningslovens § 50 finder fortsat anvendelse på forsikringer, der er oprettet før den 18. februar 1992, og som er faldet i arv den 18. februar 1992 eller senere, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt. i lov nr. 569 af den 24. juni 1992.

I Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit C.A.10.4.2.3.6. om overgang fra beskatning efter PBL § 50 til beskatning efter PBL § 53 A, fremgår det om "arv" at:

"PBL § 53 A har virkning for forsikring og pensionsordning, der er oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere. Bestemmelsen har dog ikke virkning for arv, der er faldet den 18. februar 1992 eller senere af en forsikring oprettet før denne dato.

Overdrages en forsikring efter den 18. februar 1992, bliver den derfor omfattet af PBL § 53 A, bortset fra de tilfælde, hvor overdragelsen sker ved arv. Se lov nr. 569 af 24. juni 1992, § 6, stk. 1.

Ordninger i udenlandske forsikringsselskaber kan tegnes enten som en ophørende forsikring, der udløber på et nærmere bestemt tidspunkt, eller som en livsvarig ordning. Se lovforslag nr. L 229, Folketingsåret 1991-92.

Børn eller børnebørn indsættes i nogle tilfælde som de forsikrede i de livsvarige ordninger. Når forsikringen tegnes med eksempelvis et barn som forsikret, kan der i policen indføjes en bestemmelse om, at barnet eller barnebarnet skal indtræde som ejer af forsikringen ved den første ejers død. Herved går forsikringen i arv, og først når barnet dør, udbetales ordningen. Ved at indsætte børn eller børnebørn som de forsikrede liv, reduceres risikoelementet meget væsentligt (…)".

I SKM2017.558.SR bekræftede Skatterådet således, at en ordning hverken ville miste sin beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 50, hvis spørgerens børn blev indsat som "second grantees" på ordningen, eller hvis spørgerens børn ved spørgerens død som følge heraf overtog det juridiske ejerskab til ordningen som "grantee".

I SKM2018.264.SR bekræftede Skatterådet, at der kunne tegnes en allonge til policerne, hvorefter ejendomsretten til kapitallivsforsikringspolicerne ville overgå til arvingerne efter den førstafdøde af sønnerne, uden at policerne ville miste den skattemæssige behandling i den tidligere bestemmelse i PBL § 50. Endvidere kunne Skatterådet bekræfte, at ejendomsrettens overgang til sønnerne ved arv heller ikke ville medføre, at kapitallivsforsikringspolicerne ville miste den skattemæssige behandling i den tidligere bestemmelse i PBL § 50.

Skattestyrelsen har i det bindende svar af x. juni 20xx (sagsnr. xx) bekræftet, at forsikringspolicen - omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 kan opdeles i to identiske policer, således at hvert af spørgers (GD`s) to børn (herunder spørger i nærværende sag, A) kan arve en police ved spørgers død uden at forsikringen derved mister den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50. De forsikredes liv var uændret som nu, nemlig den længstlevende af GD`s to børn.

Skattestyrelsen kan således bekræfte, at spørger efter den nuværende forsikringsejer kan arve den police, som spørger er investeringsrådgiver for, og at dette kan ske uden, at forsikringen derved mister den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50, såfremt betingelserne ovenfor under spørgsmål 1 er opfyldt, jf. også SKM2019.28.SR.

Det er således en betingelse for, at spørger kan fortsætte som investeringsrådgiver, at spørger alene kan anvise, hvor forsikringsmidlerne skal investeres, men at spørger ikke selv kan foretage betalinger, hævninger eller lignende med midler hidrørende fra depotet. Endeligt må spørger ikke for forsikringsdepotets midler eje 25 pct. eller mere af selskabskapitalen i et selskab, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes aktier m.v., som spørger ejer uden for pensionsordningen, og aktieavancebeskatningslovens § 4 finder tilsvarende anvendelse, idet ejerandele, som kontohaveren eller personkredsen nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, har ejet, dog ikke medregnes.

På baggrund af ovenstående betingelser og forudsætninger er det Skattestyrelsens opfattelse, at spørger (A) efter arv af forsikringen kan fortsætte som investeringsrådgiver, uden at dette medfører, at forsikringen blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Ved afgørelsen er der lagt vægt på og forudsat, at der ikke er sket andre ændringer af forsikringens betingelser og vilkår i øvrigt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "ja, se dog indstilling og begundelse".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, at det ikke har konsekvenser for den skattemæssige behandling efter pensionsbeskatningslovens § 50, hvis forsikringen blandt aktiverne indeholder mere end 25% unoterede aktier i et selskab, når Policen arves af spørger (A) ?

Begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, jf. ovenstående begrundelse under spørgsmål 1 og 2, at såfremt spørger (A) for forsikringsdepotets midler ejer 25 pct. eller mere af selskabskapitalen i et selskab, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, vil en delmængde af forsikringen (som spørger er investeringsrådgiver for) blive omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en overskridelse af 25 pct. grænsen på en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 50 har den konsekvens, at reglerne i pensionsbeskatningslovens 30 B, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse, jf. ovenfor under spørgsmål 1.

Herefter betragtes alle unoterede aktier i det pågældende unoterede selskab - efter en frist på 3 måneder - som udtaget af pensionsordningen efter pensionsbeskatningslovens § 50, hvorefter et beløb i pensionsordningen efter pensionsbeskatningslovens § 50, der kan henføres til hele værdien af de pågældende unoterede aktier eller anparter, overgår til afkastbeskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A. Andre aktiver i forsikringsdepotet (unoterede aktier under 25%-grænsen, obligationer mv.) forbliver under skattemæssig behandling efter pensionsbeskatningslovens § 50.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "nej, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1-3

Lovgrundlag

Pensionsbeskatningslovens § 50 (historisk) (lovbkg. nr. 580 af den 7. august 1991.)

