Indhold

Dette afsnit giver et overblik over, hvilke fordringstyper der inddrives hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og hvilke inddrivelsesmidler mv. der kan benyttes på disse.

Afsnittet indeholder:

• Udpantningsret 
• Bilag 1
• Fordringstyper, der ikke er tillagt udpantningsret.

Udpantningsret

Betingelsen for, at pantefogeden kan foretage udlæg for en fordring, er, at fordringen er tillagt udpantningsret. Dette betyder, at en fordringshaver ikke behøver at få dom for sin fordring for at foretage udlæg, men at fordringen umiddelbart kan inddrives ved udlæg efter retsplejelovens § 478, stk. 2. Fordringer, som er tillagt udpantningsret, inddrives bl.a. efter retningslinjerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv.

Af retssikkerhedsmæssige grunde er udpantningsret normalt kun tillagt offentlige myndigheder, men der er dog enkelte privatretlige krav, der er tillagt udpantningsret. De fleste af disse privatretlige krav inddrives dog af restanceinddrivelsesmyndigheden. Det gælder fx privatretlige krav på:

• Underholdsbidrag
• Kontrolafgift og ekspeditionsgebyr efter lov om jernbane og lov om trafikselskaber
• Andre særlige krav fra offentligt ejede selskaber, fx fra forsyningsselskaber.

Andre privatretlige krav, som også er tillagt udpantningsret, men ikke inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, er fx:

• Lovpligtig brandforsikring. Se lov om finansiel virksomhed § 60, stk. 3 
• Lovpligtig ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer. Se færdselslovens § 107, stk. 3.

Ifølge gældsinddrivelseslovens § 11 kan der ske udpantning for fordringer, der kan inddrives efter loven, medmindre andet følger af lovens bilag 1.

Bemærk

Gebyrer, der knytter sig til et hovedkrav, der ikke kan tillægges udpantningsret, kan heller ikke selv tillægges udpantningsret.

Der er dog ved lov nr. 814 af 6. juni 2020 indsat hjemmel i gældsinddrivelseslovens § 11, 2. pkt., således at et gebyr, som af restanceinddrivelsesmyndigheden behandles som et hovedkrav i henhold til gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 10, 3. og 4. pkt., som også indført ved lov nr. 814 af 6. juni 2020, kan tillægges udpantningsret, uanset at det oprindeligt vedrørte et hovedkrav, der ikke kan tillægges udpantningsret. Bestemmelserne træder dog først i kraft ved bekendtgørelse fra Skatteministeren og kan helt eller delvist træde i kraft på forskellige tidspunkter for de forskellige inddrivelsessystemer.

Bilag 1

Fordringstyper, for hvilke der ikke kan foretages udpantning efter § 11:

1) Civilretlige fordringstyper.

Udpantning kan dog ske for:

1. Bibliotekers krav på erstatning for udlånsmateriale, som skyldner har beskadiget eller ikke har afleveret efter sit hjemlån. Det er dog en betingelse, at skyldner skriftligt har anerkendt kravet, medmindre kravet vedrører erstatning for udlånsmateriale, der ikke er afleveret af skyldner, og det pågældende bibliotek tilbyder en kvittering ved aflevering af lånte materialer.
2. Fordringer, der udspringer af en garanti, som fordringshaver har stillet for en boligtagers kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.
3. Statens regreskrav efter § 10 a, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring, § 1 a, stk. 2, i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. og § 17 i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, i det omfang statens regres­krav mod skadevolderen kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens § 478.
4. Andre fordringer end de i nr. iii nævnte, der ifølge lovgivningen tilkommer en fordringshaver omfattet af denne lov. Det er dog en forudsætning, at de betingelser, der ifølge den pågældende lovgivning stilles, for at kravet tilkommer fordringshaver, er opfyldt.
5. Krav på erstatning, hvis kravet kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens § 478.
6. Underholdsbidrag.

Fordringstyper, der ikke er tillagt udpantningsret

Følgende krav inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, men er som udgangspunkt ikke tillagt udpantningsret:

Udlæg for fordringer, der ikke er tillagt udpantningsret, kan alene ske, hvis der er et udlægsfundament, fx:

• Dom, kendelse, retsforlig, betalingspåkrav med 2. påtegning mv.
• Frivilligt forlig, skylderklæring, gældsbrev, pantebrev mv., når det udtrykkeligt er anført, at dokumentet kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse.

Se retsplejelovens § 478, stk. 1.

Ifølge retsplejelovens § 478, stk. 4. kan skyldners underskrift i et gældsbrev eller et udenretlig skriftlig forlig være tilføjet digitalt.

Det er fogedretten, der er den kompetente myndighed til at foretage disse udlæg.

Er der ikke et fundament for kravet, og er kravet (hovedstolen) på højest 100.000 kr. (kravets størrelse uden renter og omkostninger), kan en fordringshaver under visse betingelser indlevere et betalingspåkrav til fogedretten. Se retsplejelovens kapitel 44a.

Se også

• Afsnit G.A.3.1 "Pantefogedordningen, begreb og kompetence", der beskriver. hvilke regler og hvilken kompetence der gælder for fogederne
• Afsnit G.A.3.7.3 "Civilretlige fordringer", der bl.a. indeholder reglerne om betalingspåkrav.