Indhold
Dette afsnit handler om tvangsauktion over fast ejendom.
Afsnittet indeholder:
- Reglerne om tvangsauktion over fast ejendom
- Auktionsbegæring
- Auktionsværneting
- Vejledningsmøde og afværgefrist
- Antagelse af sagkyndig person
- Salgsopstilling og tvangsauktionsvilkår
- Forberedende auktionsmøde og gennemførelse af tvangsauktion
- Ny auktion
- Det videre forløb
- Auktionsomkostninger påløbet under kæremålsbehandling
- Restanceinddrivelsesmyndighedens kompetence ved auktion over fast ejendom
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Reglerne om tvangsauktion over fast ejendom
Reglerne om tvangsauktion over fast ejendom findes særskilt i kapitel 51 samt generelt i kapitel 49, 52 og 53 i retsplejeloven.
Auktionsbegæring
Tvangsauktion over fast ejendom kan begæres af den, der i ejendommen har tinglyst enten
- Et pantebrev eller
- Et udlæg.
Det udlæg i fast ejendom, som er foretaget af pantefogeden, giver ret til forauktionering og kan derfor umiddelbart danne grundlag for afholdelse af tvangsauktionen.
Hvis en pant- eller udlægshaver ønsker en tvangsauktion afholdt, skal vedkommende indgive en skriftlig auktionsbegæring til fogedretten. Se retsplejelovens § 560.
Auktionsbegæringen skal være vedlagt følgende:
- En opdateret tingbogsattest
- En attest om ejendomsvurderingen
- Dokumentation for auktionsgrundlaget, dvs. en genpart af udlægsattesten.
Anmodningen skal også indeholde oplysning om ejendommens art. Se retsplejelovens § 560. Der kræves ikke varmesynsrapport. Fogedretten kan ikke kræve tilstandsrapport og oplysning om ejerskifteforsikring.
Auktionsværneting
En tvangsauktion over fast ejendom afholdes altid af fogedretten. Tvangsauktionen afholdes i den retskreds, hvor ejendommen er beliggende. Se retsplejelovens § 539.
Vejledningsmøde og afværgefrist
Benyttes ejendommen til beboelse (evt. som sommerhus) for skyldneren eller dennes familie, skal fogedretten så vidt muligt inden 7 dage afholde et vejledningsmøde i fogedretten med skyldneren. Se retsplejelovens § 561.
På vejledningsmødet vejleder fogedretten skyldneren om, hvad tvangsauktionen indebærer, og hvilke retsvirkninger den har.
Fogedretten kan når som helst beskikke en advokat for skyldneren.
Fogedretten kan på vejledningsmødet give skyldneren en frist på indtil 4 uger til at afværge auktionen, og senere kan denne frist forlænges, hvis særlige omstændigheder taler for det. Se retsplejelovens § 561, stk. 3 og 4.
Antagelse af sagkyndig person
Når en eventuel afværgefrist er udløbet, kan fogedretten antage en sagkyndig person (normalt en ejendomsmægler) til inden for 4 uger at foretage en vurdering af ejendommen med henblik på at få ejendommen solgt i fri handel gennem annoncering. Se retsplejelovens § 562, stk. 1. Fogedretten kan forlænge fristen i særlige tilfælde.
Den sagkyndige skal altså primært forsøge at afværge auktionen. Det bedste er naturligvis, hvis ejendommen ved en omprioritering kan bevares for skyldneren. Hvis en omprioritering ikke er mulig, er det at foretrække, at ejendommen sælges i fri handel, da prisen i fri handel normalt er højere end auktionsprisen.
Salgsopstilling og tvangsauktionsvilkår
Hvis det ikke lykkes den sagkyndige at få ejendommen solgt i fri handel, og tvangsauktionen ikke kan afværges, skal der udarbejdes en salgsopstilling.
Salgsopstillingen udarbejdes af den sagkyndige, hvis en sådan er antaget, eller af rekvirenten, dvs. den der har begæret auktionen. Den sagkyndige eller rekvirenten skal bistå fogedretten med auktionen. Se retsplejelovens § 562, stk. 3.
Salgsopstillingen udarbejdes på en fortrykt formular. Den kan suppleres med bilag.