“§ 50. Reglerne i stk. 2-8 gælder for:

1. livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1,
2. livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit 1,
3. pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1, men som opfylder betingelserne i § 3,
4. livsforsikring og pensionskasseordning, der omfattes af §§ 2 eller 5-7, men som efter § 1, stk. 2, er valgt beskattet efter § 50,
5. anden livsforsikring, der omfattes af kapitel 1, men som efter § 1, stk. 2, er valgt beskattet efter § 50,
6. rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed, der omfattes af kapitel 1, men som efter § 1, stk. 2, er valgt beskattet efter § 50, og
7. syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede.

Stk. 2. Præmier eller bidrag til forsikringer m.v. som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Overstiger de i indkomståret forfaldne præmier eller bidrag til livsforsikringer som nævnt i stk. 1, nr. 1-2, for en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller et selskab eller en forening m.v., der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., i alt 5.300 kr., betales en afgift på 40 pct. af det overskydende beløb. Afgiften tilfalder statskassen. Beløbet på 5.300 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven). Præmier eller bidrag til livsforsikringer, der alene kommer til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, medregnes ikke ved opgørelsen af det nævnte beløb. Dette gælder dog kun, hvis forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og opkrævningen af afgiften. Afgiften forfalder for personer til betaling på samme tidspunkt og med samme betalingsfrist som 1. rate vedrørende restskatter, jf. kildeskattelovens § 61, og for selskaber og foreninger m.v. på samme tidspunkt og med samme betalingsfrist som indkomstskatten, jf. selskabsskattelovens § 30. Betales afgiften ikke rettidigt, betales en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten tilfalder statskassen og kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afgiften og den nævnte rente kan inddrives efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter, jf. kildeskattelovens afsnit VII, og af selskabsskatter, jf. selskabsskattelovens § 30. I øvrigt finder skattelovgivningens regler om pligt til at selvangive, straf for urigtig selvangivelse og klageadgang tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige præmier m.v. efter dette stykke.

Stk. 4. Løbende udbetalinger, der bortfalder ved de forsikredes eller pensionsberettigedes død, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 4, skal dog kun 70 pct. af udbetalingerne medregnes som skattepligtig indkomst.

Stk. 5. Andre udbetalinger end nævnt i stk. 4, såsom udbetaling af kapitalforsikring eller opsparing ved ordningen udløb, udbetaling af tilbagekøbsværdi ved ophævelse af rente- eller kapitalforsikring, udbetaling ved ophævelse af en opsparing og udbetaling af bonus, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. dog § 53 og § 56, stk. 2.

Stk. 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v.

Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue anvendes statsskattelovens § 12.

Stk. 8. Bestemmelsen i stk. 4, 2. pkt., anvendes også på en forsikring eller pensionskasseordning, der ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra d, nr. 3, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., uanset om forsikringen eller pensionskasseordningen opfylder de almindelige betingelser i §§ 2-5. For den del af udbetalingerne, der hidrører fra indbetalinger efter denne lovs ikrafttræden, gælder bestemmelsen dog kun med tilsvarende begrænsninger, som er fastsat for adgangen til fremtidig at indbetale til en af § 7 omfattet forsikring, jf. § 7, stk. 2. Bestemmelsen gælder heller ikke udbetalinger fra en ordning, hvor der efter lovens ikrafttræden er foretaget ændringer, der ikke kan forenes med lovens almindelige regler for en sådan ordning, jf. § 31."

Ikrafttrædelsesbestemmelsen § 6, stk. 1, i lov nr. 569 af den 24. juni 1992 (om formue- og indkomstskattepligt af afkastet af visse livsforsikringer m.v. - lovforslag L 229)

Ҥ 6.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for forsikring og pensionsordning, der oprettes eller erhverves den 18. februar 1992 eller senere. Loven har dog ikke virkning for arv faldet den 18. februar 1992 eller senere af en forsikring oprettet før denne dato."

Lov nr. 429 af 26. juni 1998

§ 1, nr. 4: PBL § 50 ophæves

§ 6 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. (…) Stk. 3. § 1, nr. 4, 5, 6 og 7, har for forsikring og pensionsordning, der er oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere, virkning fra og med den 2. juni 1998. Forsikringstagere og pensionsopsparere, der bliver omfattet af § 53 A eller § 53 B i pensionsbeskatningsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, kan vælge at anvende bestemmelserne allerede fra og med 1. januar 1995. (…)

Pensionsbeskatningslovens § 12 (LBK nr. 238 af 12. marts 2020)

“§ 12. En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser:

1) Opsparingen skal være oprettet enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt, eller i en anden institution inden for EU/EØS, som told- og skatteforvaltningen har godkendt. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut kan ikke anbringes i fast ejendom, aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter el. lign. i selskabet, eller i andele i en personligt drevet virksomhed ejet af kontohaveren. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. Der kan dog altid anbringes et grundbeløb på 46.000 kr. (2010-niveau) reguleret efter personskattelovens § 20 i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må kontohaveren ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne m.v. i selskabet, og investeringen i hvert enkelt selskab skal udgøre mindst 100.000 kr. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes aktier m.v., som kontohaveren ejer uden for pensionsordningen, og aktieavancebeskatningslovens § 4 finder tilsvarende anvendelse, idet ejerandele, som kontohaveren eller personkredsen nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, har ejet, dog ikke medregnes. Værdien af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må højst udgøre 20 pct. af den del af opsparingen i samme pengeinstitut placeret på kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr., højst 50 pct. af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og højst 75 pct. af den del, der ligger over 4 mio. kr. Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1. pkt.

