Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at nedenstående påtænkte dispositioner ikke medfører gave- og/eller lønbeskatning af B-aktionærerne i et nystiftet selskab "New Co"?    

Svar

1. Nej                                                                                

Beskrivelse af de faktiske forhold

"Et nystiftet selskab "New Co" påtænker at købe en aktivitet af Y, se eventuelt vedlagte præsentation (forelægges ikke for Skatterådet). "New Co" vil få en aktiekapital på nominelt 100.000 euro, fordelt med 80.000 A-anparter og nominelt 20.000 B-anparter.

De nominelt 80.000 A-anparter skal ejes af Selskab X.

De nominelt 20.000 B-anparter skal ejes af Person A og Person B med nominelt 10.000 hver. Deres ejerskab vil ske via hver deres holdingselskab. Indskuddet vil ske til overkurs, således at de hver indskyder 400.000 DKK.

Selskab X har ingen ejerskab af Y i dag. Person A og Person B, som er medarbejdere i Y, har ligeledes intet ejerskab i Y.

Parterne har drøftet forskellige modeller for det fremtidige ejerskab/samarbejde.

De er blevet enige om følgende:

Finansieringen af købet vil primært ske fra Selskab X.

Person A og Person B vil være ansat i det nystiftede selskab "New Co", og arbejde med videreudvikling af produktet m.v. der vil blive fastsat en markedsmæssig løn for dette arbejde.

A-anparterne vil blive indskudt til overkurs, således at de indskyder 14.100.000 DKK. Indskuddet sker således til en højere overkurs end for B-aktionærerne. Til gengæld vil A-anparterne have en forlods udbytteret på DKK 10.900.000 kr. opgjort således:

	Nom.	Kurs	DKK
Værdi af selskabet / samlet indskud			14.900.000
- indbetalt af B-aktionærer	20.000	4.000	-800.000
- hvis samme kurs af A-anparter	80.000	4.000	-3.200.000
Forlods udbytteret til A-aktionærer			10.900.000

Løbetiden vil være på 9 år og forrentningen vil ske med 3 %.

Parterne er blevet enige om, at den forlods udbytteret maksimeres til årligt 283.000 euro, svarende til 2.108.350 DKK. Udbytte derudover vil blive fordelt ligeligt.

Udbytteretten forventes på baggrund af de opstillede budgetter for 2015-2024 afviklet over 9 år (budgetter vedlægges ansøgningen). (Budgetterne forelægges ikke for Skatterådet)

Forinden ovenstående gennemføres ønsker parterne sikkerhed for, at det ikke får skattemæssige konsekvenser."

Spørgsmål fra SKAT til det oplyste

For at kunne behandle din anmodning om bindende svar har SKAT brug for følgende yderligere oplysninger:

• En nærmere beskrivelse af, hvordan forrentning af den forlods udbytteret er fastsat til 3 %.
• Hvornår aktiviteten har, der nævnes, har været handlet, i forhold til tidspunktet for, hvor den indskydes i det nystiftede selskab.
• Det fremgår af det oplyste, at der er sket en maksimering af det årlige udbytte, der kan tilfalde aktionæren med den forlods udbytteret. Herefter kan der årligt udloddes i forhold til den nominelle værdi af anparterne. Det bedes beskrevet, hvordan der er taget forbehold for dette i værdiansættelsen af den forlods udbytteret og i fastsættelsen af forrentningen af den forlods udbytteret.

Svar fra rådgiver

"Forrentning af den forlods udbytteret:

Selskabet har ingen kassekredit, men alene en indlånsaftale med deres bank. De har ligeledes ikke optaget lån andet sted, hvorfor de ikke har nogen sammenlignelige renter.

Forrentningen har parterne herefter fastsat ud fra deres vurdering af markedsrenten.

Henset til det nuværende meget lave renteniveau, er parterne blevet enige om 3 %.

Fra praksis på området kan eksempelvis nævnes SKM2011.571.SR, hvor der blev godkendt en forrentning på netop 3%.

Det skal bemærkes, at parterne er uafhængige.

Handel med aktiviteten:

Aktiviteten er købt af det nystiftede selskab direkte fra 3. mand - dvs. fra Y med virkning fra den december 2014.

Parternes selskab er stiftet den december 2014.

Maksimering af det årlige udbytte:

Det er korrekt, at parterne er blevet enige om, at den forlods udbytteret maksimeres til årligt 283.000 euro, svarende til 2.108.350 DKK.