Formålet med salgsopstillingen er at tilvejebringe stort set de samme oplysninger, som kendes ved salg i fri handel. Salgsopstillingen er derfor det vigtigste dokument i forbindelse med en tvangsauktion. Det giver pante- og udlægshaveren et godt overblik over ejendommen og deres eventuelle dækning i forbindelse med tvangsauktionen.
Ved auktion over fast ejendom, der anvendes til privat beboelse, kan fogedretten bestemme, at både salgsopstillingen og auktionsbekendtgørelsen skal indeholde eksempler på:
- Kontantbehov,
- Årlige bruttoudgifter og
- Skatteunderskud
beregnet ved en given budsum.
Disse økonomiske nøgletal udarbejdes på en særlig blanket som et tillæg til den egentlige salgsopstilling for at gøre det mere overskueligt og attraktivt at købe fast ejendom på tvangsauktion.
Skyldneren og rettighedshaverne i ejendommen, herunder restanceinddrivelsesmyndigheden, skal vederlagsfrit komme med de oplysninger, som er nødvendige for at udarbejde salgsopstillingen. Se retsplejelovens § 562, stk. 3. Tilsidesætter en rettighedshaver denne pligt, får han ikke tilkendt auktionsomkostninger. Der er derimod ingen sanktion over for skyldneren.
Videre skal skyldneren og eventuelle lejere af ejendommen give den sagkyndige, samt den der har begæret auktionen og de i aktionen interesserede, adgang til at besigtige ejendommen og det tilbehør, der skal sælges sammen med ejendommen. Se retsplejelovens § 562, stk. 4. Modsætter skyldneren sig besigtigelsen, kan denne gennemtvinges med bistand fra politiet.
I retspraksis blev en kommune dømt til at tilbagebetale kloaktilslutningsafgift til en auktionsrekvirent, fordi kommunen fejlagtigt havde oplyst, at der ikke påhvilede ejendommen kloaktilslutningsafgift. Se UfR1995.247.VLR.
Salgsopstillingen skal indeholde en beskrivelse af:
- Ejendommen og
- Det tilbehør, der skal sælges sammen med denne på auktionen.
Salgsopstillingen redegør detaljeret for de forskellige hæftelser og byrder, der er på ejendommen, herunder 1 års rente, se tinglysningslovens § 40, stk. 4 samt for, hvad der skal betales eller overtages ud over auktionsbuddet.
Der angives det beløb (maks. beløb), som auktionskøberen skal betale, bortset fra afgifter og stempel til det offentlige, ud over auktionsbuddet. I salgsopstillingen angives også, hvilken sikkerhedsstillelse en auktionskøber må forvente at blive afkrævet.
Tvangsauktion over fast ejendom afholdes på auktionsvilkår fastsat af Justitsministeriet. Disse auktionsvilkår skal fremgå af salgsopstillingsformularen. Auktionsvilkårene for afholdelse af tvangsauktion over fast ejendom fremgår af Justitsministeriets bekendtgørelse om tvangsauktionsvilkår (fast ejendom).
Auktionsvilkårene kan fraviges eller suppleres, men det sker sjældent i praksis.
De forskellige hæftelser opgøres pr. datoen for første auktion. Der udarbejdes ikke refusionsopgørelse i relation til tvangsauktionssalg.
Forberedende auktionsmøde og gennemførelse af tvangsauktion
Fogedretten kan bestemme, at der skal afholdes et forberedende møde. Et forberedende møde afholdes med skyldneren, rekvirenten eller andre, der er berettigede i ejendommen. Se retsplejelovens § 563, stk. 1.
Mødet indkaldes i almindelighed med mindst 14 dages varsel. Se retsplejelovens § 563, stk. 2.
Efter omstændighederne kan et sådant møde dog afholdes blot med de rettighedshavere, som berøres af et bestemt problem, fx vedrørende en tinglyst servitut eller lejekontrakt.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal møde frem til det forberedende møde, hvis man fx ønsker, at ejendommens tilbehør skal være omfattet af tvangsauktionen, og dette ikke er tilfældet i henhold til auktionsbegæringen. Se retsplejelovens § 568, stk. 1.