2) (…)

Pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1-3 (LBK nr. 238 af 12. marts 2020)

Stk. 1 Personer, som har oprettet en pensionsordning i et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller et kreditinstitut med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, der i sit hjemland har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at godkende pensionsordningen som omfattet af kapitel 1. Godkendelse sker, når følgende betingelser er opfyldt:

1. Pensionsordningen skal opfylde betingelserne i kapitel 1.
2. (…)

Stk. 2. Livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, der i hjemlandet har tilladelse til at drive livsforsikrings-, pensionskasse- eller kreditinstitutvirksomhed, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at godkende forsikringsselskabet m.v. til at udbyde pensionsordninger omfattet af kapitel 1. (…)

Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for godkendelse efter stk. 1 og 2, at midlerne i pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer, aldersforsikringer og kapitalforsikringer i pensionsøjemed og pensionsordninger, der svarer hertil, ikke kan anbringes i fast ejendom med brugsrettigheder, rabatter eller dispositionsret tilknyttet, aktier m.v. i selskaber, hvori forsikringstageren ejer 25 pct. eller mere af aktierne m.v., aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter el.lign. i selskabet, eller andele i en personligt drevet virksomhed ejet af forsikringstageren. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes ud over aktier m.v. erhvervet for midler på pensionsordningen m.v. også aktier m.v., som forsikringstageren ejer uden for pensionsordningen, og aktieavancebeskatningslovens § 4 finder tilsvarende anvendelse, idet ejerandele som forsikringstageren eller personkredsen nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, har ejet, dog ikke medregnes.

(…)

Pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1 (LBK nr. 238 af 12. marts 2020)

Opnår en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed at eje 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i et aktie- eller anpartsselskab, hvis aktier eller anparter ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal kontohaveren inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor ejerandelen har overskredet procentgrænsen, nedbringe ejerandelen til under 25 pct. eller erhverve samtlige af de pågældende aktier eller anparter i det særskilte depot for frie midler. Erhverver kontohaveren aktier m.v. for frie midler, skal aktierne m.v. anskaffes for det højeste beløb af enten det beløb, som de blev anskaffet til af pensionsinstituttet, eller værdien på det tidspunkt, hvor de udloddes fra pensionsordningen. Ved afståelse af aktierne m.v. til tredjemand finder stk. 7 tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 4, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af ejerandelen medregnes andele, som kontohaveren ejer indirekte gennem et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, som opsparing i en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed er anbragt i. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen nedbringer ejerandelen til under 25 pct. eller erhverver de pågældende aktier eller anparter for frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet om overskridelsen. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i et selskab som nævnt i 1. pkt., og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. Sker der en ændring i ejerforholdene i et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, således at ejerandelen for en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed kommer til at udgøre 25 pct. eller mere, skal kontohaveren inden 3 måneder efter overskridelsen nedbringe sin ejerandel til under 25 pct. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 4, tilsvarende anvendelse. Hvis ejerandelen ikke nedbringes, skal kontohaveren efter udløbet af 3-måneders-fristen meddele dette til pengeinstituttet. § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelen af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.

Pensionsbeskatningslovens § 53A (LBK nr. 238 af 12. marts 2020)

AFSNIT II A

Indkomstskattepligtige pensionsordninger, forsikringer m.v.

§ 53 A

Reglerne i stk. 2-5 gælder for

1) livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1,

2) livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I,

3) pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1,

4) pensionskasseordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor den pensionsberettigede ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, (…)

Stk. 2. Præmier eller bidrag til pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. (…)

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes afkastet af pensionsordninger som nævnt i stk. 1. Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. I tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 6, påhviler indkomstskattepligten den pågældende direktør eller den eller dem, der efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. (…)

Pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4

Pensionsberettigede, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, (…) skal betale skat efter denne lov af følgende pensionsordninger: (…)

4) Pensionsordninger i danske forsikringsselskaber m.v., der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50.

Forarbejder

L 229 fremsat den 18. februar 1992, generelle og specifikke bemærkninger til § 6

(…) Danskere, der ikke er bosat i Danmark, kan dermed placere en likvid formue ved et kapitalindskud i en forsikringsordning i et udenlandsk forsikringsselskab,

herunder datterselskaber af danske forsikringsselskaber uden at blive pålagt præmieafgift. Når en udlandsdansker vender tilbage til Danmark med en livsforsikring, der er tegnet i et udenlandsk selskab, opnår vedkommende flere skattemæssige

fordele.

For det første bliver allerede indbetalte kapitalindskud med tillæg af rente eller bonus ikke omfattet af præmieafgiftsreglen i § 50, stk. 3, ved tilbageflytningen

og den fulde skattepligts indtræden, fordi afgiftspligten kun gælder på præmiebetalingstidspunktet.

For det andet medregnes kapitalforsikringen ikke ved opgørelsen af den skattepligtige formue ligesom i øvrigt livsforsikringer, der er tegnet i danske livsforsikringsselskaber, heller ikke medregnes til den skattepligtige formue.

For det tredje sker der efter tilbageflytningen ingen løbende beskatning af ordningen svarende til den danske realrenteafgift. Før tilbageflytningen er værditilvæksten

i den udenlandske forsikring heller ikke undergivet den danske realrenteafgift. Hertil kommer, at udlandsdanskeren i nogle tilfælde opnår en yderligere fordel derved, at de udenlandske livsforsikringsselskaber kan være skattefrie. Det gælder ordninger på f.eks. Guernsey.

For det fjerde er udbetalingerne fra livsforsikringer skatte- og afgiftsfrie, når udbetalingen sker som en sum.

Den eneste betingelse for at opnå disse skattefordele er som nævnt, at udlandsdanskeren skal sørge for at indskyde formuen i et udenlandsk selskab på et tidspunkt, hvor vedkommende endnu ikke er fuldt skattepligtig til Danmark.

11. Ordninger i udenlandske forsikringsselskaber kan tegnes enten som en ophørende forsikring, der udløber på et nærmere bestemt tidspunkt, eller som en livsvarig ordning. Børn eller børnebørn indsættes i nogle tilfælde som de forsikrede i de livsvarige ordninger. Når forsikringen tegnes med eksempelvis et barn som forsikret, kan der i policen indføjes en bestemmelse om, at den pågældende skal indtræde som ejer af forsikringen ved den første ejers død. Herved går forsikringen i arv, og først når barnet dør, udbetales ordningen. Ved at indsætte børn eller børnebørn som de forsikrede liv, reduceres risikoelementet meget væsentligt.