Parterne har imidlertid ikke tillagt det nogen værdi, idet de på baggrund af budgetterne for de kommende år forventer, at den fulde udbytteret vil blive udloddet.

De har således vurderet, at risikoen for at det fulde beregnede forlods udbytteret ikke vil blive udbetalt efter de 9 år er meget minimal.

Endeligt forventer de ikke, at der vil blive udloddet større udbytte over den fastsatte maksimering.

Den forlods udbytteret forventes at blive udloddet således:

Forlods udbytteret		10.900.000
Forrentning	3 %	327.000
-forventet resultat/udlodning	2015	0
Saldo		11.227.000
Forrentning	3 %	336.810
-forventet resultat/udlodning	2016	0
Saldo		11.563.810
Forrentning	3 %	346.914
-forventet resultat/udlodning	2017	-2.108.350
Saldo		9.802.374
Forrentning	3 %	294.071
-forventet resultat/udlodning	2018	-2.108.350
Saldo		7.988.096
Forrentning	3 %	239.643
-forventet resultat/udlodning	2019	-2.108.350
Saldo		6.119.388
Forrentning	3 %	183.582
-forventet resultat/udlodning	2020	-2.108.350
Saldo		4.194.620
Forrentning	3 %	125.839
-forventet resultat/udlodning	2021	-2.108.350
Saldo		2.212.109
Forrentning	3 %	66.363
-forventet resultat/udlodning	2022	-2.108.350
Saldo		170.122
Forrentning	3 %	5.104
-forventet resultat/udlodning	2023	-175.226
Saldo		0
Forrentning	3 %	0
-forventet resultat/udlodning	2024	0
Saldo		0

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at den forlods udbytteret er fastsat på markedsmæssige vilkår i forhold til beløb, forrentning og løbetid, hvorfor der ikke sker nogen formueforskydning mellem parterne. Der er således ingen grundlag for nogen form for beskatning.

Værdien af det nystiftede selskab, herunder goodwill, og derved den forlods udbytteret er ligeledes kendt, idet aktiviteten for nyligt er købt af uafhængig ekstern part.

Ud fra de konkrete omstændigheder og nuværende renteniveau er det vores opfattelse, at forrentningen på 3 % svarer til markedsrenten efter skat.

Løbetiden på den forlods udbytteret er fastsat i henhold til generelle praksis, hvor der almindeligvis accepteres en løbetid på 7 år. Det er derudover efter vores opfattelse realistisk, at udbytteretten kan forventes fuldt ud betalt inkl. forrentningen.

Høringssvar fra rådgiver

"Vi har modtaget udkast til det bindende svar, og er ikke enige i at spørgsmålet skal besvares med et nej/en afvisning.

Efter vores opfattelse skal der ikke ses på et meget historisk afkast på aktier og obligationer, men at der ved fastsættelsen af forrentningen/risikotillægget skal ses på renteniveauet efter skat ved et tilsvarende udlån. Det nuværende renteniveau har været meget faldende siden de af Skatterådet anførte afkast på aktier og obligationer.

I nyere praksis har Skatterådet således også godkendt en forrentning/risikotillæg på 3%, jf. SKM.2011.571.SR. Dvs. på et tidspunkt hvor det historiske afkast på værdipapirer var væsentligt højere. Det skal bemærkes, at renteniveauet generelt har været nedadgående fra 2011 til i dag.

Det er derfor efter vores opfattelse tale om en praksisændring, såfremt Skatterådet nu mener, at forrentningen/risikotillægget skal fastsætte på baggrund af andre forhold. Praksisændringer kan kun ske fremadrettet og ved udsendelse af styresignal.

Supplerede kan vi tilføje, at ved værdiansættelse af løbende ydelser, så anvendes en rentesats, der fastsættes som den til enhver tid gældende kapitalafkastsats efter VSL § 9, plus et risikotillæg på 5 pct., hvis parterne ikke kan blive enige. Dvs. pt. 6%, som efter skat udgør ca. 4,6%.

Vi skal i øvrigt stadig fastholde, at der er tale om uafhængige parter, idet parterne selvfølgelig ikke har nogen interesse i at forære hinanden noget, hvorfor det af dem fastsatte må anses at være sket på markedsmæssige vilkår."

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at nogle påtænkte dispositioner ikke medfører gave- og/eller lønbeskatning af B-aktionærerne i et nystiftet selskab "New Co".

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1

"Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C."