Rekvirenten eller den sagkyndige, hvis en sagkyndig er antaget, bekendtgør auktionen én gang i Statstidende med mindst 14 dages varsel. Se retsplejelovens § 566, stk. 1. Rekvirenten eller den sagkyndige skal desuden bekendtgøre auktionen på internettet, således at bekendtgørelsen indeholder de oplysninger, der er nævnt i retsplejelovens § 566, stk. 2, og sker på eller kan findes via en almindeligt anvendt portal, der giver adgang til de steder på internettet, hvor ejendomme udbydes til salg, og eventuelt tillige i et andet medie, der også er egnet til at skabe købsinteresse. I helt særlige tilfælde kan bekendtgørelse dog ske på anden vis. Se retsplejelovens § 566, stk. 3.
Fogedretten indkalder med mindst 3 ugers varsel:
- Skyldneren
- Pant- og udlægshavere
- Servitutberettigede og andre, der berøres af ejendommens salg
til auktionsmødet. Se retsplejelovens § 564, stk. 1. Indkaldelsen skal være vedlagt salgsopstillingen mv. Se retsplejelovens § 564, stk. 2.
På selve auktionen bliver salgsopstillingen og auktionsvilkårene mv. gennemgået. Se retsplejelovens § 569, stk. 1. Det er i den forbindelse ganske sædvanligt, at der sker korrektioner eller kommer supplerende oplysninger frem.
Når salgsopstillingen og auktionsvilkårene mv. er gennemgået, foretager fogedretten herefter opråb af ejendommen, hvilket betyder, at der er åbnet for adgang til at byde på ejendommen. Fogedretten noterer, hvem der afgiver bud og buddenes størrelse.
Når tre opfordringer er fremsat af den judicielle foged, og der ikke er fremsat overbud, standses opråbet, og den judicielle foged bekræfter ved hammerslag, at ejendommen er solgt til højestbydende. Se retsplejelovens § 574.
Ved auktionens afslutning spørger den judicielle foged, om nogen begærer ny auktion.
Ny auktion
Skyldneren kan på auktionsmødet forlange ny auktion mod straks at stille sikkerhed for betalingen af de omkostninger, der er forbundet hermed, for så vidt de ikke måtte blive dækket ved et højere bud. Det samme kan enhver rettighedshaver gøre, der ikke får fuld dækning ved buddet. Se retsplejelovens § 576, stk. 1.
Begæringen skal fremsættes i auktionsmødet, dvs. straks efter sidste hammerslag. En begæring om ny auktion kan kun tilbagekaldes med samtykke fra dem, der også kunne have begæret ny auktion afholdt.
Fogedretten kan bestemme, at der skal afholdes en ny auktion, hvis fogedretten skønner, at et væsentligt højere bud kan opnås på en ny auktion. Se retsplejelovens § 576, stk. 2.
Alle de bud, der er givet på første auktion, er bindende, indtil der er afholdt ny auktion, dog højst i 6 uger efter første auktion. Se punkt 4 i bilaget til bekendtgørelse om tvangsauktionsvilkår (fast ejendom) med senere ændringer.
Ny auktion afholdes på grundlag af den oprindelige salgsopstilling, og den bekendtgøres på samme måde som ved første auktion. Se retsplejelovens § 577, stk. 1, og retsplejelovens § 566. Der kan ikke afholdes mere end to auktioner, medmindre fogedretten finder, at ganske særlige omstændigheder taler herfor. Se retsplejelovens § 577, stk. 2.
På den nye auktion er det kun det bud, der får hammerslag, der er bindende. Se om tvangsauktionsvilkår (fast ejendom) med senere ændringer.
Den nye auktionskøber skal forrente de pantehæftelser, der opnåede dækning på auktionen, fra dagen for den første auktion, selv om køberen først overtager ejendommen, når ny auktion er afholdt. Se bekendtgørelse om tvangsauktion (fast ejendom).
Det videre forløb
Auktionskøberen skal overtage ejendommen, herunder risikoen for denne, straks ved auktionens afslutning. Køberen må selv sørge for at blive indsat i ejendommen og dennes tilbehør.