Til § 6

Det foreslås, at de foreslåede regler om indkomst og formueskattepligt har virkning for opsparingslignende forsikringsordninger, der oprettes den 18. februar 1992 eller senere. Ordninger, der allerede er oprettet inden lovforslagets fremsættelse, bliver derfor ikke omfattet af de foreslåede regler, idet ophævelsen af henførselsadgangen til beskatning efter § 50 dog gælder for allerede oprettede ordninger. Senere indbetalinger, der foretages til en allerede eksisterende ordning, bliver heller ikke omfattet af de foreslåede regler og ej heller senere tilvækst.

Med oprettelse sidestilles erhvervelse. Køber en person den 18. februar 1992 eller senere en forsikring, der er oprettet før denne dato, bliver vedkommende omfattet af reglerne i § 53 A. De foreslåede regler skal ikke have virkning for forsikring, der er erhvervet den 18. februar 1992 eller senere, hvis den skattepligtiges rettigheder til forsikringen er overgået til den skattepligtige som følge af den tidligere ejers død efter denne dato.

Præmieafgiften afskaffes med virkning for forsikringer, der oprettes den 18. februar 1992 eller senere. Er en forsikring oprettet før denne dato, finder præmieafgiftsreglen dog fortsat anvendelse.

Det foreslås i stk. 2, at ophævelsen af henførselsadgangen for en ordning til beskatning efter § 50 har virkning, uanset hvornår pensionsordningen er oprettet. Det er således fra og med dagen for lovforslagets fremsættelse ikke længere muligt at henføre allerede oprettede ordninger til beskatning efter § 50.

For ordninger, der inden den 18. februar 1992 er valgt henført til beskatning efter § 50, gælder, at skattefordelene efter § 50 bevares. Skattefordelene efter § 50 bevares således ved indtræden af den fulde skattepligt den 18. februar 1992 eller senere. Endvidere bevares den reducerede indkomstbeskatning af udbetaling af løbende ydelser fra livsforsikring og pensionskasseordning, som er valgt henført til beskatning efter § 50 inden lovforslagets fremsættelse. Skattefriheden for sumudbetalinger fra livsforsikring, pensionskasseordning, anden livsforsikring, rateopsparing og kapitalpension opretholdes, hvis ordningen inden den 18. februar 1992 er valgt henført til beskatning efter § 50.

Den reducerede indkomstbeskatning af løbende ydelser og skattefriheden for sumudbetalinger gælder kun i det omfang, udbetalingen kan henføres til indbetalinger under § 50-beskatningen. Efter tilbageflytning til Danmark vil ordningen efter gældende regler igen blive omfattet af lovens kapitel 1 og dermed være formueskattefri.

Forarbejder (fortsat)

L 98 fremsat 2. juni 1998 til lov nr. 429 af 26. juni 1998, specifikke bemærkninger til 1, nr. 4 og § 6, stk. 3

"Til § 50 Det foreslås at samle de nye regler om indkomstskattepligtige ordninger i pensionskasser og -fonde, forsikringer m.v. i afsnit II A, jf. nr. 4. Som et led i denne regelforenkling foreslås § 50 ophævet". (…)

"Til stk. 3 Det foreslås, at de i § 1, nr. 4 og 5, foreslåede ændringer af pensionsbeskatningslovens §§ 50 og 53 A og indsættelsen af § 53 B skal have virkning fra og med den 2. juni 1998. De forsikringstagere og pensionsopsparere, der bliver omfattet af den ændrede affattelse af § 53 A eller den nye § 53 B, kan efter forslaget vælge at anvende de nye regler med tilbagevirkende kraft til 1. januar 1995."

L 69 fremsat den 30. oktober 2020 til lov nr. 2223 af 29-12-2020, specifikke bemærkninger til § 2, nr. 10

Til nr. 10

Efter Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter ("puljepensionsbekendtgørelsen") er det under visse vilkår muligt at placere rate-, kapital- og aldersopsparingsmidler i kapitalandele, der ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, i daglig tale unoterede aktier, anparter m.v., og i andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, jf. § 9 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Adgangen til placering af de nævnte værdipapirer i aldersopsparing kan udnyttes til skattetænkning, hvis der er tale om, at aldersopsparingsdepotet gennem direkte eller indirekte eksponering indeholder kapitalandele i det selskab, som pensionsopspareren selv er ansat i, og særligt hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde. Det skyldes, at udbetalinger fra aldersopsparing ikke beskattes, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1, som følge af, at der ikke er fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingerne, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, 4. pkt.

Adgangen til placering af andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter i aldersopsparing kan ligeledes udnyttes til skattetænkning. Det kan ske ved, at en pensionsopsparer lægger de unoterede kapitalandele i et selskab, som man selv er med til at drive, ind i en alternativ investeringsfond, hvor pensionsopspareren selv ejer alle andelene, og disse andele i denne alternative investeringsfond lægges ind i aldersopsparingsdepotet. En pensionsopsparer, der har nået pensionsudbetalingsalderen (pt. 60 ½ år), kan indrette sig, sådan at resultatet af arbejdsindsatsen alene beskattes med selskabsskat på 22 pct. og de resterende 78 pct. med pensionsafkastskat på 15,3 pct., hvilket giver en samlet skat på ca. 34 pct. Var arbejdet i stedet blevet honoreret med løn, ville marginalskatteprocenten være på op til ca. 56 pct. (…)

Praksis

SKM2019.28.SR:

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne indsætte sig selv som investeringsmanager, uden at dette medførte, at spørgers forsikring, som var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det var dog en betingelse for, at spørger kunne indsætte sig selv som investeringsmanager, at spørger alene kunne anvise, hvor forsikringsmidlerne skulle investeres, men at spørger ikke selv kunne foretage betalinger, hævninger eller lignende med midler hidrørende fra depotet. Endeligt var det Skattestyrelsens opfattelse, at spørger ikke for forsikringsdepotets midler måtte eje 25 pct. eller mere af selskabskapitalen i et selskab, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. På baggrund af ovenstående betingelser og forudsætninger var det Skatterådets opfattelse, at spørger kunne indsætte sig selv som investeringsmanager, uden at dette medførte, at forsikringen blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