Statsskattelovens § 4

"Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

(...)

c. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning, Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser, Emolumenter, Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn til Kontorudgifter jfr. § 6b.), samt Pension, Ventepenge, Gaver (jfr. dog herved Bestemmelsen i § 5b.), Understøttelser, Klosterhævning, Livrente, Overlevelsesrente, Aftægt og deslige;

(...)".

Praksis

SKM2003.66.LR

Ligningsrådet blev ved en anmodning om bindende forhåndsbesked bedt om at tage stilling til en generationsskiftemodel. Formålet med generationsskiftemodellen var at overføre en aktiepost fra et selskabs direktør og dennes to medaktionærer til direktørens søn. Da sønnen imidlertid ikke kunne tilvejebringe den nødvendige kapital, opstillede man en model, hvis princip var at udskyde den indtrædende aktionærs fulde betaling for aktieposten. Modellen indeholdt tre led. Selskabets tilbagekøb af egne aktier fra de udtrædende aktionærer, oprettelsen af en ny aktieklasse, hvorved de blivende aktionærer blev tillagt en forlods udbytteret og den indtrædende aktionærs nytegning af aktier. I sin besvarelse vurderede Ligningsrådet såvel modellens enkeltdispositioner som modellen i sin helhed. Det var Ligningsrådets opfattelse, at den skitserede model kunne accepteres i skattemæssig henseende, men under forudsætning af at rente- og risikofaktoren ville indgå ved beregningen af A-aktionærernes forlods udbytteret.

Ligningsrådet bemærkede følgende i sagen:

"Ved anvendelse af den samlede model realiseres den ved vedtægtsændringen åbnede mulighed for udstedelse af B-aktier. Anvendelse af modellen medfører, at den indtrædende aktionærs vederlæggelse af tegningsbeløbet udskydes. Der er ikke i modellen for A-aktierne indbygget en sikkerhed for, at de vil kunne få udbytter svarende til de beregnede beløb. På baggrund heraf, samt selskabets muligheder for at udlodde udbytte ud fra det oplyste om egenkapital, hidtidige resultater og afsat udbytte, findes der herved at være påført A-aktierne en risiko for ikke at modtage de anslåede beløb. Dette findes alt andet lige at indebære en betydelig risiko for at påvirke markedskursen på A-aktierne.

Den matematiske formel, der beregner den indtrædende aktionærs samlede vederlæggelse, ses ikke at tage højde for den risiko, som A-aktionærerne påtager sig ved gennemførelsen af modellen. Formlen ses endvidere ikke at tage højde for den rentefaktor, der er en følge af den udskudte betaling. Det må lægges til grund, at uafhængige parter i en situation som denne ville søge sig kompenseret for disse elementer ved at lade dem indgå i prisfastsættelsen.

Det er herefter Ligningsrådets opfattelse, at den skitserede generationsskiftemodel kan accepteres i skattemæssig henseende, men under forudsætning af at rente- og risikofaktor indgår i den formel, der fastlægger A-aktionærernes forlods udbytteret."

SKM2003.134.LR

I forbindelse med et påbegyndt generationsskifte påtænkte man at optage A A/S´ salgschef S som aktionær i A A/S. Planen var at optage en salgschef (medarbejder) som aktionær i selskabet.

Aktionæren ønskede at indskyde ny kapital i et eksisterende selskab ved kontant indskud til en kurs tæt på pari, idet de aktier, der udstedtes herved skulle tåle, at de hidtidige aktier var tillagt en forlods udbytteret. Aktionærerne ville aftale i en aktionæroverenskomst, at den forlods udbytteret kun kunne eksekveres op til et aftalt maksimum på 4.825.000 kr. og senest på generalforsamlingen i 2005. Ligningsrådet blev anmodet om at bekræfte, at den nye aktionær ville få en skattemæssig anskaffelsessum på sine aktier opgjort som den kontante anskaffelsessum for disse uden nogen form for tillæg f.eks. for goodwillværdi. Ligningsrådet blev endvidere anmodet om at bekræfte, at den hidtidige aktionær ville opretholde sit hidtidige anskaffelsestidspunkt og sin hidtidige anskaffelsessum. Forespørger forventede ikke nogen stillingtagen til værdiansættelsen mellem parterne. Under nærmere anførte forudsætninger vedrørende værdiansættelsen tiltrådte Ligningsrådet aktionærernes opfattelse af de skattemæssige konsekvenser.