Auktionskøberen skal desuden opfylde auktionsbuddet, ligesom denne overtager de hæftelser, der kan overtages.
Udlæg, der er foretaget i fast ejendom til sikkerhed for restanceinddrivelsesmyndighedens skyldige fordringer, skal altid indfries, hvis de opnår dækning på tvangsauktionen. Betaling skal ske inden 6 måneder fra auktionens afholdelse.
Auktionskøbers betaling skal ske direkte til Skatteforvaltningen. Der kan ikke kræves et større beløb, end hvad udlægget er opgjort til på tvangsauktionen.
Når betaling er sket, kan auktionskøberen forlange, at restanceinddrivelsesmyndigheden underskriver en samtykkeerklæring med henblik på, at auktionskøberen får udstedt et auktionsskøde. Restanceinddrivelsesmyndigheden foranlediger udlægget aflyst digitalt ved Tinglysningsretten i Hobro.
Bliver der på tvangsauktionen konstateret en friværdi, tilfalder den skyldneren. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage udlæg i denne friværdi for skyldnerens eventuelle øvrige restancer, som der ikke var sikkerhed for i ejendommen.
Hvis en auktionskøber opnår en gevinst gennem auktionskøbet og ejendommens videresalg, har han ikke pligt til at afstå denne gevinst til den tidligere ejer.
Overskud, som fremkommer ved afhændelse af en fast ejendom, der er overtaget som led i skatteinddrivelse af kildeskattekrav, udloddes dog til den pågældende skyldner, efter at der er foretaget modregning med eventuelle yderligere statslige tilgodehavender. Se kildeskattelovens § 73 A.
Auktionskøberen har pligt til at tage auktionsskøde på ejendommen inden 1 år.
En auktionskøber har meget små muligheder for at påberåbe sig mangler og ulovligheder ved ejendommen. Auktionskøberen kan gøre et erstatningsansvar gældende mod den sagkyndige, eller den der har udarbejdet salgsopstillingen, hvis disse har handlet ansvarspådragende.
Auktionsomkostninger påløbet under kæremålsbehandling
Vedrørende auktionsomkostninger påløbet under kæremålsbehandling, se SKM2015.407.BR.
Restanceinddrivelsesmyndighedens kompetence ved auktion over fast ejendom
Pantefogeden vurderer, om det vil være indbringende at begære en fast ejendom bortsolgt på tvangsauktion.
Pantefogeden er ikke selv bemyndiget til at begære eller byde på tvangsauktion over fast ejendom (for krav tilhørende staten). Hvis denne derfor vurderer, at bortsalg af den faste ejendom på tvangsauktion vil være indbringende, skal sagen forelægges Gældsstyrelsens juridiske kontor med en indstilling.
I den forbindelse skal pantefogeden skelne mellem henholdsvis anmodning om:
- Begæring af tvangsauktion over fast ejendom og
- Budgivning på tvangsauktion over fast ejendom.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skema viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretten |
UfR 1995.247.VLR | En kommune havde fejlagtigt oplyst, at der ikke påhvilede en ejendom kloaktilslutningsafgift. Auktionsrekvirenten, som var den eneste panthaver, fik på auktionen hammerslag for et bud, som ikke dækkede rekvirentens tilgodehavende. Det var ubestridt, at rekvirenten hverken vidste eller burde vide, at der var pålignet ejendommen en tilslutningsafgift på ca. 21.000 kr. Kommunen, som på denne baggrund havde været uberettiget til efter auktionen at kræve afgiften betalt af rekvirenten, blev dømt til at tilbagebetale beløbet. | |
Byretten |
SKM2015.407.BR | Efter kære af fogedrettens afgørelse af den 10. februar 2011 ændrede Vestre Landsret den 5. maj 2011 afgørelsen, så en fast ejendom ikke kunne sættes til auktion, så længe skyldneren overholdt en afdragsordning. Herefter blev auktionen tilbagekaldt. På den baggrund fandt byretten under en retssag, der drejede sig om, hvem der skulle afholde de omkostninger, der under behandlingen af kæremålet var påløbet tvangsauktionssagen, at disse omkostninger burde afholdes af rekvirenten. | |