SKM2017.660.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgers udenlandske kapitallivsforsikringer fortsat var indkomstskattefri, jf. den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50, stk. 5 og 6, og at spørger kunne skifte kapitallivsforsikringens porteføljemanager (fra A-bank til B-bank), uden at kapitallivsforsikringerne blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

SKM2017.558.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at det ikke ville udløse indkomstskat, skat efter pensionsbeskatningsloven eller afgift efter boafgiftsloven, hvis spørger opsagde sin kapitallivsforsikring (ordningen), da denne er omfattet af den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50. Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at ordningen hverken ville miste sin beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 50, hvis spørgerens børn blev indsat som "second grantees" på ordningen, eller hvis spørgerens børn ved spørgerens død som følge heraf overtog det juridiske ejerskab til ordningen som "grantee". Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at det ikke ville udløse indkomstskat, skat efter pensionsbeskatningsloven eller afgift efter boafgiftsloven, hvis spørgerens børn blev indsat som "second grantees" på ordningen. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at det ikke ville udløse afgift efter boafgiftsloven, hvis spørgerens børn overtog det juridiske ejerskab til ordningen som "grantee".

SKM2013.481.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en pensionsordning, der er omfattet af overgangsreglerne for pensionsbeskatningslovens § 50, bevarer sin skattemæssige behandling efter pensionsbeskatningslovens § 50, når pensionsordningen ændres fra et opsparingsprodukt (gennemsnitsrente) til et andet opsparingsprodukt (markedsrenteprodukt). Ved afgørelsen af om der foreligger en sådan ændring af pensionsaftalen, der gør at den fortsat er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, tages udgangspunkt i aftalelovens regler. Det medfører, at ændringer i den oprindelige aftale, der kræver parternes accept er at betragte som en ændring i aftalen. Spørger har oplyst, at skiftet fra gennemsnitsrente-ordning til markedsrente-ordning kræver accept fra forsikringstageren og udgangspunktet vil derfor være, at skiftet medfører, at pensionsordningerne ikke længere kan henføres under pensionsbeskatningslovens § 50, men derimod under pensionsbeskatningslovens § 53 A. I henhold til Ligningsvejledningen 2013-1, kan aftalelovens regler i særlige tilfælde fraviges ud fra en formålsfortolkning af reglerne. Dog skal en formålsfortolkning indebære, at i tilfælde, hvor en ændring af forsikringsaftalen bringer mere uden for indkomstbeskatning, er forsikringen omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A og ikke af pensionsbeskatningslovens § 50. Tilbuddet til A`s kunder om at skifte fra en såkaldt gennemsnitsrente-ordning til en markedsrente-ordning går ud på, at visse kunder med en gennemsnitsrente-ordning med en høj garanti, tilbydes en kontant engangsbetaling (omtegningsbonus) mod at opgive garantien. Denne omtegningsbonus vil som udgangspunkt være skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens regler, såfremt pensionsordningen fortsat er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, mens den vil være indkomstskattepligtig efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, såfremt pensionsordningen bliver omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Efter SKATs vurdering vil et skifte fra en gennemsnitsrente-ordning til en markedsrente-ordning derfor bringe mere uden for almindelig indkomstbeskatning, såfremt ordningen forbliver omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, hvorfor ordningen efter skiftet til markedsrente-ordning efter en formålsfortolkning skal henføres til pensionsbeskatningslovens § 53 A. Hovedreglen kunne således ikke fraviges ud fra en formålsfortolkning.

TfS 1993, 270

Ligningsrådet udtalte i en bindende forhåndsbesked, at overgang fra en type livsforsikring oprettet inden den 18. februar 1992 i et udenlandsk forsikringsselskab til en anden type livsforsikring med opsparing i samme forsikringsselskab ville bevirke, at den fortsatte ordning ikke længere var omfattet af PBL § 50, men derimod blev omfattet af PBL § 53 A. Teknisk set var begge produkter en livsvarig/ophørende livsforsikring, der udbetales ved den/de forsikredes død. Begge produkter kunne tegnes med en eller to andre personer som den/de forsikrede og med forsikringstageren som ejer af forsikringen. Som forskel mellem produkterne er nævnt, at den første ordning alene kunne tegnes mod kapitalindskud, mens den anden ordning kunne tegnes såvel mod indskud som med løbende præmie. Det nævnes videre, at den afgørende forskel mellem produkterne ligger i indbetalingsformen (kontant eller indskud af værdipapirer), samt i midlernes investering, hvor investeringerne i den ene ordning blev foretaget alene af selskabet, mens investeringerne i den anden ordning blev foretaget individuelt efter valg foretaget af pensionskunden. Derimod kunne der i en ordning oprettet inden den 18, februar 1992 ændres valuta eller investment manager (fra A-bank til B-bank), uden at den fortsatte ordning ville være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, idet disse muligheder allerede fremgik af aftalen.

Den Juridiske vejledning, 2021-1, afsnit C.A.10.4.2.6 Hvilke forsikrings- og pensionsordninger beskattes fortsat efter den ellers ophævede § 50 i PBL?

Indhold

Dette afsnit beskriver de forsikrings- og pensionsordninger, der på trods af, at PBL § 50 er formelt ophævet, stadigvæk skal behandles og beskattes efter reglerne i PBL § 50.

Afsnittet indeholder:

• Betingelserne for, at forsikrings- eller pensionsordningen stadig er omfattet af PBL § 50
• Hvilke ordninger er omfattet af PBL § 50?
• Fradrag for præmier
• Afgiftspligtige præmier
• Præmien betales af andre end ejeren 
• Beskatning af afkast/tilvækst
• Beskatning af udbetalinger
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Betingelser for, at forsikrings- eller pensionsordningen stadig er omfattet af PBL § 50

Forsikringer og pensionsordninger oprettet før den 18. februar 1992 er fortsat omfattet af PBL § 50, medmindre

• pensionsopspareren/forsikringstageren har valgt beskatning efter PBL § 53 A eller PBL § 53 B før den 1. januar 2006 eller umiddelbart efter pensionsopsparerens/forsikringstagerens senere tilflytning til Danmark
• forsikrings- eller pensionsordningen er ændret efter d. 18. februar 1992 på en sådan måde, at den ikke længere er omfattet af PBL § 50.