Følgende fremgår af Ligningsrådets begrundelse:

"Rådgiver har ikke ønsket en stillingtagen til værdiansættelsen mellem parterne. Spørgsmålet om S´ skattemæssige anskaffelsessum besvares derfor under forudsætning af, at aftalen om aktionærernes forpligtelse til at stemme for A-aktiernes forlods udbytteret op til og med 4.825.000 kr. i perioden til og med generalforsamlingen 2005 er udtryk for markedsværdien af den kompensation, som A-aktionærer vil kræve under hensyn til den indtrædende aktionærs kontante anskaffelsessum, risikoen for, at det fulde beløb ikke erlægges på grund af f.eks. selskabets førtidige opløsning samt den rentefaktor, der er en følge af den udskudte betaling.

Under disse forudsætninger får S Holding ved nytegningen en skattemæssig anskaffelsessum på sine aktier svarende til den kontante anskaffelsessum."

SKM2015.195.SR

Skatterådet bekræftede i en generationsskiftemodel (A/B-model), at det oplyste om den forlods udbytteret var udtryk for handelsværdien og udbytteretten kunne beregnes til det oplyste. Skatterådet lagde vægt på, at den beregnede værdi var udtryk for handelsværdien, da der blev anvendt en metode til beregning af den forlods udbytteret, der gav handelsværdien for den forlods udbytteret.

Begrundelse

Det fremgår af det oplyste, at der bliver aftalt en A/B-model med ret til forlods udbytte mellem parterne i forbindelse med erhvervelsen af en aktivitet i fællesskab fra et selskab. Den ene part vil få en forlods udbytteret, mens de to andre parter bliver medarbejdere og aktionærer i et nystiftet selskab, hvor aktiviteten indskydes.

Efter praksis i bl.a. SKM2003.66.LR og SKM2003.134.LR skal handelsværdien fastsættes, når der er tale om medarbejdere, der bliver aktionærer i et selskab. I den situation, hvor der indgår en forlods udbytteret, skal der ske en betaling for udskydelsen af betalingen af forlods udbytteret. Betalingen skal tage udgangspunkt i, hvad en uafhængig investor ville kræve.

Konkret vil et interessefællesskab kunne have indflydelse på til hvilke værdier, der fastsættes i forbindelse med betalingen for den forlods udbytteret. Det skal vurderes, hvorvidt der sker en begunstigelse af medarbejderne i forbindelse med fastsættelsen af den forlods udbytteret.

Ved overdragelse af aktier mellem parter med interessefællesskab kan værdiansættelsen tage udgangspunkt i TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 eller vejledningen om Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse. Det afgørende er, at værdiansættelsesmetoden finder frem til handelsværdien.

I den konkrete sag er det SKATs vurdering ud fra det oplyste, at betalingen for aktiviteten, der købes, sker til handelsværdien, da den erhverves fra en uafhængig part.

I forhold til fastsættelsen af den forlods udbytteret er der ikke tale om uafhængige parter og det skal derfor vurderes, hvorvidt den er fastsat til handelsværdien, så der ikke sker overførsel af værdier mellem parterne.

Ved fastsættelsen af den forlods udbytteret indgår en betaling for den risiko ejeren af den forlods udbytteret har ved ikke at få sine penge med det samme. Konkret bliver der lavet en årlig opskrivning af den forlods udbytteret, der bl.a. tager højde for en risikofaktor og tidsfaktor, jf. SKM2003.134.LR. Opskrivningen skal svare til hvad en uafhængig investor ville kræve.

Der skal altid foretages en vurdering af, om der er forhold, der kan påvirke fastsættelsen af opskrivningen af en forlods udbytteret. Det skal vurderes, hvorvidt der er sammenhæng mellem selskabets økonomiske forhold og størrelsen på den forlods udbytteret. Heri ligger, at den forlods udbytteret ikke må fastsættes til en større værdi end selskabet kan forventes at kunne udbetale i udbytte. Vurderingen af om den forlods udbytteret er fastsat til en samlet værdi, som selskabet kan forventes at udbetale, kan foretages ved at vurdere den forventede udvikling i selskabets kreditværdighed/credit rating som følge af budgetforventningerne og de forventede udlodninger til A-aktionærerne. Heri ligger f.eks., at den forventede indtjening kan være styrende for, hvor store de fremtidige udbytter kan være.

Opskrivningen skal altså altid vurderes konkret i forhold til det enkelte selskab og forholdene for dette selskab samt udformningen af indholdet af den konkrete A/B-model. Størrelsen på den årlige opskrivning af den forlods udbytteret afhænger af usikkerheden for at den forlods udbytteret vil blive udbetalt.