(…)

Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit C.A.10.4.2.3.6. Overgangsregler.

Dette afsnit handler om ændringer, der foretages i en forsikringsordning mv., der er oprettet før den 18. februar 1992, og beskriver, om ændringerne er af en sådan karakter, at forsikringen mv. bliver anset som en ny ordning, der er omfattet af PBL § 53 A.

Afsnittet indeholder:

• Overgang fra beskatning efter PBL § 50 til beskatning efter PBL § 53 A
• Hvornår foreligger der en sådan ændring af en forsikring mv., at den er en ny ordning omfattet af PBL § 53 A?
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Overgang fra beskatning efter PBL § 50 til beskatning efter PBL § 53 A

Da eksisterende forsikringer mv. omfattet af PBL § 50 kan ændres, er det nødvendigt at tage stilling til, hvilke ændringer i en forsikring mv. oprettet før den 18. februar 1992, der kan medføre, at forsikringen mv. herefter anses for en "ny" ordning omfattet af den skærpede regel i PBL § 53 A.

For ejeren af en livsforsikring med kapitaludbetalinger, der er omfattet af PBL § 50 og som er oprettet i udlandet, mens vedkommende var fuldt skattepligtig i udlandet, vil en ændring, så ordningen bliver omfattet af PBL § 53 A, medføre en skærpelse af beskatningsreglerne.

For ordninger oprettet før den 18. februar 1992 omfattet af PBL § 50, indeholder PBL § 50, stk. 3, en regel om præmieafgift på 40 procent af kapitalindbetalinger over et vist beløb 9.700 kr. (2020: 11.100 kr.). Men den bestemmelse gælder ikke ved oprettelse, mens ejeren var hjemmehørende i udlandet. Til gengæld er kapitaludbetaling og afkast af kapitalforsikringer mv. oprettet før den 18. februar 1992 skattefri, hvis forsikringstageren vælger at flytte til Danmark.

PBL § 53 A indfører beskatning af afkastet med virkning for ordninger oprettet, erhvervet eller ændret den 18. februar 1992 eller senere.

Det skal i den forbindelse holdes for øje, at i den udstrækning det er muligt at foretage en ændring i forsikringen mv., der indebærer, at der foreligger en "ny" ordning, og denne ordning ligesom den oprindelige ordning udbetaler løbende, livsbetingede ydelser i stedet for kapitaludbetalinger, kan ændringen opleves som en lempelse af skatten. Konsekvensen er, at afkastet til forskel fra tidligere bliver beskattet efter PBL § 53 A, men at de løbende udbetalinger til gengæld i forhold til tidligere bliver skattefri.

Hvornår foreligger der en sådan ændring af en forsikring mv., at den er en ny ordning omfattet af PBL § 53 A?

PBL § 53 A har virkning for forsikrings- og pensionsordninger, der er oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere.

Bestemmelsen har dog ikke virkning for arv, der falder den 18. februar 1992 eller senere af en forsikring oprettet før denne dato.

Se ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 569 af 24. juni 1992, § 6.

Aftalelovens regler

Aftalelovens regler betyder ved fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelsen, at ændringer efter den 18. februar 1992 af en eksisterende forsikringsaftale mv. fører til, at der foreligger en nyoprettet ordning, der omfattes af reglerne i PBL § 53 A.

Det gælder ændringer, der, hvis de havde foreligget i en accept, havde medført, at accepten ikke stemte overens med tilbuddet, jf. aftalelovens § 6. Det rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang der kan foretages ændringer i en aftale om en forsikring mv. etableret før de nævnte tidspunkter, uden at ordningen derved i forhold til afgiftsreglen betragtes som en ny ordning.

For forsikringer mv. oprettet før den 18. februar 1992 gælder, at ændringer, der ikke er aftalt endeligt og bindende mellem forsikringstager eller den pensionsberettigede og selskab før den 18. februar 1992, fører til, at der foreligger en ny ordning omfattet af reglerne.

Det gælder eksempelvis i følgende fem tilfælde:

• Forlængelse af fx en forsikring inden forsikringsbegivenhedens indtræden. Det gælder uanset, at præmiebetalingstiden og præmiestørrelsen ikke ændres. Hvis der inden den 18. februar 1992 lå en endelig og bindende aftale om forlængelse af en forsikring, omfattes den ikke af de nye regler. Men en ret for forsikringstageren i en aftale til vilkårligt at forlænge forsikringen er ikke tilstrækkeligt til at friholde forsikringen for PBL § 53 A. Det er dog kun selve forlængelsen, der vil blive omfattet af PBL § 53 A.
• Forlængelse af præmiebetalingstid. Det gælder uanset, at præmien ikke ændres.
• Forhøjelse af præmier. Det gælder uanset, at præmiebetalingstiden ikke ændres. En forhøjelse af den årlige opsparingspræmie medfører, at den forhøjede del af forsikringen betragtes som en ny forsikring. Hvis forhøjelsen umiddelbart følger af aftalen, som denne var aftalt før den 18. februar 1992, ændrer det dog ikke forsikringens status i forhold til afgiftsreglen, hvis forsikringstageren er uden indflydelse på forhøjelsens størrelse. Det kan fx dreje sig om en aftalt pristalsregulering af både forsikringssum og præmie eller om en forhøjelse af forsikringssummen på grund af bonustilskrivning.
• Forlængelse af fx en forsikring ved forsikringsbegivenhedens indtræden. Det gælder uanset, at forsikringen forlænges som præmiefri forsikring. Forsikringen bliver ikke omfattet, hvis den inden den 18. februar 1992 er blevet forlænget. Yderligere forlængelser efter den 18. februar 1992 anses som en nytegning af forsikring, selvom det oprindeligt var forudsat, at der kunne vælges yderligere forlængelse. Det gælder også 1-årige forlængelser.
• Forlængelse af præmiebetalingsperioden. Det medfører, at forsikringen fra udløbet af den oprindeligt aftalte præmiebetalingsperiode betragtes som nytegnet.