SKATs værdiansættelseskontor i Store Selskaber har foretaget en generel vurdering af størrelsen på et afkastkrav på en investering i aktier, samt alternative investeringer.

"Afkastkravet på en investering bliver groft sagt bestemt ud fra risikoen forbundet med det forventede afkast og hvilken form for kapital der investeres i. Sidstnævnte påvirker blandt andet retsstillingen i tilfælde af konkurs.

På de finansielle markeder anvendes CAPM modellen til at estimere et konkret afkastkrav på en aktie. Der henvises her til skats værdiansættelsesvejledning afsnit 4.1.2, for en beskrivelse af selve beregningsteknikken.

Med det lave renteniveau i dag, vil afkastkravet på en unoteret aktie med gennemsnitlig risiko, kunne beregnes til ca. 8-12% ud fra CAPM.

I forhold til obligationer, afhænger afkastkravet af hvilken type obligation, der er tale om. Statsobligationer vurderes typisk at være sikre, mens der kan være en risiko forbundet med eksempelvis realkreditobligationer og virksomhedsobligationer.

Obligationer giver et jævnt afkast og har lavere risiko end en investering i aktier. Derfor er afkastkravet også lavere end hvad man vil kræve ved en investering i aktier.

Aswath Damodaran, en anerkendt professor ved STERN University i New York USA, har en opdateret opgørelse på sin hjemmeside over historiske afkast på børsnoterede aktier og statsobligationer (T-Bonds). Resultaterne er følgende:

Arithmetic Average
Year	18 year T.Bond	S&P 500
1928-2015	5,23 %	11.41&
1966-2015	7,12%	11.01%
2006-2015	5,16%	9,03%

Der foreligger ikke nogen opdateret undersøgelse af afkastet på de danske markeder, så der henvises til en lidt ældre undersøgelse. Claus Parum, professor på Copenhagen Business School (CBS), udgav i 1999 en opgørelse af aktiers og realkreditobligationers afkast i Danmark fra 1926-1999.

Undersøgelsens resultat er, at danske realkreditobligationer i årene fra 1925-1998 havde et gennemsnitligt afkast på 8,9%, mens danske børsnoterede aktier i samme tidsperiode gav gennemsnitligt afkast på 11,9%.

Det er ikke muligt at sige noget generelt om hvad afkastkravet på en investering i aktier skal være, da dette bør baseres på konkrete vurderinger i forbindelse med investeringen.

Det er dog klart at en investering i aktier kræver et betydeligt højere afkast end en investering i obligationer. For en konkret beregning af et afkastkrav anvender markedet CAPM modellen, hvor der henvises til Skats værdiansættelses vejleding, afsnit 4.1.2 for en grundigere forklaring.

Empirisk viser de undersøgelser der er refereret til ovenfor, at man har kunnet realisere et gennemsnitligt afkast på omkring 9-12% på børsnoterede aktier, og 5-9% på obligationer.

Undersøgelserne siger ikke noget om unoterede aktier, men disse vil typisk kræve et afkast, der er noget højere end de børsnoterede, blandt andet fordi de unoterede aktier er mindre likvide. "

I den konkrete sag er det alene oplyst om den årlige opskrivning af den forlods udbytteret, at den er på 3 %, at den er fastsat efter aftale mellem parterne.

Det skal endvidere bemærkes, at der ikke i sagen ikke er fremlagt nogen beregning, der dokumenterer, at de 3 % på nogen måde tilnærmelsesvis skulle være den rigtige årlige opskrivning som en uafhængig investor ville kræve. Tilsvarende er der ikke fremlagt nogen oplysninger om et risikotillæg.

Det skal yderligere bemærkes vedr. den forlods udbytteret, at der er sket en konkret forøgelse af usikkerheden for om aktionæren, der har ret til det forlods udbytte modtager sine penge, da der, før den forlods udbytteret er fuldt udbetalt, kan ske en udbetaling af udbytte til medarbejderne. Ved denne tidligere udbetaling af udbytte til medarbejderne sker der en forøgelse af risikoen og dette burde indgå som et yderligere risikotillæg på opskrivningen af den forlods udbytteret.

Samlet set er det ikke muligt at bekræfte ud fra det oplyste, at en årlig opskrivning af den forlods udbytteret på 3 % skulle være det en uafhængig investor ville kræve i afkast af sin investering ved aktier i det konkrete selskab.

SKAT finder på baggrund af det oplyste, at der ikke kan svares bekræftende på, at der kan ske en årlig opskrivning af den forlods udbytteret med kun 3 %.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.