Formålsfortolkning af reglerne

Ved fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 6 kan aftalelovens regler i særlige tilfælde fraviges ud fra en formålsfortolkning af reglerne.

En formålsfortolkning indebærer, at i tilfælde, hvor en ændring af forsikringsaftalen bringer mere uden for indkomstbeskatning, er forsikringen omfattet af reglerne i PBL § 53 A. Herved opnås skattemæssig ensartet behandling af forsikringer oprettet før den 18. februar 1992, hvori der foretages ændringer, og nyoprettede forsikringer.

Det betyder bl.a., at

• ved en afkortning af præmiebetalingstiden den 18. februar 1992 eller senere bliver forsikringen omfattet af reglerne i PBL § 53 A
• hvis præmiebetalingstiden afkortes, og præmien nedsættes, eller hvis præmiebetalingen helt bortfalder, og forsikringen omskrives til fripolice eller er uforandret, bliver forsikringen efter formålet med reglerne dog ikke omfattet af PBL § 53 A
• genopskrivning af en forsikring, der er begæret omskrevet til fripolice, betragtes som nytegning
• genoptagelse af en forsikring, der har været misligholdt på grund af manglende præmiebetaling, ikke påvirker forsikringens status i forhold til PBL § 53 A, hvis forsikringsdækningen har været opretholdt i misligholdelsesperioden. Har misligholdelse med præmiebetalingen derimod medført forsikringsaftalens bortfald, er der, hvis forsikringen træder i kraft igen, tale om en ny forsikring, som er omfattet af PBL § 53 A
• hvis der kræves nye helbredsoplysninger som betingelse for genoptagelse af forsikringsaftalen, er der tale om ny aftale, uanset om helbredsoplysningerne giver anledning til ændring af præmierne eller ej
• hvis det inden den 18. februar 1992 er aftalt, at præmierne fremover skal reguleres på en nærmere fastlagt måde, fx med en fast procentsats eller som en andel af lønnen, bliver forsikringen efter aftalelovens regler ikke omfattet af PBL § 53 A
• hvis en aftalt årlig præmieregulering med en bestemt procentsats af forsikringstageren kan vælges reguleret med en lavere procentsats end den aftalte, bliver forsikringen ikke omfattet af PBL § 53 A.
• en udelukkende ret for forsikringstageren til at foretage indskud, der ikke er nærmere aftalt, medfører, at forsikringen ved et indskud bliver omfattet af PBL § 53 A efter både aftalelovens regler og reglernes formål
• hvis en forsikringssum efter den 18. februar 1992 forhøjes alene på grund af bedre helbredsvilkår, og præmien i øvrigt er uændret, bliver forsikringen ikke omfattet af PBL § 53 A, fordi der i dette tilfælde ikke bringes flere midler uden for indkomstbeskatning. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor de bedre helbredsvilkår i stedet medfører, at forsikringssummen er uændret og præmien nedsættes
• en ændring af præmiebetalingsterminerne inden for året, fra fx kvartårlige til helårlige betalinger eller fra helårlige til kvartårlige betalinger, ikke efter formålet fører til, at forsikringen bliver omfattet af PBL § 53 A
• hvis en allerede aftalt løbende præmiebetaling afløses af et engangsindskud, bliver forsikringen omfattet af PBL § 53 A.

Se om spørgsmålet, om der foreligger en ny forsikring:

SKM2013.481.SR En pensionsordning var ikke længere omfattet af PBL § 50, når pensionsordningen ændredes fra et opsparingsprodukt med gennemsnitsrente til et andet opsparingsprodukt med markedsrente.

SKM2003.337.ØLR En skatteyder havde tegnet en forsikring mod tab af arbejdsevne i 1983. Sagen handlede om, om udbetalingerne fra forsikringen for indkomståret 1997 skulle beskattes efter PBL § 50. Der var tale om løbende ydelser, og ydelserne var derfor ikke skattefri som sumudbetaling.

SKM2017.660.SR Skatterådet bekræftede, at spørgers udenlandske kapitallivsforsikringer fortsat var indkomstskattefri, jf. den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50, stk. 5 og 6, og at spørger kunne skifte kapitallivsforsikringens porteføljemanager, uden at kapitallivsforsikringerne blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Overgang til anden valuta eller udskiftning af investment manager bringer ikke ordningen ind under reglerne i PBL § 53 A. Se TfS 1993, 270 LR.

Se endvidere SKM2019.28.SR. I denne afgørelse bekræftede Skatterådet, at spørgeren under visse nærmere angivne betingelser kunne indsætte sig selv som investeringsmanager, uden at dette medførte, at spørgerens forsikring, som var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

I SKM2018.233.SR bekræftede Skatterådet, at en kapitallivsforsikring fortsat var omfattet af PBL § 50, hvis den blev opdelt i 4 selvstændige policer således, at hver af spørgerne blev ejer af sin egen police med 6 tilhørende underpolicer, og således at én police med 2 tilhørende underpolicer fortsat var ejet af spørgerne i lige sameje, uden at dette ville medføre, at kapitallivsforsikringen blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

SKM2013.608.SR livsforsikringer under produktnavnet ZZ var efter et salg af hele livsforsikringspuljen til et godkendt livsforsikringsselskab fortsat omfattet af PBL § 50. Det var også tilfældet selvom det købende livsforsikringsselskab eventuelt outsourcede administrationen af livsforsikringspuljen til et af køberen kontrolleret livsforsikringsselskab i et EU-land.

Ligningsrådet har i en afgørelse offentliggjort i TfS 1994, 138 LR udtalt, at et udenlandsk forsikringsselskab, der tegnede kapitallivsforsikringer, som var godkendt omfattet af PBL § 50 kunne overføre hele selskabets bestand af kapitallivsforsikringer til et andet selskab uden skattemæssige konsekvenser. De fortsættende ordninger blev derfor ikke omfattet af PBL § 53 A.

Arv

PBL § 53 A har virkning for forsikring og pensionsordning, der er oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere. Bestemmelsen har dog ikke virkning for arv, der er faldet den 18. februar 1992 eller senere af en forsikring oprettet før denne dato.

Overdrages en forsikring efter den 18. februar 1992, bliver den derfor omfattet af PBL § 53 A, bortset fra de tilfælde, hvor overdragelsen sker ved arv. Se lov nr. 569 af 24. juni 1992, § 6, stk. 1.

Ordninger i udenlandske forsikringsselskaber kan tegnes enten som en ophørende forsikring, der udløber på et nærmere bestemt tidspunkt, eller som en livsvarig ordning. Se lovforslag nr. L 229, Folketingsåret 1991-92.

Børn eller børnebørn indsættes i nogle tilfælde som de forsikrede i de livsvarige ordninger. Når forsikringen tegnes med eksempelvis et barn som forsikret, kan der i policen indføjes en bestemmelse om, at barnet eller barnebarnet skal indtræde som ejer af forsikringen ved den første ejers død. Herved går forsikringen i arv, og først når barnet dør, udbetales ordningen. Ved at indsætte børn eller børnebørn som de forsikrede liv, reduceres risikoelementet meget væsentligt.

Se hertil SKM2017.558.SR. I denne sag kunne Skatterådet blandt andet bekræfte, at en kapitalforsikring omfattet af PBL § 50 hverken ville miste sin beskatning efter PBL § 50, hvis spørgerens børn blev indsat som "second grantees" på ordningen, eller hvis spørgerens børn ved spørgerens død som følge heraf overtog det juridiske ejerskab til ordningen som "grantee". Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at det ikke ville udløse afgift efter boafgiftsloven, hvis spørgerens børn overtog det juridiske ejerskab til ordningen som "grantee".

En dansker, som var bosat i Spanien, døde i 1996. Afdøde havde to arvinger og efterlod sig to policer i et udenlandsk forsikringsselskab. Forsikringspolicerne indeholdt en bestemmelse om, hvem forsikringerne skulle tilfalde, når ejeren af forsikringen døde. I policen anvendtes ordet "Grantee", som blev defineret som "he to whom any grant is made".

Forsikringerne blev anset omfattet af overgangsbestemmelsen i § 6, jf. lov nr. 569 af den 18. februar 1992, efter at de var overgået til arvingerne, og forsikringerne var derfor fortsat omfattet af den dagældende regel i PBL § 50. Se TfS 1999, 635 TSS, og kommentaren hertil i TfS 1999, 663.

SKM2018.264.SR omhandlede en række kapitalforsikringspolicer omfattet af PBL § 50, der var tegnet af en mor og en far, der havde indsat deres to sønner som de forsikrede liv i forsikringerne. Skatterådet bekræftede, at der kunne tegnes en allonge til policerne, hvorefter ejendomsretten til kapitallivsforsikringspolicerne ville overgå til arvingerne efter den førstafdøde af sønnerne, uden at policerne ville miste den skattemæssige behandling i den tidligere bestemmelse i PBL § 50. Endvidere kunne Skatterådet bekræfte, at ejendomsrettens overgang til sønnerne ved arv heller ikke ville medføre, at kapitallivsforsikringspolicerne ville miste den skattemæssige behandling i den tidligere bestemmelse i PBL § 50.

SKM2014.127.SR Ejeren ville foretage en ændring, der alene gik ud på at indsætte en anden person, der skulle arve forsikringen, end den der oprindeligt var indsat i forsikringen. Ændringen var udelukkende af testamentarisk karakter og forsikringen var derfor fortsat omfattet af PBL § 50. Se tillige SKM2019.341.SR.

SKM2013.480.SR kunne 3 udenlandske kapitallivsforsikringer, ejet i lige sameje af to søskende (arvinger), hver især opdeles i 2 selvstændige policer, således at hver af spørgerne kunne udtage 3 underpolicer svarende til 50 % af de 3 kapitallivsforsikringer uden at det fik konsekvenser i forhold til PBL § 50.

I SKM2005.380.LR ønskede to arvinger at dele et investeringsdepot mellem sig, så de hver især kunne aftale deres investeringsprofil. Opdelingen blev ikke anset for en så væsentlig ændring, at ordningen ville blive omfattet af PBL § 53 A.

Ejerskifte

Hvis en forsikring skifter ejer, betragtes det som en nytegning, medmindre ejerskiftet følger direkte af forsikringsaftalen eller af lovgivningen. Som eksempel på ejerskifte, der følger af aftalen, kan nævnes den situation, hvor forsikringstageren og den forsikrede (den, på hvis liv forsikringen er tegnet) ikke er én og samme person, og hvor det i policen er anført, at forsikringstagerens rettigheder ved dennes død overgår til den forsikrede.

Som eksempel på ejerskifte, der følger af lovgivningen, kan nævnes den situation, hvor en begunstiget ved forsikringstagerens død indtræder i dennes ret efter aftalen i kraft af reglerne i forsikringsaftaleloven (FAL) § 110.

Ved separation og skilsmisse, hvor en forsikring deles mellem de to ægtefæller, bliver forsikringstagerens del ikke omfattet af PBL § 53 A. Derimod bliver ægtefællens del omfattet, fordi ægtefællen indtræder som ejer af den del af forsikringen, der overdrages vedkommende med sædvanlige ejerbeføjelser.

Indsættelse af begunstigede

Indsættelse af begunstigede eller tilbagekaldelse af en sådan indsættelse fører ikke til, at der bliver tale om en nyoprettet forsikring omfattet af PBL § 53 A. Det samme gælder, når ejeren ved separation/skilsmisse indsætter den fraseparerede/fraskilte ægtefælle som uigenkaldeligt begunstiget.

SKM2014.127.SR Skatterådet fandt, at forsikringerne fortsat var omfattet af dagældende PBL § 50, hvis ejeren indsatte eller tilbagekaldte begunstigede i forsikringernes løbetid."